Den kommunikerende klasse

Af Mads Kastrup 36

Der er ansat 104 kommunikationsfolk i Københavns Kommune.

Det fremgår af en artikel i Politiken.

104 lyder af mange. 104 er eksempelvis tilstrækkeligt med journalister til at producere Information og Kristeligt Dagblad – til sammen.

Men det gør de selvfølgelig ikke, disse kommunikationsfolk på Rådhuset. Jeg ved ikke præcis, hvad de laver. Noget med Facebook og Twitter og nogle hjemmesider, vil jeg tro. Det er i hvert fald noget med fremtid i og derfor vigtigt.

Er 104 i virkeligheden nok, tænker jeg.

Personligt er jeg i tvivl. Jeg kunne eksempelvis godt bruge lidt mere kommunikation fra min kommune.

I vinter sneede gaden, hvor jeg bor, til. Og gaden er kommunens. Men den blev aldrig ryddet. Det blev ikke engang kommunikeret, at den ikke blev ryddet. En hel eftermiddags rundringning i Københavns Kommunes tekniske forvaltning og tilhørende resorter gav heller ikke en ordentlig forklaring. Alene i teknisk forvaltning sidder ellers 26 af de 104 ansatte kommunikationsfolk.

26 lyder af mange. Indrømmet. Men det er ikke en eneste for mange, forstår man på forvaltningens direktør i artiklen i Politiken. For de 26 har rigeligt at gøre uden at skulle kommunikere om noget så jordnært som snerydning. Eller som direktør for forvaltningen, Hjalte Aaberg, så klart udtrykker det i Politiken:

»Man kan selvfølgelig altid diskutere, om der er for mange eller for få. Men selv synes vi, at det er fornuftigt disponeret. Når vi larmer i Leifsgade, er det vigtigt, at borgerne bliver ordentlig informeret.«

Der er dertil også andre vigtige områder, hvor teknisk forvaltning ser ud til at være underbemandet i kommunikationsafdelingen.

Sneen og den hårde frost betød ydermere, at vi i mit kvarter heller ikke fik tømt skraldespande i en lang periode. Skraldebilen kunne ikke komme frem. Eller også kunne skraldespandene ikke fragtes til bilen. Jeg ved det ikke. For det blev der slet ikke kommunikeret om fra kommunen. Man måtte selv famle sig frem til renovationsselskabets hjemmeside, hvor en – meget kort formuleret, må jeg sige – bulletin stod opført om, hvor man selv kunne aflevere sit skrald.

Så er der i virkeligheden kommunikationsfolk nok? Bør der ikke være flere? Man hører så meget om behovet for besparelser. Det kan vel ikke være kommunikationen, der skal holde for?

26 har for travlt til at give ren besked. Så er det vel ikke færre, men derimod flere, der skal til. Kan vi så ikke finde pengene et andet sted?

Hvad med daginstitutionsområdet? Er normeringerne ikke lige lovlig rundhåndede? Kan vi ikke få plads til lidt flere unger? Kan man ikke i forældrekredse finde lidt storsind frem? Er det ikke også sådan, at jo flere børn, børn har at være børn med, så bliver børn bedre børn? Man kunne måske iværksætte en kampagne: “Besparelser er barnemad!” eller “Nedskæringer er en leg.”

Der findes sikkert gode kommunikationsfolk, der kan planlægge sådan en kampagne.

Eller hvad med ældreområdet? Hvor meget spiser ældre egentlig? Er det ret beset ikke mindre end andre borgere – eller i hvert fald mindre end borgere i den arbejdsduelige alder? Kunne man springe hvert andet måltid over? Det er bare en idé. Til gengæld kunne man garantere, at der oprettes en hjemmeside, hvor de resterende måltider vil stå indbydende opført, som er der tale om menukortet på Kong Hans.

Det findes der sikkert også velformulerede og grafikkyndige kommunikationsfolk, der kan ordne.

Vi skal italesætte, beskrive og forklare samfundet på den rette måde. For at alle er fuldt ud informerede. Ingen skal føle, de sidder tilbage med ubesvarede spørgsmål. Så længe der ikke opstår en kommunikationsbrist et sted og dermed de sædvanlige kedelige misforståelser, så er sammenhængskraften intakt.

