Dansk Folkepartis fornemmelse for kultur

Af Mads Kastrup 25

Enhver med indsigt i dansk politik ved det:

Kulturministerposten er noget nær den mest ligegyldige ministerpost. De obligatoriske og prisregulerede milliarder, der flyder gennem ministeriet, bevilget af et stort set enig Folketing, fordeles efter armslængdeprincip af repræsentanter for kulturen selv. Og vil en kulturminister eksempelvis sælge TV2, ændre radikalt på bibliotekspengene, have OL til København, finkultur ud til alle danskere, eller klassiske romaner ind på hylderne i reality-TV-stuerne, lader det sig ikke gøre.

Derfor er det altid rørende, når dagbladet Politiken kommer med en af sine store bekymringsartikler for kulturens ve og vel.

I denne uge hedder artiklen:  “Pia K. og højrefløjen har sat sig på kulturen”. Den har følgende indgangsbøn: “Dansk Folkeparti råber højt på kulturområdet. Senest er det DR’s dramaserie ’1864’, partiet har højlydte meninger om. Men hvorfor råber de andre partier ikke lige så højt? Hvorfor forsøger de ikke at sætte kulturens dagsorden?”

Der er mange misforståelser i ovenstående. Blandt andet at de, der råber højest, også er de, der ejer et politikområde. Det modsatte er normalt tilfældet. Desuden konstituerer DR’s “1864” næppe “kulturens dagsorden”. Faktisk er den udtryk for en politisk undtagelse. En særbevilling, som DF vel ret beset har lov til at ytre skuffelse over resultatet af, da de nu står i Bornedal-suppen med uindfriede forventninger. “De andre partier” finder det dertil indlysende, at DF står bedst uimodsagt. DF-kulturordfører, Axel Ahrendtsen, præsenterede eksempelvis forleden en alternativ synops til en 1864-dramatisering i Radio 24syv om en langelænders opfindelse af et 50-skudsgevær, der kunne ændre Dybbøl-slagets udfald. Den slags kommenterer utvivlsomt bedst sig selv.

Kulturministre ankommer nogle gange deklamerende og skrydende. Eksempelvis De Radikales Uffe Elbæk. Han slog sig op som befrier og velgører. Elbæk havde en “Marshall plan for kulturen”. Et mageløst billede. 10 års kulturfascisme, 10 års mørkelægning, skrårem, støvletramp samt bog- og kommunistafbrænding var bragt til ende. VKO var endelig besejret. Uffe Montgmomery Marshall Elbæk havde en plan for genopbygning. Hvorefter han lod sig skræmme af ministerposten på grund af et par frokoster og aldrig rigtig fik gennemført noget.

Kulturministre kan også ankomme mødt med jubel. Eksempelvis De Konservatives Per Stig Møller. Sjældent – faktisk aldrig tidligere – er en ny kulturminister blevet mødt med armene så højt hævet af repræsentanterne for de klassiske kunstarter og den store kultur – samt de, der mener at være det. En belæst, begavet og kulturel velorienteret mand, hed det. Per Stig Møller blev ved sin tiltrædelse bedt om i Politiken at slå sig værdifrit løs med sin egen personlige kulturkanon. Stort set samtlige værker var fra før Det Moderne Gennembrud. Det friskeste var Jørn Utzons operahus. I moderne kunstarter som film og populærmusik fremhævede Per Stig Møller Carl Th. Dreyer og Leo Mathisen. Det er jo det, de unge mennesker vil have, som man siger.

Skal man absolut tale om “højrefløjens” angivelige ejerskab til kultur, bør man huske VK-regeringens sidste kulturelle værdifremstød. Hvad blev der af Anders Fogh Rasmussens både ombejlede og forkætrede »opgør med smagsdommerne«? Den såkaldte kamp mod »de rigtige meninger«. Som noget af det sidste i åndsdepartementet nedsatte Per Stig Møller en værdikommission. Den skulle undersøge og kortlægge danskernes sande værdier. Ti år efter Foghs affejning af meningsformynderi var hans arvtagere nået frem til, at man ikke kunne have værdier rendende frit rundt i nationen. Borgerlige hegnsmænd skulle sendes ud for at indfange dem og gøre dem til genstand for undersøgelser udført af eksperter, præster og diverse tids- og tegntolkere. Værdikommissionen var altså klar til at løbe durk op bagi Anders Fogh Rasmussens smagsdommer-tale og dermed afslutte regeringens cirkelbevægelse. Kommissionen nåede ikke “at sætte sig på kulturen”.

