Rifbjerg “ærer” døde soldater

Af Mads Kastrup 140

“De ukendte soldater”, hedder digtet.

Det lyder smukt. Allerede ved titlen er man tilbøjelig til at føle en blanding af forurettelse og vemod. Hvor uretfærdigt er det ikke, at soldater er ukendte? De sætter livet på spil for de største ting; demokrati og frihed. Men de dør anonyme. Hvor trist er det ikke?

Men en af landets største digtere, Klaus Rifbjerg, vil ikke finde sig i dette svig og har skrevet en ode til nationens faldne sønner i Afghanistan.

Eller har han?

Den snarrådige vil vide, at jeg stiller spørgmålet, fordi mit eget svar er et nej.

Faktisk vil jeg hævde, at Klaus Rifbjerg nærmer sig gravskænding. Dette skyldes muligvis ikke en bevidst, provokatorisk handling fra Rifbjergs side, som jo i sine unge dage var lidt af en papirkriger, der besteg kulturbarrikaderne og satte borgergaden i brand.

Det skyldes snarere uvidenhed fra nationaldigterens side, som på sine gamle dage er lidt af en ronkedor, der slæber sig efter dagsordenen og mumlende krydser eget spor ved at sætte halve sætninger, kvarte fakta og gamle schlagerholdninger på vers:

“Med automatvåbnet i den ene hånd

Og skovlen til genopbygning i den anden

(»Hej, søster, det var din far vi skød

i går og din bror vi sprængte i luften,

smid så det slør,

nu skal du i skole«.)”

Ikke meget tyder på, at Klaus Rifbjerg har fulgt med i eller tilegnet sig indsigt i, hvad danske soldater foretager sig i Afghanistan. Virkeligheden interesserer ham tilsyneladende ikke. I digterens værk myrder danske soldater løs og tvinger døtre og søstre til de myrdede i skole med hævet skovl. I digtet “De ukendte soldater” er krigen et kristent korstog, der skal flå sløret af den islamiske verden – demokrati og frihed er blot løsenet til overgrebet.

Og soldaterne selv? De er tillige ofre i Rifbjergs poesi. For ikke blot er de “ukendte”. De er også “skyldfri”, modsat “os der sendte dem afsted”. Her er vi med andre ord ude i en variant af, at “det er samfundets skyld”.

Klaus Rifbjerg har tilsyneladende ikke fulgt Berlingske Tidendes serie “De faldne”. Hvilket er en skam. Han ville i så fald have haft vanskeligt at ved at udføre sin poesi med samme patos.

Her kunne han have læst om major Anders Storrud. Majoren faldt i krigen mod Taleban og al-Qaeda. Storruds mor er af den slags, der “er imod krig”. Liv Storrud kan sågar hævdes at være på politisk bølgelængde med digter Rifbjerg med en årtier lang tradtion for at tilhøre venstrefløjen og generelt være mod magtanvendelse. Men modsat digteren ønsker Liv Storrud imidlertid ikke at tage råderetten til og dømmekraften over eget liv og egen død fra sin søn.

På spørgsmålet om terrorbekæmpelse og demokrati i Afghanistan er en sag, der er værd at dø for, svarer Anders Storruds mor:”Anders mente, at det var værd at dø for – og så var det værd at dø for!”

Digteren kunne også gå ind og se DR-journalist Thomas Alllings interview med Jan Cramer, far til den faldne soldat Casper Alexander Cramer. Her kan man høre historien om en far, der forsøger at betale sin søn til at blive hjemme og tage en uddannelse i stedet. Men Casper Cramer ville afsted på trods af, at han vidste alt om, hvad han gik ind til, og hvad udfaldet kunne blive.

Se interviewet. Vurdér derpå påny forfatter Rifbjergs digt til soldaterne. Ønsker Rifbjerg at kende  “De ukendte soldater”, høre de efterladtes historier om dem eller søge indblik i soldaternes bevæggrunde? Ønsker digteren at kende til virkeligheden?

Helst ikke, kan man konkludere.

Virkeligheden ville reducere “Store Klaus”. Soldaternes tro på deres virke og mission, de efterladtes respekt for denne tro samt hver en falden soldats personlige historie vil være utidige forstyrrelser af digter Rifbjergs verdenstænkning. De ville undsige forfatterens poetiske retfærdighed. De ville efterlade ham sagesløs i sin moralske beruselse over at kunne afsige dom over en dum dansk befolkning, der sendte sine sønner i døden, mens den var “omfattet af løgnens enorme tæppe af slam” som det hedder i digtet.

For Klaus Rifbjerg har netop ikke skrevet en ode. Han har skrevet “en ode”.

Citationstegnene er centrale. De betyder, at digteren i virkeligheden ikke har en hyldest i tankerne. Han ønsker ikke at bringe soldaterne frem i lyset for at råde bod på deres ukendthed eller for at give dem et eftermæle, der står mål med det offer, de bragte.

Digteren tager soldaterne som gidsler.  Han vil have deres døde kroppe, så han kan begræde dem i en hævdelse af egen modstand mod krigen.  

Klaus Rifbjerg har skrevet en hyldest til sig selv og sin egen politiske overbevisning. Og han har gjort det på ryggen af de faldne. Dermed begår han en slags gravskænding. Han territorialpisser i overført betydning på soldaternes minde.

140 kommentarer RSS

  1. Af Søren F.

    -

    @Jakob Kofod

    Problemet her at Kristian Andersen med sine betonsocialistiske indlæg, altid forsøger at skabe tvivl hos moderate borgerlige på den mest usle måde. Går man til ham bliver man kaldt DF’er, neoliberalist mv. En skabssocialist af værste skuffe.

    Så det er ikke rimeligt at antage han er traditionel Konservativ og at han derfor repræsenterer borgerlige synspunkter. Han repræsenterer den del del af den røde blok, der altid er venner med de borgerliges fjender. Derfor er han også knotten på folk som Villy Søvndal, der trods alt flytter sig lidt i disse tider. Igen, hvis du kan finde et eller flere indlæg der viser jeg tager fejl, så hører jeg gerne om det.

