Verden bliver et bedre sted

Af Mads Kastrup 42

Der kommer en god løsning i morgen.

Man kan ikke skrive ovenstående, uden at der opstår fnis langs panelerne. Men den er god nok. Det går fremad. Alt bliver bedre. Hele tiden. Vi anerkender det bare sjældent.

”Det er et koldt, kontant faktum: verden bliver et bedre sted,” som det videnskabelige online tidsskrift Oxfordmartinschool.co skriver.

Man kan sagtens tilbringe et helt liv med at læse avis, se TV og samtale med naboen over hækken, uden at det bliver nævnt. Efter fire dage med bagende sommersol, hedder det sig at »grundvandet synker«, ”det er et varsel om drikkevandsforsyningerne”, ”den globale opvarmning slår til”. Efter to dage med hård frost samt sne er der ingen ende på de »store trafikale problemer«. Ved hvert års afslutning dukker vi os for ikke at blive ramt af udsigten til endnu en sæson med terror, krig, nødråb, galopperende cancer og skatteopkrævere på straffeekspedition.

Men det går bedre år for år. Mennesket bliver mindre og mindre voldelig, mere og mere tolerant, mindre og mindre syg, lever et bedre og bedre liv, og fattigdom er faldende som aldrig før. Ikke ligefrem en historie, der løber kloden rundt, vel? Ikke en fortælling, der kører i selvsving på de sociale medier. Ikke en del af den daglige meningsudveksling.

Som professor i international miljøsundhed, Flemming Konradsen, Københavns Universitet, sagde den anden dag til Berlingske i artikelserien ”Er verden blevet bedre?”: »Da jeg bevægede mig ind i det her felt for 25 år siden, døde to millioner børn af diarre om året. Det er reduceret til under en million. Næsten to millioner døde af malaria, nu er det under 600.000. Det er da fantastisk.«

Ja, der er krig i Syrien. Mængden af flygtninge i verden er på sit højeste siden Anden Verdenskrig. Vi vil være omkring ni milliarder mennesker på kloden i år 2050 – der alle skal have mad og vand. Global opvarmning er en realitet. Putin rasler med det russiske arsenal. Der resterer med andre ord et alvorligt hængeparti eller fem.

Men derfor overses betydelige fremskridt set over år, over årtier eller over århundreder muligvis også. Formidable fremskridt grundet menneskets foretagsomhed og videnskabelige evne. Som det hedder i vittigheden om forskellen på en optimist, en pessimist og en ingeniør: Optimisten ser glasset halvfyldt. Pessimisten ser det halvtomt. Ingeniøren konstaterer, at glasset er dobbelt så stort, som det behøver at være. Jubel eller jammer har sjældent nyttet nogen. Realitetssans er derimod altid brugbar.

Selv Afrika – verdens traditionelt store smertensbarn – bliver bedre dag for dag, hvis vi giver en det en videnskabelig hånd. Ikke alene er malariadødsfald mere end halveret over de sidste ti år. Det kontinent, der så sent som i 90erne var gennemhærget af krig, er i dag langt fredeligere. Faktisk så fredeligt, at en ny undersøgelse viser, at afrikanerne nu har mindre risiko for at blive dræbt af krigshandlinger end for at falde i vandet og drukne.

I Danmark skal vi som bekendt ud i trafikken for at finde udbredt unaturlig eller ikke sygdomsforårsaget død. Også her er faren blevet markant mindre trods nationens angiveligt stigende hastværk og tiltagende vejvrede. For ti år siden blev 349 dræbt i trafikken, og 7645 kom alvorligt til skade. I år vil tallene formentlig blive mere end halveret med henholdsvis 170 og 3180.

