“Lækre Line” samt andre væsentligheder

Af Mads Kastrup 28

Torsdag aften stod Henrik Qvortrup i Svendborg midt i et foredrag om sin journalistiske karriere og sagde, ifølge BT:

“Meningsmålinger viser, at journalister er den faggruppe, som befolkningen har mindst tillid til. I de seneste målinger er tilliden vokset, men måske er den faldet lidt igen den sidste uges tid.”

Ironien er til at få øje på. Måske ikke mindst i betragtning af, at Se & Hør vel sjældent har været mere præcise, troværdige samt faktabaserede end i netop historier om Casper Christensens oversøiske morgenmad eller prins Joachim og prinsesse Maries bryllupsrejse. Helt ned på øre-decimaler.

Den største ironi er imidlertid, at i årevis er vi nogle, der har spurgt os selv, hvilken grundlæggende historie der skulle til, før folk i almindelighed og politikere i særdeleshed tog overvågning, massiv kontrol af borgere samt risiko for misbrug af  personlig og privat data alvorligt, og nu har vi fået svaret:

“Baun Danielsen 48 år og stadig smuk – Lækre Line”.

Der skulle med andre ord tænkes langt ud af boksen.

Næppe havde BT fortalt om, hvordan Se & Hør via en betalt stikker i Nets med adgang til PBS tillige kunne “afsløre”, at nævnte Line Baun og den radikale Morten Helveg var på kærestetur, før sidstnævnte vågnede op, Som en sovende mand, der falder ned af sofaen: “Jeg er helt rystet. Tanken om, at nogen har overvåget mine dankorttransaktioner … jeg ved næsten ikke, hvilke ord jeg skal bruge. Hvis det viser sig, at det forholder sig sådan, så vil jeg have politiet ind og efterforske sagen,« sagde Helveg Petersen til Politiken.

Dette kommenterede Informations chefredaktør, Christian Jensen, i en leder. Hvori han gav Helveg helt ret. Det med overvågning er ganske rigtigt rystende: “På tredje måned savner vi således at høre statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) bare forholde sig til det, juridiske eksperter kalder en klar krænkelse af dansk suverænitet.” Og Jensen fremhævede, hvordan NSA, den amerikanske efterretningstjeneste, overvåger hele nationer og i særlig grad disses regeringers gøren og laden. Hvilket måske nok burde vække endnu større bekymring.

Torsdag dukkede justitsminister Karen Hækkerup så op: “Den konkrete sag rammer ned i en kompleks og meget vigtig diskussion om dataregistrering og forbrugerbeskyttelse. Og der er bestemt brug for at begynde at tænke sig om. Jeg har derfor bedt mine embedsmænd sammen med Erhvervs- og Vækstministeriet om at kortlægge beskyttelsen af oplysninger om borgernes elektroniske betalinger mv. Jeg inviterer gerne til en politisk drøftelse, når vi er blevet klogere på sagen,” lød det fra Karen Hækkerup. Justitsministeren lovede nu pludselig “ny lovgivning, stærkere tilsyn, skrappere krav eller noget helt fjerde,” som hun formulerede det.

I Justitsministeriet kan man godt reagere kvikt. Når en tornado nærmer sig Slotsholmen, vel at mærke. Og burde man ikke også tale om en “Nets-skandale” i stedet for en “Se & Hør skandale? Og siden måske udvikle det til en NSA-skandale? Karen tænker meget på det, skal vi vide. Sikkerheden i Nets var som bekendt af alle erklæret uantastelig. Også af Justitsministeriet. Indtil det viste sig, at alle i Nets kundeservice kan taste sig ind på alt. Og en enkelt i systemet mod 10.000 kr om måneden og gratis adgang til en Kandis-koncert dertil efterkom særlige ønsker. Hvor ubehageligt og grænseoverskridende det end er – og det er det utvivlsomt – så er der i hele komplekset følgelig større ting i spil end Line Baun Danielsens bikiniform. Vi skylder naturligvis hende og andre ofre stor tak for at have lagt krop til.

Aldrig i denne signaturs tid har en sag på så kort tid afdækket og udløst så meget i reaktioner i både mediebranchen og politikbranchen på en og samme tid.

Tag blot Ekstra Bladet. Se & Hørs tidligere nyhedschef, Lise Bondesen, der var dybt involveret i ulovlighederne, er i dag Ekstra Bladets underholdningschef. Hun blev i løbet af ugen hjemsendt. Men Bondesen fik samtidig lov til at skrive en lang uimodsagt version af forløbet i avisen. Hun blev endda flankeret, hyldet samt besunget af chefredaktør Poul Madsen som “modig” herfor.

Dagen efter begyndte BT at pille Bondesens udlægning fra hinanden. Poul Madsens mundvand stod derefter tilsyneladende stille og stank af brak.

Skandalen har således også fastslået – måske mindre forbløffende – at Ekstra Bladet og dets chefredaktør har det med journalistisk etik, som Zimbabwes Robert Mugabe har det med menneskerettigheder: Af hensyn til omgivelsernes forventninger kan man godt sige, at den slags går man sandelig ind for, men enhver ved jo, at sådan noget etik og moral kan man i praksis ikke arbejde med.

