Tilbage til Muhammed

Af Mads Kastrup 137

Jyllands-Postens kulturredaktør, Flemming Rose, genoptrykker de 12 Muhammedtegninger i en bog, som udkommer 30. september.

Er det nu også nødvendigt, vil nogle så sige. Og ja, det er det. Der findes muligvis folk, der hellere vil strålebehandles for kræft i tyktarmen end gennemgå Muhammedkrisen påny. Eksempelvis i Udenrigsministeriet. Eller i virksomheder med omfattende eksport til Mellemøsten. Men der er ingen vej udenom. Inklusive faren for, at krisen gentager sig.

Flemming Rose selv tror ikke på en gentagelse med dansk udenrigspolitik i lys lue.

For det første har tegningerne været optrykt mange gange siden, og for det andet er det en meget anderledes bog,” siger Flemming Rose til Politiken torsdag.

Roses ærinde forekommer prisværdigt renset for forsøg på at provokere. Bogen, “Tavshedens tyranni”, har været længe undervejs. Og den er ikke så meget et forsvar for tegningerne, som den er et forsøg på at statuere, at krænkelseskulturen er gået over gevind i en verden, hvor tegninger når kloden hurtigere rundt, end nogen kan sige: “Har I også læst teksten?”.

Jeg interviewede Flemming Rose for et par år siden, da han var gået i gang med at skrive sin bog. Her gjorde han opmærksom på, at ingen af de medvirkende tegnere eller redaktørerne, der bragte tegningerne, havde den fjerneste forestilling om, hvad konsekvensen ville blive. Muhammedtegningerne handlede for ham alene om selvcensur. Om angsten for ikke at krænke. Som derpå fører til tyranniet af tavshed.

“Det handler om, hvordan man forholder sig til hinanden. Minoriteter i forhold til majoriteter, kvinder i forhold til mænd, bøsser i forhold til heteroseksuelle og individer i forhold til grupper og så videre. Hele det dér multikulturalistiske projekt, om du vil, med at alt er lige fedt, og at vi skal acceptere alt på dets egne præmisser, det er slået fejl. Men det har betydet, at der er opstået grupperettigheder, hvilket pisser mig af,” som Flemming Rose sagde.

Hermed bliver historien om Muhammedtegningerne sat ind i en større ramme. Og medfører en bredere international debat, håber Rose. Det sidste har han dog ikke meget at have i. En amerikansk agent fik i første omgang kulturredaktøren i gang med at skrive bogen. Tre større amerikanske forlag var interesserede. Amerikanerne nåede også at nedkomme med titlen “Tavsheden tyranni”. Hvorefter de holdt op med at ringe tilbage. De forstod essensen, men manglede modet. Essensen er selvsagt læren, der kan drages. Essensen er at få optegnet mekanismerne bag de brud, tegningekrisen slog i forestillingen om globaliseringens glatte velsignelse af demokratiets uproblematiske udbredelse. Faktisk behøver tegningerne ikke blive genoptrykt i Rose bog. De er ikke essensen. Men som Jyllands-Postens kulturredaktør selv gør opmærksom på i Politiken:

“Hvis ikke jeg trykte tegningerne, ville hele diskussionen kun handle om det. Folk ville sige: “Hvorfor har du ikke bragt tegningerne? Og nu har du talt om dem i fem år, og så udgiver du bogen uden tegningerne.” Det er valget mellem pest og kolera.”

Ja, det er nødvendigt at vende tilbage til Muhammedtegningerne. Ellers kommer vi ikke videre.

137 kommentarer RSS

  1. Af Luca Row Petersen

    -

    Jeg kan simpelthen ikke se mening i denne bog, den er smagsløs i mine øjne. Jeg er kede af som dansker at vi skal håne og kritisere andre og bruge ytringsfriheden som grundlag for det. Hvad er det vi ønsker at opnå?? Hvad er det vi har ondt i røven af?? Om det så er muslimer el. andre typer så synes jeg at når vi bor i et demokratisk land, bør vi RESPEKTERE andres forkellighed. Vi skal være åbensindet og moderne og finde løsninger fremfor konflikter, da vi mener vi er de klogeste i mange sammenhæng. Hvor mange af jer som har deltaget i debatten kender egentlig til Islam? hvormange har kontakt til personer med islamisk baggrund i DK? Uvidenhed er i sig selv et problem. Tænk over det!!

  2. Af Dogan Polat

    -

    Lars Mortensen
    “….USA’s flåde gør alligevel alt for at holde diktatorerne i Saudi Arabien, Pakistan, Tyrkiet etc i live. So what’s the point in fighting them…?”