90 procent af alle verdens børn kommer nu om dage i skole. Og stort set lige mange drenge og piger. Levealderen stiger. Ulandenes gældsbyrde stagnerer. Børnedødeligheden i fattige lande falder drastisk. Udviklingslande med historisk store årgange – som netop flere af de afrikanske – står til store økonomiske gevinster, hvis de investerer i uddannelse, sundhed og rettigheder, konkluderer FN’s Befolkningsfond i en rapport. Et foregangseksempel er Sydkorea. Bruttonationalproduktet i Sydkorea var i 1950 6.500 kroner pr. indbygger. I dag er det 155.000 kroner.

Set over et par århundreder, er ikke blot krig, sygdom og usundhed blevet reduceret. Verden er tillige blevet mere og mere demokratisk, ifølge en opgørelse fra engelske Oxford University. Størstedelen af verdens nationer er i dag demokratiske. En udvikling blot afbrudt af et par verdenskrige og senest naturligvis hjulpet betydeligt på vej af det kommunistiske Østeuropas sammenbrud i 1989, hvorefter der er blevet færre nationer med gustne herskere i dårligt siddende militæruniformer.

Men hvad så med børnene, der ikke lærer nok, lærerne, der er syge, meteornedslag, resistente salmonella bakterier og finanskrise? Hvad med kernefamilielivets, erhvervslivets og i det hele taget samfundslivets mangefold beskrevne og snarligt forventede sammenbrud?

Det skal nok gå alt sammen, lyder det oprigtige svar. Det går altid fremad i verden – plus minus et par afbræk med nogle krige. Hver generation har fået et bedre og længere liv end den forrige. Forældre afleverer en bedre verden til sine børn, end de selv fik af deres forældre. Og så fremdeles.

Jordens undergang har alle dage været godt stof. I vestlig, kristen kultur har spørgsmålet om verdens endeligt altid været en altomfattende lidenskab og kioskbasker. Ingen af Biblens kapitler vækker bare tilnærmelsesvis så store følelser som det sidste. Ingen billeder har større udbredelse i vestlig kunst, litteratur og film og nyheder. Imens er det gået fremad.

Vi har statistikken med os. Den er god nok. Der kommer en god løsning i morgen. Eller i overmorgen.

42 kommentarer RSS

  1. Af Preben F Jensen

    -

    Tjah, på nogle punkter går det jo fremad og den rigtige vej. Men alt i alt? I Sverige går det jo tydeligt den forkerte vej, og det er vel det samme i Europa? Og i både Ukraine, Syrien, Irak og 10-15 afrikanske lande er der nu terror og borgerkrigslignende tilstande. Og Iran arbejder på at få atomvåben. Hvis det lykkes, vil de omkringliggende arabiske lande også have atomvåben. Her i Danmark er den samlede politik jo også kortsynet og menneskefjendsk. Politikerne lover gode løsninger, men hvad bliver det til?

  2. Af Jan Petersen

    -

    Jeg er heldigvis så gammel, at jeg forhåbentlig ikke oplever “lykkeåret” 2050 med 9 milliarder individer på kloden, og tak for det. Til gengæld har jeg været så heldig at opleve 50’erne, 60’erne, 70’erne og 80’erne, hvor såvel Danmark som resten af verden var rimelig “uskyldig” og faktisk levede rimelig lykkeligt og harmonisk.

    Desværre faldt “muren” mellem gamle “fjender” i øst vs vest i 1989, og USA så sig derfor nødsaget til at skabe en ny international “fjende” (terrorisme) i 9/11/2001. Resten af den historie skrives op til dags dato og fortsætter formentlig uændret, indtil næste store katastrofe WW3 indtræffer.

    Om det holder indtil 2050? ……. ved jeg ikke …… men indtil da, godt nytår herfra :)

  3. Af Jesper Høegh

    -

    Næsegrus beundring for denne alvidenhed ! –

    En opremsning af diverse Karl Smarters udgydelser i medierne/nettet.

    Den virkelige Verden – Religionskrige – Magtbegær – uheldbredelige Sygdomme – etc.!

    DK tilstande – har aldrig været værre – !

  4. Af K. Larsen .

    -

    Oplysning til Islamiske lande om deres karikatur af dem selv, er forbudt af §266b.
    Sæt nu de vågnede op, og beholdt deres Olie for dem selv.