Endelig er også journalistikkens mest hellige gledet frem i medieskibets midtergang med foldede hænder og moralsk påmindelse. De taler om, at der bør indføres et journalistløfte a la lægeløftet. Med andre ord: Hellige mænd, der varmer sig ved egen godhed og nu finder tiden moden til mission. For tænk sig, hvis man i sin tid havde fået folk som Henrik Qvortrup, Poul Madsen, Lise Bondesen og for dens sags skyld ham der den såkaldte journalist og forfatter til faktionsmakværket, der udløste det hele, den hævnmotiverede Ken B.-jeg-tør-ikke-selv-skrive-og-stå-til-ansvar-så-det-er-er-også-fiktion Rasmussen til at sværge en journalistisk ed? Så var de aldrig gået så galt i byen.

Det er her man aner seere, lyttere og læsere le en skoggerlatter. Ad det hele. Og ikke mindst højt og overbærende overfor et fag, der bilder sig ind at være i stand til at løfte sin troværdighed, når det, som Qvortrup nævner, allerede inden hele miseren var den faggruppe, der nyder mindst tillid. “Jeg, Henrik Qvortrup, sværger hermed, at jeg fortæller sandheden, hele sandheden…”. Nej, vel?

Det gode er vel, at det herfra kun kan gå fremad. Men det bedste er, at en tys-tys-mand i Nets for ulovligt at have leveret uhørt banale oplysninger mod mindre pengebeløb samt status som VIP til et TV2 Charlie arrangement, formentlig har genåbnet alt om alle borgeres privatlivs-, sikkerheds- og beskyttelsesret.

28 kommentarer RSS

  1. Af Thomas K. Rasmussen

    -

    Det nyeste er at det tilsyneladende ikke kun er 1 mand i Nets som har haft adgang til fortrolige oplysninger men at alle medarbejdere i Nets kundeservice har kunnet – og også i nogle tilfælde – gjort brug af deres adgang til kundernes betalingskort og siddet og muntret sig med hvad kendte og kærester m.fl. har brugt deres kort til! Rystende at der ikke er mere kontrol og at systemet ikke er mere effektivt bygget op!

    Og helt enig i at Ekstra Bladet ikke er et hak bedre end SE & Hør og deres forsvar af deres medarbejder – som tidligere var ansat på Se & Hør er pinligt. Denne medarbejder – Lise Bondesen – har i 7 år kendt til misbruget og intet gjort før hun bliver afsløret. I bogen fremstilles hun i øvrigt som en liderlig og sexgal kvinde som sendte fotos af sit nøgne køn til div. mandlige journalister! Skeletterne vælter ud af det journalistiske skab p.t. og en række andre journalister har også været vidende om misbruget. Nu må vi håbe at politiet gør deres arbejde ordentligt og får draget alle de medvirkende til ansvar og at de forhåbentligt får nogle hårde straffe! De kriminelle medarbejdere fra Skat som lækkede oplysninger om statsministerens skattesag er endnu ikke fundet og sidder formentligt den dag i dag i Skat og arbejder. Tusindvis af offentligt ansatte har adgang til KMD, Skat, personregistret m.m. og kan se folks indtægtsforhold, hvem man bor sammen med og en række andre forhold. Mon ikke at der også der finder misbrug sted?

    I øvrigt godt journalistisk arbejde af BT!

  2. Af Ole Skovgaard

    -

    Ingen tvivl om, at sagen er alvorlig. Men der er nogle faktuelle fejl man må påpege. Sagen bør hedde Nets sagen ikke “Se og Hør sagen” det er er en medarbejder i Nets der har misbrugt fortrolige data.

    Hvad er det så medarbejderen har gjort ? Denne nets medarbejder har sendt beskeder mod betaling til en journalist på Se &Hør (eks) med følgende ord lyd “Prinsesse Marie har lige brugt sit kredit kort på den og den tank station i Frankrig” og det er selvfølgelig alvorligt i sig selv, men overskrifter i mange medier som “Kredit kort oplysninger bare florerer ukontrolerbart i Cyber space”.

    Det er jo ikke det der er sket, det er en medarbejder (måske flere) i Nets der qua sin insider viden har koblet kredit kort data til en geografisk position af personen( Såfremt det er personen selv der bruger sit kort, hvad man må formode). Det handler altså ikke om data der er blevet udleveret og der altså i min optik en forskel og det fremgår bare ikke i medierne at der er denne forskel. Kort sagt mange mediers dækning af sagen er useriøs lemminge løberi som vanligt, frem for afdækning af faktuelle kendsgerninger. Kort sagt for mange mennesker for for meget i løn for som vanligt intet at levere ud over ÆVL.

    Og i øvrigt er jeg enig med Mads i at denne sag lige var det der skulle til for at Dannevang (Andedammen) gik i selvsvingninger og man må da håbe for Line baun i en alder af 48 år at hun har andre interesser om hun passer den og den bikin fra da hun var 24 år, for det gør hun nok ikke, det kaldes personlig udvikling.