Nu koketterer jeg lidt her. Indrømmet. I indledningen lader jeg, som om jeg ikke ved, hvad de 104 kommunikationsfolk i Københavns Kommune er beskæftiget med. Det er ikke helt sandt. Jeg ved godt, hvad nogle af dem er beskæftiget med. Nogle af dem kommer fra Berlingske Tidende, hvor de engang var redaktører eller kommunalstof-medarbejdere. Nu er de blevet “kommunikationsrådgivere” for borgmestre. Og de ligger ikke på den lade side.

Bloggeren Jarl Cordua gør i Politiken opmærksom på, at hele tre kommunikatører for borgmestre er fra Berlingske. Det er nu ikke sandt, må jeg anholde. Det er faktisk fire.

Men de gør det godt, fremhæver Cordua, som blandt andet bemærker, at den socialdemokratiske overborgmester hermed har opnået god presse i Berlingske Tidende. Højere kan en socialdemokratisk overborgmester ikke nå, betones det. Vi tager rosen til os. Berlingske Tidende er tydeligvis et godt sted at hente kapacitet fra.

Men Jarl Corduas analyse er også en smule overfladisk, tror jeg. Cordua har nok aldrig hørt om begrebet “fjendtlig overtagelse”. Berlingske Media tænker ikke småt. Ja, det er jo ikke noget, jeg reelt ved. Jeg er ikke medlem af Berlingske ledelse. Men i dagbladsbranchen må man tænke nyt. Det er bedre at overtage udviklingen, inden udviklingen kommer og overtager en.

Måske har Cordua ikke gjort sig udviklingen klart. Han har ikke set, at vi er på vej ind i en ny tid. Tiden, hvor den kommunikerende klasse træder i karakter og forklarer og oplyser verden. Tiden, der en dag vil føre frem til, at kommunikationsfolk er så udbredte, at det er en befolkningsgruppe. Tiden, hvor en regering ikke kan dannes uden at kommunikationfolks ve og vel står øverst i partiprogrammerne.

Det er udviklingen. Det er fremtiden. Og fremtiden nytter det ikke at stille spørgsmålstegn ved. I hvert fald ikke før, vi har fået oprettet en kommunikationsafdeling for den.

De visionære har set udviklingen i øjnene. Eksempelvis overborgmester Frank Jensen. Han er klar over, at det er børnene, de syge og de ældre, der må spares på først. Kommunikationsafdelingen skal man ikke røre ved. De 104 kommunikationsfolk i hans kommune får i gennemsnit 41.000 kroner om måneden i løn. Og det er ikke en krone for meget, forstår man. Som Frank Jensen personligt kommunikerer det til Politiken:

“Meget af det at være en moderne arbejdsplads handler om at have en ordentlig kommunikation. Ellers ender det med alt for mange konflikter i en storby med over 500.000 indbyggere«.

Man overvejer et øjeblik, om Frank Jensen har haft kommunikationsfolk til at formulere dette for sig. Det står så klart. Budskabet er umisforståeligt. Det er farligt at spare på kommunikation. For enden af den vej ligger kun ulykke og måske endda en borgerkrig. Hvis ikke man kommunikerer, bliver man udkommunikeret eller ekskommunikeret. Folket har brug for kommunikation. Brug for at blive fortalt, at man ved, at de er der. Ellers er borgeren ikke noget, han findes ikke, og så bliver han ked af det, derpå vred, og så bryder helvede løs.

Følgelig kan man spørge: Er 104 kommunikationsfolk nok set i dette lys?

I kommunikationsbranchen har man en slags besværgelse: “Perception is reality”.

Det er ikke helt nemt at oversætte fyldestgørende. Så kommunikationsuddannet er jeg heller ikke. Jeg har bare gået på højskole. Men det betyder noget i retning af, at virkeligheden ikke er virkeligheden. Virkeligheden er, hvad man kan bringe virkeligheden til at være, når man fremstiller den for andre. Hvilket måske heller ikke er helt nemt at forstå. Men virkeligheden er altså ikke virkeligheden, hvis man kan bilde folk ind, at den er noget andet.

Det er som sagt vanskeligt at forklare. Men der findes masser af folk, der er meget dygtigere end mig til at udlægge det. De skal være så velkomne her på bloggen.

36 kommentarer RSS

  1. Af Jonas Gee

    -

    Kastrup, magen til perfid skriv du her leverer!
    Men fuldt berettiget og skøn læsning.
    Der skal 2 til en samtale og 104 til at snakke i munden på hinanden. Det er det de laver, informerer hinanden, information i ring. Problemet er de ikke, præcis som satelitter, kan komme ned på jorden igen. De brænder op på vejen. Og hvis een falder ud så bliver de andre ikke informeret ordentligt. Så et par nye og endnu flere redundante så er alt godt. Er de så venner med borgmesteren, så er de desuden guldbelagt.