  5. Af Henrik S

    -

    28 drab i Danmark i 1960.
    53 drab i 2014
    Næsten øgning på 100 procent.
    Tyder ikke specielt på en mere harmonisk , klog og lykkelig befolkning.
    Mon ikke vold viser det samme?
    De ca 20 procent skyldes helt unødvendigt politikere/indvandring.

  6. Af P Jensen

    -

    Danmark og Sverige er vist ikke ved at blive bedre steder. I Malmø er der sket ti mord på kort tid og fem bombeeksplosioner. De nyeste overfald i Danmark kan man læse om hos HDP og på Uriasposten/Snaphanen.

  7. Af Ulf Timmermann

    -

    Yankee Go Home! Yankee pak sammen.

  8. Af Hans Hansen

    -

    “Verden bliver et bedre sted”

    Ja okay. Hvornår? Just kidding ;)

  9. Af B Nielsen

    -

    Jamen det må vi da fortælle de millioner af fordrevne i Syrien, hvoraf mange omkommer i vinterkulden.

    Vi må også huske at prise Rusland og Iran, uden hvilke lande det ikke ville være muligt for diktatoren Assad at give sin befolkning den daglige dosis af klyngebomber, der i lige grad rammer børn og kvinder, jamen lad os da juble i kor over denne lyksalighed.

    Lad os samtidig prise vestens passivitet med at hjælpe Syriens demokratiske kræfter, alt med den følge, at vesteuropa nu oversvømmes af flygtninge fra dette ulykkelige land.

    Vi rammes af forundring over Assads, IS`, Boko Harams, Al Shaababs og Talibans daglige sejre over skolebørn og ubevæbnede kvinder.

    Jo, det er sandelig en lykkelig verden vi lever i.

  10. Af P Jensen

    -

    Det kan anbefales at læse Michael Jalvings “Sådan fejrer de jul i Sverige”…..!!

  11. Af Preben F Jensen

    -

    Nå, de viser sig at antallet af mord i Malmø som tidligere var en lille hyggelig by, er langt højere end ti mord. Inden masseindvandringen til Sverige var overfald, mord, terror og bombeeksplosioner nærmest et ukendt fænomen i Malmø.. En grænsekontrol for trafik fra Sverige bør oprettes på Øresundsbroen. Men det kunne regeringen selvfølgelig ikke drømme om.

    Hvad mon der sker efter de uhyggelige og meningsløse overfald på sagesløse danskere i København og Jylland. Mon retsvæsnet tager sig sammen til at bure voldsbanditterne inde i lang tid? Det gør det nok ikke? (Se Uriasposten)

  12. Af Ulf Timmermann

    -

    Øh, Preben, den “progressive middelklasse”, i Danmark og i Malmø, og overklassen i Danmark og Malmø, lever fuldstændig isoleret fra den slags problemer. Måske læser de om dem i avisen, måske ser de 30 sekunders indslag om dem i TV-Nyhederne, men det er da til at leve med.

    Noget andet er, ser selv oplægget som handlende om verdens tilstand/udvikling som sådan, ikke om hvad jeg kan iagttage neden for mit vindue.

  13. Af Bjarne Munk Christensen

    -

    – Ja, men Nord Korea er nu verdens lykkeligste nation – det niveau må vi stræbe efter også at opnå
    – lad os arbejde derpå ligesom den humanistiske stormagt – Sverige………………………….ikke sandt??

  14. Af Ulf Timmermann

    -

    Der er gået sport i, allerede for årtier siden, at male verden sort-hvid; for-eller-imod-mig-mig-mig, basta! Kan egentlig ikke huske, om det var “de røde” eller “de blå”, der startede på den leg – og spillede samme kortspil, reglerne var de samme, men kortene havde ganske vist forskellige skrækscenarier som valør. Et fælles kort er dog: “Der er nogen, der pisser på min sukkermad”. Imens er verden – dens fortsatte historie – blot gået sin fortsatte “skæve gang”, helt uberørt, Satans også, at den ikke er blevet afsluttet for længst! Ikke mindst i betragtning af, at “vi danskere” forpassede muligheden for at købe hele verden, forpassede chancen, da den var allerbilligst til salg. Og, “vi” allerrigest.