  3. Af Hans Hansen

    -

    Det gode er vel, at det kun kan gå fremad herfra. Men det bedste er, at en tys-tys-mand i Nets for ulovligt at have leveret uhørt banale oplysninger mod mindre pengebeløb samt status som VIP til et TV2 Charlie arrangement, formentlig har genåbnet alt om alle borgeres privatlivs-, sikkerheds- og beskyttelsesret.

    ———–

    Og det fortsætter i næste afsnit af Soap. IT er som alt andet et tveægget sværd. Det kan hjælpe og det kan skade. Sikkerhedsproblemer er kommet for at blive, og eksemplerne vil fortsat dokumenteres. Man skal blot erkende, at politikerne generelt ikke er i stand til at forstå hvad de aldrig har lært. Derfor kan de hverken varetage egne og andres beslutninger, og af samme årsag bliver de elitære.

    PT er både Thorning og Løkke, som eksempel blandt dem alle, ikke i stand til at forstå årsag og sammenhæng, før der næsten placeres en dokumentarisk kile af beviser, de ikke kan slippe uden om, og fordi deres uvidenhed og stædighed er så fundamentalt indpakket i falsk selvtillid (selvtillid; dvs det man kan, og har erfaring med), så skal der tilsvarende dragtiske metoder til for at trænge igennem.

    Men lyve og snyde det kan politikerne, for at skjule sig bag uvidenheder. De har megen erfaring i netop dette. Modsvaret kan være kriminelle handlinger, ikke for kriminalitetens skyld, men som bevis for påstand (nå det kan man ikke …, så se bare her …) . Bevis for at IT sikkerheden er en joke, men visse af dem dem der forsøger det i den bedste mening, gør det med deres fremtid som indsats. Undtagelsen er naturligvis de organiserede IT kriminelle ingen har respekt for.

    Hvis ikke det bevises af velmenende, så bevises det af organiserede kriminelle med helt andre hensigter. Problemet er blot at beviset i sig selv er kriminelt. Selvom der ikke er en personlig gevinst, så er forsøget i sig selv kriminelt. En velmenende hacker, whistleblower eller journalist, bryder loven i forsøget på at bevise den manglende IT sikkerhed … Politikerne kræver dem straffet for ulovligheden, men fortæl lige hvordan det ellers skulle være muligt at trænge igennem politikernes beviste stupiditet?

    For de ved jo godt med sig selv, inderst inde, at de er en flok idioter uden så meget som skyggen af IT forståelse, men fanden tage mig om de vil indrømme noget, før kilen placeres mellem øjnene på dem, og når det sker, så lyder parolen; “Det er ikke vores skyld, at kriminelle handler som de gør”.

    Derfor hackes CPR, derfor hackes NETS, politiet m.v., når der ikke er tale om organiseret kriminalitet, og derfor vil dette politiske cirkus fortsætte fra politikerne. De forstår jo kun når der stilles spørgsmål om deres troværdighed.

    Politikerne burde se det som en gave, når hackere, whistleblowers og journalister uden kriminelle hensigter for egen vindings skyld, forsøger at råbe de tonedøve farvefokuserende politikere op …

  4. Af Ole Hansen

    -

    Ja, journalisterne er sammen med politikerne meget lavt rangerende hvad troværdighed angår.

    Men hvis medierne fremover tog rigtig fat på at afsløre DE VIRKELIGE SKANDALER, kunne journalisterne nok genvinde en del troværdighed.

    Man kunne f.eks. begynde at undersøge hvor mange danskere der har fået deres liv ødelagt af hjernedød og kommunistisk politik siden 1970.

    SE & HØR skandalen er jo en lillebitte skandale, i sammenligning med hvad man finder af døde, sårede og skadelidte i kølvandet på de radigales og socialkammeraternes svigt, dumheder og udskejelser.

  5. Af Hans Sørensen

    -

    Måske datamisbrug er den primære årsag til, at der er så mange, der skriver med et alias navn i disse spalter. Fx når Christiania-tystys-lov Bødskov igen har trådt så alvorligt i spinaten, at han får et velfortjent los af MK. Tænk nu hvis alle kunne google sig til at det var Venstres pressetjeneste eller ens egne modbydeligheder?

    Nej, de vakse har for længst droppet facebook mv. og skriver kun i eget navn, hvis det er politisk korrekt, velovervejet og i et sprog, der understøtter ens ønskede ego. At kontanter er bedst til de lyssky forretninger, har vi de også længe vidst.

  6. Af Jan Petersen

    -

    Jeg er da ikke et sekund i tvivl om, at der hver dag foretages opslag i databaser, der IKKE er arbejdsrelaterede. De fleste sådanne opslag er nok ret uskyldige (ren nyfigenhed), men naturligvis …. ikke ok. Eneste måde at komme det til livs er selvsagt hårde interne sanktioner (øjeblikkelig bortvisning) på arbejdspladsen samt pligt til politianmeldelse.