“Jeg kan kun skuffe,” som Per Stig Møller profeterede oven på sin modtagelse.

Den største misforståelse i artiklen, “Pia K. og højrefløjen har sat sig på kulturen”, er imidlertid forestillingen om, at modsigelse af kultur, svækker og degraderer kunsten. I mange tilfælde er det modsatte gældende. Hvor ville den svenske provokunstner Dan Park være, hvis ikke han var blevet censureret og dømt? Udgjorde dette ikke den egentlige – om ikke hele hans – pludselige berettigelse? Ville vi nogensinde have hørt om ham i modsat fald? Dan Park handler ikke om kunst, men om ytringsfrihed.

Kunst og kultur i det hele taget ernærer sig ofte af den modstand, den møder. Hvorfor Dansk Folkeparti ikke kun er en fjende. Faktisk er der tale om et gensidigt forhold. Mangen en kedsommelig kunstner kunne godt bruge, at DF kom forbi og nedgjorde dem for at få lidt vægt i karrieren. Den såkaldte kulturelite, hvem det så end er – læg mærke til, at ingen klynger sig mere til dens påståede overherredømme end netop DF – er ligeledes decideret uundværlig for Pia K. og kompagni. For et parti som Dansk Folkeparti vil det være direkte undergravende, at der ikke kan opmales større fare, magtfuldkommenhed og modstand fra “kultureliten”. Her har vi et parti, der ernærer sig mere af den modstand, der kan rejses mod “de kulturradikale” end den tilslutning, Kjærsgaard og kompagni kan opnå ved selv at ville noget politisk.

At “de andre partier” ikke råber lige så højt som “Pia K. og højrefløjen”, kunne jo også udlægges som et politisk sundhedstegn. Det kunne være, de anerkender, at man ikke skal have kunstnere, der gør, hvad der bliver sagt. Det er i totalitære systemer, den regel gælder. I Danmark har vi brug for det modsatte, hvis vi skal undgå at blive en småtskåren, indebrændt nation, der ikke tåler at blive kritiseret, udstillet eller udfordret for egne penge.

25 kommentarer RSS

  1. Af Preben Jensen

    -

    Dansk kultur er under afvikling, ligesom Danmark som danskernes land er under afvikling og afskaffelse. En katastrofal udvikling der er næsten parallel med Sveriges, bare forskudt et par år. Sandheden er at vi danskere står i nykommunisme, feminisme, pladderhumanisme, idioti, korruption og forræderi til halsen. I Sverige står svenskerne i det samme, men til op over hovedet.

    Når kulturen forsvinder, får vi barbari i stedet, hvorefter demokratiet og civilisationen også går bort.

    1864 filmen er et venstresnoet makværk, en historieforfalskning og en “billig” omgang, selvom den har kostet 173 millioner kr.

    Der er tale om et tarveligt og manipulerende DR-skodprodukt som også afslører hvordan politikerne igen og igen sjusker, sløser og fjoller skatteborgernes og licensbetalernes penge væk til projekter der gavner ingen. Eller som ligefrem skader danskerne og landet.

  2. Af T. Sørensen

    -

    Kastrup, vel talt.
    Men desværre tror jeg ikke det gør det store indtryk på den selvbestaltede selvudråbte “kulturelite”. Men jeg hørte et radioprogram med Hr. Bornedahl i anledning af “1864” Han havde stor gavn af DFs bemærkninger, og fik givet indtryk af at han hader DF og al dens væsen af et godt hjerte. Det må han naturligvis selv om. Vi andre kan så mene om ham og hans ligesindede hvad vi vil. Jeg har ikke set 1864, så jeg kan ikke udtale mig om den. Men jeg kan sige, at ovenpå Hr. Bornedahls udgydelser, har jeg heller ikke lyst i fremtiden til at blive belært og “underholdt” af genier i den størrelsesorden. Jeg må derfor leve i mørket med de vederstyggelige kældermennesker, der ikke ved bedre. Det gør jeg så.

