“Opklaringen” af skattesagen

Af Mads Kastrup 168

Det var i denne uge, svaret faldt. Misbrugte Venstre i sin tid regeringsmagten til at smæde Helle Thorning-Schmidt ved gennem medierne at rejse en skattesag og videregive rygter om hendes mand midt i en valgkamp?

Kommissionens beretning er tilfredsstillende, synes flere åbenbart. Hvor er det godt for parterne, det er overstået, konkluderede Politiken. “En god afslutning på en grim sag,” skrev Berlingske.

Personligt vil jeg tillade mig at tvivle.

Skattesagskommissionen har efter to års arbejde med omfattende gennemgang af dokumenter, talrige afhøringer og til en pris af mellem 25 og 30 millioner kroner fremlagt sin endelige konklusion om Thorningfamiliens skattesag i en beretning.  Den er i fem bind, 13. kapitler og fylder ca. 1.700 sider. Kapitel 9 er en gennemgang af samtlige dokumenter og forklaringer opdelt i 19 perioder. Derudover er der 55 protokoller på 876 sider (cd-rom) med vidneforklaringer og kommissionens løbende afgørelser.

Og konklusionen i kort form? Hvad er den?

Ja, den er der egentlig ikke. Eller rettere; kommissionen har ikke fundet ud af ret meget, man ikke vidste i forvejen. Hvad angår det store spørgsmål, har kommissionen intet svar: Hvem lækkede Thorningfamiliens fortrolige skattepapirer til dagbladet BT og med hvilket formål?

Berlingskes leder konkluderede “med det forbehold at lækagesagen ikke er blevet afklaret”, at “Danmark er, trods alt, stadig et land, hvor politikere og topembedsmænd ikke begår grove forbrydelser som magtfordrejning for at få ram på politiske modstandere.” Politikens leder af chefredaktør Bo Lidegaard anførte, at kommissionen “opgiver at finde svar på, hvem der lækkede oplysningerne til BT. Den alvorlige forbrydelse forbliver uopklaret – i hvert fald indtil nye oplysninger måtte dukke op. Kommissionen har haft en svær opgave. Ikke alle har talt sandt eller medvirket til at få sandheden frem. Nu ligger beretningen der. Det er en lettelse, både for de direkte berørte – og for demokratiet.”

At Danmark “stadig er et land, hvor politikere og topembedsmænd ikke begår grove forbrydelser som magtfordrejning for at få ram på politiske modstandere”, siger beretningen ikke noget om. At beretningen er “en lettelse for de direkte berørte”, som lederen i Politiken siger, forekommer sandsynligt. Men er det at betragte som “en lettelse for demokratiet”, at en mistanke om “en alvorlig forbrydelse” efter grundig undersøgelse leder til, at dette ikke kan udredes?

Skattesagskommissionen påpedger, at daværende skatteminister Troels Lund Poulsen (V) og hans departementschef, Peter Loft, har interesseret sig lige vel rigeligt for Kinnocks skattesag. Sidstnævnte endog mere end forvaltningsloven tillader. Kommissionen udstiller dem tillige for at viderebringe rygtet om, at Stephen Kinnock skulle være homoseksuel. Et af sagens absurde sidespor. Tilmed sat på skinner af Thorningfamiliens egen revisor. Kommissionen taler, som Berlingske anfører, intet sted om magtmisbrug. Men er dette lig, at magtmisbrug ikke har fundet sted? Det konstituerer vel næppe, at hele embedsstanden og dansk politiks gangart som sådan er afklaret og i god gænge? Indikerer de få fakta, der blotlægges i beretningen, ikke snarere, at mistanken om “en alvorlig forbrydelse” fortsat ikke kan afvises?

Folk, der i almindelighed ikke har fulgt skattesagskomissionens afhøringer, spørger formentlig sig selv, hvad det hele skulle til for? “Jeg må være ærlig og sige, at 25 millioner er mange penge,” udtalte justitsminister Mette Frederiksen endda i forbindelse med offentliggørelsen af beretningen. Det lød som en slags undskyldning for manglen på et resultat. Frederiksen mente dog på den anden side, at det var godt, at “hele forløbet nu var afklaret.” Men tror justitsministeren selv på, at folk i almindelighed er af samme opfattelse?

