Den Kreative Klasses fald?

Af Mads Kastrup 96

Jeg spurgte en ven. Han havde til min forbløffelse et kontant svar.

Men ret beset bør vi begynde med spørgsmålet.

Kan nogen huske Den Kreative Klasse? Det hed sig, at først ville de tage Manhattan. Dernæst Berlin. Og de burde allerede for længst have taget København, hvis diverse tids- og tegntolkere indenfor politiske forudsigelser havde noget at have deres pegepinde i.

Men hvor blev “Den Kreative Klasse” af?

Det har været mit spørgsmål i et stykke tid. Jeg har set mig omkring. Okay, jeg kan få øje på enkelte rester af den i mit småborgerlige bohemekvarter på Vesterbro. Der er afdelingslederen, der stadig mindes sin rygsækrejse i Indien og drømmer om at vende tilbage. Reklamekvinden, der synes, at nutidens ordrer i branchen er “lige tarvelige nok.” Eller kommunikationskonsulenten, der den anden dag erklærede sig rystet over, at Dansk Folkeparti ser ud til at tage integrationsborgmesterposten i København og spurgte mig:

“Jeg har sgu’ ikke lige sat mig ind i det, men hvad er så bedst at stemme, hvis det skal undgås?”

For blot få år siden hed det sig, at ovennævnte typer – alle veldefinerede medlemmer af “Den Kreative Klasse” – ville indtage magten i alle større byer i Vesten.

Den Kreative Klasse og De radikale hævdedes at være to løfterige sider af samme gode sag. Den kulturelle elite ville sætte sig igennem i samfundet via det socialliberale parti og indføre det kreative samfund. Et samfund, hvor alle er enere. Hvor bohemer, symbolanalytikere, bøsser, diverse “etnere” og kunstnere hånd i hånd ville føre nationen ind i en lys, tolerant og visionær fremtid.

København var herhjemme stedet, hvor denne fremtid ville træde i karakter. Det var her De radikales satsning på “The Rise of The Creative Class” ville sætte sig uafviseligt igennem. Fænomenet blev defineret og beskrevet af den amerikanske professor Richard Florida i begyndelsen af dette årti.

Lige før valget i februar 2005 hed det i en stor analyse i ugebrevet Mandag Morgen:

“Den Kreative Klasse bag radikalt vælgerboom – Bøsser, bohemer og indvandrere er for partiet, hvad husmændene var for 100 år siden -ny prognose viser rekordagtig fremgang i byerne.”

Kort forinden havde partiet holdt en fest i Pumpehuset i København, der udformede sig som en slags glamourøst kendisparty. Arrangementet blev omtalt i Information som “svedigt”. Daværende Se & Hør-chef, politisk kommentator og eks-spindoktor Henrik Qvortrup beskrev tillige seancen i Politiken:

“Jeg kunne dårligt sparke mig frem for kendte ansigter, solbrune og velklædte mennesker fra hele det der mondæne bymiljø. Det var tydeligt, at festen virkelig appellerede til alle dem, der normalt er trendsettere i storbyen. De radikale er godt selskab.”

Festen nåede sit klimaks, da tre radikale charmører indtog scenen. Naser Khader, Morten Helveg Petersen og Klaus Bondam rappede til stor moro og applaus en hyldest til eget parti og dets succes.

I ugebrevet Mandag Morgen forklarede daværende radikal partileder Marianne Jelved: “Vi arbejder meget med at inddrage kreative kræfter i den politiske proces, og når vi forud for valget har fremlagt vores politiske fremtidsvision “Det Kreative Danmark”, går der en lige linje tilbage til Floridas analyse.”

Floridas oprindelige analyse i bogen “The Rise…” påviser en statistisk sammenhæng mellem regioners og ikke mindst større byers økonomiske vækst og deres appel til de såkaldt kreative grupper, som dermed fremhæves som afgørende for et bysamfunds fremgang og udvikling.

For knap fem år siden var der tilsyneladende ingen inden for hjemlig kunst og kultur med ønske om at være stjerne for mere end en aften, der udtrykte andet end sympati med De radikale.

Men ironien synes i dag klar. Det Radikale Venstre var tilsyneladende selv stjernen for en enkelt aften.

Og dette er ikke en påstand, jeg som en sten egenhændigt slynger mod det det radikale glashus. Partiets århus-politiker Uffe Elbæk, bedst kendt som opfinder og tidligere leder af Kaospilotuddannelsen, skrev i sommer et indlæg i Information, der faktisk var endnu mere sønderknusende:

“Festen i Pumpehuset blev for mig symbolet på, at en skarp, præcis og helt nødvendig politisk analyse af Den Kreative Klasses betydning for samfundsudviklingen var endt som noget, der ligende ren form uden indhold(…)Hvis man skal være lidt skarp i formuleringen var denne aften vel ikke andet end en komsammen for dem, der allerede havde deres på det tørre.”

Uffe Elbæk forlod i øvrigt Århus Byråd for at hellige sig et job som direktør for World Outgames – OL for bøsser og lesbiske.

Kommunalvalget i København i overmorgen ligner også en slags “outgame”. Eller i hvert fald “game out” for Det Radikale Venstre. Partiet halveres formentlig  i vælgeropbakning.

Så hvad er der sket?

Kommentator Henrik Qvortrup kom med et generelt formuleret bud i den tidligere omtalte artikel i Politiken. Her blev han bedt om at vurdere holdbarheden af den dengang markante radikale optur samt partiets lykkelig enhed med Den Kreative Klasse, og han svarede: “(De radikale er) dansk politiks svar på en flot coffee-table bog med smukke billeder, man elsker at have liggende, men bare aldrig får læst. (…) Det er på en måde en bedrevidende og eksklusiv forsamling, der gasser sig i bevidstheden om, at de er lidt bedre end de andre idioter. Deres problem kommer den dag, de tiltrækker for mange, så er det jo ikke længere den eksklusive forsamling.”

Vi gentager det sidste: “Ikke længere en eksklusiv forsamling.”

Det rådes der angiveligt bod på ved stemmeoptællingen tirsdag aften.

Min ven og jeg indledte en diskussion om det forestående kommunalvalg den anden dag. Med de sædvanlige punkter, forstås: Var Weidekamp en ringe politiker? Må man tage hunden med ind i stemmeboksen? Og hvem skal man stemme på, hvis man overhovedet når dertil?