    Så kom nu ud af skabet Kristian.

  2. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    @Jeroen

    Tak skal du have – og når jeg læser din reaktion nu på mit indlæg, så kan jeg da ærgre mig over, at jeg ikke er kommet frem med dette
    ‘geniale forslag’ – jeg må sige, at jeg ser
    det hele for mig, humoren har taget over her!

    Men – alvorligt ment og tænkt – og med din
    fremstilling her: mønd over 70, ja så er den
    hjemme – dvs FRED i VERDEN og ikke flere UNGE
    MÆND dræbt heller – og naturligvis heller de
    gamle.

    Tak for svaret – jeg vil more mig i denne al-
    vorlige stund, sådan hele aftenen over dette:
    FRED – endelig slap en løsning hertil ud! :-)
    Mvh BHL

  3. Af Paul Steemann

    -

    Klaus Rifbjerg er og bliver en opblæst nar, Kongen af Politisk Korrekthed…

  4. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    @Jeroen –

    Altså ærgre mig over, at jeg ikke er kommete frem med forslaget meget tidligere. Det er
    mere end 20 år gammelt i mit hoved! BHL

  5. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    @Jeroen –

    Jamern, da helt fantastisk:

    Du og Kastrup og alle andre i jeres alder, I
    skal da bare svinge damerne efter tur – hvor de indimellem laver mad, også sammen med de
    mænd, der kan lide dette.

    De unge holdes ikke uden for – alle kan være med, alle kulturer, hvor i verden vi nu sender
    de ældre hen, og de yngre som hjælpere her,
    foreslået af dig.

    Ikke mere så meget med kirker, synagoger eller
    moskeer – alle er venner og under hinanden det
    bedste:

    Så – forsamlingshuse af en art en masse i stedet for. Og – venner, hele bundet – verden
    over med dette KONCEPT.

    SÅ – FRED, osse på blogge!

  6. Af Jeroen .

    -

    Hans Lundqvist

    23. juni 2009 kl. 19:45
    Fra en facebook gruppe:

    “Den frugthatbærende gøgler-kost Anne Marie Helger og det hashrygende kommunist-forfatterikon Klaus Rifbjerg, vil opstille en mindesten over militærnægtere …….. som modtræk til en mindesten over faldne danske soldater.”

    Det er da en strålende ide.

    Hvis vi her skal kunne tale om at respektere folk og soldater for de valg de træffer synes jeg bestemt at militærnægtere også skal have deres plads.

    Det ser jeg ingen modsætning i.

  7. Af Jeroen .

    -

    Per Frederiksen
    24. juni 2009 kl. 06:58

    For et års tid siden kørte jeg i tog sammen med en flok 19-21 årige unge danske soldater. Ud over at bælle bajere, råbe op tale om hvor mange kællinger de skulle kneppe i week-enden (uden at kæresten opdagede det), gik diskussionen også på, om de kunne styre bilen hjem efter 12 pilsnere. Jeg siger ikke, at de var repræsentative for de unge danske soldater vi sender ud i verden, kun at en 21 årig mand ikke besidder den erfaring og indsigt, der skal til for, at kunne operere nogenlunde begavet i en større konfliktfyldt sammenhæng… en, to tre, skyd mig så, men jeg mener det. Derfor er det “os” – de voksne og vores politikere, der i høj grad sender dem ud, og som har ansvaret når de kommer hjem som makrelsalat i en blikdåse.

    Ja, det er et ret kvalificeret indlæg.
    Verden er ikke sort/hvid.
    Selvfølgelig er det stærke sager at lade helt unge tage stilling til så store sager. Præcis derfor kræver det at vi lidt mere erfarne og pokkers gode til og præcise i de krav vi formulerer og de opgaver vi stiller disse unge mænd.
    For hvis ikke folketinget havde spurgt om de ville, var det jo slet ikke på tale at de skulle tage stilling?

    Prøv lige at tænk tilbage på, hvad I selv gjorde af ansvarlige og uansvarlige ting i alderen mellem 19 og 25?

    Derfor er det netop på sin plads at voksne mennesker debatterer disse spørgsmål.
    Og det er på sin plads at skrive et digt om det.
    Jeg læser på ingen måde digtet som nedsættende eller umyndiggørende.

  8. Af Jeroen .

    -

    Per Frederiksen
    24. juni 2009 kl. 06:58

    Ups:
    Ang. ovenstående indlæg så glemte jeg anførselstegn.
    Hele første afnsit er Pers, ned til andet afsnit, hvorfra jeg har kommenteret, begyndende med “Ja….”

  9. Af Jeroen .

    -

    Jonas Søndergaard
    24. juni 2009 kl. 07:09

    Angående Rifbjergs syn på muhammedkrise og diverse andre sager.
    Jeg har ikke fulgt med i Rifbjergs syn på alt muligt. Det kan være at du kan se et mønster, men prøv at skille tingene lidt ad og lad os tale om digtet.

    Jeg vil gerne erklære mig som fortaler for retten til at kritisere religioner, herunder bestemt også islam, samt at tegne muhammed sådan som Kurt Westergaard har gjort det og sådan som JP og mange andre har trykt samme.

    Men, hvis vi nu prøver at lægge dette til side, så er jeg slet ikke enig i Katrups tolkning af digtet hen i retning af at det skulle umyndiggøre soldaterne, skænde eller p.. på dem.

    Faktisk er jeg ikke en gang enig i, at digtet er kritisk overfor soldaterne.

    Digtet kritiserer os andre og politikkerne samt det realistiske i hensigterne.

  10. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Apropos militærnægtere:

    Det var måske et spørgsmå at tage op:

    At ingen skal have dennesamfundstjeneste og spilde halve eller hele år på et el andet kontor, inden de kan komme videre i deres liv.

    Det gør, de der trækker frinummer ikke; men de,
    der i militærtjenesten efter kortere tid beder
    sig fritaget skal så straffes med en samfundstjeneste i stedet.