Når man læser lederen i mediet, hvortil oplysningerne blev ulovligt lækket, vender de store, uafklarede spørgsmål tilbage? For hvad konkluderer BT, der må antages at være det eneste medie, der ligger inde med sikker viden om hovedpunkterne i skattesagen? Hvem lækkede? Og med hvilket motiv? Chefredaktør Olav Skaaning Andersen skriver i BT, at det er forkert, som mange borgerlige politikere nu gør, at stille spørgsmålstegn ved skattesagskommissionens relevans:

“Der er meget alvorlige ting på spil, og i et demokratisk samfund er det meget vigtigt at undersøge, om den daværende VK-regering brugte magtapparatet til at ødelægge en politisk konkurrents muligheder for at blive statsminister. Det er sandsynligt, at det skete, men kommissionens arbejde dokumenterer det ikke.”

Umiddelbart den mest præcise udlægning af skattesagskommissionens formål samt udfald på lederplads, må man konkludere.

En enkelt ting står blot og råber særligt højt i dette afsnit af Skaaning Andersen. Hans leder går hovedsageligt på lyksaligheden i, at kildebeskyttelsen aldrig blev anfægtet af Skattesagskommissionen, men man bemærker sætningen: “Det er sandsynligt, at det skete”.

Jeg går såmænd også ind for journalisters ret til kildebeskyttelse. Jeg går imidlertid mere ind for journalistikkens hovedopgave med at værne demokratiet. Og meget tydede på, at man i skattesagen måtte vælge mellem de to. Hvorfor man nu må spørge: Oplyser BT’s chefredaktør her, at BT i stedet for at blotlægge en skandale  – tvunget af kildebeskyttelse – kom til at tildække en langt større? Et forsøg på med magtmisbrug at kuppe sig til en valgsejr i Danmark?

“Det er sandsynligt, at det skete, men kommissionens arbejde dokumenterer det ikke”.

“En lettelse for demokratiet”, “En god afslutning på en grim sag”, eller ifølge BT-overskriften: “Godt vi fik undersøgt skattesagen”.

Er det ikke snarere som om, at efter fem bind, 13 kapitler og 1700 sider troner spørgsmålene stadig højt over svarene?

 

 

168 kommentarer RSS

  1. Af Anders Madsen

    -

    Der blev jo ikke ændret nogen praksis som denne ELISE JOHANSEN – 11. NOVEMBER 2014 18:23 skriver.

    Denne Elise Johansen er også helt rundt på gulvet når hun henviser til fejlen i Ligningsvedleningen og sammenkæder den med Camilla Vest sagen.

    Denne forkerte afgørelse der henvises til er overhovedet ikke nævnt i sagen mod Camilla Vest. Hverken i Byrettens dom eller i Østre Landsret.

    Fjernelsen af den fejlagtige afgørelse i Ligningsvejledningen er heller ikke hemmelig, Alle der så i denne kunne ved sammenligning se den var væk. Når man fjerner afgørelser der er forkerte nævnes det ikke. Det er heller ikke sket tidligere.

    Venstre stormtropper på nettet er patetiske.

  2. Af Elise Johansen

    -

    Tak for en pæn og sober fremstilling, Arne Jensen. Desværre er det ikke det, der er sædvanen, når der opstår uenigheder på denne og andre bloks. Ofte får debatten en uhyggelig drejning, hvor der ikke bliver sparet på et sprogbrug, der ligger langt under lavmålet.