    Der vil nok stadig være et par brodne kar, der alligevel vil forsøge, men så kender de i det mindste konsekvensen på forhånd.

  7. Af Thomas K. Rasmussen

    -

    Gid vide hvor meget hacking af telefoner og PC’ere som der bruges i det betændte journalistiske miljø?

    I øvrigt bemærkelsesværdigt at 2 af de journalistuddannede og involverede chefer på SE & Hør – Henrik Qvortrup og Lise Bondesen – kom fra hhv. Berlingske og Politiken og efter deres tid på Se & Hør kom til TV2 og Ekstra Bladet!

    Lærer man ikke om jura og etik på journalistuddannelsen i vore dage? Hvorfor skal danske skatteydere betale ca. 3 mia. kr. i mediestøtte om året samt over 2400 kr. i tvangslicens til DR p.a. – hvis man ikke ønsker det?

  8. Af Ole Hansen

    -

    Det er nu klarlagt at regeringens politikere er så uvidende, dumme og ligeglade, at de på trods af talrige IT-skandaler, hacking-skandaler og andre lækager, har presset en storstilet TVANGSdigitalisering ned over danskerne.

    Blæse være med den MANGLENDE data-sikkerhed, blæse være med at personfølsomme oplysninger kommer til at flyde rundt overalt, blæse være med at kriminelle fra snesevis af lande kan hacke sig ind i cpr-, kørekort- og pas-registre, blæse være med identitets-tyverier og målrettede hjemmerøverier, osv.—– blæse være med det hele, er åbenbart regeringens holdning.

    Den MANGLENDE data-sikkerhed, de mange besværligheder og tab, det enorme tidsspilde, som danskerne er blevet påført og vil blive påført fremover, af denne idiotiske reform, er en KÆMPESKANDALE!!!

    Som viser at den af røde og radikale feminister dominerede regering er totalt ignorant, ligeglad og hensynsløs, når det drejer sig om vi danskeres sikkerhed og velbefindende.

    SE & HØR sagen er en mikroskopisk skandale i sammenligning med regeringens tvangs-digitalisering af befolkningen, for at spare nogle frimærker.

    Vi taler sandsynligvis om den mest unødvendige, fladpandede og idiotiske “reform” nogensinde i Danmarks-historien.

  9. Af Ole Hansen

    -

    Hvis vi ser overordnet på det, er regeringen i fuld gang med at afskaffe danskernes privatliv, demokrati, velfærd, velstand, frihed, familieliv, sundhed og sikkerhed. Rendyrket kommunisme eller fascisme, med andre ord.

    Flosklerne vælter ud af regeringens snakkehoveder, men udueligheden og frækheden har efterhånden et rædselsvækkende omfang.

    At de røde fascister er i gang med at kuppe os allesammen, fremgår også af DRs mere og mere propagandistiske linje. Lige for lidt siden har der f.eks. være en masse propaganda for at bøsser skal være en stor del af melodi-grandprix, og for at vi skal have endnu flere udlændinge og kulturfremmede ind i landet.

  10. Af mads Kastrup

    -

    Thomas K Rasmussen – “Lærer man ikke om jura og etik på journalistuddannelsen i vore dage, spørger du. Nogle mere end andre. kan vi konstatere. Netop i den forbindelse er det vel også vigtigt at fastholde, at nok har der været en ekstrem og særligt “syg kultur på Se & Hør”, ja. Men ingen – heller ikke menigt ansatte kan dække sig under dette og erklære sig “pressede”. Enhver journalist bør stå på mål for egen moral. etik, faglighed og redelighed. Længere den ikke.

  11. Af Nanna Tidogtendens

    -

    Nu hvor det er så tydeligt, at sikkerheden i Nets er som en hullet si og it-sikkerhed er en by i Rusland, burde Folketinget forbyde forretninger, offentlige toiletter, busser og andre at afvise kontant betaling. Altså: ind med kontanterne – ud med betalingskortene, som fratager os vores privatliv. Privatlivet er ukrænkeligt, som der står i Grundloven.

    Ligeledes skal alle have ret til at få deres post igen på normal vis og ikke tvinges til at kommunikere digitalt med det offentlige.

  12. Af Søren Revser

    -

    Skide godt gået af Se & Hør. Tænk at det skulle være et sladderblad som fik sat fokus på den kvalmende sandhed, at overvågning tydeligvis kun er et problem, når det er “eliten” det går ud over.

  13. Af Helge Nørager Nørager

    -

    Endnu en journalist indrømmer….

    Hans undskyldning……………….

    Jeg gjorde kun hvad jeg fik ordre på……………………………………….

    Troede at Nuremburg processer, gjorde klart at det ikke er en undskyldning for loven eller en moralsk eller etisk brugbar forklaring.

    Stanken spredes… føj.