  15. Af dorte jørgensen

    -

    Verden bliver et bedre sted skriver du Mads Kastrup

    Jeg tror at 70 % af borgerne (lav og middelklassen) her i Danmark føler det går 1 skridt frem og 2 skridt tilbage hele tiden når de ser samlet på samfundet værdier og de politiske beslutninger som bliver trukket ned over hovedet på danskerne !!

    Så skriver du flg: Forældre afleverer en bedre verden til sine børn, end de selv fik af deres forældre

    Straks tænkte jeg hvad med den anden vej ??

    Afleverer forældrene også bedre børn til fremtidens verden ??

    Det er da lige så vigtigt måske mere vigtigt i det store og hele !!

    Og så tænkte jeg straks på DR2’deadlineudsendelse i dag, hvor de havde et panel af eksperter i studiet for at diskutere “nærhed og kommunikation mellem børn og forældre”

    En af disse eksperter nævnte en lille historie fra en helt almindelig dag i en børnefamilie i dagens Danmark og den historie gav stof til eftertanke og var skræmmende…..

    En far står i køkkenet og laver mad……en af børnene har behov for kontakt og forsøger at få faderen i tale men bliver afvist…….for de små pauser i madlavningen brugte han nemlig på at checke opdateringer på facebook og twitter, mobiltelefonen lå lige ved siden af ham på køkkenbordet, så han under hele madlavningen kunne kikke på om der nu kom noget spændende han skulle følge med i og måske svare på !!!

    Undskyld mig er det et liv vi kan være bekendt at byde vores børn ??????????????

    Og hvilke børn afleverer forældrene så til verden ?????

    Det må da blive facebookstyrede intolerente, uintelligente, snævertsynede, manipulerede, egocentrerede, splittede, kærlighedssøgende og yderst uansvarlige voksne personer samfundet får ud af det…………men ok det må tilsyneladende være det som samfundet ønsker for den kommende generation, for ellers havde samfundet vel ikke opreklameret de sociale medier og nærmest trukket det ned over hovedet på befolkningen som en nødvendig overlevelsesfaktor !!!

    De har fået solgt for miliarder af kroner i smartphones etc og solgt for milliarder af reklamer på de sociale medier………………..men hvad betyder de penge, hvis det er menneskeødelæggende og vores samfund bliver ødelagt af det………..vi sætter vel heller ikke børn i verden for kun at vise dem frem som pynt på juletræet og så ellers bare være mere eller mindre ligeglade med dem, så ligeglade AT FACEBOOK KOMMER I FØRSTE RÆKKE !!!!!

    Så er det i hvert fald vigtigere at regeringen bryder ind her end bruger tid på rygestop skræmmekampagner, for rygning er i småtingsafdelingen i forhold til måden Danmarks børn skal vokse op på !!!!!!!!!!!!!!!!!!!

  16. Af Preben F Jensen

    -

    Det er typisk for DR at udstille mænd som åndssvage. Men Dorte har selvfølgelig ret i at forbruget af tom og ligegyldig underholdning er gået over gevind. Resultatet er bl.a. familier der ikke trives……..vælgere der stemmer i blinde…….borgere det er endnu lettere at manipulere, udnytte og undertrykke. Danmark kan ende som Sverige, Mexico eller Libanon.

  17. Af Henrik S

    -

    Helt enig Dorte Jørgensen .
    De sociale medier er som narko.
    Heldigvis oplever jeg lidt , at de mest fornuftige unge er begyndt at vælge det fra.

  18. Af Jens Holm

    -

    En Henrik S melder frejdigt, der er dræbt 53 i 2014. Er det manipulation, propaganda, uvidenhed.