Så kom jeg i tanke om det med Den Kreative Klasse og spurgte:

“Hvor er Den Kreative Klasse egentlig blevet af?”

Jeg spurgte, fordi jeg virkelig ikke har noget bud selv. Jeg var dertil forberedt på, at det havde han heller ikke.

Men så gjorde han opmærksom på, at Københavns radikale teknik- og miljøborgmester, Klaus Bondam, er selve inkarnationen af Den Kreative Klasse. Hvor meget mere kreativ klasse og bigcity kan man blive? Han er skuespiller, homoseksuel og kalder (så min ven i en ugeavis) Nørrebro for “mit hood”. Bondam er kreativ om nogen. Hvilket min ven ikke undlod at gøre mig opmærksom på ved blandt andet at fremhæve den radikale borgmesters forsøg for blød og kollektiv trafik og mod bilisme på Nørrebrogade.

“Den Kreative Klasse sidder fast i trafikken ude på Nørrebrogade,” sagde min ven: “Og den har allerede indset, at hvis det skal være på den her måde, så kommer vi ingen vegne.”

96 kommentarer RSS

  1. Af Poul Købke Købke

    -

    Forstod aldrig De Radikale.
    Partiet gav udtryk for den ide, at f.eks bøsser betød meget for det kreative Danmark partiet ønskede.
    Samtidig var,er partiet ligeglad med muslimers vold mod bøsser. Totalt ligeglad, bøsser kunne blive gennemtæsket på det grusomste, men aldrig et ord fra De Radikale om disse overfald.
    Kærligheden til Islam er nok større end kærligheden til bøsser. Ikke sandt hr. Amnitzbøll?

  2. Af Jørgen Olsen

    -

    Nu hvor ledigheden stiger er det også yderst “kreativt” at staten/kommunerne ansætter flere og flere folk i Jobcentrene og sender ledige som har været mange år på arbejdsmarkedet på dyre, meningsløse og fuldstændigt indholdsløse aktiveringskurser hos private aktører som tjener millioner af kr. på de lediges ulykke og som ikke har nogen reelle jobs at anvise! Det er ufatteligt i en tid med store underskud på statsfinanserne at der ikke er nogen partier som ser på denne tåbelige trafik og som kan indse at midlerne kunne bruges bedre til uddannelse/efteruddannelse eller bare at lade de ledige bruge tiden på at søge nogle jobs! Hvilken fråds med offentlige midler!

  3. Af Gunnar Langemark

    -

    Den kreative klasse har ikke lyst til at være den kreative klasse, fordi det er ufedt at være noget med en kedelig label.
    Derfor har den kreative klasse søgt nye veje. Og de som er tilbage er bare nogle sølle medløbere.

  4. Af Jens Chr

    -

    Det vel vel et bestemt segment af den “Kreative klasse” i R. Floridas betydning, der blev tilstrukket af Rad V i sin tid (også kaldet de Radicoole). Det var netop den del af den “Kreative Klasse”, som mest beskæftiger med at producere “varm luft”, der selv blev tilstrukket af “varm luft” hos Rad V, i flæng kan nævnet reklamefolk, kommunikations-duller, og lign. Disse jobtyper har særligt mærket vendingen i den generelle økonomien, da de er offer for at virksomheder i den grad skærer alt overflødigt væk – herunder “varm luft”. Derfor har denne del af den “kreative klasse” rigeligt at se til i øjeblikket med at holde skindet på næsen og klare terminerne, pga. tocifrede negative vækstrater i deres “business”. Det skaber automatisk et overudbud af denne type folk – og det bliver sikkert værre endnu. R. Florida benytter sig at et bredere begreb, når han definerer den “kreative klasse”, der også omfatter de mere produktive folk, såsom softwareingeniører, programmører, systemudviklere, naturvidenskabsfolk etc. Denne type løber typisk ikke halsende efter det parti, der lige præcis i øjeblikket er “hipt” på den politiske scene, men tænker mere analytisk og langsigtet. Der ville denne gruppe næppe have været at finde hos Rad V i stor stil i sin tid. Ledelsen hos Rad V må bare sande de gamle ord om “easy comes easy goes”.

  5. Af Rune H

    -

    Jeg er overvejende enig med de mange skarpe analyser. Jeg mener det primære “problem” for de radikale er, at de er et midterparti og har en blanding af borgerlige og socialistiske holdninger – socialliberalisme. For mig at se er den politiske linie fra Vestager & co. rent rød. Mit indtryk er at mange ønsker et borgerligt parti, men med humane holdninger og med “radiale” partier som DF uden for indflydelse. Det gælder i hvert fald for mit vedkommende. De klassiske radikale vælgere er ofte mennesker der søger indflydelse og med den nuværende mangel på samme søger de andre steder hen.

  6. Af Rune H

    -


    Hvis man læser det Radikale partiprogram – hvad “partiet” grundlæggende mener – vil dette også være tilfældet. Det er blot ikke den politik der følges på Christiansborg.

  7. Af Ole Juule

    -

    “Den kreative klasse” er til salg for højestbydende. Fuldstændigt svarende til personer der ikke længere kan drikke en kop kaffe; drikken SKAL hedde noget andet og koste 5 gange så meget, ellers er det ikke “hipt”.

    Der er nu midlertidigt parkering hos SF, i mangel af med-ansvarsfølelse for det samfund de dasker rundt i, så nu dyrkes løgnhistorierne og løsgængeriet i ly af Hr. Villy, og hans pendan Sohn med den bundsolide Stalinopdragelse.

    Forhåbentligt smutter de videre inden parkeringsbøden bliver for stor

  8. Af Enzo .

    -

    Der er jo ingen kreativ klasse tilbage. De mere traditionelle akedemikere er gået til venstre/konservative eller SF og således tilbage til deres grundholdninger efter de nøgternt har analyseret sig frem til, at de radikale var uden realitetssans. Kunstnere, journalister og andet godtfolk stemmer stadig radikalt da de har behov for, at manifestere deres overlegenhed såvel intellektuelt som moralsk overfor pøblen. Heldigvis er andelen af disse selvudråbte “moralens vogtere” ikke særlig stor, hvilket afspejles i de radikales undergang. Hvis de radikale havde fået en anden leder end Margrethe Vestager ville det politiske billede i Danmark have set helt og aldeles anderledes ud. Det er hende der med sine ekstremt aggressive, og overfor DF maniske, attituder og udmeldinger har skræmt den den nøgternt tænkende del af den kreative klasse væk.