  2. Af Davic Crocket

    -

    Odder kommune er et andet eksempel der slår os med ærefygt og benovelse. Deres twitter service med nyheder om stort og småt når ud til 23 tilmeldte brugere, hvoraf formentlig halvdelen er andre kommuner i nabolaget, den anden halvdel byrådsmedlemmer og den tredje halvdel de selvsamme kommunikationsmedarbejdere der dskaber indholdet.

    Hovsa, det var tre halvdele, det dutter ikke, vi må ansætte medarbejdere for den den tredje halvdel.

  3. Af R. Sørensen

    -

    Den offentlige sektor bliver mere og mere parasitær. Her udmærket illustreret ved alle de skrivende “karrieremagere” i administrationerne og deres topledelser.

    Besparelser og fyringer vil formentlig ske på kerneområderne.

  4. Af Lilian Nielsen

    -

    Måske skulle man lave en undersøgelse, af pengeforbruget i Københavns kommune, hvad bliver pengene brugt til, taxa? nyt inventar? Jeg syntes jeg læste om uorden i pengene hos Klaus Bondam, og Enhedslistens politikere har jo også haft problemer, Det var nok noget for Frank AAen at stå for, han har jo evner for regnskaber.

  5. Af m larsen

    -

    Nu yder du ikke kommunikationsfolkene retfærdighed, Mads Kastrup. Mon ikke blot de 26 kommunikationsfolk i teknisk forvaltning har afviklet deres skiferier henover vintermånederne? Jeg mener; det sner jo aldrig i Danmark mere. ;O)

  6. Af Mads Holger

    -

    Københavns Kommune er bare et lille eksempel på kommunikationspesten. Det har været en tendens, der har gennemsyret alt de sidste 10-20 år. Politik har ikke handlet om politik, men om spin, profilering og personlighed, kunst har ikke handlet om at afdække eksistensen, eller hvad det vil sige at være menneske, men om at brande sig og kommunikere noget som oftest stærkt fortænkt og uvedkommende osv.
    Således har vi eksempelvis fået et samfund fuld af kultursociologer, men desværre uden kultur på samme vis, som vi har fået noget af verdenshistoriens mest ligegyldige kunst, men til gengæld en befolkning af kritikere, anmeldere og kommunikatorer.
    Hvis virkelig man fra politisk hold nærer en oprigtig ambition om besparelser, så burde man ganske rigtigt fyre måske 100 per 104 kommunikationsarbejdere, hvilket i det givne eksempel jo så ville spare 4.1 millioner kr. om måneden. Måske nogle af dem i stedet kunne skovle sne for derved at lette kommunikationsbyrden for deres fire tilbageværende kollegaer.
    Imidlertid er dette naturligvis en kortsigtet løsning. Det gælder naturligvis også at sikre fremtiden, hvorfor jeg vil anbefale, at man ligeledes nedlægger Roskilde Universitets Center og beslægtede fænomener.
    Endelig kunne man selvfølgelig også ændre yderligere i undervisningssystemet, hvis dåbsgaver til kommende generationer længe har været flot indpakkede ting som:
    Videnskabsteori, alkoholisme, gruppearbejde, procesorientering og hash. Det er nemlig alle ting, som de virkelig frygter at tage konkurrencen op med i Kina.

    Mads Holger

  7. Af Ole Casthøj

    -

    God artikel, mange tak. Hvornår vågner Danmark op? Det er trist, at lederne af selskabet Danmark A/S er så utroligt dårligt kvalificerede og lader hånt om alle sunde principper, herunder aldrig at bruge mere, end du tjener. Hvordan med at holde øje med Kina, hvis varer danskerne køber til den store guldmedalje? Kunne disse 104 kommunikationseksperter begynde at fortælle danskerne, at det ikke kan lade sig gøre at skabe et samfund, der udelukkende består af forbrugere, der skal leve af service, for om få år er der ikke megen industri tilbage i Danmark og jeg tror ikke de internationale banker og finansieringsinstitutter vil stå i kø for at låne DK flere penge.