    Mit korte opslag på Danmarks statistik siger 34, og så er der jo trods alt ikke så langt hans lave 28, han påstår blev begået i 1960.. Jeg gider ikke kontrollere 1960.

    Stigningen er sikkert, vi lever så meget længere, hvorfor sandsynligheden for at blive dræbt så også stiger – Tænk over det.

    Men så er der hans anden udgydelse december 2014 13:09, nemlig at de sociale medier er narko. Måske skulle han selv vælge fra sådan som herren vildleder andre. Og hvorfor kun de unge. Det er sgu da klart folk slukker for Berlingeren, når dens indhold er den slags gæt en vind. Men det er måske herrens MENING, der er dræbt 53.

    Stakit, statistik, høstak., formørkende hijab. og røverpak.

    Nu er jeg så kommet med mit. Undskyld, hvis det er forkert…

  19. Af Niels B. Larsen

    -

    “Verden bliver et bedre sted”

    Muligvis på sigt.

    Når og hvis islam er udryddet og den sidste muslim er stedt til den evige hvile.

  20. Af John Laursen

    -

    M-K kommer i sit blogindlæg frem til den konklusion at ” Verden bliver et bedre sted “. Den konklusion er han naturligvis kommet frem til på baggrund af de racistiske, etniske og religiøse udrensninger der foregår i Mellemøsten og nærliggende områder, som har sendt millioner af mennesker på flugt og hvor utallige mennesker er blevet og stadig bliver myrdet på sadistisk og bestialsk vis. Fremtiden for verden tegner sig dyster og ser ikke ud til at blive bedre.

    M-K`s konklusion bygger naturligvis også på masseindvandrings-invasionen af Europa og andre dele af verden, af muslimer som i Danmark har ført til kolonisering af ca. 40 parallelsamfundsområder, hvor danskere af racistiske årsager ikke kan færdes sikkert og hvor politi og brandvæsen ikke kan komme uden at blive udsat for sten og flaskekast.
    Mange voldtægter, røverier og voldelige overfald ved vi ikke anmeldes men de der gør, er mange og hyppige nok til at vi kan konkludere at udviklingen i Danmark fører til at Danmark bliver et mere og mere utrygt land at leve i og dermed også et dårligere land at leve i – og udviklingen fortsætter. Fremtiden tegner sig dyster.

    Der skal naturligvis i en fri og demokratisk debat være plads til skæve blogindlæg og disse repræsenteres så her i Berlingske bl.a. af M-K med hans S-R agenda.

  21. Af Bjarne Munk Christensen

    -

    John Laursen – helt enig i dine betragtninger

    – symptomatisk for “det politisk korrekte segment” som MK tilhører
    – dette segment, som netop har sat det svenske demokrati ud af kraft i et forkløblet forsøg på at
    eliminere borgernes frie stemme – FØJ!
    – Sverige er ikke længere et demokrati og som Winston Churchil engang forudsagde

    citat/

    ” i fremtiden vil de SANDE FASCISTER betegne sig selv som ANTI FASCISTER”!

    netop, hvad de andre såkaldte demokratiske partier betegner Sveriges Demokraterne som, men hvem er de nu lige, der i denne sag, er de SANDE FASCISTER i denne henseende……..??
    Huxlys “1984” er blevet til virkelighed – ganske sørgeligt.
    PS.: den nyligt afgåede statsministers kommentarer om, at Sverige slet ikke tilhører det svenske folk vil, i en normal stat, blive betragtet som HØJFORRÆDERI og straffet derefter.

  22. Af P Jensen

    -

    København er ikke blevet et bedre sted. “UNGT PAR BLEV HELT UMOTIVERET BANKET NED MED JERNKÆDER AF INDVANDRER-BØLLER” iflg. pressen og snap/ urias mv. Det skete nær Vesterbrogade. De svenske tilstande har bredt sig ind i Danmark.