  9. Af Ole Juule

    -

    “Enzo”, -på ihveretfald et område er der enighed. Katastrofen Vestager (altså for de Radikale) og hendes totalt bedrevidende og nedladendende hovskisnovski-facon kvaser med sikkerhed det der kunne være solidt, -men det var før snerpen Jelved.

    Vestager burde tage sit efternavn højtideligt, og smutte til Holbækegnen og nedsætte sig som hus”mand”, men der vil de vel heller ikke kendes ved koryfæet.

  10. Af Jacob E

    -

    den blev slået ned af den såkaldte “racistiske klasse” der forenede sig med borgerskabet.

  11. Af jan krag jacobsen

    -

    Kære Mads

    I følge Floridas definition af den kreative klasse omfatter den også dig selv som symbolproducent. Så du kan jo passende spørge dig selv, om du er forsvundet.

    venlig hilsen

    Jan Kj

  12. Af David Olsen

    -

    Ja hvor er den kreative klasse blevet af? Den er da vel forhåbentlig gået på arbejde i stedet for at fejre sig selv på forhånd. Det er vel logisk i lyset af fremtidens internationale arbejdsdeling, at vi ikke vil kunne konkurrere på løn. Dermed vil produktionen gradvist forsvinde. Så hvordan opretholdes komparative fordele? Ved at ingeniører, softwareingeniører, programmører, systemudviklere, naturvidenskabsfolk konstant er i front med nye teknologiske løsninger og innovation. Kulturmedarbejdere, vidensmedarbejdere og symbolanalytikere mv. har ligeledes en rolle i forhold til den mere bløde side, da den kulturelle magt ligeledes skaber komparative, økonomiske fordele, så længe de forskellige upcoming verdensdele stræber efter såvidt muligt at efterligne vestlig levevis.

    Problemet med (selv)fejringen i den kreative klasse var vel, at denne udvikling netop delvist ligger i fremtiden, selvom vi allerede ser spor af den nu. Men man glemte, at vi på mange måder stadig er et industrisamfund med næsten 20 procent ansat i industrien. Dermed opstod en vild diskrepans mellem fejringen af egen frelserrolle i en fremtidig videns/oplevelsesøkonomi, som ikke kan blive opfattet som andet end uforskammet arrogant af de mange, mange mennesker, som bare kunne stå på sidelinjen og undre sig over, hvor de mon passede ind i den fortælling.

    At ideen så samtidig blev omfavnet af det radikale venstre i en periode, hvor alle partier næres af at pisse i deres reting, har nok også været noget af et dødskys for ideen om den kreative klasse. I det hele taget virker de radikales omfavning af den såkaldt kreative klasse noget patetisk, som om de pludselig havde fundet de nye husmænd og straks gik igang med at masseindkøbe Floridas bog, som nærmest blev udlagt som, at bare der var nok homoseksuelle i byerne der lavede gruppearbejde, så ville man straks kunne se det på bundlinjen. Men man baserer altså ikke folkelige bevægelser på en snæver økonomisk og kulturel elite. På et oprør oppefra mod alle de besværlige fodslæbende, globaliseringsangste danskere. Her kunne de med fordel have balanceret læsningen af Florida med Christopher Lasch’s “Eliternes oprør og forræderiet mod demokratiet”.

  13. Af sara esk

    -

    Du beder mig uddybe, hvorfor jeg mener, at dem, den kreative klasse har stemt på, hverken har været dygtige eller modige nok.

    Hvor var S og R under opbygningen af bolig- og aktieboblen? Det, der skete i de år, var, at der – på grund af politisk vilje til at indføre nye lånetyper, fastfryse ejendomsskatterne, tillade diverse nye finansielle produkter mv. – kom et enormt skel mellem rig og fattig. Et skel, som delvist byggede på en boble, og derfor delvist modereres nu. Men som alligevel består. I samme periode: privatisering af sundhedssektoren/udsultning af de offentlige sygehuse osv. Som du siger – beskrevet nøje under værdikampen. Men efter min mening forsømte S og R at sætte fokus på dette. De var bange for at tale om, at stigningen i boligpriserne var politisk skabt, og derfor også måtte reguleres politisk, fordi de troede, vælgerne kun havde deres egne interesserer for øje. Men mange af boligejerne havde måske selv voksne børn, der ikke kunne komme ind på boligmarkedet, fordi det var gået grassat. På samme måde med fx de private sundhedsforsikringer. S og R turde dårligt tale imod dem, for de frygtede, at folk var blevet så glade for deres firmabetalte forsikringer, at de ville stemme anderledes, hvis der var udsigt til at miste dem. Der var for meget strategi og spin, for få meninger om ulighed og ansvar. For mange enkeltsager om pjat og puritanisme: Jeppe Kofod havde sex med en DSU’er. Der måtte ikke være nøgne damer i reklamerne. Og ham der Henrik Sass ville jo ikke kunne forklare S’s politik, om han så fik en pistol for panden …

  14. Af Kent Andersen

    -

    David Olsen : Mange gode betragtninger synes jeg. Kreativt indlæg…:) Jeg synes dog nok man skal huske, at det er de radikale der har omfavnet “den kreative klasse”, og ikke “den kreative klasse” der har omfavnet de radikale…

    Og monstro ikke det er en del af forklaringen – at de radikale har omfavnet den kreative klasse??? Resultatet synes at være – hvis man skal tolke mange af de indlæg der har været herinde – at ordene “den kreative klasse” er blevet skældsord, som ingen vil forbinde sig med. Og mange her sætter jo faktisk lighedstegn imellem de radikale og “den kreative klasse”.

  15. Af Peter B. Jensen

    -

    /rant
    Der er ihvertfald ikke meget kreativitet at finde i de vante floskler der atter en gang forsøger at koge noget så alsidigt og komplekst som problemerne i ~6 millioner menneskers forskellige fællesskab ned til en simpel syndebuk.

    Der er selvfølgelig muslimerne. Hofteskud nummer et for mange når man skal forklare hvorfor mælken bliver sur eller solen går ned. Leveret med fatalisme af samme religiøse art som vi advares imod, taler folk for deres monokultur som en åbenbaring vi andre bare ikke har set endnu. Enhver form for kritisk stillingstagen til om det er værd at udskifte en galning med en anden behandles som ulydige børnehavebørn.
    Der er desværre nok nogle fra den kreative klasse der har suppleret dem med talepunkter og det eventyr at vi får en lykkelig slutning hvis vi har frihed til alt andet end islam.