    Chonburi 14.april

  8. Af Sven Jensen

    -

    “Bloggeren Jarl Cordua gør i Politiken opmærksom på, at hele tre kommunikatører for borgmestre er fra Berlingske. Det er nu ikke sandt, må jeg anholde. Det er faktisk fire.” Så er det også et sandt udsagn, når der er tre kommunikatører! I øvrigt en fin klummebetragtning.

  9. Af Martin Petersen

    -

    Frank Jensen skal jo – uden om alle ansættelsesregler – have ansat de venner som hjalp ham under valgkampen! Alle disse HR- og kommunikationsfolk er endnu et godt eksempel på meningsløs og uhæmmet knopskydning i den offentlige sektor! I en andre socialdemokratiske kommuner som Århus og Odense er problemet fhv. lige så slemt!

  10. Af Emil Spangenberg

    -

    Hej Mads Kastrup,

    Københavns Kommune er en arbejdsplads med over 50.000 ansatte. En arbejdsplads der skal kommunikere internt – til stort set alle typer medarbejdere man kan forestille sig, akademikerne, skolelærerne, sundhedspersonalet, servicepersonalet, politikere, administratorer, strateger osv. Tillige en virksomhed som skal (og bør) kommunikere eksternt til strategiske samarbejdspartnere, internationale forbindelser, og vigtigst naturligvis, borgerne. Borgere som i værste fald synes det er ulideligt svært at finde information om dagrenovationen, på leverandørens egen hjemmeside. Hertil skal pressen serviceres, websites skal udvikles og vedligeholdes, der skal tænkes strategisk, på vegne af borgerne, for fremtiden og de udfordringer og muligheder som ligger forude. Wake up and smell the coffee – verden har ændret sig.

  11. Af Adam CP

    -

    Københavns Kommune havde 45607 (femogfyrretusindesekshundredesyv) ansatte i 2005. Jeg kan i den sammenhæng ikke forstå at det skulle være bemærkelsesværdigt at 106 af dem beskæftiger sig med kommunikation.

  12. Af Jens Andersen

    -

    Jeg kan ikke rigtigt forstå, hvordan socialdemokraterne på Borgen kan have så travlt med at lave populisme på regeringens forbrug af kommunikationsfolk, når Københavns Kommune hellere vil have 104 folk ansatte til ikke at fortælle befolkningen, hvorfor vejene ikke bliver ryddet eller skraldet ikke bliver fjernet, end at sørge for at de primære velfærdsydelser fungerer. Det er noget forbandet hykleri.

  13. Af Bo Strandqvist

    -

    Fremragende indspark fra Kastrup – igen. “Kommunikationstrangen” i Danmark, hvad enten det er fra politiske partier, stat eller kommuner, med spin, løgn og bedrag til følge er en sygdom i vores samfund.

  14. Af Peter Lund Madsen

    -

    Kære Emil Spangenberg

    Du skriver: “Wake up and smell the coffee – verden har ændret sig”
    Enig. det gør den hele tiden, men hvad har det med de 104 kommunikationseksperter i Københavns kommune at gøre?

    Bedste Hilsner

    Peter L Madsen

  15. Af P. Mogensen

    -

    Adam CP
    Du blander vist det hele lidt sammen. Til den ekelte medarbejder kommunikeres fra dennes leder. Til alle medarbejdere er der ikke behov for mere end et par kommunikationsmedarbejdere. Prøv at sammenligne med store konsulentvirksomheder eller produktionsvirksomheder.
    104 er ca. 80 for mange, selv med egen web design afdeling. Er du een af dem?

  16. Af Peter B. Olesen

    -

    Sublimt skrevet igen, Mads Kastrup. Men der er et par vinkler, du ikke har med:’

    1) Akkurat som en anden åleglat storbyborgmester, Nicolai Wammen, så har Frank Jensen indset, at en stor kommunikationsafdeling er et politisk instrument til at vinde næste valg. For de kan informere om alle kommunens gode tiltag for at gøre borgerne mere tilfredse, så de i sidste ende er mere tilbøjelige på at stemme på S næste gang igen.
    2) Kommunikationsansatte i det offentlige er blot en del af den vækst, der er sket i “kolde hænder” i det offentlige – det samme offentlige system, der med KL i spidsen konstant hyler op om for få ressourcer og mangel på penge til ældre, syge og børn. Hvem tør for alvor tage fat i debatten om mængden af administratorer i Danmark? Hvis der blev ryddet op her, ville Danmark igen have en stærk økonomi. Det er den administrationstunge offentlige sektor, der er årsag til Danmarks problemer med at kunne følge med andre lande for tiden.