    Det tjener – efter mine begreber ikke samfundet en døjt: at de ikke straks kan komme videre ad den vej, de nu kan fortsætte for et
    uddannelsesforløb.

    Ændret er det måske ?

  11. Af Jeroen .

    -

    Birgit,
    Værnepligten burde afskaffes helt.
    Det er da også kun et spørgsmål om tid. Hele udvilingen går i den retning og flere og flere lande får profesionelle hære.

    Indtil da ville jeg også foretrække at nægtere ikke straffes.

  12. Af Jeroen .

    -

    Karin Bennedsen,
    Det er ikke hver dag jeg læser noget du har skrevet som jeg er enig i.
    Jeg er ikke sikker på det med mindesmærket, men derudover er jeg enig i dit indlæg.

  13. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    @Jeroen –

    tak for at svare på mit spørgsmål om militærnægtere. Joh, professionelle hære har
    jeg hørt om; men hvor realistisk det i DK er,
    ved jeg ikke, altså om der er nok, der vil melde sig: Ellers vil militærtjeneste til enhver tid være blive krævet el og til enhver tid genindført.

    Vi er nødt til til enhver tid at have et stærkt forsvar, desværre.

  14. Af Kristian Andersen

    -

    Jakob Kofod

    25. juni 2009 kl. 10:50
    @Søren F

    Nu har jeg hverken i sinde at dømme dig eller Kristian Andersen – kalder du dig socialist, er du det sikkert også, kalder Kristian Andersen sig konservativ, er det vel rimeligt at antage at han er det. Men selvom det er rigtigt at det af den ene eller anden grund mest er oppositionspartierne der slår til lyd for de humanistiske værdier for tiden, så handler socialisme grundlæggende om fordelingspolitik, og er således løsrevet fra den værdipolitiske debat. Derfor er der ingen modsætning i at være borgerlig og være modstander af DF’s værdipolitik, eller – for den sags skyld – at være socialistisk indstillet, og tilhænger af den.

    Netop!!

    Men det har Søren F ikke nok hjerne til at fatte. For ham er alt sort/hvidt!

  15. Af Kristian Andersen

    -

    Søren F.

    25. juni 2009 kl. 14:02
    @Jakob Kofod

    Problemet her at Kristian Andersen med sine betonsocialistiske indlæg, altid forsøger at skabe tvivl hos moderate borgerlige på den mest usle måde. Går man til ham bliver man kaldt DF’er, neoliberalist mv. En skabssocialist af værste skuffe.

    Så det er ikke rimeligt at antage han er traditionel Konservativ og at han derfor repræsenterer borgerlige synspunkter. Han repræsenterer den del del af den røde blok, der altid er venner med de borgerliges fjender. Derfor er han også knotten på folk som Villy Søvndal, der trods alt flytter sig lidt i disse tider. Igen, hvis du kan finde et eller flere indlæg der viser jeg tager fejl, så hører jeg gerne om det.

    Så kom nu ud af skabet Kristian.

    Jeg har nu jeg ved ikke hvor mange gange svaret på dine infantile spørgsmål om mit Politiske standpunkt (som intet har at gøre med debatten). Hvis du stadig ikke har fattet noget af det jeg har skrevet, så kan jeg kun anse dig for værende svagt begavet eller en idiot af format! Vælg selv.

    Derudover mener jeg ikke, at jeg skylder dig yderlige svar ang. mine Politiske holdninger. Når jeg siger jeg er Konservativ så er jeg Konservativ! Længere er den ikke.

    Men så fortæl mig dog lige hvem du stemmer på nu da vi er igang. Ligemeget hvad du skriver så er jeg 100% sikker på, at du er en syg DF’er (kan du se pointen?)!

  16. Af Rønne Rasmussen

    -

    Der er gået sport i at ære de faldne soldater, endskønt de selv vælger at deltage i krigen, kender risikoen og i øvrigt bliver betalt for deres indsats efter gældende akkord. Præsten Katrine Lilleør har f.eks. allerede været ude i samme ærinde.

    Man kan med rette spørge, om krigen i Afganistan er at sammenligne med modstandsfolkenes kamp under 2. verdenskrig eller Vietnamkrigen? Sagt på en anden måde: Er der perspektiv i at føre krigen – eller er det bare spild af liv og økonomiske ressourcer? Og det er vel det, Rifbjerg gør? Alt i alt er det en politisk vurdering, hvad den enkelte måtte mene om krigen – der er ikke noget ojebktivt svar.

    Med fare for at blive kaldt gravskænder og det, der er værre, mener jeg: “Lad de døde begrave deres døde.” (Mat. 8,22) Hvis vores soldater kæmper for demokrati og frihedsrettigheder som f.eks. ytringsfrihed i Afganistan, har jeg også ret til at sætte spørgsmålstegn ved krigens nytte, ikke sandt?

  17. Af Jeroen .

    -

    Birgit HL,
    Det med et stærkt forsvar er jeg ikke uenig i.
    Jeg hører til dem, der er glade for at det nye forsvarsforlig er så bredt som det er.
    Netop som Søren Gade siger, fordi et er vigtigt at et klart flertal af partier står bag.
    Dog mener jeg, at vi mennesker har hældt uanede mængder af penge og energi ud på våben som er spildt eller direkte skadelige.
    Jeg mener det er vigtigt at sætte streg under at det er forsvar. Var der nogen form for forsvar i Irak-krigen? Forsvar for vore olieinteresser måske, men det bliver lidt søgt.
    Men, NATO er tilsammen rigelig garanti for at vi ikke bliver løbet over ende. Så for min skyld må alle NATO-lande gerne skære 15% af deres militærudgifter fremover.

    Jeg er kritisk når et smalt flertal kaster sig ud i noget så tåbeligt som Irak.
    Faktisk mister jeg delvis troen på, at vi har et holdbart regeringssystem.
    Men som nogen siger så er demokrati ikke perfekt. Det er bare det mindst ringe.
    Jeg tror at en højere grad af direkte demokrati kunne hjælpe.
    Det vil tvinge politikkerne til at oplyse borgerne i højere grad fordi de i kampagner skulle oplyse sig til at få folk til at stemme som de vil have det.
    Det vil også delagtiggøre borgerne i højere grad både i selv at sætte sig ind i tingene, til at stemme og til at acceptere resultatet når der er stemt.