  3. Af Ulf Timmermann

    -

    Danskerne skriger som stukne grise, blå såvel som røde danskere gør det. Så er det den ene, så er det den anden, der pisser på deres respektive sukkermadder.

  4. Af Jesper Høegh

    -

    Kunst/Kultur/Livsstil

    er for de allerfleste Danskere medfødt -det ligger i generne – opdragelse -miljø etc.
    det videreudvikles i voksen tilværelsen – noget dyrkes intenst og andet frasorteres.

    Politikerne har så gennem tiderne haft mandat til at pådutte befolkningen egne
    foretrukne personager til at synliggøre hvad der sig hør og bør – !

    Kunst og Kultur er ikke en fællesnævner –

    Vi som forældre har en pligt til at videreføre det vi selv er oplært med –
    besøge Nationalmuseet – Statens Museum for Kunst – Kirkerne osv.osv. – indlæring
    i Historiebøgerne uden at indoktrinere/lægge pres i vores holdninger – så de er velorienteret .om alt Dansk Kunst -Kultur -Historie. – selv vælge i fremover.

    En Kulturminister må nødvendigvis læne sig op af den bestående Kultur – den skal ikke ændres men plejes.!

  5. Af Henrik Knage

    -

    1864 er “fiduskunst”, en “mis – foster DR – kage”. Et totalt overflødigt overflødighedshorn af filmmæssigt kvaksalveri og leflen for en ret snæver talentmasse, hvad skuespillere og kulturradikale angår.

    Hvis man skal synes det er spændende, at glo på sådan en gang lort, skal man have levet mindst 4 år i ødemarken, lige være kommet hjem halvblind, stokdøv og sengeliggende.

    Man får næsten den opfattelse, at Skuespillernes Fagforening sidder og bestemmer hvem der skal på scenen, og hvem der ikke skal – li´som i det tidligere DDR.

  6. Af Henrik S

    -

    Højre og venstrefløjen er gennemgående lige intolerente overfor hinandens kulturelle projekter.Smag og behag vil altid være forskellig.
    Det største problem er , at medens højrefløjen gennemgående betaler for deres egne projekter , vil venstrefløjen have at højrefløjen også betaler for deres projekter.
    Det er ret provokerende , når man synes det er noget lort at skulle betale for venstrefløjens forlystelser i form af røvpulling af en ko og lignende venstredrejet kultur.

  7. Af Arvid Holm

    -

    Mange kunstarter/former værdsættes kun af dem, der er oplært til at værdsætte dem.
    De færreste modtager denne oplæring, så de fleste himler med øjnene, når de møder opera, ballet, billedkunst o.s.v.
    Man kan derfor betvivle berettigelsen af den kollektive financiering af kunst.
    Financieringen kunne sløjfes helt uden protester, blot man holdt op med at oplære folk til kunstelskere i så lang tid, at alle eksisterende kunstelskere var begravet.

  8. Af Torben Knudsen

    -

    Alt der betegnes som kultur er for mig kun en sag imellem forfatter,maler etc. og modtageren.
    Al udenforstående vurdering er overflødig især fra en presse, der bl.a. som her siger:
    Hvor ville den svenske provokunstner Dan Park være, hvis ikke han var blevet censureret og dømt? Udgjorde dette ikke den egentlige – om ikke hele hans – pludselige berettigelse? Ville vi nogensinde have hørt om ham i modsat fald? Dan Park handler ikke om kunst, men om ytringsfrihed.
    Sikke en skævert.
    I 99 ud af 100 tilfælde skriver pressen/journalister,skribenter om hundelorten og ikke om hunden.
    Livets bagside,katastrofer og hvad der kan graves frem udgør 99,5% af det der kaldes nyhedsformidling.

    Hvad kan vi bruge det til i det korte liv vi lever.

  9. Af Henrik Knage

    -

    Rådet For Sikker Trafik har frarådet alle offentligt ansatte, at køre rundt grundet unødig risiko for kollisioner med “kunden” altså du og jeg.

    Kan samme tendens ikke udvikles til DR sendefladen – specielt hvad angår Jørgen de Mylius, film fra Ole Bornedal og Poul & Nulle I Hullet?

  10. Af Niels O

    -

    Som sædvanlig vil Mads Kastrup intet med sine blogs. Men eet eller andet skal jo skrives for at opretholde sin løn.