    En anden hyppig tese er at menneskers nytteværdi alene kan måles på deres andel af BNP. Her er hele det offentlige system, som bl.a. beskytter både de private værdier og tilbyder en sikring hvis livets investering ikke giver det forventede afkast grundet indre eller ydre problemer, reduceret til et overflødigt onde.
    Fællesskab er noget man køber sig til, og har man ikke råd må det skyldes egne forhold. Værdi betyder udelukkende det der er prissat så både smil, kærlighed og frisk luft er skåret ud af ligningen om ‘det gode liv’.
    Det offentlige system som vores forfædre netop opbyggede for at sikre os efterkommere en mere fredfyldt og holdbar tilværelse er nu en hindring for dem som vist ikke har oplevet nød, men tror de bliver glade hvis de blot kan anskaffe det de ikke vidste de mangler – og resten af verdens ulykker ikke bryder ind i designerstuen mens de højtideligt forarges over tv’s præsentation af samme.

    Ofte kommer fortællingen “..i landet med verdens højeste skattetryk og verdens fhv. dyreste offentlige sektor!” uden nogen form for indsigt for hvad vi har købt ved denne dyre indsats. Det er jo ikke mange år siden vi anså os som verdensklasse angående uddannelse, sundhed og tolerance. Befriede for religiøse doktriner men endnu frie til at vælge dem efter behov uden at det indvirkede på andre forhold i livet. De sidste rester hvor vi (endnu) roses for verdens mest frie presse hænger ved lidt endnu – men heller ikke den er økonomisk rentabel.
    Jeg vil godt se hvilket virksomhedsvirvar der kan sikre det når fokus ligger på bundlinien og overflødige elementer (også) kun står til ansvar for sig selv når de skal skrabe en eksistens sammen? Specielt da vores tradition er så bundet op på statsdannelsen, og de organisationer der i andre lande varetager nødhjælp ikke har meget gehør i Danmark. Igen har der været nogle yderst kreative personer på spil til at forklare hvorfor samme magt er bedre på private hænder uden for demokratisk kontrol eller revision.

    I det hele taget er den organiserede spindustri en god og sikker aftager af kreative talenter hvor det vigtigste krav er loyalitet til hånden der fodrer.

    Men måske er der gået reality-tv også i den kreative klasse, så vi allesammen vil bevise at vi kan gøre det lige så godt som de højt profilerede celebrities. Det skorter ihvertfald ikke på konspirationsteorier og mystiske gruppebeskrivelser hvor ens valg af koffeindrik hemmeligt tilkendegiver holdninger til punkter jeg slet ikke vidste man skulle have en kuffertklar holdning omkring.
    Og ganske som reality-tv kan der kun være en vinder, så hvis man ikke fuldt ud deler overbevisning er der ikke plads på sejrsskamlen.

    Det gode ved midterpartier er netop at de forstår værdien i både det liberale (individets basale ret) og det sociale (at vi lever i fællesskab) og forsøger at balancere disse to inde i egne hoveder frem for at håbe at samfundets pendulfart ikke svinger ud af balance.

    Vi overflødige humanister ved jo godt hvad der skal til for at sikre at også de mavesure får et smil på læben, og vi råber det ud som bedst vi kan. Men til et publikum med politisk tinitus og så mange livstilssygdomme i egen eksistens at de end ikke ænser at verden er andet og mere end vores generationers selvsving med legetøj til at fordrive tiden imellem arbejdstvangen. Jeg tilbyder vederlagsfrit en håndfuld hints:

    Hint #1: Det er uvurderligt at være bekymringsfri. Tænk tilbage til din barndom før du havde tanke for kommunalvalg og fordelingspolitik og kunne finde glæde i lidt pylren fra din moder eller en hjælpeløs haletudse. Dengang det ikke betød meget om du var klædt moderigtigt og titler blot var bogstavkombinationer i din abc. (Undskylder på forhånd til dem hvis barndom var restriktiv og kummerlig).

    Hint #2: Hvis vi vil bevare menneskers produktionsværdi som målestok skal vi ikke udskifte denne med billigere mekaniske alternativer. Vi har for længst passeret det punkt hvor vi kan udkonkurrere os selv ved tankeløs gentagelse af resultatet af ét tankefuldt samarbejde.

    Hint #3: De latterligt små forskelle vi her udbasunerer blegner lidt i forhold til hvor meget vi har til fælles. Både et skæbnefællesskab bundet i vores nation og kultur, og de større fællestræk som både paven og narkomanen er underlagt. Hvor længe gider vi slås over peditesser?

    Hint #4: Globalt indblik og digital tilstedeværelse er ikke modefænomener der går over så vi kan vende tilbage til oplyst uvidenhed og isolerede samfund, hvor vi kan opretholde enorm forskel på høj og lav fordi de ikke har kendskab til hverandres vilkår.

    Hint #5: De vidtløftige konventioner de/vi fandt så vigtige umiddelbart efter 2. verdenskrig er en trosneutral videreudvikling af den moralske lære der måtte kultiveres og raffineres i to årtusinder før vi kunne udarbejde en almen forståelig moralfilosofi uden gud i det høje som endegyldig dommer. På blot 2 generationer har vi gjort dette valgfrit og lider gevaldigt under moralens afsavn. De ti buds advarsler stemmer uhyggeligt overens med Forbes top 10 over levedygtige forretninger.

    Hvis det står så forfærdeligt til så vis den kreativitet der mangler og tænk bare en anelse ud over de indarbejdede fordomme. Hjælp os med at fortælle hvad du mangler som jeg kan producere og leve af? Hvor det er rimeligt at sætte grænsen for individets grådighed når så mange andre mangler basale fornødenheder, og hverken personligt eller kollektivt kan konkurrere på et innovationniveau der kræver så specialiserede færdigheder?
    Hvorfor har vi ikke råd til at være medmennesker for hinanden, når omsorg og vidensdeling grundlæggende er gratis og kan udføres med ganske få hjælpemidler?
    Hvorfor strides vi om at få ret i holdninger der forbliver teoretiske og ubeviselige og tænker binært i stedet for at udvælge det bedste fra hver og blot forhindre en monokultur hvis blinde vinkel er en akilleshæl for hele strukturen?