  18. Af Kristian Andersen

    -

    Hvis bare vi ville bruge lige så mange resourcer og penge på at helbrede syge og afskaffe sult som vi bruger på Krig og ødelæggelse, så ville vi alle leve i en meget bedre Verden!

  19. Af Jeroen .

    -

    Rønne Rasmussen
    25. juni 2009 kl. 19:09

    Ja, efter min mening er der en eller anden form for perspektiv i krigen i Afghanistan.
    Derved adskiller den sig trods alt aldeles fra Irak.
    Det var i orden at gå ind. Det var i orden at “rydde op” nogle måneder.
    Men, derefter er det gået galt. Derfor er jeg bange for at det siden, langt hen ad vejen har været og vil blive spildte kræfter.

    Når du sammenligner Afghanistan med modstandsbevægelsen under WW2 så mener jeg at der er himmelvid forskel.
    Ihvertfald kunne jeg aldrig selv drømme om, at sætte mine ben i noget så politisk betændt som Afghanistan konflikten.
    Modstand mod en besættelsesmagt i Danmark er dog noget helt andet.

  20. Af Søren F.

    -

    @Kristian Andersen

    Tænk at jeg gider debattere med dig, men nogen bliver jo nødt til at tage kampen op mod skrupskøre fjolser som dig.

    Sidste gang stemte jeg på NA og jeg stemmer sandsynligvis på Venstre næste gang. Du kan jo se om du kan finde nogen indlæg fra min hånd, der peger i retning af DF eller det der er værre. Bare en enkelt lille sætning, så vil jeg blive imponeret.

    Men det ændrer jo ikke ved at samtlige dine indlæg ligeså godt kunne være forfattet af en socialist uden realitetssans og evne til at debattere. Som sagt ser jeg frem til at du kommer op et borgerligt synspunkt fra din hånd, der indikerer jeg tager fejl. Det skorter jo ikke på grundmateriale her på bloggen, da du har rekorden for både antal og stupiditet.

  21. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    @Jeroen –

    Et stærkt forsvar er nødvendigt, også som et beredskab – efter min mening; men da jeg så
    overskriften med forsvarsforliget nu, at også
    SF er med, ligesom S – tillige med, at det vist
    kun er det halve af det foreslåede (med tanke også på vores deltagelse i fx Afghanistan nu som i også Irak tidligere – så (og jeg har intet detaljekendskab til dette iøvrigt) undrede det mig alligevel, da forsvaret har
    klaget i mange år.

    Der skal mere til i Afghanistan (jeg mener vi skal ud) – men om det er DK (vi er jo int. forpligtet), der skal yde mere ved jeg ikke.
    Men vi har også haft for ringe materiel etc. –
    og også soldaternes sikkerhed har tidligere været oppe p gr a dette.

    Men – det, der fik mig særligt til at tænke
    åh’ – var, at SF nu gik med (godt el skidt)
    sammen med S: Og her er hvorfor (omend det
    kan være godt el skidt, alt efter udfald af
    eegentlig militære aktioner (aktive):

    En slags medløberi snarere end egtl. overbevisning for at få magten, læs: Se, hvor vi kan, vi er ligeså gode som oppositionen: Stem på os!

    Det er det, jeg i politik finder farligt, alt
    efter emne og klude-spil-sammen for at vinde indpas, hvor altså vitale emner også kan spille ind, og i andre forhold, også de egentlige studehandler: Hvis du gi’r det, så får I det – ellers ikke:

    Tabere – befolkningen. Og i nyere tid er det sket -og jeg ville gerne huske det; men har glemt eksemplet. Det var S med Mogens Lykketoft, der var inde her. Så et el andet gik
    vi borgere glip af – et gode her.

    Så – omend det kan være OK, at de gik med – så
    dette slingren, fremfor egtl. seriøsitet, over-
    bevisning, forståelse, indsigt: Skal der egentlig være mere til nu emnet her, et militær for at løse ting – el bliver de ekstra ressourcer alligevel bare spil.

    Mere direkte demokrati kunne da være en mulighed – men jeg tror, at folk ville blive trætte, fx flere folkeafstemninger kunne jeg læse el forstå med dit indlæg:

    Men generelt mere viden i Folketiget, og dette
    yerligere baseret på en udtalelse direkte fra
    Charlotte Dyremose (C):

    Vi politikere er valgt på vores holdninger – ikke på viden. (Muligvis var ordet værdier).
    Men forskellen er vel nærmest ens.

    Omkring Irak har jeg tidl. på en blog været inde omkring også Busch, der vel gerne skulle vise farmand, at han da også kunne og kunne bedre, altså overgå faderen, såvel som hans kone og vist også faderen før krigen i området var set til at skulle komme af dage – såvel som alle hans trusler imod Sadam, der i Irak
    drillede konstant med ikke at ville fortælle om A-våben el ej, så for ikke at tabe ansigt, så måtte Busch på sin egen cowboy-manér rent
    psykologisk nødvendigvis gå i krig.

    Såvidt jeg har læst, nylig, så er det den attityde, han fortryder mest i sin regeringstid, hvor en anden (jeg) ved TV-skærmen da tænkte: Så hold da k… – såvel
    som undersøgeren da i Irak skulle have haft
    et par måneder mere, men blev afholdt herfra –
    og Busch (måske også han selv) med hans partnere var alt for – krigs-interesserede:
    Og så må guderne spørge til deres ‘bedre jeg’
    for at få en forståelse her.

    Den er vist ligetil – og ikke for sarte øren.

    Om krig så alligevel havde været en nødvendighed ved jeg ikke; men en Sadam ville ikke drille på denne måde, hvis der virkelig var A-våben. Såre simpelt – i hv f for mig at
    tænke dengang.