    Uvidenhed i bedste form…kære lars hvad hedder diktatoren i Tyrkiet?

    Har man hørt eller læst en aha-artikel eller gode journalistiske værker fra Flemming Rose siden Muhammed-krisen? Alle andre er gået videre undtagen Flemming. Han har nemlig fundet ud af at han billigt kan få opmærksomhed/berømthed og det er bla. derfor han udgiver sin bog…det næste er vel en film eller et teaterstyk (teaterstyk er nok for kreativ for ham, nemt og billigst er nok en film, her kan han hente en lyn kursus af Geert wilders).

    Lad derfor manden være…lad ham gøre hvad han vil…

    Til ytringsfrihed forkæmperne, hvor var man henne da man opstillet en højere orienteret politiker på facebook sammen med nynazisterne? Det blev jo straks taget ned…ytringsfrihed til Loke ikke til thor…

  3. Af JensF _

    -

    Jakob Schmidt-Rasmussen:

    Den franske komiker, du tænker på, må være Coluche, der i Frankrig har status som Dirch Passer har status i Danmark. Han var ikke halv-morsom, han var en menneskelig gigant, komiker, skuespiller og (konkret!) velgører – bare til oplysning. Jeg tror slet ikke, fotoet med grisetrynen var af ham, det var vist bare en anonym deltager i en normannisk landbrugsfestival.

  4. Af Per Hansen

    -

    Jeg skammer mig over mit land. Nu har den asociale og menneskeforagtende højrefløj ødelagt al social solidaritet.
    Takket være Jyllands-Postens neokonservative islamforskrækkede gamle mænd har Anker Jørgensens tolerante Danmark fået brune pletter i hele ansigtet. Men hvor er populistiske Villy i kampen for verdens undertrykte muslimer?
    Hvis Flemming Rose var for ytringsfrihed havde han ikke fornærmet en marginaliseret gruppe. Ytringsfriheden handler om at sige magthaverne imod. Muslimer har ingen magt men lægges konstant for had. Gå dog efter Pia eller dronningen.

  5. Af Albert Nielsen

    -

    “Hvis Flemming Rose var for ytringsfrihed havde han ikke fornærmet en marginaliseret gruppe.”

    En marginaliseret gruppe? på 1,2 milliarder muslimer.

    Her er den marginaliserede debatbund vist nået.

  6. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Heldigvis har forfatterne efterhånden forstået, hvad sagen handler om.

    Uddrag fra artiklen “Jørgen Leth: Flemming Rose er en kulturhelt”, Information 26/8 2010:

    “…blandt de forfattere, som i går var mødt op i Gyldendals atriumgård, var der udbredt opbakning til Roses personlige genoptrykningsplan.

    »Hvis jeg forstår Flemming Rose ret, er tegningerne optrykt som en form for dokumentation. Og jeg forstår udmærket hans argumentation: Det ville se mærkeligt ud, hvis han skrev den her bog uden at genoptrykke dem,« lød det fra Carsten Jensen, mens Jørgen Leth gik skridtet videre og erklærede sin totale og uforbeholdne støtte til Roses bog.

    »Flemming Rose er efter min mening en kulturhelt i Danmark. Jeg er helt enig med ham i, at det er nødvendigt at trodse enhver undertrykkelse af ytringsfriheden – og at det er vigtigt ikke at være bange. Det er jo i virkeligheden latterligt, at det skal være modigt at udgive sådan en bog.«

    – Mener du også, det er i orden, at bogen er ledsaget af tegningerne?

    »Ja, for jeg synes, han har en klar pointe med at genoptrykke dem.«

    (…)

    “Selv afviste Flemming Rose på det kraftigste, at bogen blot skulle være et forsøg på »at provokere«.

    Og det budskab var tilsyneladende gået klart igennem til forfatterkollegerne i Klareboderne. Selv fra Suzanne Brøgger var der således opbakning at hente…”

    “…bare fordi vi ikke har samme analyse, synes jeg ikke, det er forkert, at han udgiver de bøger, han har på hjerte.«

    – Heller ikke når han vælger at genoptrykke de tegninger, som har været årsag til så meget ballade?

    »Nej, jeg synes, han skal gøre, hvad han vil – og det er jo heller ikke sikkert, at det var tegningerne, der forårsagede al den ballade, det kan jo være, det i virkeligheden var en diplomatisk krise«.

    Morten Sabroe blev efter eget udsagn »noget overrasket«, da han så gårsdagens forsideartikel.