    Vi mangler skam ikke kreativitet, men når alting filtreres igennem samme finmaskede si er det klart vi overser en masse potentiale og bedre forstår kreativ bogføring end kreativ opdragelse eller rekreative fornøjelser.
    /rant off
    (PS: Beklager det meget off-topic, men det er frit inspireret af indlæg her i tråden)

  16. Af Ronny Hansen

    -

    Det er sådan set rart nok for os i den kreative klasse at kunne få flere penge til os selv uden at have et medansvar for dette idiotvælde. Så må vi jo selv spare op til børn, børnebørn, fattige mennesker uden DK-pas og andre som VKO vil det ilde.
    Der anes en vis skadefrohed i denne klumme og det er måske ikke bare ucharmerende men også uklogt. En hadsk stemning mod radikale der primært er baseret på vrede følelser mod bedrevidenhed og frelsthed kan hurtigt vende når folk får større ting at tænke på.
    Selv en borgerlig må på et tidspunkt stoppe op og reflektere over hvor værdipolitiken har bragt Danmark – i frit fald ned ad velfærdsstigen.

    Lad os nu få et samfund der regeres næsten udelukkende af eksperter med få symbolske input fra de folkevalgte.

  17. Af John Pedersen

    -

    Thomas Larsen;

    Som ingeniør, og oven i købet den civile af slagsen, vil jeg, og en massiv majoritet af mine arbejdskollegaer, gerne have os frabedt at blive tituleret ’den kreative klasse’.

    Vi er ganske ligeglade med hvad din og Floridas teoretiske, og vanvittigt brede, definition på den kreative klasse er. I praksis – i praksis – er den kreative klasse lig den kunstneriske klasse plus minus et par procent, og en langt bedre betegnelse er simpelthen cafe latte segmentet, da alle ved lige nøjagtig hvad dette luddovne, og, ironisk nok, alt andet end Co2 neutrale sammenrend står for. Det handler om perception og ikke teoretiske definitioner.

    På forhånd tak.

    Og til alle dem der leder efter den kreative klasse, peger jeg diskret i retningen af hoffet omkring Connie Heedegaard og resten af det vognlæs af klimafanatikere der helt ufortjent vil stjæle overskrifter til langt ind i december.

    Den er der skam stadigvæk. Den Kreative Klasse. Parasitterne er bare ved at reorganisere sig og finde nye brækjern de kan hamre ind under de værdier der har gjort den vestlige civilisation til en succes, fuldstændig uden fortilfælde.

  18. Af Torben Petersen

    -

    Den kreative klasse blev langsomt infiltrteret af politiserende opkomlinge fra indvandrerkredse, der havde luret, at Det radikale Venstre var det eneste parti der var villige til at holde porten åben for flere islazistiske trosfælller. En Morten Østergaard og hans stakåndede landsforrædederiske fremtoning, var nok til at skubbe partiet ad Jelved til. Hen hvor partiet fortjener at befinde sig.

  19. Af mads kastrup

    -

    @Sara

    Tak for svaret.

    @Jan Krag Jacobsen

    Jeg var bange for, at nogen ville påpege, at jeg også tilhører Den kreative klasse. Så ja, du har ret. Og nej, jeg er ikke væk.

    Jeg har heller aldrig stemt på De Radikale, hvilket ellers er almindeligt i mit fag, kan jeg oplyse.

    Til gengæld synes jeg ikke, det lyder helt skævt – efter det blev udpeget som skjul for den omtalte klasse tidligt oppe i tråden – at flytte til Svendborg.

    Ikke pga af de andre i min såkaldte klasse. Men pga Svendborg.

  20. Af Henrik R

    -

    Den kreative lever vel inde på Facebook?
    De har vel travlt med at klikke ja til flere venner i netværket.

    Og så kan man endelig få gavn af den indkøbte Express maskine derhjemme i samtalekøkkenet og spare lidt penge og afdrage på overtrækkene på kassekreditten fra før finanskrisen.

    Og ja vel også kæmpe for at finde kreative opgaver. Og det er jo interessant i en globalisering, der boomer derud af. Mange eksperter lovede at vi ville få så mange kreative opgaver, når bare industriproduktionen var flyttet til lavindkomstlandene!!

    Men hvor er de – er der færre eller flere kreative opgaver for tiden?

    Så den kreative har vel mindre at lave og dermed mindre at bruge af til at lufte troen på at de er fremtidens vindere.

    Men måske – hvis man lige sender den nye i Facebook netværket en besked og foreslår mig mig mig mig til at komme med i den næste opgave.

    Men de opgaver kommer nok ikke foreløbig, da de andre ikke har overskud af kreative opgaver.

  21. Af peter g

    -

    Den kreative klasse… er det ikke den klasse, som en gang debatterede vægtige spørgsmål som fx Hvor mange engle kan danse på et knappenålshoved?, og nu debatterer sin egen klassifikation på blogs som den nærværende? :-P

  22. Af Thomas Rasmussen

    -

    De kreative og dygtige mennesker flygter da ud af landet da de har indset at nu hvor marxisterne og kommunisterne fra Enhedslisten og SF sammen med S er ved at få flertal, vil Danmarks deroute accelerere og skatterne og ledigheden vil stige voldsomt – i landet med verdens i forvejen højeste skattetryk og verdens fhv. dyreste offentlige sektor!

  23. Af Leif Sørensen

    -

    Den ‘kreative klasse’ har opdaget, at Jelved tog grusomt fejl, og at Glistrup har ret.
    De vil bare ikke indrømme, at de tog fejl.
    Dette viser blot, at de såkaldt kreative er lidt langsommere i (selv-)opfattelsen end de fleste andre danskere.
    RIP sammen med de radikale oggenokker.

  24. Af jens holm

    -

    Thor Petersen udtalte, at Vi kunne købe hele verden…

    Er det så på en tvangsauktion eller hvad…

  25. Af Morten Nielsen

    -

    Hvis man skar retorikken ud af dit blogindlæg (der er ikke meget tilbage så), står man med et problem, som fortjener væsentlig mere opmærksomhed, end du er i stand til at give det.