  17. Af Troels Østergaard

    -

    Det lyder voldsomt med så mange kommunikationsbeskæftigede til knap 50.000 ansatte. Man behøver vel ikke en kommunikationsmedarbejder til at informere om driftsforstyrrelser, nyansættelser osv. Det kan de ikke-kommunikationsuddannede vel selv klare – ellers giv dem et kursus i skriftlig kommunikation…

  18. Af mads kastrup

    -

    Tak for indlæggene.

    Lige som Peter Lund Madsen vil jeg gerne vide, hvad Emil Spangenberg mener med “Wake up…”, og hvad det har med de 104 kommunikationsfolk at gøre.

    Jeg vil også gerne gøre opmærksom på, at når nogle opregner de knap 50.000 ansatte i kommunen i forhold til de 104, er det en falsk sammenstilling. De 104 er, sådan som jeg forstår det, ansat alene i hovedforvaltningerne på Rådhuset. Hvad der her ud over er ansat af kommunikatører rundt omkring i systemet, kunne være interessant at få belyst.

    I Århus har man i dag 44 kommunikationsfolk ansat. Hvilket har været genstand for lokal debat. Under den soicaldemokratiske borgmester Thorkild Simonsen i 80’erne havde man blot én kommunikationsansat.

    I øvrigt må jeg erklære mig enig med Troels Østergaard. Jeg støder som journalist på en del kommunikationsfolk. Hvad langt størstedelen af dem bedriver, forekommer mig at være af en karakter, en HK’er ville kunne gøre mindst lige så kvalificeret med et kursus eller to i kommunikation.

  19. Af Emil Spangenberg

    -

    Kære Peter Lund Madsen,
    Jeg mener, at verden har ændret sig de sidste 10 år, i forhold til de krav der stilles, til organisationers kommunikation. Det synes jeg også at antallet af kommunikationsmedarbejdere i Københavns Kommune afspejler fint. Integrationen af kommunikation imellem mobil, print, web osv. ser jeg som en hjørnesten for at yde en ordentlig og tilfredsstillende borgerservice udadtil og et højt serviceniveau indadtil jf. mit tidligere indlæg.
    MVH
    Emil Spangenberg

  20. Af Jens Andersen

    -

    @Emil Spangenberg, – alle de mange fine ord siger ikke et klap om, hvorvidt 104 kommunikationsfolk er berettiget, eller om halvdelen eller en fjerdedel kunne løfte opgaven. Prioritering, min ven. Hvem siger, at kommunen skal kommunikere på hvert eneste obskurt website, der er opfundet – og der bliver bare flere og flere og flere. The sky is the limit, hvis man seriøst mener, at man bare SKAL kommunikere på samtlige platforme og på alle tænkelige måder, bare fordi … ja fordi hvad? Fordi alle andre gør det. Men det er endnu mere absurd, at kommunikationsopgaven så hverken helt eller halvt bliver løftet, fuldstændig som Mads Kastrup beskriver. Jamen, hvad fanden laver de da så, når de ikke engang får kommunikeret det allermest nødvendige?

  21. Af Emil Spangenberg

    -

    @Jens Andersen. Tak for dit svar. Jeg har ikke på noget tidspunkt ytret at en kommune skal kommunikere på ethvert obskurt website der findes, for nu at bruge din lingo. Min holdning er at der er væsentlig forskel på, at betragte kommunikation som en strategisk prioritet i en organisation (som er det nye) eller som noget en HK’er kan lære på et kursus (som er det gamle). Så må man selv vælge om man vil være ny eller gammel. Jeg går ud fra at Københavns Kommune efterkommer et reelt behov fra borgerne og omverden, når staben af K medarbejdere er som den er.

  22. Af Troll Petersen

    -

    Kunne noget af problemet være, at nogle af disse kommunikations medarbejder også er en slags rådgiver for politikerne og derfor får overbevist disse politikere om at ansætte flere. Og når først stillingen er oprettet, så forsvinder den aldrig igen.

  23. Af Simone de Beauvoir

    -

    104 lyder af mange! Netop fordi det er svært at få øje på deres produktion, når jeg som borger i København blandt andet ser på diverse hjemmesider.

    Mht kommentarerne, så er det frygteligt letkøbt at komme med det sædvanlige ‘anti-offentligt system’ og politiker-lede. At være politiker må være det ubestrideligt mest utaknemmelige job i verden og jeg er glad for, at der er nogle, som ønsker dette job bestående af konstante forsvarstaler og evindelige angreb fra blandt andet medierne.