    »Min umiddelbare reaktion var: Åh nej, ikke igen – var den nu ikke lige død? Men Rose er en mand med en sag. Muhammedsagen er blevet et meget personligt anliggende for ham, og så skal han selvfølgelig også skrive om den.«

    – Men burde han have undladt at genoptrykke tegningerne i sin bog, når nu de én gang har været årsag til omfattende konsekvenser og folk i forvejen kender dem?

    »Nej, det er i mine øjne helt i orden. Det er op til ham. Jeg er bare personligt træt af at høre om dem, for jeg synes, vi fik nok sidste gang. Og jeg håber, at mange andre end jeg har samme opfattelse, så tegningerne ikke igen ender med at vække ballade og få konsekvenser.«

    Digteren Pia Tafdrup, der også var at finde blandt gårsdagens notabiliteter, går efter eget udsagn »ubetinget ind for ytringsfrihed.«”

    Tafdrup tilføjede dog et lille “men…” til sin ubetingede ytrinsfrihed…

  7. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Det er misvisende, at kalde de voldelige reaktioner på JP’s latterliggørelse af islamistisk terrorisme for karikaturkrisen, som en del gør.

    Det gør historien unik, og det er den desværre ikke. Adskillige europæiske intellektuelle kunstnere er blevet truet, dødsdømt eller dræbt, siden Khomeini udløste den første islamismekrise med sin dødsdom over Salman Rushdie.

    De fleste af Rushdies kolleger bakkede selvfølgelig Rushdie op, men der var et pinligt stort mindretal af hans kolleger, der simpelthen ikke kunne forstå, HVOR principielt vigtigt det var, at de støttede deres kollege, der var blevet dødsdømt for fiktiv historie, der endda var frodig hyldest til det multikulturelle samfund.

    Alligevel antydede Rushdies fjender blandt kollegerne, at Rushdie var bigot, endda en slags racist – udelukkende fordi han var blevet dødsdømt af fascistisk, religiøs diktator…

  8. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Da balladen over JP’s tegninger var på sit højeste oplevede jeg i øvrigt på anden hånd, at truslen fra ekstremt intolerante religiøse kræfter ikke var fjern og teoretisk:

    En udlænding, der talte gebrokkent engelsk, truede min lokale antikvarboghandler med at brænde hans antikvariat af, hvis han ikke fjernede De Sataniske Vers fra udstillingsvinduet.

    Han bad blot psykopaten om at forsvinde, hvilket alle burde gøre i lignende situationer.

    Det var egentlig lidt chokerende at opdage, hvor mange principløse kujoner, der er blandt forfatterne, der ikke kan tænke klart, men som tog afstand fra antiracisten Kurt Westergaard.

    Man skulle ellers gå ud fra, at forfattere er intellektuelle, men der er åbenbart mange, der kan skrive fiktion, men som ikke kan tænke principelt.

    Hvis der ikke var nogen, der sympatiserede med psykopaterne, og retfærdiggjorde deres ekstreme intolerance, og deres vold, så ville den form for trusler høre op, for så ville de virke kontraprodutivt. islamismekriserne hører først op, når der ikke er NOGEN ikkemuslimer, der sympatiserer med de intolerante terrorister og deres sympatisører.

  9. Af Henrik Kvist

    -

    Har meget svært ved at se, at det er nødvendigt at gøre det igen. Men hvis Rose absolut føler, at han skal fremprovokere en ny international krise, kunne han så i det mindste ikke finde på noget nyt – i stedet for blot at trykke tegningerne en gang mere?

  10. Af Christian Andersen

    -

    I et historisk perspektiv kan kristendommen og dens udøvere nemt konkurrere med rabiate muslimer, når vi taler om vold og intolerance. I 1500’tallets England var det fx helt normalt at brænde folk levende, hvis de havde afvigende religiøse holdninger.

    Inden for islam er vold og ekstremisme knyttet til specifikke skoler og enkeltpersoner. For at gøre en meget lang historie kort, kan man sige at den intolerante, fordømmende islam i dag særligt knytter sig til en gruppe inden for salafisterne. Salafi-skolens tilhængere mener bl.a. at man skal leve fuldstændig som på profetens tid. Blandt salafisterne finder vi de såkalte takfirister. Det er muslimer som mener, at muslimer m.fl. som afviger fra “den oprindelige vej” ikke bare er syndere, men vantro og frafaldne som kan dræbes.

    Langt de fleste ofre for salafistiske takfirisme er selvsagt muslimer.

    Noget der gør det rigtig svært at skelne mellem de forskellige grupperinger er, at der faktisk er en del muslimer som rent åndeligt føler sig tæt på den salafistiske ide, men som personligt og ideologisk aldrig kunne finde på at bruge vold. Alligevel vil man kunne høre dem give udtryk for holdninger som ligger tæt op af de værste hard-liners. Dog uden villigheden til at benytte vold.