    Meget af det, du skriver, er sikkert rigtigt, men jeg synes nu ikke, jeg har henvist til “et hemmeligt notat”. Derimod har jeg flere gange henvist til en praksisændring mellem Camilla Vest-sagen og Kinnock-sagen. Det var denne praksisændring, der åbenbart skulle holdes hemmelig. I den første skattesag blev der ikke bare truet med bål og brand. Familien blev hårdt og brutalt straffet med 21 måneders fængselsstraf og en bøde på 6,6 mio kroner, og det blev stadfæstet af Landsskatteretten. I den anden skattesag, Kinnocksagen, blev Kinnock underligt nok frikendt, og det var kun ca. et år efter den første sag. Det var denne sag, der skulle holdes hemmelig, og det blev den – som tidligere nævnt – i 2 år. Synes du ikke, det var mærkeligt, at Skat i København og Skatteministeriet fandt det rimeligt. Først da Helle Thorning åbnede op for de meget omtalte 9 sider (2 år senere!) blev Camilla Vest og hendes mand frikendt i Landsretten, Østre Landsret. Kan det slet ikke forarge dig? Jeg tror, at rigtig mange danskere stadig er forargede over det forløb. Skat skal naturligvis ikke sende selvangivelser ud til diverse retsinstanser, men der skal naturligvis være fuld åbenhed mellem de forskellige skatteenheder landet over. Dette forløb var et eksempel på den værste forskelsbehandling, jeg nogensinde har hørt om. Derfor blev jeg vred, da jeg læste og hørte om det.

  3. Af Elise Johansen

    -

    Så, nu er den gal igen, Mads Kastrup. Jeg svarede Arne Jensen tidligere på dagen. Det er stadig ikke kommet frem.

  4. Af Axel Eriksen

    -

    Jo, alle nye ændringer blev tidligere markeret med en “stjerne” – det er naturligvis ikke alle, som den lyser for!

  5. Af Anders Madsen

    -

    Kan man markere en afgørelse der ikke længere findes i en tekst med en stjerne?

  6. Af Axel Eriksen

    -

    Skal det hele skæres ud i pap? Ændringen kan markeres!

  7. Af Arne Jensen

    -

    Mads Kastrup hvis der ikke længere er åbent for en kommentar så skriv det dog.

    Til Elise Johansen: Jeg har fundet en tekst som er skrevet af en Journalist som har overværet samtlige afhøringer i kommisionen, og nu kopierer jeg teksten til dig.

    “De seks embedsmænd mødtes den 30 august 2010 og gennemgik reglerne for dobbeltbeskatning, om diplomatstatus for ansatte i British Council, 180 dages
    grænsen for tilflyttere, ligningsvejledningen, skatterådsafgørelser og ændring af praksis. Lisbeth Rasmussen gennemgik konklusionen, og de tre eksperter nikkede :
    Den ømtålelige VIP sag var efter alt at dømme en tilflyttersag, og nettop denne tilflytter var langt fra grænsen på 180 dage der ville medføre skattepligt.
    En af departementets eksperter var Michael Frank, der havde været reglerne igennem efter en opringning fra BTs journalist 2 måneder forinden, og op til mødet havde han gransket den yderligere. Undervejs var han stødt på en fejl i en gammel sag; Skatterådet havde i en ellers korrekt afgørelse fra 2007 skrevet, at reglerne for skattepligtens indtræden for tilflyttere kun gjaldt i en begrænset periode,
    Denne præmis var forkert. Man kunne lovligt arbejde i udlandet i årevis uden at blive skattepligtig, hvis bare man var under grænserne for ophold og arbejde i Danmark. Michael Frank og hans kolleger rettede fejlen da de nogle måneder senere rettede Ligningsvejledningen.
    Denne rettelse blev diskuteret indgående, havde man reelt ændret praksis midt
    i behandlingen af Stephen Kinnock skatteafgørelse. Nej, sagde juristerne i Jura og samfundsøkonomi. Man havde fundet en 3 år gammel misforståelse, som ikke havde haft fejlagtige konsekvenser, og som måtte luges ud.
    Det var uden betydning for Kinnock – sagen, sagde de.
    Michael Frank skrev et referat efter mødet med Skat København, han beskrev anledningen, temaet og konklusionen, nævnte fejlen i den gamle sag, og meddelte
    til Peter Loft, at skat København forventede snart at kunne afgøre sagen.
    Referatet blev lagt til departementchefen som en afrapportering , fra et møde han selv havde ønsket.