    Den Kreative Klasse venter. Men det humanistiske projekt, som Den Kreative Klasse implementerer – du véd, det projekt, der ikke handler om skuespillere eller partipolitik, men
    om at skabe værdi ved at netværke viden, kreativitet og vilje – blev lagt i graven af et andet projekt: Anders Fogh Rasmussens og Dansk Folkepartis provinsfascistiske opgør med værdierne i det projekt, de har døbt “værdikampen”. I dag er det simpelthen odiøst ikke at tage udgangspunkt i bundlinie-optimering og på den præmis har et kreativt, humanistisk projekt jo mistet enhver relevans. Nu er det de handelsskoleuddannede og de lavere funktionærer (hhv Venstres og DF’s kernevælgere), der har bolden. Og de er skam også kreative, men det er mere med bogføringen og markedsføring og sådan noget. Om de udgør dét, der skal skabe konkurrencekraften og skyde Danmark ind i det nye årtusinde er tvivlsomt.

    Din avis har hele vejen igennem være behjælpelig og støttet den fascistiske genopstandelse under Fogh Rasmussen, så du burde da egentlig have god føling med “fjenden”…? Nå, nu handler det om vækst. På bundlinien, vel at mærke. Vi skal have “gang i hjulene” igen og have lagt den fjollede klimadebat og forbrugskrisen – undskyld, finanskrisen – bag os. En ny forbrugsfest! Det skulle du tage og skrive om – det er helt klart mere relevant at tage fat på for en journalist på friværdirytternes store menighedsblad.

    Og bland så i øvrigt Klaus Bondam udenom. Han er jo ikke så meget skuespiller, at det gør noget, og tilhører i øvrigt også en anden klasse: Den Opportunistiske Klasse – en eksklusiv metaklasse, der opererer, hvor gærdet er lavest på tværs af alle klasser og hvis medlemmer er kendetegnet ved en kombination af åbenlys inkompetence, stor selvtillid og en veludviklet næse for nemme gevinster. Klassen tæller mange journalister, sjovt nok, og som eksempel på medlemmer – ud over Klaus Bondam – kan nævnes folk som Jens Rohde, Lene Espersen og Brian Mikkelsen. Måske kender du selv nogle journalister, der passer ind?

    Læg mærke til, at jeg har undladt at anlægge den vinkel, at du føler dig forsmået. Du har jo i årevis bejlet til en rolle i den kreative klasses projekt. Uden at få den… jeg ved ikke hvorfor. Måske er du bare ikke relevant? Nå, men lønchecken fra Berlingske har trods alt altid været det vigtigste for dig. Og den har du stadig.

    Held og lykke med skriveriet, Mads Kastrup. Det er da et sjovt billede af dig.

  26. Af Lars O. Andersen

    -

    “Den Kreative Klasse venter.” Ja, de har mødt den lille istid – og titter sikkert frem igen på et senere tidspunkt. Kun for at blive skudt ned igen. Den rene “indenlandsk” orienterede “kreative klasse” skaber jo intet af betydning, udover nogle “fads” – der er ikke styrke nok i den hjemlige “kreative klasse” til at de for alvor rykker noget, udover den egne selviscenesættelse.

  27. Af Jens Hansen

    -

    Det er jo ‘hipt’ at stemme SF i dag, så mon ikke det er der man skal finde den såkaldt ‘kreative klasse’ rent politisk.

  28. Af Kent Andersen

    -

    Jeg er efterhånden træt af hvor umuligt det er at argumentere logisk for sin sag uden at få smidt en spand lort i hovedet. Man kan jo knapt mene noget, der strider imod visse menneskers holdninger, uden at blive kaldt “kulturradikal, “radikal”, og “bedrevidende” – modargumenter får man ingen af – det er en by i Rusland.

    Jeg er sikker på, at hvis jeg ville koge et blødkogt æg, og jeg insisterede på, at ægget skulle koges i 4 minutter, så skulle der nok være nogen der ville kalde mig “bedrevidende” og “radikal”, hvis jeg nægter at sige ja til, at det skal koges i 15 minutter.

  29. Af Søren Bejder

    -

    Tjaa… den kreative klasse.

    Hvem har mon fundet på, at “de kreative” skulle være en klasse for sig; og hvem har egentligt påtaget sig, at definere hvem de er. Jeg kan forstå på debatten, at man skal være radikal – eller kunstner – for at få lov til at tilhøre denne.

    Jeg havde egentligt det indtryk, at man som skabende (creative) medborger i Danmark både kunne være “rød” eller “blå”, webdesigner under de fritlagte bjælker på Vestrebro eller teaterinstruktør på lokalteater på Nørrebro.

    Jeg synes sku, at det er en hæderstitel – at være kreativ – at være med til at skabe og udvikle det danske samfund, uanset om det er erhverslivet eller kulturlivet som får nye vitaminer.

    At det skulle være en klasse – som så skulle gøre det særligt godt eller særligt dårligt må være helt forsimplet. Det at skabe kan selvfølgeligt gøres med større eller mindre talent – og vel med også med større eller mindre held. Den kreative stabertrang findes jo både hos personer som Erik Clausen og Stein Bagger. Jeg er ikke sikker på, at nogen af de herrer føler sig specielt beslægtet med hinanden – men hvem ved. Det kan være at jeg tager fejl. :o)

  30. Af Kim Wyon-Sergeant

    -

    Sædvanlig omgang Kastrup-mukkeri – og begrebsmisforståelse. “Den kreative klasse” er den der skaber innovation i virksomhederne og skaber arbejdspladser. Den handler ikke om de socialt-liberale, der jo for tiden er klemt af folk, der har travlt med at hente identitet og mening i at være imod alt – muslimer, bøsser you name it. De nye NEJ-sigere med skyklapper på ører og øjne men med brovtende kæft. Skulle det være fremtiden?

  31. Af Erland Denninger

    -

    Jeg synes der er kommet mange gode indlæg. Især at den kreative klasse er betydeligt større end den der selv har udnævnt sig selv til DEN kreative klasse. De har det fuglekongen i eventyret om hvilken fugl der kan flyve højest. Den havde gemt sig på ørnens ryg, og da ørnen ikke kunne komme højere op, så fløj den lille fuglekonge en meter op i luften og pippede: “jeg er fuglekonge”. Og fuglekonger har vi mange af, herunder som nævnt den lille gruppe af selvudnævnte, som måske i virkeligheden ikke er de mest kreative, og ejheller de mest begavede. Til fals for billige talemåder uden omtante. Vi så dem for fuld udblæsning både ved rydningen af ungdomshuset og sidst ved Brorsonskirken. Ikke en eneste kreativ tanke i retning af at de støttede det der i nyere tid kommer nærmest Hitlers SS i form af voldpsypaterne fra Jagtvej 69, og heller ikke en lille tanke om at ved Brorsonskirken argumenterede de mod retssamfundet. En fransk filosof, det er de jo næsten allesammen i det land, som jeg desværre ikke kan huske hvem var, men han sagde at hvis de venstresnoede intelektuelle havde haft magt som de havde agt, så havde vi levet under et fascistisk diktatur. Og nu løber vores såkaldt kreative som lemminger over til Willy S og Ole Sohn, Honeckers gode ven. J, franskmanden var nok ikke helt galt afmarcheret.