    Og hvad har det så med den aktuelle sag at gøre? Problemet med tegningerne er selvfølgelig ikke at de fornærmede en masse mennesker. Sådan noget sker hele tiden, og det må vi alle tåle en gang imellem. Problemet er at en mindre gruppe af de fornærmede var og er parate til at reagere med vold på fornæmelsen.

    Den gruppe giver det ikke mening at gå i dialog med. De er MARKANT uden for rækkevidde.

    Løsningen – ja, den enkelte der vælger som Flemming Rose at “formærme” må jo tage det valg med de risici det medfører. Vesten – os andre – bør ikke nødvendigvis bakke op om Rose – altså hans potentielt fornærmende handling (det kunne jo være vi også følte os fornæremede) men vi må og skal bakke om om Roses ret til at fornærme og bidrage til at Rose kan udgive hvad han vil og selvfølgelig først og fremmest sørge for at beskytte Rose m.fl. mod volden. Det vil sige bruge statens (politi, efterretningstjenester) ressource på at afbøde ekstremisternes vilje til vold.

  11. Af John Ulrich Poulsen

    -

    (til hr. Henrik Kvist, 28. august 2010 kl. 10:09 og en del andre)

    Er det virkelig ikke gået op for dig/jer, at Jyllands-Postens berømte forside på avisens kultursektion fra den 30. september 2005 med overskiften: “Muhammeds ansigt” skam længe har fandtes frit tilgængelig på internettet, fx på: http://en.wikipedia.org/wiki/Jyllands-Posten_Muhammad_cartoons_controversy, lige klar til at downloade i stort format for enhver, der måtte få lyst?

    Eller at en forsigtig google-billedsøgning på “jyllandsposten muhammad cartoons” giver ikke færre end 65.400 svar, mens en mere direkte billedsøgning på “muhammad bomb” giver 878.000 svar?

    Synes du/I ikke allerinderst inde, at selve ordet: “genoptryk” pludselig er kommet til at lyde uendeligt provinsielt og gammeldags?

    At så landets skønlitterære elite, der som ubestridte olympiske mestre i den særegne danske disciplin navlebeskuelse forleden samledes til deres rituelle årlige, fælles snadren i forlaget Gyldendals andegård, som behørigt refereret i dagbladet Information, ikke deler dette synspunkt, bliver vi andre nok tålmodigt nødt til at bære over med.

    Kort sagt: Hvis man nogen muslim endnu engang skulle føle voldsom trang til at opleve sig og sin religion hånet, spottet og latterliggjort ved at se sin profet (fred være med ham) afbilledet på tryk, kan det gøres både væsentligt lettere og billigere end ved at investere 250 kr. i hr. Flemming Roses nye 300 sider lange bog.

  12. Af U N

    -

    Per Hansen: Villy Søvndal har bl.a. været ude at fordømme Hizb-ut-tahrir, som under henvisning til deres fortolkning af Koranen vil sætte pigtråd om ikke bare ikke-muslimers, men også muslimers personlige frihed til at tænke og handle i overensstemmelse med deres personlige overbevisning og fortolkning af det religiøse budskab. For du mener vel ikke, at en karikaturtegning, der satiriserer mod personer, der med voldelige midler vil gennemtvinge politiske ændringer efter eget behov, mens de misbruger det formodet guddommelige budskab, som profeten Muhammed formidlede, skulle være mere undertrykkende?

  13. Af Martin Hansen

    -

    Bliver i seriøst ikke trætte af, at tænke så meget over muslimerne og islamisterne (det er vist en definition for de fleste her)?

    Jeg mener, det er konsekvent de samme 8 mænd (og undtagelsesvis også de samme 2 kvinder) som står for alle indlæg herinde (og det har i selvfølgelig alt ret til). Men bliver i seriøst ikke trætte, det må da stresse jer noget så meget?

  14. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Martin Hansen.

    Hvis det f.eks. havde været maoistiske terrorister fra Kina, der ville myrde en karikaturtegner på opfordring fra det kinesiske regimes højeststående ideolog – samt et par hundrede andre, udenlandske maoismekritikere – ville det måske stå klarere for dig, hvorfor denne sag er vigtig.

    Hvis islamisterne ikke ville myrde ikkemuslimske intellektuelle, som Salman Rushdie, Ayaan Hirsi Ali, Robert Redecker og de hundereder af andre humnaistiske, antiracistiske kritikere af ders intolerance, så ville de være ligegyldige.