  8. Af Elise Johansen

    -

    Jeg mener nu ikke, jeg har henvist til et hemmeligt notat, Arne Jensen. Jeg har henvist til en praksisændring i forbindelse med Kinnockafgørelsen, og det var denne praksisændring, der blev holdt hemmelig i 2 år. Se bare på Camilla Vest-sagen fra 2009. Den faldt totalt anderledes ud end Kinnocksagen et år senere, altså i 2010. Hvorfor mon den gjorde det? Det er der en meget enkel forklaring på: Camilla Vest-sagen blev i Byretten (Fredensborg/Helsingør?) afgjort efter en 18 år gammel skatteregel. Den blev herefter stadfæstet af Landsskatteretten. Kinnocksagen blev afgjort ca. 1 år senere, hvor Skat i København og Skatteministeriet blev enige om at ændre på den hidtil gældende skatteregel. Det er det, man med et godt dansk ord kalder en praksisændring, og den blev altså – som nævnt ovenfor – holdt hemmelig i 2 år. Ingen andre skatteinstanser i kongeriget blev gjort bekendt med denne tophemmelige praksisændring. Flot arbejde, ikke? Problemet er bare, at det var faktisk imod alle gældende regler og dermed dybt ulovligt. Først 2 år senere kom det frem, hvorfor Kinnock blev frikendt, hvorefter Camilla Vest og hendes mand blev pure renset for anklagen om skatteunddragelse og frikendt. Nu fik de så samme behandling som Kinnock.

  9. Af Elise Johansen

    -

    Hvor blev mine indlæg til Arne Jensen af, Mads Kastrup?

  10. Af Anders Madsen

    -

    NYHED7. november 2014
    SKAT ændrede først praksis i 2013

    SKAT Jyllands-Posten gengiver i dag udtalelser om, at SKAT ændrede praksis ved en skattesag i 2012, den såkaldte Kinnock-sag. Men praksis blev først ændret som følge af dommen i Østre Landsret i 2013 i sagen mellem Camilla Vest og SKAT. SKAT har faste retningslinjer for at kommunikere om ændring af praksis.

    Jyllands-Posten skriver i dag, fredag, at SKAT ændrede praksis, da man afgjorde den såkaldte Kinnock-sag, og derefter holdt den hemmelig, så den ikke kunne anvendes i skattesagen om fotomodellen Camilla Vest og hendes skattepligt til Danmark.

    Skatteministeriet oplyser i den forbindelse, at når der er tale om en praksisændring, så udsender SKATs juridiske afdeling et ordregivende styresignal eller beskriver praksisændringen i Den Juridiske Vejledning. SKAT gør ikke opmærksom på praksisændringer ved at sende fortrolige afgørelser rundt i organisationen. SKAT har således faste retningslinjer for, hvornår der udsendes styresignaler og ændres i Den Juridiske Vejledning.

    Der har i medierne i to forskellige sammenhænge været fremført udsagn om praksisændring i forbindelse med Kinnock-sagen, som Skatteministeriet ikke er enig i.

    Første gang skete det som led i, at flere medier i oktober 2012 bragte en historie om, at Skatteministeriet tilbage i 2010 under behandlingen af Kinnock-sagen skulle have ændret praksis i forhold til, hvor mange år i træk, personer, der er skattepligtige i udlandet, må holde ferie mv. i Danmark, før de bliver skattepligtige herhjemme.

    Anden gang er det fremført i forbindelse med Camilla Vest-sagen, hvor det hævdes, at SKAT i Kinnock-sagen har accepteret, at personen arbejder mere i Danmark end i andre sager.

    Kinnock-sagen var ikke ændring af en fast praksis
    Det første udsagn om praksisændring har Skatteministeriet kommenteret i en pressemeddelelse 19. oktober 2012. Heri anføres, at Skatteministeriet i 2010 gennemgik regelsættet om skattepligt og blev opmærksom på en fejl i Ligningsvejledningen. Det er ikke opfattelsen, at der er tale om ændring af en fast praksis, men om rettelse af en fejl, idet det krav om midlertidighed, der var opstillet i Skatterådets afgørelse fra 2007, som var omtalt i Ligningsvejledningen, var forkert og ikke ville blive anerkendt af Landsskatteretten og domstolene.