  14. Af J. Han sen

    -

    Mads Kastrup er jo som bekendt en del af Venstres pressetjeneste.
    Men det kan han ikke lide at læse om.
    Så Mads Kastrup er også en tys-tys-mand.
    Og hans chef Lisbet Knudsen er en tys-tys-kvinde.
    Hun sletter alle indlæg, hvor der udtrykkes uenighed med hende. En eller anden redaktør spiller forarget i denne leder.

    Og Berlingske Tidende er en tys-tys-avis.
    Hvor alle indlæg hvori der udtrykkes uenighed med bloggerne slettes.

  15. Af J. Han sen

    -

    Mads Kastrup er jo som bekendt en del af Venstres pressetjeneste.
    Men det kan han ikke lide at læse om.
    Så Mads Kastrup er også en tys-tys-mand.
    Og hans chef Lisbet Knudsen er en tys-tys-kvinde.
    Hun sletter alle indlæg, hvor der udtrykkes uenighed med hende.
    Og Berlingske Tidende er en tys-tys-avis.
    Hvor alle indlæg hvori der udtrykkes uenighed med bloggerne slettes.

  16. Af Søren Revser

    -

    Lad os håbe at resten af medieverden tager Se & Hør’s fodarbejde til sig, og fremadrettet begynder at tage journalistik for alvor.

    WHO gives a shit om en korrupt politiker føler sig udstillet, eller om diverse Kongelige snyltere giver vi andre indblik i, hvad De misbruger Vores penge til.

    Amalie er oven i købet kun henrykt for at komme på forsiden

  17. Af Timo Jensen

    -

    Er der ikke, i forfatterens optik, forskel på at overvåge for at sladre, og overvåge for at sikre en nation? Dermed ikke sagt at sikringen er gået for vidt, men det er vel ikke samme sag!

  18. Af A Lauridsen

    -

    Jeg er glad for at denne debat begynder at køre i medier udenfor IT fagpressen. Jeg er dog forbavset over den kø der nu er ved håndvasken. Langt størstedelen af de problemer der idag er med overvågning blev skabt under regeringerne Rasmussen og Løkke.

    Ikke at S-R-SF har været bedre, det har såmænd bare været lige så uduelige som V-K-DF.

    Faktum er at man skal ud på fløjene Ø, LA for at finde en kritisk holdning til den nuværende overvågnings politik. Sålænge IT-ordførerposterne ikke bliver taget seriøst, og udfyldt med personer der ved hvad de taler om, i de “gamle” partier, så har en borger der føler dette er et vigtigt emne kun fløj partier at stemme på.

  19. Af W Christensen

    -

    Det er altså sjovt at se, hvordan alle lederskribenterne o.a. meningsdannere har travlt med at gøre dette til noget andet og mere end simpel kriminalitet i mediebranchen: Lad os tale om noget andet: Nets, Goldman Sachs, PET, NSA – eller De Små Grønne Mænd fra Mars. Bare ikke den simple substans i den konkrete sag. Har der været møde i logen? :-)

  20. Af Morten Dreyer

    -

    Hvad gør vi 1. november, når vi alle skal være på E-boks som regeringen har vedtaget ?
    Burde Indenrigsministeriet ikke sætte ordningen på pause ?
    På dette tidspunkt vil alle offentlige breve fast sendes til den enkeltes E-boks. Alle breve. Også de breve, som de færreste ønsker enhver Nets eller alle dets hjælpefirmaers ansatte skal snuse i.

    Bekymringen om, hvorvidt ganske almindelige danskeres data er beskyttet godt nok, vokser i disse dage. Det sker i kølvandet på afsløringerne af forskellige sikkerhedsbrister hos Nets, som ligger inde med vores allesammens betalings- og kortoplysninger.

    Nu udtrykker også Digitaliseringsstyrelsen, som har kontrakt med Nets om NemID, bekymring over, om dataoplysningerne er tilstrækkeligt beskyttet hos Nets.

    Hvor enhver kontorelev lige fra gaden udstyres med adgang til alle danskeres private post.

    Erkend at sikkerheden sejler. Så udsæt sagen indtil man kan kryptere brevene indhold, så kun den enkelte borger kan læse sin post.

    Morten Dreyer

  21. Af Ole Hansen

    -

    Det som den uvidende, uduelige og underbegavede feminist-regering er ved at skabe, er DET ANSIGTSLØSE SAMFUND, et supercentraliseret, totalt udemokratisk og totalt kommunistisk samfund, hvor borgernes eneste eksistensberettigelse er at være statens trælle og livegne.

    Alle danskere med mere end fem brikker at flytte med, bør forstå at regeringens TVANGSDIGITALISERING af befolkningen er skør og forrykt, er en kæmpeskandale. Er en hensynsløs, farlig og meget dårligt gennemtænkt reform.

    “Reformen” (for at spare nogle frimærker, hvis betaling er en indtægt for staten) er ikke bare er en lussing og en spytklat i ansigtet på hver eneste borger, men er en kniv i maven og et spyd i ryggen på hver eneste dansker. Konsekvenserne af dette asociale, sindssyge og totalt åndssvage projekt er demokratiets, retssikkerhedens og frihedens afskaffelse.