  32. Af Da da daaah, da da daaah…….. « Snaphanen

    -

    […]  Tivoli endnu mere. Politikerne tog det pænt. Frank Jensen var rørt over sit hold-kæft bolsche. Den kreative klasse gik med Villy til sambafest. Betyder det altsammen noget ? Vi ved det […]

  33. Af John Henriksen

    -

    Tjah, spørg dig selv, hvor coaching blev af, den er sikkert samme sted som resterne af den boble, som Florida både skabte og beskrev med ‘Den kreative Klasse’.
    Det er og var jo et ideologisk stunt, der skal skjule, at globalisering betyder økonomisk udligning mellem Asien og Vesten. Det, vi ser i USA og England nu, og som er på vej til DK, er massearbejdsløshed, fordi vi ikke kan leve af at sælge hinanden varm luft eller kreative ideer.
    De højtflyvende kreative levede af boligboblen, og da det ikke blev muligt at stifte mere gæld, faldt kreativboblen sammen som det oppumpede cirkustelt, den hele tiden havde været.
    Som andre var inde på: de kreative kæmper med at få den næste kontrakt, det næste projekt, og der er kun det offentlige til at give dem et sådant de næste mange år.
    Derfor ser vi i 2010 offentlige budgetter, der står for at fordele intet mindre end 56,5% af det samlede bruttonationalprodukt. Og kommuner og staten og ikke mindst regionerne, de er meget kreative, når det gælder om at brænde skatteyderpenge af på halvakademiske analyser af offerguppers behov.
    Derudover løber alle jo efter et eksempel på vidensøkonomi – nemlig myten om ‘klimaforandringer’ som noget vi kan dels skabe og dels fastfryse. Denne kreative myte (som dog kun er en variant af Dommedag med påstået rod i naturvidenskab) er driver i hele det akademiske miljø’, hvor næsten enhver videnskab får behov for øgede bevillinger for at kunne inkorpere ‘klimaforandringers betydning’ for alt mellem himmel og jord.
    Den kreative klasse driver myten om klimaforandringer, og den vil en del af dem kunne leve godt af i mange år.

  34. Af Flemming E H

    -

    Den kreative klasse blev splittet og siden udraderet, rent politisk, af Naser Khader – smart orkestreret af Anders Fogh. Da Khader broed med de Radikale, fulgte en kollosalt stor gruppe med. De kunne naermest lugte regeringsmagten og de saa smukke, levende billeder for oejnene af DF’s magt blive traadt under fode af en frisk politisk dagsorden og bred over-midten politik. Og det var taet paa. Den kreative klasse var ophidset, den var helt oppe at ringe. Og lige netop i dette eksalterede oejeblik spiddede Anders Fogh kynisk og intelligent projektet med sit krav om, at Ny Alliance udpegede en statsministerkandidat foer valget. Khader var forvirret og udstillet – han stod med to uspiselige alternativer: 1) At erkende, at Alliancen blot var et nyt de Radikale, som per automatik ville stemme S til magten – ergo ung og billig vin paa gamle toender – eller 2) Reelt at garantere DF fire mere aar med de facto regeringsmagt. Det var et saare simpelt og kynisk traek, som i eet nu fik korthuset til at ramle. Foghs valgbus koerte for fuld damp, og den kreative klasse froes i forlygternes kolde, kalkulerede lys og blev koert over. Midt i springet fra skoedesloes, nonchalant deltagelse i den politiske process til fuldt, helhjertet engagement i et politisk projekt. Den var blevet snydt. Vaerre endnu, den havde vaeret naiv. Og chokket, disillusionen der fulgte, var saa voldsom, at den kreative klasse trak sig som samlet politisk faktor. Kuppet var slaaet frygteligt fejl – kreativitet og fantasi var stadig kynisme og koelig pragmatisme langt underlegen paa Christiansborg.
    Det er svaret paa dit spoergsmaal: Hvor er den kreative klasse? Den har, som enhed, meldt sig ud af politik. Dens medlemmer stemmer maaske paa Soevndal, fordi han er mest cool i oejeblikket, maaske paa Vestager af ren nostalgi eller maaske et tredje parti. Men de har ikke noget faelles projekt. Der er intet drive i gruppen. Intet den samlet set vil og samtidig tror paa kan gennemfoeres.

  35. Af Stig Larsen

    -

    Hvorfor skal alle vi bøsser lige pludselig slås i hartkorn med den kreative klasse ? Indlægget bærer præg af at være en gang sofa-vrøvl fra en som åbenbart har set sig ond på en klasse (hvis den eksisterer). Du kan selv hoppe i en “bås” og blive bedømt.

  36. Af John Henriksen

    -

    Eller for at sige det kort, Mads Kastrup:
    Den kreative klasse laver to ting: dens medlemmer klapper hinanden på ryggen med kilometervis af papir om globaliseringens lyksaligheder, og dens medlemmer bekræfter hinanden i, at ‘klimaforandringer’ er noget, som de og kun de kan forestille sig det fulde og forfærdende omfang af, hvorfor de skal have forskningsbevillinger til at beskrive alle mulige og en del umulige følger af den mye, som de selv har skabt.

  37. Af Søren F.

    -

    @Morten Nielsen og Flemming E H

    Flotte velskrevne indlæg med masser af pointer.

    “Den Opportunistiske Klasse – en eksklusiv metaklasse, der opererer, hvor gærdet er lavest på tværs af alle klasser og hvis medlemmer er kendetegnet ved en kombination af åbenlys inkompetence, stor selvtillid og en veludviklet næse for nemme gevinster.”

    Genialt sammenfattet.