    Den omtvistede afgørelse fra 2007 drejede sig om en person, der boede i Belgien, og som ønskede at besøge sin familie og børn i fælles hus i Danmark, uden at han derved blev fuldt skattepligtig. Skatterådet kunne anerkende, at han ikke blev skattepligtig, såfremt der var tale om en midlertidig ordning, der ikke strakte sig ud over 2-3 år.

    Fristen på 2-3 år stammer oprindeligt fra en landsskatteretskendelse fra 1992, hvor skatteyderen specifikt havde spurgt om en tidsmæssigt afgrænset periode på nogle ganske få år. Skatteyderen fik et positivt svar på sit spørgsmål, men det kan ikke heraf udledes, at der generelt skulle gælde en grænse på 2-3 år. Noget sådant kan heller ikke udledes af kildeskatteloven. Derfor er 2007-afgørelsen forkert, for så vidt angår det anførte om tidsbegrænsningen.

    Camilla Vest-sagen gav anledning til ændret praksis
    Det andet udsagn om praksisændring vurderer Skatteministeriet heller ikke, at der er belæg for. I denne slags sager er der sjældent to sager, der er ens, da folks arbejdsmønster og ophold i øvrigt varierer meget. Det er også tilfældet med Kinnock-sagen og Camilla Vest-sagen. Skatteministeriet offentliggjorde 22. maj 2013 en kommentar til Østre Landsrets dom og Landsskatterettens kendelse i Camilla Vest-sagen. Det fremgår heraf, at afgørelsen i Stephen Kinnocks skattesag efter Skatteministeriets opfattelse ikke var udtryk for en lempelse af hidtidig praksis. Derimod fremgår det af domskommentaren, at Camilla Vests aktiviteter her i landet havde et sådant omfang og varighed (daglange fotosessioner), at det vurderedes, at Landsskatterettens kendelse, der i forlængelse af Østre Landsrets dom i straffesagen fritog Camilla Vest for skattepligt, var mere lempelig end hidtidig praksis.

    Derfor udsendte SKAT også efterfølgende et styresignal, der beskrev den ændrede praksis, med henblik på at sikre en ensartet skattemæssig behandling i sådanne tilfælde. Helt i overensstemmelse med de ovennævnte retningslinjer for udmeldelse af praksisændringer.

  11. Af Arne Jensen

    -

    Anders Madsen, jeg har skrevet et indlæg som omhandler selve det møde, mellem skatte eksperterne fra Skatteministeriet, og Lisbeth Rasmussen og hendes 2 medarbejdere som foretog ligningen af Kinnock’s selvangivelse.
    Mødet fandt sted den 30 august 2010.
    Debat Indlægget er skrevet kl.11,00 men er ikke frigivet af moderator.
    Hele forløbet af dette møde, er refereret til Peter Loft, af skatte eksperten Michael Frank,
    ansat i skatteministeriet. Og det fremgår at rettelsen af denne fejl/misforståelse er rettet
    i 2011 udgaven af ligningsvejledningen udsendt januar 2011.

  12. Af Elise Johansen

    -

    Alt for mange har meget travlt med at manipulere med de faktiske kendsgerninger om Stephen Kinnocks noget besynderlige skattesag. Lad os nu få nogle facts på bordet:

    16. september 2010 afgør Skat i København, at Stephen Kinnock ikke er skattepligtig i Danmark, selv om han har udført arbejde og deltaget i møder i Danmark – i begrænset omfang. Afgørelsen blev herefter imod sædvane hemmeligholdt i forhold til andre skatteinstanser i 2 år.

    Forud – mere præcist den 27. januar 2010 (altså 7½ måned tidligere) – besluttede Skat i Fredensborg, at Camilla Vest var skattepligtig i Danmark. Hun havde også arbejdet i Danmark – i begrænset omfang.

    6. december 2010 stadfæster Landsskatteretten Skats afgørelse i Camilla Vest-sagen med den begrundelse, at hun har udført arbejdsopgaver i Danmark i 2000, 2001 og 2002, og at hendes familie bor i Danmark. Arbejdsopgaverne omfattede i alt 9 gange over de 3 år.