    Så alt for store egne interesser i krig – og for lidt psykologisk tænken, mener jeg. Måske krig alligevel – men ingen A-våben ville være
    fundet alligeve, så ..? Og hvor længe ville en
    Sadam leve yderligere, fx .. kunne være et spørgsmål – alligevel måske borgerkrig i Irak.

    I don’t know – så .. ja, og desværre troede jeg ikke et sekund på Blair el Anders Fogh i
    Det Hvide Hus – det var for tykt – Blair var
    for mig at se så langt fra at kunne overbevise som noget.

    Dette er tidlig morgen – jeg er egtl. ferie-holdende; men Kastrup gav anledningen til at
    komme ind her på noget lige ‘overstået’ på en
    anden blog i samme boldgade, så .. ja, det
    føre så nogen gange lidt mere med sig. Mvh BHL

  22. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    @Jeroen –

    I 4. afsnit skal det forstås, at S og SF som
    opposition vil sige, at de er ligeså gode som
    den nuværende regering. Mvh BHL

  23. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    @Jeroen –

    Med Busch’s gåen i krig kan jeg måske tydeliggøre mine ord med at sige dette:

    For ikke at ydmyge sig selv, vi ved jo, at tomme tønder buldrer mest, hvorfor Busch havde sat sig selv op i en krog her for ikke, også som mand, at lade sig ydmyge og føle sig kastreret af en Saddam, ved altså ikke at opfylde truslerne.

    Som i børneopdragelse – men her får tomme tønder da heldigvis lov til at buldre mest –
    bortset fra, at forældre burde ndse, at den slags skal man afholde sig fra: At true og
    gøre børn unødigt angste.

    Så – elemenært, kunne vi sige: Gør det ikke –
    hvis du ikke kan gennemføre truslen – børn
    bliver som voksne til sidst ligeglade – og du
    bliver selv til grin.

    Og det sidste ville Busch jo nødig blive overfor en Saddam. Ja – blot min mening. Og
    set i forklogskabens klare lys, vel at mærke –
    ellers ville det være for billigt at komme med!

    Og – det er jeg ikke lige til.

    Mvh BHL

  24. Af Thormod Halgrimsson

    -

    Udover diskussionen om lovligheden af irakkrigen, og udviklingen i Iran og Afganistan, er det vel i princippet er spoergsmaal om at det drejer sig om et antal fanatiske mindretal, som forsoeger med vekslende held, at undertrykke befolkningsflertallet.
    Vort dilemma er, om vi acceptere denne undertrykkelse, eller om vi lader staa til og tager hjem.
    Desuden er det af vital interesse for os, at de tilgaengelige oliereserver er aabne for os. Hvis de alle er i haenderne paa vore modstandere, kan vi vinke farvel til vore velfaerdssamfund jfr. 1973.
    Dette alene er et godt argument for militaer indsats, selvom det ikke falder i diverse fredapostles smag, og selv hvis det betyder overtraedelse af diverse regler og forskrifter.

  25. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Inspireret af Thormod Halgrimssons indlæg 26.6.
    10:22:

    Det har altid undret mig, at man ikke har sat
    ind med boykot af teknik, viden/videnskaber,
    salg af krudt og kugler mm samt luxus, biler
    fx – og tidl. solgt krigsmateriel til såvel
    Irak som Iran, jeg havde nær sagt ‘til hvilken side hver anden gang.

    Der er naturligvis industrier og eksport, vi
    gerne ser holdt i live – det skal fødevareindustri og medicin ditto også – omend det er dem, der bruges, hvor verden i forvejen ikke kan/vil hjælpe HIV-AIDS-ramte i Afrika eller i store tørkeområder andre steder i verden, hvor mennesker må flygte – også langt fra fx lille Danmark.

    Våbenarsenaler får vi lige i hovedet igen – og
    måske også A-bomber en dag – og mon ikke velfærd er på dagsordenen også i de lande, der
    ikke er os så venligt stemt, så de alligevel
    om ikke andet er nødt til at sælge, også til os i Vesten.

    Men forhåbentlig er vi godt på vej med de nye
    energiformer, såvel som A-kraft jo siges at være den reneste energikilde i st f kul fx.

    Nul salg af militært isenkram og andet udstyr
    her, til spionage etc. Hvorfor ikke andet end
    krige.

  26. Af Bjarke Hansen

    -

    @Birgit Hviid Lajer

    At sende HIV medicin til Afrika vil i den logiske konsekvens betyde, at holde liv i smittebærere og derved give dem mulighed for at bringe smitten videre og derved eskalere problemet.
    At kompensere for sult og vandmangel i tørkeramte områder vil betyde, at der vil blive stadig flere geder og stadig mere kvæg, som destruerer vegetationen, og giver endnu mere tørke.

    Det er umuligt, at redde menneskene, hvis de ikke gør op med deres traditioner, og det synes mig, at være en umulig eller meget langstrakt opgave. Det sker ikke mindre end hundrede år, og er forbundet med andre problemer jfr. Grønland, hvor Vesteriniseringen har ledt til korruption af afrikanske dimensioner, samtidg med at den oprindelige struktur er blevet afløst af afhængihed af forsørgelsessystemet.

    Realiteten er, at udvikling sker meget langsomt, og at der falder mange af i svinget.

    Der er mange, som det er “synd” for og mange gode mennesker, som griber forstyrrende ind i udviklingsprocesserne.

    Våbenboycot hjælper ikke en døjt. Dels vil den den altid blive omgået, dels vil det blot føre til udvikling af hjemlig våbenindustri jfr. Sydafrika, hvor man under boycottten var i stand til at udvikle kernevåben og feltartilleri, som var overlegent sågar på verdensplan.

    Tørkeproblemerne kan kun løses ved at udrydde gedebestanden omkring Sahara.
    HIV kan kun stoppes ved konskvent at forhindre smittebærere i at sprede den.
    Selv da vil det tage generationer. Al velmenede hjælp vil kun øge problemet og trække det i langdrag.
    Det vil koste milioner af menneskeliv, men vil redde flere i det lange løb.