  23. Af P Jensen

    -

    Jens Holm……Af sparegrunde er man begyndt at klassificere mord som vold med døden til følge. Det har pyntet på mordstatistikken.

  24. Af P Jensen

    -

    Mord-statistikkerne er ikke helt pålidelige, idet mord ikke helt sjældent puttes ind under selvmord, vold med døden til følge og hændelige uheld mv. Noget som sparer tid og sagsomkostninger, og pynter på tallene.

  25. Af Jens Holm

    -

    Javist P. Jensen

    Dit: Mord-statistikkerne er ikke helt pålidelige, idet mord ikke helt sjældent puttes ind under selvmord, vold med døden til følge og hændelige uheld mv. Noget som sparer tid og sagsomkostninger, og pynter på tallene er sikkert sandt. citat slut.

    Men det vil så være yderst mærkeligt, hvis man fra Danmarks statistik indsatte disse i visse år, og den af Henrik S. angivne dødsrate i 1960 vel også være tilsvarende højere, hvis den inkluderede det kunne måske være drab. Ellers er det vel ikke statistik…

  26. Af Henrik S

    -

    DR.DK / nyheder/26.12.14/ drab i Danmark 2014

  27. Af Henrik S

    -

    Mere uddybende indlæg bliver ikke bragt.

  28. Af Henrik S

    -

    Indlæg over en linie censureres væk

  29. Af Henrik S

    -

    Ynkeligt!

  30. Af Ulf Timmermann

    -

    Lige i dit tilfælde forstår jeg det godt, Henrik (A)(nonym).

  31. Af Helge Nørager

    -

    Når jeg læser jeres indlæg og bliver depressiv over det, eller rettere begynder at tænke på de andre ting i livet end mig og Danmark.

    Voyager 1, er for uden solsystemet og sender stadig data.
    Vi er kommet tættere på en forklaring af Hicks boson.
    Der sker store fremskridt i forskning af Fusions energi, International Thermonuclear Experimental Reactor, i alt stilhed er den ved at blive bygget her i Europa.
    Fremskridt indenfor elektricitets adfærd omkring nulpunktet.

    Så er der fremskridt indenfor lægemidler og behandling af både arvelige og livsstils sygdomme.

    Mest spændende synes jeg NASA’s rumskib IXS Enterprise virker, hvis det kommer i drift er stjernerne vores, og mennesket får ufattelige muligheder.
    Et rumskib som kan rejse tæt på 2 gange lysets hastighed uden acceleration eller deceleration.
    Link er til Washington Post, så tvivler ikke tror det er en Aprils nar.
    “http://www.washingtonpost.com/news/post-nation/wp/2014/06/11/this-is-the-amazing-design-for-nasas-star-trek-style-space-ship-the-ixs-enterprise/”

    Der sker også meget indenfor andre fagområder, som gør at hvis vi kan undgå religiøse krige og undgå at ganske få ejer alt, går det fremad.
    Måske ikke for mig og mine kære, men for helheden, for os alle på en eller anden sær måde.
    Og det kan trøste når det går negativt.

  32. Af Christian Nilsen

    -

    51 uger om året lever medierne (inklusive Mads Kastrup) efter devisen ‘frygt sælger’. 51 uger om året er aviserne derfor fyldt med indhold der får den uoplyste til at tro at hans overlevelse er en balancegang på et knivsæg og han er heldig ikke at være blevet ramt af en af de utallige ulykker som aviserne er fyldt med.
    Gudhjælpemig om vi så ikke her på årets allersidste uge skal have en skønssang fra selvsamme medier, om hvor fantastisk det i virkeligheden står til! Hvis Mads Kastrup virkelig mener at verden er ved at udvikle sig til dette slaraffenland som han antyder, hvorfor så ikke dedikere hans velbetalte journalistiske virke til det og helhjertet forsøge at overbevise os allesammen om at vores børns fremtid i en fredeligere og mere bæredygtig verden, ikke blot er en illusion.
    Naturligvis er der fremgang og udvikling. Det har der været siden stenalderen …eller Big Bang om man vil. Derfor er det komisk at rode lidt i posen med de gode statestikker og bruge dem til at male et globalt skønmaleri. Det er plat og elitært, når virkeligheden er at civilisationen idag er mere målrettet end nogensinde før, mod at save et utal af de grene over som vi ellers sidder så komfortabelt på. Det er jo fint at vi kan sidde på grenen i måske op til 100 år ..endda med uhyre ringe sandsynlighed for at blive kørt over eller blive fattige. Men hvad nytter det når grenen er mere eller mindre savet igennem.