    25. november 2011, altså godt et år efter Kinnocks frifindelse, idømmer Retten i Helsingør Camilla Vest og hendes mand hver fængsel i 21 måneder for grov skatteunddragelse for i alt 3,4 mio. kroner. Det kostede tillige en bøde på 6,6 mio. kroner.

    25. august 2012 offentliggør Helle Thorning og Stephen Kinnock af en eller anden grund den afgørelse i Kinnocks skattesag, som de havde lovet 2 år tidligere. Heraf fremgik det, at Kinnock havde deltaget i arbejdsmøder i Danmark i alt 5 gange på 2 år + deltaget i andet sporadisk arbejde som at besvare arbejdsrelaterede mails og telefoneringer.

    5. november 2012, dvs. godt 2 år efter Kinnocks frifindelse og godt 2 måneder efter offentliggørelsen af Kinnocksagen (se ovenfor), frikender Østre Landsret Camilla Vest og hendes mand for skatteunddragelse. “Det sker direkte med henvisning til frifindelsen af Kinnock”. Camilla Vest og hendes mand fik altså nu samme behandling som Kinnock. De var ikke skattepligtige i Danmark.

    19 februar 2013 omstøder Landsskatteretten rettens egen beslutning fra december 2010 om, at Camilla Vest og hendes mand var skattepligtige. “Det skete under henvisning til Kinnockafgørelsen og dommen fra Østre Landsret”.

    Kilde: Jesper Helmer Rasmussen, BT den 16. marts 2013.

    Herefter gjorde såvel daværende Skatteminister, Holger K Nielsen og socialdemokraternes skatteordfører, Tom Jensen, et stort nummer ud af, at melde ud, at det var slutfasen af Camilla Vestsagen, der udløste den meget omtalte praksisændring hos Skat. Det passer simpelthen ikke. Både Østre Landsret og Landsskatteretten henviser direkte til Kinnockafgørelsen i deres frifindelse og omstødning. Altså var det i forbindelse med Kinnockafgørelsen, at Skat i København og Skatteministeriet ændrede på gældende praksis. Camilla Vest og hendes mand blev dømt efter den 18 år gammel skatteregler, hvorimod Kinnock blev frikendt efter den nye praksisændring.

  13. Af Arne Jensen

    -

    Elise Johansen, det er lidt besværligt at skrive i en debat, med flere dages forsinkelse.
    Er det Berlingske, som på denne måde forsøger at krænke ytringsfriheden for os 2.
    Jeg har skrevet dette i indlæg
    “Denne rettelse blev diskuteret indgående, havde man reelt ændret praksis midt
    i behandlingen af Stephen Kinnock skatteafgørelse. Nej, sagde juristerne i Jura og samfundsøkonomi.” 13. NOVEMBER 2014 10:11.
    De Jurister som sagde NEJ, var juristerne i SKATTEMINISTERIET.
    Og det de sagde nej til var, om der var sket en ændring af praksis.
    Og der var ingen der havde fået deres sag behandlet i perioden 2007 til 2010,
    som var omfattet af denne regel.
    Camilla West havde i perioden oktober 2002 og 12 måneder tilbage haft en overskridelse
    af reglen om de 180 dage. Det er derfor at retten i Helsingør har dømt hende.
    Og det er Landsskatteretten der har dokumenteret de optalte dage.
    2001 ophold 131 dage – 2002 ophold 192 dage – 2003 ophold 174 dage
    2004 ophold 226 dage – 2005 ophold 261 dage – ophold 2006 142 dage.
    dette er en afskrift af landsskatterettens afgørelse.
    Jeg er ikke ude på at ændre sagen mod Camilla West kun at man ikke kan sammenligne
    de 2 sager vi her har en debat om.
    De er ligningen fra Fredensborg som ligger til grundlag for landsskatterettens afgørelse.

  14. Af Anders Madsen

    -

    Nej, der blev jo netop ikke ændret nogen praksis og de sinker fra højrefløjen som påstår det kan heller ikke dokumenterer deres påstande.