    Og allerede efter kort tid er tusinder af danskere blevet påført tab, besvær og tidsspilde.

    I længden vil “reformen” føre til diktatur og tyranni som i diverse u-lande. Det er første skridt mod at afskaffe privatlivet og genindføre slaveriet. Vi vil alle ende som statens slaver eller retsløse undersåtter hvis den røde regering får lov til at fremture.

    Lyt engang til hvordan floskler og hykleriske løgne vælter ud af de røde fascist snakkehoveder fra S og R. De er stolte af sig selv, de ranker ryggen, de har fået Danmark tilbage på sporet, de forsvarer velfærden, de vil hjælpe de syge og de svage, og de har skaffet flere arbejdspladser, og vil støtte de arbejdsløse, og de fører kun den nødvendige politik.

    Men det er bla, bla, bla, ævl, pludren og løgn. De sparer på alt med velfærd osv., men sender 500 millioner kr. ned til Mali den ene dag, 800 millioner til andre afrikanske lande den næste dag, og guldregnen falder også over Mellemøsten og Asien. Millionerne og milliarderne fosser bare afsted, så snart det er fjerne folkeslag det drejer sig om.

    Danskerne betaler mere og mere, men får mindre og mindre. Og mange er drevet fra hus og hjem af det enorme skattetryk og bødetryk osv. Og nu er regeringen og systemet også gået over til åger og gorilla-incasso overfor boligejere, bilister, pensionister og arbejdsløse.

    Regeringen har intet til overs for hverken sine egne vælgere, eller for danskerne i bred almindelighed. Det eneste den leverer er løftebrud, dumheder, ulykker og forræderi.

    Både Helle og Vestager burde nøjes med at vaske op og støvsuge. Det ville være det bedste for landet, og mindste antallet af politiske synder og fejlgreb.

  22. Af Ole Hansen

    -

    På det allersidste har man prøvet at købe sig til lidt popularitet ved at lefle lidt for de arbejdsløse mv. Men bemærk at det kun er ynkelige lappeløsninger der tilbydes.

  23. Af Ole Hansen

    -

    På det allersidste har man prøvet at købe sig til lidt popularitet ved at lefle lidt for de arbejdsløse mv. Men bemærk at det kun er ynkelige lappeløsninger der tilbydes.

    wwwwwwwwwww

  24. Af Erik Stadler

    -

    Jeg syntes at overdirektøren for aller-koncernen Bettina aller burde gå i samtlige medier og tage dybt afstand i se og hør skandalen. Hun der ellers altid stiller op i pressen når noget er godt f.eks vild med dans- ekstrem sport m.m. Så er der åbenbart ingen grænser for at brande sig selv eller aller-koncernen. Men når lokummet brænder med en så uacceptabel sag om lovbrud på danskernes gøren og laden, ja så er damen totalt tavs. Hun var inviteret for kommentarer i presselogen i dag, men svarer overhovedet på henvendelse fra tv 2. Jeg spørger derfor Bettina aller, hvor er din sunde fornuft og moral blevet af? Har du måske været vidende om urent trav på se og hør og diverse arbejdsmetoder!

  25. Af Lars Petersen

    -

    ATT: Mads Kastrup.

    GLEM SE & HØR.. DET HANDLER AMATØRISME & NEPOTISME.

    LOV AMATØRISME:
    Årsagen til det overhovedet har været muligt for Se & Hør´s ansatte at få tilgang til andres
    dybt personlige oplysninger via disse kreditkort forbrug, som igen tegner individets “behave”
    , skyldes naturligvis at Danmark er udstyret med et elendigt embedsværk af rang, samt nogle
    velfærds-valgte amatør foreningsmedlemmer hvorpå følgende desværre er en realitet i DK..

    1. I mere end 15 år, har nogle ansatte fra tidl. PBS, nu NETS, solgt eksakte forbrugsoplysninger
    til anden side.. altså hvad som købes, pris, salgets art, handlens samlede beløb, model nr. osv.

    2. I adskillige år, har godt 40.000 personer haft adgang til individets sundhedsdata, som i dag
    er spredt til højestbydende; igen via NETS, og som i kombi med individets køb, tegner et ret
    godt billede af individets træk, og som i rette hænder. kan konverteres over til nu egentlige
    forudsigelses algoritmer, som Amerikanerne 100% stensikkert er i fuld gang med at begå..

    3. KMD – Kommune data, indeholdende vigtige person og nationale data, blev solgt for sølle
    2 milliarder, idet investorerne, (herunder Amerikanske), havde opdaget hvordan man netop
    i dette land, er styret efter embeds, og forenings amatører, samt en bistandsficeret presse,
    hvorpå ethvert opråb mht. de alt for mange og dyre off. ansatte, ganske enkelt forties ihjel..

    Ergo kunne investorerne trimme KMD, og sælge lortet for imellem 5 – 7 mia. = tab 3 til 5 mia.

