Tak til DR for døds-TV

Af Mads Kastrup 74

Journalistik er et simpelt fag.

Der findes imidlertid mange, der har det som deres brød at komplicere det unødigt. Danmarks Radios programdirektør Mette Bock er én af dem. Jeg har hende faktisk mistænkt for at være havnet i den forkerte branche.

Sent søndag aften døde en 59-årig mand på vor TV-skærm. Den uhelbredeligt syge professor Craig Ewerts drak af egen vilje en speciel aflivningscocktail serveret på en klinik i Schweiz, hvor den slags aktiv dødshjælp er tilladt. En på mange måder rystende oplevelse at bevidne. Store og svære spørgsmål om liv og død lyste op i én, længe efter man havde slukket for fjernsynet.

Denne blogs ærinde er ikke at advokere for aktiv dødshjælp på hverken den schweiziske, den hollandske eller andre måder. Lige som det i øvrigt heller ikke var dokumentarens formål.

Ærindet med bloggen er at forsvare god journalistik, når den er under angreb. Ærindet er at forsvare den canadiske dokumentar “Suicide Tourist”, der fulgte Craig Ewerts ekstremt tæt – ikke bare frem til – men helt ind i udåndingen. Det var dokumentarisme, når det er bedst.

Programdirektør Mette Bock har imidlertid forladt DR’s programetiske udvalg i protest mod dokumentaren. Begrundelsen var, at hun fandt selve selvmordshandlingen “for privat”. Derfor burde den aldrig være vist, mener hun.

En besynderlig udmelding fra en journalistisk chef. Men okay, den slags kan også fejle. Det kan vi alle. Det foruroligende i dette tilfælde er dog den faglige uforstandighed, der ligger til grund for programdirektørens argumentation. Hun er i direkte strid med reglerne for god journalistik.

Journalistik har nogle hovedkriterier:

1. Væsentlighed – historier af samfundsmæssig betydning.

2. Aktualitet – ny viden, synspunkter, indblik eller handling i en sag.

3. Identifikation – jo tættere på modtageren, jo større identifikationsværdi og relevans.

4.  Konflikt – personer, organisationer eller virksomheder i strid.

5. Overraskelse – er det virkelig sandt eller: Hold da op, er det sådan, det hænger sammen?

En passabel historie er, når et af kriterierne er opfyldt. En god, når to eller tre er opfyldt. En ypperlig og fremragende historie er, når alle fem en sjælden gang er opfyldt. Jeg kan ikke se andet, end at alle fem var opfyldt med “Suicide Tourist”.

Den begavede læser vil så her indvende, om ikke de journalistiske kriterier kan opfyldes på en så utilstedelig sensationslysten, følelsespornografisk og helt-igennem-overskridende-alle-privatsfærens-tærskler måde, at man altid skal have et etisk kriterie i baghånden? Et krav om lødighed. Og er dette ikke netop Bocks pointe?

Svaret er jo. Men det gør sig bare ikke gældende her. Vi har et emne, der hedder aktiv dødshjælp. Vi har en hovedperson, der helt tydeligt selv ønsker at fremvise sit tilvalg heraf. Netop med formålet at skabe debat. Og vi har dokumentarisme, der er omhyggelig med kun at registrere og netop ikke orkestrere handlingen med overdreven underliggende fiolspil og hang til grådkvalte øjeblikke.  “Suicide Tourist”er faktisk forbilledlig på dette punkt i sammenligning med mange andre dokumentarer.

I en mail til de andre medlemmer af DR’s programetiske råd skriver Mette Bock som begrundelse for sin journalistiske beslutning:

“I disse år er det en dominerende opfattelse, at journalistisk mod består i viljen at trykke alt, vise alt og sende alt. Jeg deler ikke denne holdning. Jeg mener tværtimod, at det største journalistiske mod består i at prioritere og at foretage begrundede fravalg”.

Dette er ironisk. For Mette Bock har her fuldstændig ret i hvert et ord. Samtidig med at hun åbenbart ikke selv magter at prioritere rigtigt eller vide, hvornår og på hvilken baggrund der skal fravælges.

Tak til DR’s Kenneth Plummer og Lars Grarup for i direktionen at overrule Mette Bock og vise dokumentaren. Er sidstnævnte med en melding om ikke at kunne forsvare den kurs, der er valgt, og samtidig fortsætte som programdirektør i øvrigt ikke nu i strid med sig selv?

Under alle omstændigheder tilhører programdirektørens argumentation en forkyndende moralist. Det er en præsts tale. Og evangelisme hører ikke hjemme i journalistik. Det hører en anden branche til.

Journalistik er et simpelt fag, der viser verden. Helst uden at mene for meget om den. Og da verden nogle gange er foruroligende, er journalistik det også. Så længe faget blot holder sig til sine simple regler samt almindelig redelighed, skal læseren, lytteren og seeren nok selv stå for udlægningen og dermed forkyndelsen.