  15. Af Anders Madsen

    -

    Arne Jensen 13. NOVEMBER 2014 23:23

    Jeg har har også læst Skattesagskommissionens gennemgang af mødet og deraf fremgår det, at det bliver gjort opmærksom på fejlen i Ligningsvejledningen.

    Det er altså ikke bare tale om en fejl. Nej, den afgørelse der henvises til har ikke hjemmel så man kan ikke sætte folk i skat med henvisning til denne.

    Iøvrigt så havde Kinnock selv for 2009 selvangivet skattepligt og i de tidligere år var hans indkomst fra British Council som ikke kunne beskattes i Danmark selvom han havde været skattepligtig til Danmark.

    Også her forregnede Venstre og BT sig.

  16. Af Elise Johansen

    -

    Ja, jeg har faktisk skrevet et par gange, uden at mine indlæg nåede frem, Arne Jensen. I et af indlæggene tillod jeg mig endda at rose dig for din sobre fremstilling i et af dine indlæg, men det var åbenbart upassende for Mads Kastrups medarbejdere, eller var det måske noget med at begrænse ytringsfriheden, som du var lidt inde på.

    Nej, man havde ikke ændret praksis. Man ændrede på fortolkningen af en 18 år gammel praksis, og det blev sandsynligvis ikke nedfældet nogen steder. Det skulle jo holdes hemmeligt. Derfor kan “juristerne i Jura og Samfundsøkonomi” med god grund hævde, at der ikke er foretaget en praksisændring. For det blev der ikke officielt, og det passer de ansatte jurister, der er ansat i Skatteministeriet udemærket. De skal i hvert fald ikke risikere noget.

    De to skattesager er netop sammenlignelige, og var de ikke det, var Camilla Vest og hendes mand aldrig sluppet ud af det helvede, som de befandt sig i gennem et par år. Igennem mindst 5 år var Helle Thornings mand “hjemme hos familien på Østerbro hver weekend fra torsdag eller fredag og frem til mandag morgen hele året rundt og prøv nu ikke at benægte denne kendsgerning, for Helle Thorning har selv fortalt det til Justitsministeriets Lovkontor og andre steder. Det blev til omkring 200 dage om året, men det kunne hun ikke huske, da Skat blev lidt nærgående omkring mandens skatteforhold i 2009. Da stak hun dem en løgn/nødløgn, så han kunne slippe for at betale skat i Danmark, og er det usandt, så løj hun over for Justitsministeriets Lovkontor.

    Set ud fra et retssikkerhedssynpunkt kan jeg da godt se, at det ser pænest ud, når Skat og Skatteministeriet fastholder, at der først blev foretaget en praksisændring efter Camilla Vestafgørelsen i Østre Landsret. Ja, det var den officielle udmelding, men glem ikke den uofficielle og tophemmelige Kinnockafgørelse 2 år tidligere.

  17. Af Elise Johansen

    -

    Er det kun på bestemte tider af dagen, at I åbner op for nye indlæg, Mads Kastrup? Jeg skrev et lille indlæg for ca. en time siden. Det er ikke kommet igennem endnu.

  18. Af Arne Jensen

    -

    Anders Madsen, der er ubegribelig at en tidligere minister, Claus Hjort
    ikke sætter sig ind i en skattesag, når han angriber en embedsmand.
    Peter Loft har dikteret, at en ekspert holder møde med SKAT Kbh.
    Og Peter Loft får et referat fra dette møde som han selv har forlangt.
    ‘Samtidig agerede han på følgende måde:
    Han bestilte notater om tilflyttereglerne til brug for presseberedskabet,
    men bad om at fjerne alle henvisningerne til sagen mod Kinnock’s situation
    bliver pillet ud, fordi, skrev han, “Ret beset kender vi ikke sagen endnu.”
    Sagen var ikke afgjort, men Peter Loft kendte langt mere til sagen end de forsigtige eksperter i koncerncentret havde fået ud af mødet med Lisbeth Rasmussen.

Kommentarer er lukket.