    Og for at være helt ærlig, ville de ramte interessere sig en døjt for os, hvis vi havde tilsvarende problemer?

  27. Af Ove Bjerregaard-Madsen

    -

    Mit svar på smædedigtet ”Alexander Solsjenitsyn”, som Rifbjerg og Gyldendal slap ud i 1974, siger i grunden alt.

    Så her er det!

    KLAUS RIFBJERG
    – et moddigt som svar på ”Alexander Solsjenitsyn”
    Af Ove Bjerregaard-Madsen

    Med gustent sind
    vender skaden hjem.
    Atter uvidende!

    Tro mod røde sanser.
    Med sammenknebne øjne
    mod Øst
    ser han
    ikke Berlin, ikke Budapest eller Prag.

    Pligtskyldigt sidder den blændede
    lidt gulliversk ved
    sin skrivemaskine.
    Desperate digte marcherer.
    Han glemmer helt
    rødfascismen
    GULAG
    fortiden
    nutiden
    fremtiden
    eftermælet.

    Hvordan komme videre?
    Række efter hvem og hvad?
    Hvis meninger
    er fremtidens lov?
    Glemslens slør formørker
    men befrier nådigt, og han
    tænker ikke:

    Østeuropa mishandles.
    Riv Muren ned.
    Lad os se tilbage
    og huske massakren i Katyn.
    Diktaturbødlerne myrdede demokraterne.
    Internationale er mordets melodi.
    Sovjets rødgardister
    var menneskehedens fjender.
    Det vidste vi jo
    fra Hal Lehrmans værk.

    Han drømte om at blive
    en tornado,
    som fejede de andre væk.
    Tilbage står nederlaget.
    Verdens Honeckere har forladt ham.
    Tavsheden er den store skam.

    Solsjenitsyn og eftertanke fejes ind under tæppet

    Svært at bære blodige minder
    ud, bort, væk.
    Heldigvis kronisk uskyldig.

  28. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    @jarken Hansen

    Det var dog et svar, der vil noget – så vi lader da bare stå til.

    Og – nej, de andre ville endikke være i stand til at hjælpe os: De har nemlig hverken viden,
    uddannelse, midler og derme evne til det.

    Vi har dog til alle tider forsøgt at bekæmpe sygdomme – gør det stadig og lader heller ikke folk bare ligge og dø eller afliver dem prompte som med dyr.

    Det kan vi selvfølgelig gøre i Afrika, især den katolske tro er særlig fin til at ville
    øge befolkningstilvækst og holde folk i uvidenhed, dvs nul prævention tilladt – så
    hellere overbefolkning og sygdomme, seksuelt overførte – og dermed holde folk i uvidenhed eller endog en mulighed for at købe prævention.

    Føj for s…. og jeg er ikke naiv og ikke kan se, at vi (Vesten) kan ikke redde hele verden –
    og på én ang komme forældene kulturer til livs;
    men jeg tvivler på, at antal af geder (du hentyder nok til visse i Mellemøsten!!) og andet kvæghold kan være den endegyldige årsag –
    og ikke alle områder er lige umulige klimamæssigt heller for udvikling etc.

    Jeg er ikke naiv – men storpolitik er ofte ganske bevidst og samtidig irrationelt.

    Men – der er alligevel så mange smittede i
    Afrika – så ..

    Har du egentlig tænkt over, hvad der sker med de millioner af børn, der vokser op uden forældre, og med de børn, der må sulte, hvis de overlever: Hvordan tror ud, at de som også børnearbejdere og små soldater vil forme verden dèr, hvis de overlever:

    Tror du, at de nødvendigvis bliver elskelige mennesker og vil elske andre ’som sig selv’.
    Hvor meget kan de egentlig være i stand til at elske sig selv – vitterligt!! Efter en sådan
    bekomst??

    Ja – Bjarken Hansen, jeg forstår godt, hvad
    du siger – og jeg er ikke naiv og tror, at verden kan reddes: men den kunne dog stadig udvikle sig – eller skal Afrikanske folk kun
    være Vestens ‘forsøgsdyr’ til at finde medicin, de ikke selv kan komme i nærheden af ?

    Der er også nogle, der mener, at det tager kun 3 dage med sult – så er folk bevidstløse, så ..?

    Jamen, vi skal da bare lade stå til – fortsætte med krige. Er der snart steder, der ikke er det, enten lokalt eller mere storpolitisk.

    Er der snart sagt steder for folk at flygte og søge ly for en ussel skæbne – enten af sult eller af sygdom ?

    Lad os få et par A-bomber de rigtige steder – og lad resten sulte el dø af sygdom, så VI kan
    være her ? Ja, det er nok det, vi går ind for -uden at ane ??? et ???

    Vorherre bevares – og ikke kuhn skrevet til arme Bjarke Hansen; men udvikling ???

    Den tror jeg stadig vi i Vesten har en masse tilgode af – ikke mindst i vores hoveder !!!

  29. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    @Bjarke Hansen –

    Til mit ovenstående ndlæg fik jeg vist ikke lige anført: At en stat i Afrika vel næppe har
    udviklet egen teknologi – men netop fået den fra Vesten – og hvor disse mange korrupte styrer dèr kan udsulte og dræbe deres befolkninger, lade dem i uvidenhed og stedse i analfabetisme – og undgå udvikling og lade Vesten betale.!!

  30. Af Bjarke Hansen

    -

    @Birgit Hviid Lajer

    Du har misforstået pointen: vi kan ikke hjælpe Afrika, hvis vi ikke radikalt kan ændre afrikanerne. Deres situation er en konsekvens af deres adfærd. Så kan man have så mange morlske betænkeligheder, som man vil.

    Der hjælper nok så mange miliarder i støtte, mad og medicin ikke en disse.
    Hvad er nytten i at holde HIVsmittede i live, så de kan smitte nednu flere. Kurere dem kan man ikke.