  11. Af Zeki Laurent Sadic

    -

    MK nævner hvad der gøres i “totalitære systemer.” Tillad mig i den forbindelse at minde om, at Pia Kjærsgaard ikke vil udelukke at hun vil forbyde kunst som hun ikke kan lide, hvis hun skulle blive kulturminister:

    http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/article4212064.ece

  12. Af Preben Jensen

    -

    Vi er flere der er dødtrætte af den tiltagende cenxsur på visse blogs, hvorfor vi måske snart holder op med at deltage i debatterne. Når selv 100% saglige og sobre indlæg med relevante og aktuelle oplysninger spærxres, fordi tørre kendsgerninger er uønskede på fru knudsens blogs og holgers blogs osv., begynder debatterne at blive uinteressante. Men hvorfor er man begyndt at bekæmpe ytringsfriheden og dermed demokratiet?

  13. Af Henrik Knage

    -

    Der ER tale om stur – stur kunst i TV serien 1864. Kunsten opstur, når man som tilskuer ikke kan blive enig med sig selv om, om der skal grines eller grædes.

    Og så er det sådan set ligemeget om man efterlades den “fornemmelse”, at der må være sprunget en håndgranat i hænderne, fra 1864, på både manuskriptforfatter og budgetplanlægger, samt tænker tilbage på Preben Uglebjerg og Gyngerne og Karusellerne!

    “Kunsten” stiger – som de siger!

  14. Af Niels Poulsen

    -

    Mads Kastrup skriver:

    “Det kunne være, de anerkender, at man ikke skal have kunstnere, der gør, hvad der bliver sagt.”

    Og hvor er de kunstnere, om jeg må spørge? Jeg kan ikke få øje på dem. Danmark er tværtimod fyldt med kunstnere, som hylder magthaverne og de herskende værdier.

    Olafur Eliasson er et godt eksempel.

    Hans regnbuefarvede glorie over Aros er en hyldest til multikultur og eksponering af seksuelle minoriteter. Han er deltager i et EU-projekt, som skal forbedre propagandaen for den upopulære union med det store demokratisk underskud. Og senest har han med noget smeltende indlandsis hyldet den herskende klimateori sammen med magthaveren og vindmølleministeren Rasmus Helveg Petersen.

    Dvs. at han på alle væsentlige områder hylder magthaverne og de herskende værdier. Mere konformt kan det ikke blive.

    Man kan også tage Bjørn Nørgaard som eksempel på en dybt konform kunstner, som følger magthaverne og hylder de eksisterende værdier. F.eks. har han senest sammen med Marianne Jelved åbnet en udstilling i Kina med værker, som hylder tidens konventionelle forestilling om universelle værdier.

    Ligesom Eliasson har han fundet sig til rette i velfærdsstatens fødekæde, hvor borgernes penge omsættes til statsforherligende kunst.

    “Dan Park handler ikke om kunst, men om ytringsfrihed.”

    Det er der mange, der siger. Der er også mange, der siger, at han ikke er kunstner, og at hans billeder ikke er kunst.

    Til dem er der kun at sige: Prøv du selv at lave et Dan Park-billede. Det er lige så svært som at lave en ny Mona Lisa eller eller Guernica. For Dan Park har en helt unik måde at sætte billeder og ord sammen på.

    Han er også – så vidt jeg kan se en af de få kunstnere – som debatterer de herskende værdier. I modsætning til magthavernes kunstner Eliasson problematiserer han multikulturen og viser, hvordan den fører til vold og undertrykkelse af sandhed.

    Han repræsenterer på en måde en lang tradition i Europas historie. Han er vor tids hofnar, som gør nar ad magten. Han er vor tids Till Uglspil, ja måske endda Diogenes fra Sinope.

    Men hvor kongerne og fysterne tillod narren at gøre tykt nar af magten og de herskende værdier, så sætter demokratiet og det multikulturelle samfund narren i fængsel og kræver hans værker destrueret.

    Er det ikke, ligesom om vi er på vej ned ad en blindgyde?

  15. Af Preben Jensen

    -

    En “aldeles uskøn udlændingedebat” synes iflg. fru Knudsens definition at være en debat der fortæller sandheder om masseindvandringens konsekvenser.