  33. Af Henrik S

    -

    Ulf timmermann , er henrik S , virkekelig mere anonym end Ulf timmermann som er tysk kuglestøder , som er eneste ulf timmermann på google , krak osv- hykler!

  34. Af L Pedersen

    -

    DIN TIMING OMKRING VERDENENS TILSTAND ER GODT 18 ÅR FORSINKET HR. KASTRUP.

    PROBLEMSTILLING NR. (1)
    Det er korrekt at verdenen målt over en længere periode, er blevet bedre, men din timing er
    rent ud sagt helt ad helvedes til, da verdenens tilstand, samt den enkeltes muligheder, er
    blevet forværret, såvel verdenen generelt, står over for to grundlæggende problemstillinger.

    PROBLEMSTILLING NUMMER 1.
    Forøgelsen af parasitten: “mennesket” i den tredje verden, er det ubetinget største problem
    menneskeracen står over for, ligesom de Arabiske lande vil udvikle sig til hele tiden større
    Islam-krudttønder, i takt med olien slipper op, mens skiffergas mv. erstatter selv samme.

    ET KYNISK EKSEMPEL:
    F.eks. henviser den rent 100% tvangs-statisk skattebetalte, og under ingen omstændigheder
    værdi-evaluerede bistands-professor i “international miljøsundhed”, hvordan det er godt at
    millioner af de allerede vildt for mange (menneske-parasitter) overlever, skønt det er en af
    de absolut største katastrofer som tænkes kan; dels for dem selv, men tillige for os andre.

    Endelig (BURDE) vores bistands-sorgløse professorklient, (for værdiskabende stjålne midler),
    ligeså vide, at man stort set kan stille uret efter hungersnødens ”gentagende” 20 års periode,
    ligesom vores jobdrænende, SKAL-BARE-VÆRE-DER-UANSET-HVAD bistandsklient, ligeså
    ved, at antallet af de uhæmmet mange, primitive menneske-parasitter, fordobles hver gang

    At den 100% tvangs-statiske professor-bistandsklient, alligevel kommer til det stik modsatte
    resultat af hvad enhver dødelig kan sige sig selv, udstiller vel kun perversiteten i selv samme.

  35. Af Ulf Timmermann

    -

    Henrik (A)(nonym), der er en 4-5 styks, der bærer det samme navn som jeg; een, to, mange altså, med mindre, og det gør jeg, jeg udelader mit mellemnavn. Vil nødig virke selvhøjtidelig. For det er jeg ikke.

    Ellers tak til Christian Nielsen: “Den ene hånd vasker den anden ren”, som folk gik rundt og sagde engang.

  36. Af Bjarne Munk Christensen

    -

    – P. Jensens kommentar d. 27.12 kl. 20:51 ang. mord statistikken er desværre helt korrekt.

    – ligesom, det er en, uomtvistelig, kendsgerning, at andre statistikker, ligeledes, manipulleres kraftigt – f.eks. selvmords statistikken, hvor man har ændret de ca. 10.000 selvmordsforsøg årligt til det for-
    løjede og “politisk korrekte” begreb – FORGIFTNINGSULYKKER!
    – smart – ikke sandt og vupti kan DR frejdigt proklamere, at danskerne jo er verdens lykkeligste folk
    – smager meget af noget lignende fra diktaturstaten Nord Korea……………………..ikke sandt?