74 kommentarer RSS

  1. Af Dorte Øbo

    -

    Godt at Mette Bock har forladt det programetiske udvalg i DR når hun har problemer med at DR viser noget så naturligt som et menneske der dør. DR skal ikke være med til at fremmedgøre mennesker for det faktum at en dag er det slut. Det var et fint og sobert program. Tak for det.

    Måske trænger programetisk udvalg i DR til en etisk oprydning. Der sidder forhåbentlig ikke flere i rådet der mener at død skal tabuiseres og censureres i landsdækkende TV.

  2. Af Dorte Øbo

    -

    “I disse år er det en dominerende opfattelse, at journalistisk mod består i viljen at trykke alt, vise alt og sende alt. Jeg deler ikke denne holdning. Jeg mener tværtimod, at det største journalistiske mod består i at prioritere og at foretage begrundede fravalg”.

    Citat af Mette Bock.

    DR skal selvfølgelig ikke selv afgøre alt hvad der skal sendes ud til befolkningen som er dem der betaler for DR. Befolkningen er ikke og skal ikke behandles som en flok umælende får. Mere demokrati i DR ønskes. Mere inddragelse af borgeres skøn og holdninger i DR’s virke ønskes.

  3. Af Flora Danica

    -

    Ak–hvor trist at se at undeholdningsbranchen
    har gjort folk kyniske.
    Mette Bocks handling er modig,anstændig og en
    cadeau til journaliststanden.

  4. Af Flora Danica

    -

    Ser nu at Anne Marie er fair,Carsten ligeledes Og tak til Sven, som ikke bør lade sit første indlæg være det sidste,eftersom consensus ikke
    vækker nogen.

    Mads Kastrup
    Deres svar til en tidligere ansat i DR–Kim
    forekommer lidt fidel–så giv dog den erfarne mand ret ,garniture.
    By the way–vil De vide hvor Deres kollega her har modtaget pris for ærlig jounalistik ?

  5. Af Flora Danica

    -

    ordhop–UDEN garniture. Sorry.

  6. Af holger

    -

    Kære Mads Kastrup

    Du skriver:

    “Jeg anede ikke noget om, at der gennemføres dødshjælp “i parkerede biler på rastepladser udenfor Zurich, hvorefter en lokal bedemand kontaktes på telefon, så han kan rydde op efter Dignitas”.

    Det har der ellers været en hel del artikler om på tysk presse gennem de sidste 3-5 år, fx Spiegel. Bare søg på Dignitas på tysk.

    Men hvorfor dog afholde sig fra at skrive om noget, man ikke ‘anede’ noget om? (ironi)

    Det er ok ikke at kunne læse tysk, men så kunne du måske have bedt om hjælp? Det hedder vel også journalistisk reseach?

    For en ordens skyld: Jeg går ind for aktiv dødshjælp.

    Jeg finder det bare ikke i orden at vise det på TV.

    Men jeg opgiver her. Vi bliver ikke enige, og heldigvis behøver jeg ikke se sådan nogle programmer.

    Jeg behøver blot at betale den påtvungne medielicens til DR…..Og så i øvrigt at lade være med at se skodprogrammer.

    I øvrigt troede jeg (måske naivt), at en avis’ leder var udtryk for avisens holdning.
    Men dér blev jeg så klogere.

    mvh Holger

  7. Af Barney

    -

    Selvfølgelig er Mette Bock havnet i den forkerte branche. Det kan mange journalister skrive under på. Nemlig de fleste af dem, hun var chefredaktør for på JydskeVestkysten.
    Den store gåde er, hvordan DR kunne finde på at ansætte hende som programdirektør. Det er jo som at sætte ræven til at vogte gæs….

  8. Af FLI

    -

    Jeg så kun sidste del af bemeldte udsendelse, men det er nok det stærkeste og mest vedkommende jeg nogensinde har set på dansk tv.

    Der var utrolig stor værdighed omkring hele situationen, og man må beundre det mod og den realisme, som professoren og hans kone havde.
    Udsendelsen var ikke dramatiseret, men beskrev virkeligheden, i al sin enkelthed. En mand i en hjerteskærende ulykkelig omstændighed, som vi alle og enhver kan ende i en dag.

    Debatten drejer sig vel ikke, i første omgang, om man er imod eller for aktiv dødshjælp, men om DR burde have vist denne udsendelse? Jeg mener helt klart ja! De medvirkende deltog på af egen fri vilje og det var ikke for at blive kendte, eller af andre egoistiske årsager; for at chokere eller underholde …. som 99% af alle andre TV programmer på danske kanaler. De deltog for at skabe debat .. og det er jo lykkes … Så alle der er her på debatten og som har set og nu kommenterer udsendelsen, kan vel kun være enig at udsendelsen har tjent sit formål?? Så blandt andet derfor var det rigtigt at vise den! Så enkelt er det – så hvorfor gøre det så forbandet svært?

  9. Af Ann Olga Nyhm

    -

    Måske, de sku’ la’ være med at sende billederne næste gang – bare lyden?

    Aaaaarrrrggghhhh!