    Ingen udenlandske ikkemuslimer ville tage en galning som Khomeini alvorligt, hvis han ikke havde været en morderisk despot. De religiøse sociaopater bruger volden til at skabe en frygtbaseret respekt for regimets autoriteter, som kendetegner udemokratiske, militariske og stærkt racistiske regimer, som det iranske.

    Det er slemt nok, at iranske intellektuelle undertrykkes ekstremt groft, men vi skal selvfølgelig ikke lade islamistiske sociopater udvide deres voldsbaserede magt til frie samfund.

    Det er vel ikke så svært at forstå, at det er vigtigt at bevare ytringsfriheden i et liberalt demokrati, Hansen?

  15. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Men jo, Hansen. Jeg er faktisk ret træt af, at en islamistisk sociopat truede med at brænde min lokale antikvarboghandlers butik af, hvis han ikke fjernede De Sataniske Vers vra vinduet – ENORMT træt! Butikken lå i stueeteagen af en større beboelsesejendom.

    Det er DERFOR, jeg ikke finder mig i – endsige bøjer mig for – truslerne!

  16. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Det er ikke kun af politiske grunde, at det er vigtigt at forsvare ytrings- og dermed tankefriheden:

    Det er ikke et tilfælde, at der stort set ikke findes nogle Nobelpris-modtagere fra muslimske lande.

    De få Nobelprismodtagere fra muslimske lande, der findes, er endda oftest blevet forfulgt, eller ligefrem forsøgt myrdet af enten regimernes retssystemer, eller af selvbestaltet religiøst politi.

    F.eks. forsøgte en islamist at myrde den egyptiske forfatter Nagiub Mahfouz, og den tyrkiske forfatter Orhan Pamuk er både blevet retsforfulgt af myndighederne og blevet truet med at blive dræbt. De er begge Nobelpris-modtagere.

    Men der er store ændringer på vej i en del muslimske lande – alene fordi så mange unge får en naturvidenskabelig uddannelse, eller på andemn måde lærer at analysere verden udogmatisk.

    F.eks. er den nye retslærde ledelse, på Egyptens vigtigste religiøse læreanstalt, Al Azhar, nærmest uendeligt meget mere progressiv, end nogen tidligere ledelse på læreanstalten:

    Den har udstedt fatwaer mod tilsløring, samt en fatwa mod omskæring af piger – en fatwa, der blev ophøjet til lov, til den store, islamistiske pøbels vrede.

    Noget tyder rent faktisk på, at Egyptens næste præsident bliver Nobelprismodtageren El-Baradei.

  17. Af m christensen

    -

    Giver Martin Hansen ret.. der er gået total andedam i seriøsiteten.. hør hvor vi gungrer sagde musen til elefanten.
    Kastrup, hvis det er så enormt vigtigt med de tegninger, som du giver udtryk for, undrer det mig at du og din avis ikke dagligt genoptrykker det hele, med den helt rigtige tekst og forklaring så vi alle forstår dem lidt bedrer

  18. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Hvad er forskellen på, at de maoistiske diplomater forsøgte at presse Jens Otto Krag til at censurere Aktuelt, fordi avisens satiretegner karikerede den massemorderiske diktator Mao, og på, at en anden gruppe antidemokratiske diplomater i 2005/6 forsøgte at presse Fogh-Rasmussen til at censurere Jyllandsposten?

    Omkring fyrre år…

    Dengang stod alle medier og politkere sammen mod censurkravet.

    Skulle Krag have bøjet sig for det despotiske krav om censur, for at beskytte regimet mod en fræk satiretegner, der syntes lige så lidt om Mao, som Westergaard syne som Muhammed?

    Mao var endda levende på det tidspunkt, så satiren kunne opfattes som en injurie.

    Eller, er det kun for længst afdøde, despotiske massemordere, og deres levende terroristiske beundrere, som det er usmagelig racisme at latterliggøre?

    Er sidstnævnte synspunkt ikke racistisk overfor kinesere og maoister?

  19. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Christensen og Hansen finder det åbenbart tungt at tænke selv, og gider heller ikke at søge oplysningerne selv. Men her er grunden til at JP publicerede tegningerne:

    Det er IKKE nogen nyhed, hvorfor JP’s kulturredaktør, Flemming Rose, valgte at bede omkring tyve tegnere “tegne Muhammed, som de så ham”.

    Siden den første islamismekrise i den vestlige verde; desopten Khomeinis dødsdom over antiracisten og multikulturalisten Salman Rushdie, var mængden af trusler, vold og mord mod ikkemuslimske intellektuelle eksploderet, og hvad værre er – så have truslerne haft den ønskede effekt.