    Vedr. geder, så er det et lidet kendt faktum, at det vi kalder Sahara for ikke så længe siden var vegetationsdækket, og Nordafrika var Romerrigets kornkammer.
    Problemerne kom , da befolkningen startede gedeavl uden bergrænsninger. Vegetationen blev destrueret, og det hele gik op i ørken og sandflugt, fordi der ikke var noget til at holde på nedbøren.
    Det giver opfordringen “Giv en ged” en noget hul klang.

    Jeg mener ikke , at vi bare skal lade stå til, men jeg efterlyser realistiske løsninger, som fjerner problemerne, og ikke kun hjælper nogle få til at overleve i elendighed.
    Det er en god ide, at holde op med at føre krige, men i realiserbarhed rangerer den på linie med medvind på cykelstierne.

  31. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    @ Bjarke Hansen

    Vi er bare nødt til at finde på andet end krige og krige – rigtigt, vi kan ikke ændre på afrikaneres eller andre folk/folkeslags adfærd, hvis de ikke selv vil; men ofte har de ikke mulighederne i form af viden og dermed løsninger til at komme videre – så derfor er
    viden vigtig – og hjælp ti at få afsat korrupte styrer.

    Men – svært da Vesten og andre ikke altid er lige clean her.

    Vi taler i Afrika om millioner af mennesker – og jeg kan da godt se, at overlevelse til elendighed ikke er den bedste løsning; men
    sygdom – også i DK – kan fx give overlevelse til elendighed; men hvem afgør og kan afgøre,
    om den enkelte hellere ville dø end at hage
    sig fast til livet – endog i elendighed ??

    Så havde de nok taget begået selvmord!

    Det er da rigtigt, sådan pragmatisk set, at det kan være mere realistisk at redde mange end få på bekostning af de mange:

    Men – jeg ser også, at der er mange andre sygelige tilstande, som vi ikke kan komme kvit og som føres videre fra generation til generation – og som ’smitter’ via netop adfærd og tilkninger af virkeligheden, opdragelse.

    Vi kan heller ikke ændre Talebanere – dem slår vi så bare ihjel: Men selv i Vesten er der mange forhold, der går igen fra generation til generation, som vi slås med:

    En anden form for smitte – men hvor vi arbejder for at redde folk og ikke slå dem ihjel eller forbyder dem at få børn.

    Men – jeg forstår godt, hvad du siger:

    Men nye løsninger må også have perspektiv/er, visioner, ændret tilgang til problematikkerne.

    Vi har en gen-forskning fx – hvor man uden bluses melder ud om risiko for arv, hvor unge kvinder får foretaget operation til fjernelse af deres bryster: Ingen tænker på miljø og identificeringer i et miljø:

    Det kunne man også kalde ’smitte’, såvel som psykiske tilstande, der føres videre fra generation til generation.

    Og naturligvis skal vi forhindre mennesker i at give smitte videre i forhold til HIV/AIDS –
    men oplysning gør en stor del, hvis den ikke
    bliver forhindret og tiltag (kondomer) forbudt af fx en religion.

    Jeg går ikke ind for, at en virus el hvad nu end HIV/AIDS er for faktorer skal ‘dødsdømme’
    folk – bare fordi de eksisterer en masse i Afrika i forhold til fx Vesten. Her afliver vi ikke folk – men straffer, hvis de bevidst vil
    videreføre/smitte andre, såvel som vi helbreder el i hv f giver og kan give livsforlængende medicin.

    Jeg tror ikke, at afrikanere er dummere end du og jeg, hvis de bliver oplyst!

    Så.. rigtigt visioner, og der må være andet end krige – ellers er vi mennesker godt nok på den, vil jeg mene:

    For – er det blot et spørgsmål om tid, før den
    første A-bombe i dette århundrede/årtusinde smides ? Eller flere kemiske vågen ? Eller
    udbredelse af vira ?

  32. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Med unge kvinder og brystkræft evt. hos familiens andre kvinder, så mener jeg, at ingen tænker på de psykologiske faktorer, fx
    identificering – og ingen ved, om livskvalitet
    er forskellig fra kvinde til kvinde i hver sin
    generation:

    Man går bare sådan ud fra, at risikoen er af en vis størrrelsesorden, individuelt: Og så
    bare ‘yt’ med brysterne. Kvilken tragedie – og
    måske unødvendigt for den enkelte kvinde og
    hendes og hendes partners livskvalitet!!

    Hvis – der er en tilbøjelighed til cancer hos den enkelte kvinde: ‘Finder’ hun så måske en
    anden mulighed i organismen – og ikke brysterne, som ER fjernet – hvor ingen ser en sammenhæng her, eller andet/ander sygdom forstås?

    Med min baggrund, psykologisk – desværre snublende nær!!

    Undskyld dette Mads Kastrup – dette sidste er
    egentlig uden for bloggens emne: Men som sagt
    på en anden blog tidl. – såskal nogen sige dette.

  33. Af Bjarke Hansen

    -

    @Birgit Hviid Lajer

    Oplysning er værdiløs, hvis den ikke førere til adfærdsændringer.

    Desværre kæmper vi mod fordomme og vrangforstillinger, som er forankret i århundreders tradition.

    Jeg anser det for vigtigt, at bruge energien der, hvor det giver bedst resultat, og ikke der hvor det er mest synd for de involverede.

    Derved redder vi flest muligt, og det må være målet, når vi ikke kan redde alle.

    Med hensyn til brystkræft, er det sådan, at kvinder med bestemte genetiske karakteristika, har en signifikant ovedødelighed af brystkræft.
    Det er ikke hele sandheden, men det er den del af sandheden, som vi er sikre på.
    Der vil også være andre faktorer, men her er der evidens.
    At det bare er yt med brysterne, er en grov oversimplificering. Det vil være unødvendigt for nogle kvinder, men vil redde livet for andre vi ved blot ikke hvem.
    Psykologiske problemer kan ofte behandles, mens død ikke kan.

  34. Af Bjarke Hansen

    -

    Selvom dette ikke har noget at gøre med bloggens emne, har det dog bragt os i diskussion af andrevigtige emner.
    Kom ikke her og sig, at Klaus ikke længer kan vække debat!