  24. Af Benn Christensen

    -

    En af de 104 kommunikationsmedarbejder har forfattet en artikel

    http://www.kk.dk/PolitikOgIndflydelse/OekonomiOgBudget/Budgetter/~/media/D4BEE9FB50FF4450B99FD49158229D3C.ashx

    Hvori der bl.a. står at Københavns kommunes budget for i år er på 31,5 mia. kr. Der står også at en mere effektiv administration frigør 182 mio. i 2010.

    Om de 104 medarbejder gør et godt stykke arbejde skal jeg ikke kunne udtale mig om, men en gang imellem kunne man godt tænke sig at journalister gjorde et bedre stykke arbejde og kun trykte artikler hvor der var fugls føde på.

  25. Af mads kastrup

    -

    Og hvad er din pointe med disse tal Benn Christensen?

    Jeg kan også bidrage med “fulgs føde”.

    http://journalisten.dk/mavesur-journalistik-abner-ingen-dore

    “Vi taler om en blog af en såkaldt kommunikatør på fagbladet Journalistens hjemmeside. Bloggeren synes Politiken er “mavesur”,og om “et erhverv, hvor man forpligter sig til at stå til rådighed 24/7 som når fx websiden går ned eller borgmesteren ryger i mediernes krydsild på en søndag eftermiddag – så kan lønniveauet næppe forarge.”

    Dette sidste gælder meget få af de 104 kommunikationsansatte.

    Min yndlingssætning i blogger Ida Strands ivrige forsvar for de 104 kommunikationsansatte er imidlertid:

    “Forestil dig fx at den gik på andre faggrupper: “København har rekord i rengøringsansatte” – nej, man kan ikke rigtig mærke forargelsen, vel…?

    Så sandt, så sandt, Ida. Det virker ikke nær så forargeligt. Kan det være fordi, der rent faktisk er brug for rengøringsansatte, og aat deres virke både er synligt og til at forstå formålet med?

  26. Af Peter Leander Mortensen

    -

    Det interessante er, at de 104 kommunikationsfolk ikke er til at undvære for kommunen. Men vi, der betaler deres høje lønninger via vores skat, får nada ud af disse menneskers arbejde, som består i at holde liv i politikere og afdelingernes gode ry. Men hvorfor skal den menige borger betale for det?

    Kunne godt tænke mig at se regnestykket omkring hvor mange penge disse folk i Københavns Kommune bruger på pjecer, plakater, events etc. på vores regning. Mit umiddelbare gæt er en halv mia. om året. Det svarer til at bygge fem nye folkeskoler om året. Hvem hos Berlingske graver den historie op?

  27. Af JP Blogs: Frontalt - Blog forum - deltag i debatten

    -

    […] Berlingeren har opdaget det, hvilket måske ikke er så sært, når man tænker på, at Berlingske Tidende […]

  28. Af Anders Schoubye

    -

    God pointe Mads Kastrup!

    “Perception is reality” er et tragikomisk billede på vor tids svøbe.

    Orwell beskrev det også overbevisende i “1984”, hvor man med Nysprog kunne fremføre, at “Krig er fred”.

    104 kommunikationsfolk som værn mod konflikter i hovedstaden? Måske har vi netop brug for flere politiske konflikter? Hvilket formentligt vil stride mod mange politikeres “våde drøm” om at blive adm. dir. i en konfliktfri verden.

  29. Af Benn Christensen

    -

    Jeg prøvede bare at sætte de 51 mio. i forhold til København kommunes samlede budget.

    Det er godt hvis I journalister kan afdække et overforbrug i en kommune, men i dette tilfælde er det journalistiske indhold lige tyndt nok.

    Efter at have læst artiklen i politikken og denne blog, kan jeg konkludere at Københavns kommune har 104 velbetalte kommunikationsmedarbeder og at det åbenbart er for mange. Men hvis det er for mange må det jo enten betyde, at der en del af de medarbejder der ikke laver noget, eller at det de laver er der ikke brug for. Hvilken af delene er det?

    Politikkens artikel har kun det ene formål at man skal blive forarget over Københavns kommunes overforbrug, jeg vil gerne helt konkret have at vide, hvem af de 104 der ikke laver noget og kan fyres, eller hvilken information Københavns kommune er unødvendig og kan spares væk.

    Journalstik der bare er til for at sælge aviser giver jeg ikke meget for.