    Ikke alene TURDE ingen tegnere illustrere antiracisten Kåre Bluitgens uproblematiske bog om Muhammed:

    Antiracisten Bluitgen blev komplet ubegrundet beskyldt for racisme.

    Endnu mere bizart, så valgte Ekstra Bladets karikaturtegner Jørgen Bitsch, endda at deltage i holocaustbenægtende diktaor Ahmedinajds konkurrence for karikaturtegninger, der gjorde grin med ofrene for holocaust – i protest mod antiracisten Westergaards latterliggørelse af islamistiske terrorister, og deres despotiske idol.

  20. Af Peder Bisgaard

    -

    OBS-OBS-OBS – Først i Danmark til at spotte det

    Det begyndte med sikkerhedsfidus Viggo Jacobsen, som efter at have støttet [Irak]krigen på et løgnagtigt grundlag, nu giver begrundelsen at krigen var det værd, fordi det har gavnet forholdet til USA! Det ligger implicit heri, at han også må mene at offensiven mod Taliban’s højborg i juni 2006 også er alle tabene værd – fordi det styrker forholdet til USA! [Det skal I altså vide kære soldater – det er derfor mere end 30 af Jer er blevet dræbt og glere end 100 lemlæstet med livcvarige mén!]

    Først var det WMD’s, så demokrati
    I dagens leder følger det anonyme lederkollegium [Jeg skal igen opfordre til at forfatter (-en) (-erne) står frem, evt. med akronym (forkortelse af navnet) som det kendes fra Politikens ledere. I stedet for som nu at putte sig bag anonymitetens slør.] op på denne interessante mening

    BERLINGSKE TIDENDE’s Leder, 29. august 2010


    På nogle områder har vi som nation også vist os som dem, der går forrest. Det har givet os en stor kredit hos allierede som USA og Storbritannien. Den kan vi få brug for i andre sammenhænge, fordi vi har tydeliggjort, at vi er et land, man kan stole på.

    ———————-

    Danmark strategisk placeret
    Danmarks strategiske stilling ved indsejlingen til Østersøen vil altid sikre os en bevågenhed og interesse fra især UK og derigennem også USA. Overordnet set, så vil USA altid have en interesse i hvad som foregår i Europa (det er læren fra to verdenskrige: I stedet for at skulle kæmpe sig vej ind, er det smartere at blive) , og de vil også blive her — ikke nødvendigvis med mange tropper, men de vil bevare infrastrukturen, således at de hurtigt kan flyves ind.

    Argumentet om at man partout skal deltage i alle mulige militære eventyr, er falsk. Man kan udmærket have et godt forhold til USA, som Norge, Sverige og Finland har det, uden partout at være ude i forreste række i Basra og Helmand.

    Ny begrundelse: Nu er det for forholdets skyld
    Det er iøvrigt første gang at vi hører denne begrundelse fra landets sørste borgerlige avis — som tog så gruelig fejl i dens støtte til den største strategiske fejltagelse i USA’s historie – Irak-krigen – og gudhjælpemig fortsatte ligeså hjælpeløs i sin opbakning til offensiven mod Talibans højborg i Syd-afghanistan i juni 2006, som efter alt at dømme cil blive NATO’s største strategiske fejltagelse, og også rykke højt på listen over USA’s, fordi det var dem som begyndte aggressionen her i 2005 – og i 2009 for første gang rykkede ind med landtropper, i et antal som langt overgår de andre landes. I realiteten gjorde de dette for selv at tage kontrollen fra NATO, som de nu selv erkender var en fejl at involvere. USA har alle dage foretrukket selv at have kommandoen, og som sådan vil de præsidere over endnu et nederlag og formentlig så til den tid den næststørste strategiske fejltagelse i USA’s historie.

  21. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Til orientering: Bisgaard har tidligere mere end antydet, at han fuldstændigt ubegrundet tror, at Flemming Rose er jøde, og er en del af en verdensomspændende sammensværgelse, og den melodi har vi jo hørt før fra andre, antidemoktaiske antisemitter, og hører nu igen fra Bisgaards nye venner…

    Bisgaard har også lanceret den spændende teori, at Hitler var jøde, og at holocaust skyldtes den jødiske Hitlers selvhad. Hvad det så end havde med de socialdemokrater, sigøjnere og sindssyge, som også blev dræbt i udryddelseslejrene…

    Den sammensværgelsesteori er jo nærmest imponerende usympatisk og mere end dum. Men ordrig… Hvor mange naziengle kan der stå på en nålespids, Bisgaard?