  16. Af r. vangkilde

    -

    DF OG LAVSKULTUREN! – laveste fællesnævner i samfundet sikre ikke kvalitet og
    kunstnerisk handlefrihed, når enhver politiker mener, at have opfundet den dybe tallerken ELLER, er DF kopipolitik af nationalsocialisme med ligheds kultur til alle.

  17. Af Preben Jensen

    -

    Meget enig med Niels Poulsen om at vi er på vej ned ad en blindgyde, en totalitær blindgyde der ender i et ruinlandskab hvor alle menneskelige værdier er lagt øde, og hvor alt med frihed, tryghed og borgerrettigheder er forsvundet, hvor fred er afløst af gangstervælde og krigslignende tilstande, og hvor fædrelandet, folkestyret og civilisationen er kastet ned i en bundløs afgrund.

    I dagens Danmark er løgn, fortielse og cenxsur tre trumfer som visse kliker spiller igen og igen, og DR kører hver eneste dag frem med store vildledende propagandabrøl om klimaet, ligestillingen, velfærden, socialismen, unionen og andre røde og radikale kæpheste, plus at man påstår at kriminaliteten falder og falder, at ateismen er bedre end kristendommen, at Danmark BERIGES af masseindvandringen, at demokratiet er velfungerende, at danskerne er verdens lykkeligste folk, (ligesom nordkoreanerne) og at de arbejdsløse, , de hjemløse, de fraskilte, de gamle, de syge samt voldsofrene og børnene lever i en rig, herlig, retfærdig og vidunderlig velfærdsstat hvor “systemet” tager sig klogt og kærligt af borgerne/danskerne.

    Vi bombarderes med løgn, hykleri og politisk galskab i et aldrig før set omfang.

  18. Af Sten T Bundsgaard

    -

    Berlingske bringer ofte indlæg hvor de hylder ytringsfriheden; men udviser desværre samtidigt hykleri af værste skuffe, idet de sletter hundredevis af kommentarer på deres eget debatforum.

    Inden længe vil al ytring være en saga blot, medmindre man er Face book slave eller betaler abonnement ved kasse et. Det har Medierne naturligvis lov til , men lad i det mindste være med at lyve om jeres kærlighed til ytringsfriheden.

  19. Af Henrik Knage

    -

    Det er stort set kun hos Tante Lisbeth og på Jensen`s, der er censur. Undertegnede er også udelukket fra disse, men det ser jeg som en kompliment, og samtidig er jeg dejlig fri for at læse al det vrøvl de skriver om. Et er sikkert – de tåler ej kritik.

  20. Af Claus Andersen

    -

    Lad os lave en “byttehandel” med Sverige. Giv asyl til Dan Park og send Ole Bornedal til Sverige.

    Danske film- og teaterinstruktører er Radikale og medlemmerne af Dansk skuespillerforbund er venstreorienterede og åååh så humanistiske og vil gerne frelse hele verden for andre folks penge.

    @ Niels Poulsen

    ENIG!

    @ Mads Kastrup

    Har det aldrig undret dig, at der kun spilles film og teater “TIL VENSTRE FOR MIDTEN??

  21. Af Elisabeth Lindhardt

    -

    Enig med Niels O: Mads Kastrup er ofte ren (uforståelig) varm luft. Hvad er uklart tænkt bliver uklart formuleret, Mads Kastrup.

  22. Af Lars Petersen

    -

    en lille demokrati-test

  23. Af hans ansersen

    -

    Nu er det de færreste der bider den hånd der fodre dem, og “kunstnere” her i landet fodres af den kulturradikale mafia med skatteyder penge.Så deres produkter bliver derefter :-)

  24. Af Lars Petersen

    -

    @ Mads Kastrup. (1-2)

    KUNNE DU IKKE LEVERE DETTE BUDSKAB TIL BERLINGSKE LEDELSE HERFRA..

    Siden Berlingske´s ledelse på den ene side godt kan finde ud af at hive stjålne bistandsmidler
    ned i lommerne på virksomhed, +50.000 kroners lønnede medarbejdere..; altså fra en befolk.
    hvis gennemsnitsløn mildes talt ligger lysår lavere end dette niveau, imens selv samme avis
    hindre op til flere “tvangs-betalende” debattører i at ytre sig, tror man da vitterlig på, at man
    vinder på dette skaktræk i længden, nu da vredens måske primitive ytringer, (skabt af vrede),
    bare forsvinder fordi man hindre disse tvangs-betalende debatøres ytrende mulighededer ?.