    “Den kreative klasse blev splittet og siden udraderet, rent politisk, af Naser Khader – smart orkestreret af Anders Fogh.
    Kuppet var slaaet frygteligt fejl – kreativitet og fantasi var stadig kynisme og koelig pragmatisme langt underlegen paa Christiansborg.”

    Ja, men var årsagen ikke at nøglepersoner i Ny Alliance netop tilhører den metaklasse som Morten Nielsen ridser op.

    Derfor er det set i bakspeklet nok meget godt, det gik galt for Ny Alliance?

  38. Af E xradicool

    -

    Som medlem af den kreative klasse kan jeg kun give ret i desillusionen. Har tidligere stemt radikalt (Khader); men syntes den liberale alliance var en tand for liberal, så havde igår tænkt at stemme SF for jeg er mere social end liberal. Så skete der bare det at jeg på vej gennem Nørrebroparken på cykel blev stoppet og følte mig truet af 3 drenge af anden etnisk, som man siger. Blev skræmt og havde ærlig talt lyst til at køre hen og stemme DF. Dét ku jeg alligevel ikke få mig til, så måtte blive hjemme og lade jer andre bestemme.

  39. Af mette marie aakerberg

    -

    Tak til mange af jer for en times intelligent og tankevækkende læsning. Nogle af kommentarerne er direkte forbløffende velskrevne.
    Tak til Mads Kastrup fordi han gjorde det muligt.

  40. Af bjorn sorensen

    -

    Ja du aabnede Pandoras box.
    Saa hvem er den kreative klasse. Dem der foerer det vidt er for det meste engagerede arbejdsnarkomaner. Derud over er der en skare af folk som tror de er noget men ikke saerligt talentfulde men er nyttige idioter.
    I foelge OECD 2001 report er 46% af den danske befolkning ikke saerligt boglige i det de karakteriseres som svage laesere og ca hver femte er analfabeter. 20% af befolkningen er ordblinde. Disse folk som ikke er saerligt boglige finder udfoldelse inden for sport og kunst og omraader som ikke kraever megen laesefaerdighed. Alt sammen udmaerket problemet er at hvad angaar politik er de afhaengige af andres udlaegning fordi de ikke selv har laesefaerdighed til at tilegne sig viden og indsigt i politiske forhold. Saa de lader sig afhaenge af ammestuesnak og lader sig besnaere af toneangivende undermaalere som goer sig i den “kreative klasse”. Saa hvad der er modaerne og politisk korrekt det holder man sig til i al sin uvidenhed. Da de for det meste er afhaengig af den herskende klasse kopierer de dens meninger og holdninger.
    Saa eftersom socialismen for selv de mest tungnemme er ved at vaere totalt yt, saa vil disse kamelioner flakke rundt for at finde en ny tryg havn hvor de kan finde deres udkomme.
    Simsa-la-bim.

  41. Af Flemming E H

    -

    Bjorn, Bjorn, Bjorn…din gamle tossebamse. Din teori om at den kreative klasse er gennemsyret af analfabetiske medloebere kan da kun vaere et bi-produkt af eget galloperende mindrevaerd. Eller en spejlblank misforstaaelse. Ja, undskyld jeg siger det, men engang imellem mener jeg, man boer markere en nedre graense for, hvor perfide dum-/usandheder man kan acceptere i det offentlige rum. Du balrede lige ind i min graense.

  42. Af Bjørn Sørensen

    -

    @Flemming E H

    “man bør markere en nedre grænse for, hvor perfide dum-/usandheder man kan acceptere i det offentlige rum.”

    Nu har jeg i over 25 år været opmærksom på ordblindhed og analfabetisme. Jeg er ikke ekspert på området men har en viden om problematikken. Det er efterhånden mange kunstnere, skuespillere, sportsfolk og forretningsfolk som er kommet ud af skabet og har fortalt om deres ordblindhed. Beklager mine udtalelser er ikke fri fantasi men derimod resultatet af årtiers observationer og nysgerrighed om emnet. Jeg har i årevis udspurgt undervisere om problematikken og reelt har jeg kun mødt een som havde mere indsigt end mig. De fleste var lykkeligt uvidende om problematikken.
    Blinde udvikler andre sanser for at klare sig i tilværelsen, det samme med ordblinde.
    Richard Branson en af Englands rigeste selfmade millionærer er ordblind, trods det har han været succesrig på områder hvor andre har opgivet. Det er nu engang sådan at ambitiøse folk finder et område hvor de kan brilliere, så hvis man ikke er boglig er der andre områder hvor man kan gøre sig.
    Der er en skov af kunstnere men kun et fåtal er betydende og har international anerkendelse.
    Beklager men det er sjællent man hører den kreative klasse udtale sig begavet om politik.

  43. Af Bjørn Sørensen

    -

    “Jørn Utzons søn tvivler på 9/11

    Kompetent konspirationsteori? Eller en snedig måde at sælge dvd’er og The Ultimate 9/11 Truth T-shirt til 18 dollars stykket?

    Jan Utzon vil i hvert fald sprede budskabet:

    – Jeg ville elske at diskutere det med mine kolleger. Hvis man ikke vil snakke om, hvad der er sandt og falskt, kan man ligeså godt gå ind i skabet og glemme det.”

    Det står at læse i dagens avis.
    Er det niveauet for den kreative klasses intellektuelle formåen.
    Konspirationsteorier kræver en livlig fantasi og en manglende realitetssans hvilket ikke er ukendt i kreative kredse.

  44. Af Lars O. Andersen

    -

    Mange medløber-sælgere af såkaldt “varm luft” er nu blevet presset ud af markedet som følge af den økonomiske krise, da det viste sig at efterspørgslen efter deres “kompetencer” ikke var stabil. En del af dem er endda skiftet over i Taxa-branchen som hyrevogn-chauffører, bare for at kunne holde snuden ovenvande (det har jeg fra pålidelige kilder i branchen). Ikke meget at prale med når man mingler rundt blandt venner ved næste cocktail-party.

  45. Af Flora Danica Møller

    -

    Kastrup
    –Ja vist er Leonard Cohens nummer–First we take–etc. da en flot sag. Men de der tager pt er da vist lederne af den nye religion–KLIMA-
    DILLEN—

  46. Af Kreative byområder | Ditte Brøgger

    -

    […] Mads (2009): Den Kreative Klasses fald? Berlinske Tidene 16. Nov. 2009. […]

Kommentarer er lukket.