  35. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Ja, Rifbjerg har altid vakt debat – såvel som han vist i sin tid konkurrerede temmelig meget med Panduro, som jeg er var mere til:

    Rifbjerg (og undskyld Rifbjerg, hvis du læser
    dette!) var mere studentikos og virkede opblæst
    dengang; men det har han vist hørt før.

    Men jeg har nydt hans TV-samtaler (de jeg lige er ramt ind i) med Kim Larsen.

  36. Af Jeroen .

    -

    Bjarke,
    Dine udmeldinger ang. bl.a. Afrika lød umiddelbart hårde, men jeg ser, at du på en mere lomborgsk måde nuancerer og taler for at bruge kræfterne der, hvor de rykker.
    Det er jeg enig i.
    Det er rigtigt at der skal en adfærdsændring til, for at en egentlig og vedvarende effekt indtræffer.

    Området er lidt kompliceret og mudres måske yderligere af, at en af metoderne til adfærdsændring er at vise eksempler på bedre måder at gøre tingene på.
    Jeg har arbejdet et par år med nogle projekter i Afrika og holder derfor af kontinentet samt kender en del mennesker med personlige aktier i kontinentet.
    Det er politisk ukorrekt at sige, men der er altså områder, hvor mange afrikanerne ikke er fuldt på omgangshøjde med danskere. Selvfølgelig er meget af dette kulturelt bestemt, men hvordan forklarer vi at afrikanerne ikke benhårdt arbejder på at reformere, uddanne, kopiere gode eksempler, eksperimentere osv? Desværre er der alt for megen stilstand og kæmpen for egne snævre interesser.
    Jeg er på ingen måde racist.
    Jeg gider ikke diskussionen omkring IQ, da den meget hurtigt generaliserer og putter alle ned i kasser. Jeg har heller ikke set folk bruge den til andet en at sige, at det aldrig bliver bedre? eller lign. trøstesløse meldinger.
    Helt lige som, at grønlænderne på nogle områder er anderledes end os, så er det også sådan med afrikanere.
    Jeg er på ingen måde tilhænger af apartheid, men hvis man kigger på udviklingen fra Rhodesia til vore dages Zimbabwe må man desværre med rette spørge sig selv om folk har det bedst i et rimeligt velordnet land, hvor de udsættes for diskrimination, men dog har arbejde og mad, set i forhold til idag, hvor de i teorien har demokrati, men i praksis et hjemmelavet nepotistisk diktatur, hvor undertrykkelsen er lige så stor. Farven på undertrykkerne er ganske vist skiftet, men samtidig er økonomien fuldstændigt kollapset, volden er større og der hverken er arbejde eller mad.

    Det nytter ikke at give mad. Vi må give uddannelse og værktøjer til selvstændiggørelse.
    Kraften til forbedringen af afrikanernes liv må og skal findes hos afrikanerne. Ellers magter resten af verden det i øvrigt heller ikke.

    Bl.a. virker det som om at mikrolån ydet af f.eks. myc4.com kunne have en fremtid i den retning.

  37. Af Per Diepgen

    -

    Den, der taler for ytringsfrihed, vil snart få brug for censuren. Den, der taler for krig, for freden. Det historieløse samfund vil åbne Mindelunden i Ryvangen for døde Iraq- og Afghanistan-soldater. Med samme hero i tankerne må vi hædre folk af Frikorps Danmark. Alle sendtes ud efter samme parole, og alle døde under samme fane, og de levende kan i dag fejre 150-året for humanisten Hamsun. Endelig er vi måske da alle kommet i samme båd?

  38. Af Arne Hansen

    -

    JØDEN RIFBJERG

    Det har i mange år undret mig at jøder og homoseksuelle i den grad har hyldet de folk der vil slå dem ihjel, og samtidig tilsvinet det parti (DF) der vil redde dem.

    Jo, DF er eneste parti i Danmark der ensidigt støtter Israel og jøderne, samt strammer de love der tillader homoseksuelle at færdes frit på gaderne.

    Rifbjerg taler for sig selv; han er hvad man i gamle dage ville kalde en gedigen landsviger, der konstant lefler for muslimerne, og væmmes ved sit eget danske broderfolk. Fænomenet (sygdommen) kaldes Oikofobi.

    Men vi ser jo de samme tendenser hos Seidenfaden – der vist er halvjøde – en stribe af DR journalister, den navnkundige George Metz, der ikke kan skrive to linier uden at tilsvine DF eller Pia Kjærsgaard. Præcis det samme kan siges om samme Informations homoseksuelle David Rehling.
    Hvorfor gør de det? Det er jo selvdestruktivt!

    Og i øvrigt har muslimerne i Danmark myrdet betydeligt flere uskyldige danskere i Danmark, end krigs-dræbte danske soldater i Afganistan og Irak tilsammen..
    Hvornår skriver Rifbjerg et digt om dette?

  39. Af yuval zioni

    -

    @Arne Hansen

    What are your sources based on?

    Rifbjerg is not a Jew.

    Seidenfaden is not a Jew or a half-Jew.

    Rehling is not a Jew. Whether he is a homo or not is irrelevant in this context.

    Lestat de Lioncourt likes both men and women, do we care?

    Metz is a Jew, but it is difficult to trace in his constant anti-Jewish attitude. Had Metz been Jewish in his mind, he would have behaved with dignity. Metz is mostly concerned about using long words with a high lix number. It makes him feel that he is intelligent. Metz’ opinion about Israel makes him look stupid.

    I agree with you that DF is a loyal supporter of the Jews and Israel.

    kind regards
    yuval zioni

  40. Af peter kocsis

    -

    yuval zioni

    “Metz’ opinion about Israel makes him look stupid.”

    Then many other jews are stupid too…

    “I agree with you that DF is a loyal supporter of the Jews and Israel.”

    no, they are antisemitic,clearly proven when they had invited an Israeli ambassadeur (a selfconfessed torturer), whom they trid to poison by serving israeli wine.
    The rumors tell he survived the attack…

Kommentarer er lukket.