    Modstanden over for de centralbestemte dagsordener, og evigt udeladte opgør med prisen,
    modtageren, modtagerens nepotistiske historik og dermed adgang til tvangens overpriser,
    og utal af andre fortiende, og dermed nations-ødelæggende opsæt, vil kun tage til som det
    udefrakommende pris-pres, samt frie sam påvirkelige sociale medier mv., tager til og over ;-)

    Jeg skal derfor endnu engang henlede opmærksomheden på, at såfremt man vil overleve på
    distancen, må og skal man indlejre et sofistikeret software, hvor medie-borgerne fastsætter
    dagsordenen og opfølgningen, og så vedholdende/aggressivt, at ønskede ses rettet til/væk.

    Brokkeriet, de til tider primitive angreb på jeres blog sites mv., skal derfor opfattes som et
    symptom på outdated ledelser i pressens øverste hierarkier, idet de nye kommunikative
    teknologier, og hele vejen over til det internationale pris-pres, og talrige af andre elementer,
    øger alle kravet omkring selvbestemmelsesretten; herunder retten til at kunne bestemme,
    og hindre misbruget af fælles midlerne, hvorpå ingen toneangivende presseenheds ansatte
    om bare få år, vil kunne slippe afsted med at holde mikrofon og dagsorden helt for sig selv..

  25. Af Lars Petersen

    -

    @ Mads Kastrup. (2-2)

    ET ENESTE NYT FULL MOTION MEDIE, OG VÆK ER MAN:
    Det ubetinget største problem for nationen Danmark, er prisen Danmark, og hvilket issue er
    det dårligt dækkede i Dansk presse, (igen fordi man selv modtager fra systemet), hvorpå vi
    står med noget som ligner 50 års ødelæggende fortielser, hvorpå en vedholdende/aggressiv
    afsløring af samme, må forventes at udslette de gamle ledelser i pressen, samt flere medarb.

    Den helt store udrenser (som jeg ser det) , bliver det nye full motion medie´s afsløring af alt
    det megen super bekostelige og demoraliserende man fra pressens side har kendt til, og
    enten fortiet, og/eller kun berørt kort, for derpå at dyrke fx. Ukraine update en mass etc. etc.,
    hvortil jeg ROLIGT kan garantere, at når dette finder sted, så er det bye bye til pressens folk,
    da medie-borgerne må forventes at nægte at acceptere disse, hvorpå nye friske folk må til..

    SÅ LIDT SKAL HER TIL…
    Da groft sagt alle synderne er at finde inde for en radius a godt 5 km2 i det indre København,
    hvad enten vi taler: Foreningsmedlemmer, Toneangivende presse, DI, DA, DE, LO, diverse
    styrelser mv., jamen så vil fem faste medie medarbejdere i marken, samt tre ansatte i redak
    -tionen, plus tilknyttede freelancere, (bestående af et nyt borger-korps), kunne producere
    MINDST 4.400 video indslag om året, hvorpå kombinationen imellem førnævnte software,
    levere plads til at kunne begå både 20 år 30 gentagende konfrontationer med pågældende
    alt sammen koncentreret inden for området prisen Danmark, hvilket intet medie vil/kan nu.

    Helt generelt skal man gøre sig klart, at her skal finde et opgør sted i Danmark, såvel Europa,
    og hvilket kort fortalt består i, at man ikke har bestilt andet end at skabe, og fastholde nogle
    systemer hvor man for absolut minimum indsats, kan bedrive andres midler i sig, hvortil de
    hjemmelavede system-jobs, samt gager og goder, vil blive konfronteret uden om pressen,
    via nye medier, og hvilke nye medier ubetinget vil installere sig øverst i informationens øvre
    fødekæde, idet man vil angribe de system-modtagende = system-fortiende presse medarb.,
    da det ubetinget er her vi skal finde både kimen til råddenskabens fødsel og fastholdelse tak

    Så smid derfor venligst nævnte software på, og lad medie-borgerne fastsatte dagsordenen.

Kommentarer er lukket.