  22. Af Peder Bisgaard

    -

    Jeg tror du forveksler mig med Rønne-Rasmussen, for det var ham du havde en diskussion frem og tilbage med angående Hitlers forfædre. Det var iøvrigt en historie som Berlingske bragte for nogle dage siden – og aldrig noget jeg har interesseret mig for.

    Men hvad der står klart er, at det er DIG som er en af de mest ekstreme her overhovedet på hele Berlingske blog systemet, medens jeg altid sætter en ære i at være på den lille mands side, det som englænderne kalder the underdog.

    Jeg kan ikke huske om jeg har fortalt dig det før, men det er også strategisk klogt at være på palæstinensernes side – vore dages David i kampen mod Goliat. Ligesom det er det at vise forståelse for muslimers berettigede harme i forbindelse med at de blev såret over at se den hellige profet afbildet. De kunne ikke selv drømme om at afbilde nogen profet, heller ikke Jesus, som de nretagter som en profet.

    Selbvfølgelig er det bedst hvis det kommer fra hjertet, men det vil også være en smart strategi for både avisers lederkorps og for landes diplomat-korps at være på de nævntes side.

    Jeg har flere gange fremført at Danmarks sikkerhedssituation — som jo blev forværret under Muhammedkrisen i 2005-06 i en grad ikke set siden Besættelsen — med eet slag ville blive forbedret, og at vi følgelig kunne glemme alt hvad der hedder terror-trusler, hvis vi dengang som nu havde udtalt vor skarpe fordømmelse af Israel og alt hvad det står for.
    Det ville umiddelbart generere mere goodwill end noget komparativt tiltag.

    I og med at Israel’s dage er talte, hvis det fortsætter sin nuværende kurs, jævnfør Professor ved Chicago Universitet, John J. Mearsheimer, foredrag i Washington deb 29, april 2010 – så er det omsonst at tilpasse DK’s position til Israels strategiske præferancer, og et udtryk for samme kortsigtethed som fik den danske konge til at holde med Napoleon, og fil Anders G. Jogh til aktivt på Danmarks vegne at give sin støtte til den største strategiske fejltagelse i USA’s historie – Irak-krigen — og til offensiven mod Taliban’s højborg (med landtropper) fra juni 2006 — som om føje år givetvis vil kaldes den næststørste strategiske fejltagelse i USA’s historie. (Leaving aside Vietnam in all this, because I don’t know where it fits in. But some people still think Vietnam made sense)

    —–

    Dokumentation:

    (min fremhævning)

    Professor John J. Mearheimer, Washington D.C., 29 april 2010

    “The story I will tell is straightforward. Contrary to the wishes of the Obama administration and most Americans – to include many American Jews – Israel is not going to allow the Palestinians to have a viable state of their own in Gaza and the West Bank. Regrettably, the two-state solution is now a fantasy. Instead, those territories will be incorporated into a “Greater Israel,” which will be an apartheid state bearing a marked resemblance to white-ruled South Africa. Nevertheless, a Jewish apartheid state is not politically viable over the long term. In the end, it will become a democratic bi-national state, whose politics will be dominated by its Palestinian citizens. In other words, it will cease being a Jewish state, which will mean the end of the Zionist dream.”

  23. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Det var RR; UNDSKYLD!

    Hvis jeg er ekstrem, er jeg ekstremt moderat – ytringsfrihedsfundamentalist kalder en del manipulerende debattører konsekvente menneskerettighedsforkæmpere, som mig; jeg har f.eks. hele tiden støttet en tostatsordning mellem Israel og palæstinenserne, været imod irakkrigen fordi jeg ikke troede på, at Irak havde masseødelæggelsesvåben, og har hele tiden gået ind for, at muslimer både her og i de muslimske OIC-lande har ret til demokrati og respekt for dres menneskerettigheder.

    De islamistiske herskere i de centrale muslimske OIC-regimer anser det for at være en form for ekstremisme, at forsvare FN’s menneskerettigheder og retten til demokrati.

    Hvilket jeg efter bedste evne forsøger på.

    Derfor har samtlige OIC-lande sat menneskerettighederne ud af kraft, så deres borgere ikke er frie mennesker; og OIC-landene bruger internationale systemer, til at forsøge at udbrede deres ineffektive og undertrykkende pseudomenneskerettigheder worldwide, ligesom “vi” forsøger at udbrede retten til demokrati og menneskerettigheder.

    Ja; det gør du jo ikke.

  24. Af Kim Olsen

    -

    Alle jer som mener at Muhammed tegningerne var krænkende, måske endda ulovlige, kan ånde lettet op nu.

    Al Qaeda har sat nogle personer på deres dødsliste som har forbindelse til tegningerne.