    ER DU MÆ MADS ?.. investorerne har opdaget det fatale bistands Co-work imellem din stand,
    amatør forenings medl., og embedsværket, hvorpå den fortsatte overfladiske snak omkring
    samfundsprisen DK, bevirker en kunstig dyr indenlandsk drivkraft, som baseres på udynamisk
    genvalgs-strategisk stagnation, med deraf lovliggjort korruption, hvorpå underskuddet via
    det globale baby pris pres, fremtvinger salg af underskudsgivende off. Institution, hvorpå div.
    investorer, (typisk Amerikanske iblandt), nu udnytter at amatørerne er væk, for nu at trimme
    lortet, for derpå at score en milliard gevinst, og hvilket netop bevidner de fortiede overpriser.

    DEN EGENTLIGE LØSNING:
    Her er der bare at sige, at den eneste redning for din stand er følgende.. nemlig at i opretter
    et site på jeres medier, sådan at mediebrugerne kan udforme og udvælge de emner man
    finder vigtigst, med deraf angivelse af kriterie-point, ligesom et hvert samfundsøkonomisk
    spørgsmål ALTID skal være to-delt, sådan at inhabile borgere, (som vinder på systemet), ikke
    opnår den samme juridiske tyngde som de habile betalende borgere, hvorpå den to-delte
    indgang til samme spørgsmål, (via korrekt opsætning), filtere attack og spekulation til side..

    Endvidere skal borgerne kunne begå review-bedømmelse på indslaget, artiklen mv., altså om
    det svarede overens omkring: Pågåenhed, Aggressiv konfrontation, Løsningsorienterede mv.

    Dvs. det første medie som begår et sådan interface, vil med et´, lægge samtlige medier under
    pres, samt score økonomisk gevinst på at køre DIREKTE Co-work med brugerne, simpelthen
    fordi brugerne oplever Reel, Demokratisk, Medbestemmende tilknytning til givende medie/r

    PS.. Nåe ja.. årsagen til amatørismen; uanset om vi taler Christiansborg, Pressen, NETS,
    eller privat erhverv mv., skyldes den uofficielle 80/20 nepotisme.. altså det med at det
    er familie/venner/bekendte som trækker hinanden ind, og ej “Best Man Win” konceptet

  26. Af Lars Christensen

    -

    Det drejer sig jo ikke i særlig høj grad om, at såkaldte kendte og perifere kongelige får deres gøren og laden udstillet i bladet Se & Hør. Det virkeligt alvorlige er, at fortrolige oplysninger er blevet misbrugt hos Nets og IBM. Alle er tvungne til at have en Nem-konto og et Dankort, og der er åbenbart store brister i sikkerheden. Men hvordan kan man være sikre på at oplysninger, der er tilvejebragt ulovligt ikke er anvendt til f. eks. pengeafpresning? Vi har sikkert alle læst spionromaner, hvori netop afpresning af personer i indflydelsesrige stillinger eller på nøgleposter, har fået katastrofale sikkerhedsmæssige konsekvenser.
    Mon ikke CPR-tiden må afsluttes?
    Sikkerhed bør prioriteres frem for bekvemmeligheden, og det er en overvejelse værd , ikke at betro alle it-transaktioner med personfølsomme oplysninger til én organisation. Der er ingen grund til at dyrke USA-fobi i forbindelse med Nets. Der er ligeså mange brådne kar her som på den anden side Atlanterhavet.

    Jeg spekulerer også på, hvilket ansvar bankerne har. Kunderne har i god tro brugt deres systemer, som de altså ikke har haft evne og/eller vilje til at beskytte på betryggende vis.

  27. Af Lars Petersen

    -

    @ Lars Christensen.

    Det virkelige alvorlige prob. er, at det Danske folketing er så surrealistisk gennem voldtaget
    af offentligt ansatte, (pga. unfair orlovsregler i relation til politisk hverv, versus det private),
    at disse mennesker, som kun kender til forbrug og modtage-kultur, fx. sammenfatter skatte
    -overbetalt forskning i “Mindesmærker”, (jo, den er go´ nok), bl.a. fordi undervisnings sekt. er
    ødelæggende overrepræsenteret i det Danske folketing, ligesom man har købt pressen op,
    for på den måde at sikre sig, at de ansatte der, (( forsvare systemet )), da bistanden er derfra.

    Problemets problem er altså, at udgiftsposten har sat sig på magten i Danmark, hvorpå alt fra
    professionaliserede, nationale forretningsmæssige krav, ansættelser, kvalitetsprocedure mv,
    er noget nær ikke-eksisterende, ligesom det er de samme godt 10% af befolkningen som via
    de politiske foreninger, sætter sig på de mest givtige skattebetalte off. jobs, hvorpå de rest
    -erende 90% ikke tilmeldte, enten kan rode rundt i bunden af off. virksomhed / er udelukket.

    Her har du den egentlige årsag til disse konstante system idiotier, hvad enten vi taler endnu
    et kuldsejlet data projekt; det at man flytter person data til privat virksomhed, imens man
    den anden vej, Statsliggør førnævnte: ”Forskning i mindesmærker”, og hvilket alt sammen
    betyder, at NETS sagen, som reelt er en foreningsmæssig nepotisme sag, via andres penge.