    “Man kan lyve for hele befolkningen et stykke tid, men man kan ALDRIG lyve for hele befolkningen HELE tiden”!

    citat af en verdenskendt politiker – begrebet er stadig højaktuelt – mere end nogen sinde.

  37. Af Lars Petersen

    -

    @ Mads Kastrup.

    Ikke fordi jeg tror du er i tvivl herom, men syntes alligevel jeg vil gøre opmærksom på at jeg
    har et indlæg sidende i filteret. Jeg tvinges at betalte til avisen, så det er min egen stump plads

  38. Af Jens Holm

    -

    Vi tager lige Henrik S`s tal om en fordobling af antal dræbte pr år siden 1960. Dette er jo en chokerende nyhed, men den er løgn.

    Politiet har registreret 53 drabsforsøg. men differencen fra 34 er altså MULIGE drab. Differencen består af selvmord og overlevende. Dette foregår da også tydeligt på et link til samme artikel, som Henrik S henviser til.

    Sådanne fordoblinger bruges typisk til at kræve mere politi, højere straffe, nedrakning af hele befolkningsgrupper , hvor der i virkeligheden er meget lidt at komme efter. Jeg faldt over hans påstande, fordi jeg mente at have lagt mærke til et svagt fald de sidste 4-5 år. Dette er derimod sandt, selvom det kun er svagt fald.

    Han fortsætter så i næste artikel med, det er de unge, der plaprer rundt i diverse såkaldt sociale medier. De ældre og gamle her følger da ganske godt med. Var i Salling her før jul – midt i ræset og med lange køer, men folk brokkede sig ikke. De fleste i alle aldre plaprede i stedet løs med fingre og lavmælt snak og gaver, ænder osv.

    Så nej tak til invalide data. I detektor var der den om de mange syrere, man især fremskrev. Fortsatte man ved at tage de sidste 2 år som udgangspunkt ville der år 3000 være mindst 5 MILLIARDER – bare i Danmark., så mange syrere findes der slet ikke. Bortset fra krigen hos dem, så vil der højst være 50 millioner.

    Og dette blev ædt råt. af ganske mange. Denne omgang med påstande må finde et lavere leje. Jeg forstår heller ikke en fra venstre igen er ude med en af sine uigennemtænkte strøtanker. Dagen var, man skulle kunne gå overfor rødt sommetider. Den slags er ikke et folketingsmedlem værdigt. Lauritsen et eller andet.

    Målet med en demokratisk debat og fordelen ved dette system burde være,, man helst ikke kom med den slags soleklare bummerier.

  39. Af P Jensen

    -

    Svar til en blogger hænger stadig

  40. Af Christian K

    -

    Dejligt med lidt positivitet fra en blogger.

    Kommentarerne? Man bliver så træt.

  41. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Sikkert rigtigt, hvad Mads Kastrup opremser – men underligt, at vi ikke synes, at verden, dvs menneskene, bliver bedre alligevel. Jeg ser, at vi har store udfordringer foran os, fordi vi mennesker også ses mest at (ville) være fjender.

    Eftertanke er jo et ligefrem tabu-belagtet fy-ord!

    Og – Ulf Timmermann her på b.dk.-blogge er ikke den tyske kuglestøder af samme navn! :-)

  42. Af Mikkel Lun

    -

    Som sædvanligt udelades den mentale tilstand. Et område man ikke tør røre ved, grundet abstraktion og uoverskuelige midler og forandringer til forbedring. Udviklingshastigheden er et mentalt proplem. Så fat det dog. At løbe stærkt, at blive ekstremt eksponeret at sanseindtryk, at marineres i hurtige, flygtige, overfladiske og kunstig jubelglade kontakter etc, er og bliver depressions og stress opbyggende. statistik om at vi arbejdede mere i fortiden er et yndet modargument. Det er ikke kvantitet det drejer sig om. Det er hastighed og flygtig overfladekontakt der er problemet…Rammerne er sekundære.
    Og lad nu være med at komme med den latterlige lykkemåling…

Kommentarer er lukket.