    Hvad vi herhjemme i det islamfjendske og intolerante Danmark ikke magter (nemlig at straffe de formastelige), vil Al Qaeda og en flok sindssyge terrorister gøre.

    Nu må i da være glade?

  25. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Rose, Westergaard og Juste er modige HUMANISTER, der ved, hvad de gør: Det ER ikke deres skyld, at nogle irrationellesociopater vil myrde dem, fordi de i lod med uskyldig dansk humor gør grin med deres psykopatiske forsøg, på at bruge vold til at påvirke den kollektive bevidsthedsdannelse: TVÆRTIMOD!

    Det er alle de “anstændige”, stockholmsyndromramte gæs, der er uanstændige medløbere.

  26. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Bisgaard er i øvrigt helt på linie med Marx, hvis far var en glødende antisemit, der var konverteret fra den jødiske tro til den antisemitiske, tyske lutheranisme: Marx skrev i Zur Judenfrage, at løsningen på “jødeproblemet” er, at jøder holder op med at definere sig som jøder.

    Hvad gør vi, hvis de ikke VIL droppe deres tro?

  27. Af bo olsson

    -

    danskar ni har en kobra vid barmen.www.eaec.org/svenska/Torell/NLJan-Feb2006_2.htm

  28. Af kristian ditlev jensen

    -

    Man må tegne lige, hvad man vil i Danmark. Punktum.

  29. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Hvem kan blive overrasket over, at Bo Olsson er en forbandet antisemit, der bilder sig ind, at Jyllandsposten er en jødisk avis, og at muhammedtegningerne var bestilt af den israelske efterretningtjeneste MOSSAD. Sverige er blevet racismens højborg i Europa, hvor Malmøs borgmester bagatelliserer, at de jødiske borgere i Malmø bliver chikaneret væk af muslimske racister. Det er ikke længere højreorienterede racister, der begår flest antisemitiske forbrydelser i Sverige: Nu begås de fleste racistiske overgreb mod jøder af muslimer OG af “antiracister”, der tænker som racisten Olsson.

  30. Af bo olsson

    -

    sandheden er alltid sver att svelge

  31. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Du er en forbandet racist!

  32. Af bo olsson

    -

    vad med en dansk racist.You Tube.den frie tanke om muhammed krisen

  33. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Du tør jo ikke beskylde mig ligeud, for at være racist. Det ville heller ikke give mening, for jeg er ikke det mindste racist:

    Jeg ønsker f.eks. alle verdens muslimer det bedste, som velfungerende, ikkemuslimske samfund kan byde dem: Demokratiske rettigheder, samt respekt for deres menneskerettigheder.

    De fleste danske muslimer mener da også, at de er friere til at udøve deres religion i Danmark, end de var i de muslimske lande, som de stammer fra.

    Det stærkt antisemitiske parti, Hizb Ut-Tahrir, er f.eks lovligt i Danmark, hvilket er en skandale, da partiets talsmand er dømt for at bruge et korancitat til at opfordre til mord på jøder, og endda ligefrem har undersøgt muligheden for at begå et militærkup i Pakistan:

    Det er desværre sandt, at medlemmer fra den danske afdeling af Hizb Ut-Tahrir har overvejet muligheden af et pakistansk militærkup, i modsætning til den svenske racists antisemitiske sammensvægelsesteorier: Det var et tidligere højtstående medlem af partiet, der endda stiftede den danske afdeling af partiet, Majid Nawaz, der afslørede kupplanerne.

  34. Af bo olsson

    -

    du beskylder mej for att väre racist. om det gälder att sige sandheder er jag med gläde racist.der må väre en balance i all skitt som vi alle har del i. vi har kon en klode

  35. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Endnu en svensk nazist…

  36. Af Niels P

    -

    @kristian ditlev jensen

    “Man må tegne lige, hvad man vil i Danmark. Punktum.”

    Men tør vi. Spørgsmålstegn.

    Vi danskere har hver især efterhånden fået selskab af et indre islamisk præstestyre, hvis reaktioner vi lige skal teste, inden vi sætter pennen på papiret. Et islamistisk overjeg. En rigtig kedelig ikke-sokratisk dæmon.

    Og hvem vil for nogle tuschstreger på et stykke papir risikere at skulle flygte fra en gal mand med en økse gennem sit hjem og låse sig inde på sit toilet. Spørgsmålstegn.

    Og så bagefter få at vide af en fordrukken dansk journalist, at man var fej, fordi man ikke tog kampen op. Spørgsmålstegn.

    Næh, stillet over for islamisternes udråbstegn er der langt flere spørgsmålstegn end punktummer.

  37. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Du er både filosof og poet, Niels P!

Kommentarer er lukket.