  30. Af peter g

    -

    Ved nærmere eftertanke så vil jeg tilslutte mig Benn Christensens holdning. Hele problemet er som taget ud af Ekstrabladet – en masse forargelse men baggrunden mangler simpelthen.

    Ekstra Ekstra: Jeg kender en forsamling til at lovgive for 5,5 millioner mennesker som består af 179 + det løse, og som påfører os mange mange udgifter. Holland, med tre gange flere indbyggere, klarer sig med 225 (i et bikameralt system). Så hvad laver de 179 i forhold til de åbenlyst meget mere flittige hollændere? Hvor mange kilogram lovgivning per indbygger producerer de for hver parlamentssnude? Lad os se tallene.

  31. Af Jens Hansen

    -

    Kommunernes store forbrug af “varm-luft” producerende kommunikationsfolk (på bekostning af de ydelser, som borgeren faktisk betaler for ?) er vel udtryk for at venner og bekendte i det politiske miljø skal tilgodeses med et lille “pamper-ben” som tak for indsatsen. Dette falder udmærket sammen med at mange kommunikationsfolk (læs: amatørerne blandt dem) har brug for at søge lidt ly i de kommunale – da der ikke i samme grad er brug for dem andre steder (læs: normale virksomheder) som tidligere. Ergo en slags beskæftigelsesprojekt mens der ventes på bedre tider.

    Iøvrigt kontaktede jeg også teknisk forvaltning i Københavns Kommune, efter at der i længere tid ikke blev afhentet skrald (åbenbart på grund af sne). Men selv da sneen nærmest var forsvunden blev der stadig ikke afhentet skrald – hvorfor affaldet ophobede sig i den fælles gård – der efterhånden lignede en mindre losseplads. Absolut ingen kommunikation fra kommunen herom – heller ikke på deres hjemmeside. Så hvad betales der egentlig for via skattemidlerne ?

    En opringning til den “ansvarlige” hos teknisk forvaltning hjalp heller ikke så meget på affaldssituationen – deres IT-system var gået ned præcis da jeg ringede til dem – så der kunne ikke svares på noget. Da jeg ringede anden gang, så var meddelelsen lige pludselig at den meget store bunke skrald ville blive afhentes straks samme uge (efter at have ophobet sig en måneds tid). Men der var bestemt tale om at kommunen var “usynlig” og ikke-kommunikerende omkring dette – selv om der åbenbart er et hof af 24 kommunikationsfolk ansat i Københavns Kommunes Tekniske forvaltning (men de er nok travlt optagede af tvitter, facebook, netdating etc.)

  32. Af Søren Nicolaisen

    -

    O-B-S—V-I-G-T-I-G—O-P-L-Y-S-N-I-N-G—

    Hej, er der andre af Jer som har lagt mærke til hvor ren og naturlig himlen ser ud.

    Disse dage er ideelle til at studere flyenes kondensstriber –den såkaldte ‘dimming’s — effekter på skydannelsen, og jeg håber at de relevante forskere er ‘up to the task’.

    Hvad som er 100 % sikkert er at i disse dage er ingen skyer dannet af flyenes motorers udstødnings kondens – og jo flere dage forskere har til at studere det, desto bedre grundlag er der for at fastslå i vor høj grad flyene medvirker til at lave skyer.

    Selv har jeg ikke været ude at flyve siden 1999. Det påhviler jo os alle at udvise ansvar. Jeg tror på at hvad du gør kommer til at ramme dig en skønne dag. Enten på den ene eller anden måde. F.eks Uffe Elleman har jo et stresset, slidt og forjaget udtryk – og det tror da pokker sådan som han farer rundt omkring i verden – til alle mulige møder som han selv skønner vigtige. Men her er det vigtigt at huske på at han som bliver hjemme står sig bedre på den yderste dag, når regnskavet skal gøres op. Her vil Skt. Peter sige: Hvordan er det du har ligget og ræcet rundt på himmelen – du kan tage elevatoreren ned til hvor du hører hjemme.

  33. Af Hvor meget kommunikation og hvor mange medarbejdere har Frank Jensen brug for? | Jesper Højberg Christensen

    -

    […] Cepos og Mads Kastrup i Berlingske er gået til angreb på kommunikationsmedarbejderne som den ny tids herskende klasse. Baggrunden er […]

  34. Af Jakob Jørgensen

    -

    Kastrups klassetænkning er absolut interessant. Men som med den katolske kirke, der lige har tilgivet Beatles, er den nok lige skudt et par årtier forbi.