    Nåe ja.. i øvrigt er det bare at lade ethvert opslag´s log.fil blive tilsendt den/de omhandlende
    via: SMS, Mail, samt fysisk papir hvert kvartal, ligesom opslag skal kræve borger-godkendelse,
    f.eks. via dynamisk QR kode, såfremt her er tale om meget følsomme data. Længere er den ik

  28. Af Lars Petersen

    -

    ATT: Mads Kastrup. (1-2)

    KRAV TIL DEN SAMLEDE DANSKE PRESSESTAND – DEMOKRATISK INTERAKTION NU!

    Som bekendt har ethvert styre altid sat sig “tungt” på de officielle mikrofoner; uanset om her
    er tale om diktaturer, ell. “50,1/49,9 demokraturer”, hvorimod det egentlige demokrati aldrig
    har set sit udfold, skønt digitaliseringens åbning for det egentlige demokrati, har år på bagen.

    For denne nations vedkommende, består det demoraliserende svinske, og diktatoriske i, at
    man fra centralt hold, køber pressens ansatte op med stjålne midler fra fælleskassen, hvorpå
    gennemsnitslønnen som udgør ca. 23.000 kr. i Danmark, dermed tvinges til at medfinansiere
    at pressens ansatte score imellem 47.000- 80.000 kroner pr. måned, hvorpå omfordelingens
    hovedlinjer holdes udemokratisk SKAK MAT, idet de presseansatte sjovt nok ingen interesse
    har i at udfordre det grundlæggende system; ligesom omfordelingen ej heller ses udfordret,
    (og til ende tak), da enhver med pondus i stemmen, altid kan sige: ”Og hvad med jer selv”.

    Ganske symptomatisk er samtlige hoved-bloggere connected til systemet på denne avis :-(

    DERFOR DEMOKRATISK INTERAKTION NU!
    Altså banker man et interface sammen, hvor redaktionen sagtens kan lægge ud med at sætte
    hovedkategorier og sub-kategorier sammen, hvorefter disse lægges ud til brugerne, som evt.
    kommer med forslag til især sub-kategorierne, hvoraf stemte/vundne sub-kategorier tilføjes.

    “Inhabilitets-filter”
    Som tidl. nævnt, er det af absolut afgørende betydning, at samfundsøkonomiske spørgsmål,
    ikke sammensmelter “for-og-imod” i en pærevælling, da de inhabile, som score på andres
    tvangs-betalinger, (hvilke her er ødelæggende mange af), ikke atter igen skal få held med at
    knægte betalerens første-menneskeretlige selvbestemmelse og adgang til sine egne midler.

    AFSNIT: 2-2

    Ergo kræves altid TO indgange til det samme samfundsøkonomiske spørgsmål, sådan at den
    ene indgang (fx. i venstre side af skærmen), aktiveres via radio knap, hvortil sub-kategorierne
    går i retningen med vægt på: Ændring/Samme/Højere omkostning, imens aktivering af højre
    indgang, (til samme emnespørgsmål), går i retningen af vægt på: Ændring/Lavere omkostning

    “Attack-filter”
    Endvidere kræves logisk parameter, for at udrydde sidste rest af attack fra de hvis ophold her
    i livet, (ofte voldsomt tvangs-overbetalt på ryggen af andre som har langt mindre), afskæres
    fra at oprette manipulerende kategorier i den pris-lave andel, (hvilket man 100% vil forsøge)

    “Dagsorden-filter”
    Som bekendt, skal dagsordenen ikke kun fastsættes af dem som er aktive på diverse blogs,
    og sociale medier mv., da her hurtigt kan gå ren DF i den, da denne gruppe af borgere, (med
    god grund i øvrigt), har en selvforståelse af, at deres udlændinge-frustrationer ej honoreres.

    Dagsorden-filteret bør derfor bero på et repræsentativt udsnit af befolkningen, sådan at her
    skabes en sund rotation imellem emnerne; dog med hældning imod vundne top 10 eller 20.

    “Standardiseret fællesnævner”
    I stedet for at hvert medie begår hver sin platform, ville det være demokratisk smart at lade
    selve grundmodulet være ens, med dertil fælles-server; hvorpå IP nummeret + BrowserCap
    indgår, sådan at en og samme X mange, ikke får mulighed for at fremmane forkert fokus mv.

    Endelig kan man tilføje hvad vi kunne kalde for “retnings-filtre” mv., ligesom man nok skal
    indstille sig på, at dette system vil betyde, at pressens benyttede ekspert-databaser får sig
    sådan en røvtur, da stort set hver og en af disse, har sit “eksistensgrundlag i systemet”, for
    ikke at glemme hvordan her helt ad sig selv opstår krav om smiley tildeling til journalisten,
    da borgerne NATURLIGVIS ikke skal/vil finde sig i, at en person skal have lov til at smadre alt
    omkring sig, via komplet latterlige potensløse spørgsmål, hvis her kaldes på konfrontation.

Kommentarer er lukket.