    Den er også relevant, for der bliver meget fint udtrykt den fælles-danske holdning om, at vi vil vide og forstå hvad der sker omkring os. Hvorfor bliver der ikke ryddet sne? Fortæl det så!

    Men jeg bliver lidt bekymret, når jeg så læser det hav af inkompetence og mavesurhed, der udfolder sig i kommentarerne. På den ene side hyler flere op om at de ikke får nok information (hvad laver de der der 104 spindoktorer?), og på den anden side kan man bare nedlægge deres job, for det er ikke noget, der er sværere end at enhver kan klare den sag efter et kursus. Jeg håber jeg gud ikke, at I beskæftiger jer professionelt med kommunikation, journalistik eller beslægtede emner, for det virker ikke som om at 1)I kan se bjælken i eget øje, og 2) forstå, at offentlig service i et moderne og komplekst samfund også handler om at borgere kræver mere end bare en ren vej eller en åben børnehave. De kræver viden, indflydelse, indsigt, overblik.

    Og så handler det jo faktisk ikke, oh skræk og ve, ikke kun om borgerne. Jeg er ikke ansat i Københavns Kommune, men jeg ved alligevel, at det er Danmarks største arbejdsplads. En arbejdsplads, der er i konstant ud- og afvikling pga. ændringer i politik og i virkeligheden omkring den. At gå ud fra, som en nævner, at alle ledere er topklasse kommunikatører, der forstår at motivere og skabe retning af sig selv, er i bedste fald naivt, og måske mere præcist hamrende upræcist. Og hvorfor skal de så bruge tid på at motivere? Skal de ikke bare styre? Hvis man skal tro en lang række undersøgelser, der er lavet om dette, så er produktionen (også serviceproduktionen) helt sammenhængende med hvor god intern kommunikation der er. De virksomheder, hvor medarbejderne siger at der er en god intern kommunikation, er der også en højere produktion pr. medarbejder.

    Men ok, lad os prøve det af! Bare det bliver i jeres kommuner og i de offentlige serviceinstitutioner I er afhængige af – jeg skal personligt ikke retur til virkeligheden a la 1970´erne. Og det tror jeg heller ikke der er så mange der vil – at dømme efter nyhedsartiklerne om den slags…

  35. Af Espen Højlund

    -

    Undertonen i hele indlægget er, at vi skal bruge ressourcerne på det, der som Kastrup formulerer det på sin blog “er synligt og til at forstå formålet med”. Kastrup ønsker sig åbenbart tilbage til en tilstand af simple ydelser leveret til taknemlige, autoritetstro borgere, der blot er glade, når skraldet bliver hentet af medarbejdere, der ligeledes er glade bare de får lov til at hente vores skrald for en nogenlunde hyre. Vi er bare et andet sted: Kastrup vil have besked, når hans skrald ikke bliver hentet, skraldemanden vil vide, hvorfor han ikke skal hente skraldet, skatteyderne vil have en forklaring på, hvorfor der ikke er flere penge til at hente skrald osv. Sagen er, at vi alle forventer at være informerede om alt hele tiden. Honoreringen af den forventning er en del af det at drive virksomhed – hvad enten man er SAS med en askesky over hovedet, TDC med kabelbrud, Maersk med et dårligt regnskab eller en kommune, der leverer service og forvalter skatteydernes penge. Sådan er det Kastrup. Vi lever i et informations- og netværkssamfund, hvor viden flyder og skal flyde frit, og det skal der nogen til at facilitere i virksomhederne og i medierne. Dem i medierne kalder vi ofte journalister, men vi kunne lige så godt kalde dem den kommunikerende klasse som Kastrup så smukt har udnævnt sig selv og sine kollegaer på den ene eller anden side af bordet.

  36. Af m kolding

    -

    en ting må man da lade de kommunikationsfolk, de er sluppet for at have dig som kollega. i stedet for at sidde og skriveom manglende snerydning så skulle du have taget en skolv og ryddet vejen, i stedet for at sidde og prutte bag skærmen skulle du blive besøgsven, i stedet for at tygge på dit fedtede skæg skulle du gå en tur med børn fra en daginstitution og lege med dem. der er brug for mange kommunikationsfolk til at få folk som dig til at fatte bare en lille smule af samfundet, alene ville du ikke fange en levende reje af hvad der sker omkring dig

Kommentarer er lukket.