  10. Af P Møller

    -

    Den canadiske dokumentar var af høj kvalitet og belyste et væsentligt problem for vor tids moderne befolkning, som tror at de kan leve evigt, ungt, lykkeligt, smukt, problemfrit og smertefrit.

    Jeg var dybt berørt af Craig Ewerts beslutning om selv at bestemme sit livs afslutning – måske fordi jeg selv har mistet min mangeårige hustru efter en voldsom og smertefuld sygdom, og fordi jeg trods mine kun 60 år har set venner, bekendte og kolleger dø i utide.

    Derfor en opfordring til DR om mere væsentlighed og mindre pop og pjat i jeres programflade.

  11. Af JTK

    -

    Kan man som syg person manipuleres til aktiv dødshjælp?

  12. Af Flora Danica

    -

    P.Møller
    —som var tilfreds med dødsudsendelsen ,skriver
    at have set venner,bekendte og kollegaer dø i utide. Hvordan set dø–menes der tilstedeværelse ved dødslejer eller erfaring om dødsfald via telefon ?
    En ting er jo at sidde hjemme og bedømme noget
    helt privat–og så selv have modet og lysten til
    at stå ved venners dødsleje og holde dem i hånden –!

    Vi kan hurtigt blive enige om at der er for meget “tygget mad” i TV,men hvor mange ønsker
    seriøsitet når det kommer til stykket ?
    DR går efter laveste fællesnævner.

    Dødsudsendelsen er endt som ligegyldig popunderholdning,billigt gys i sofaen hjemme,
    fjernt fra det virkelige liv.

  13. Af Flora Danica

    -

    BARNEY
    Af personlig erfaring med Jydske Vestkysten under Mette Bocks direktion kan herfra ikke siges andet end godt.
    Damen står for stil,værdighed,ærlighed og klasse.

  14. Af Majken B. Larsen

    -

    Flora.

    Hvor i alverden har du dine oplysninger fra?
    Du der selv sætter så stor pris på dokumentation, må da mindst sidde inde med selvsamme i dette tilfælde.

    Lad os få det frem i lyset, hvorfra har du dine oplysninger om at:

    “Dødsudsendelsen er endt som ligegyldig popunderholdning,billigt gys i sofaen hjemme,
    fjernt fra det virkelige liv.”

  15. Af Aktivisten

    -

    Jeg mener, at det at opholde sig i Danmark i februar falder ind under “aktiv dødshjælp”. Vejrudsigten må derfor forbydes i denne måned.

  16. Af Flora Danica

    -

    Majken B.Larsen
    Det forekommer som blander De oplysninger sammen med formodninger og antagelser.

    Sætningen–om at dødsudsendelsen ender som ligegyldig popunderholdning og billigt gys i sofaen hjemme –vedholdes.

    For hvad andet end i morgen glemt underholdning
    har det og vil det føre til ?
    Større empati med folk som ligger alene på
    hospitaler herhjemme og venter på at dø?

    Eller vil den resultere i genoptagelse af vågekonebegrebet. Næppe. Udsendelsen glemmes
    hurtigt til fordel for næste levende billede.

    Den var privat og ikke egnet til offentliggørelse–og hvor mange tjente på den..
    Der kommer måske tilmed en bogudgivelse med
    billeder derfra–og hvad så. Ren underholdning.
    Og skridt til i forvejen mere kynisme.

  17. Af Realisten

    -

    Jeg synes, at vedkommende, der lod sig dø foran de rullende TV-kameraer, skulle lade sig udstoppe med plastic og lade sig udstille i Tivoli. Alt andet er halvhjertet.

  18. Af Flora Danica

    -

    Realisten—selv blandt dyb alvor kan humor dukke op.2-0 til Realisten og tak !

  19. Af Majken B. Larsen

    -

    Flora.

    Ja der kan man (jeg) bare se, det fremgik desværre ikke i min optik, at der var tale om en (din) formodning.

    Hvad er i øvrigt dine kriterier, ud fra hvilke hændelser og kriterier drager din formodning?

  20. Af Flora Danica

    -

    Majken B.Larsen
    Formodninger drages her i dette tilfælde–udfra almindelig sund bondefornuft.

  21. Af Christian Greve

    -

    Lad os kalde det ligegyldig popunderholdning. Det er fint med mig.

    Men dermed ikke ensbetydende med at det ikke var egnet til offentliggørelse. Tværtimod.

    Det er nemlig nedbrydelsen af grænsen mellem det private og offentlige rum, som i det sidste årti har fremhersket. Goffman kaldte det back- og on-stage. Eksemplet er tjeneren som er på arbejde inde i restauranten, og går ud bagved. To forskellige dimensioner, to forskellige adfærd. Disse grænser er for længst blevet brudt. Derfor vandt Robinson, Paradise Hotel og alle de andre reality shows ind hos en større skare af befolkningen. Et mere finkulturelt eksempel er Vild Med Dans. Hvis du ynder at se nogen af ovenstående er du allerede selv et skridt på vejen. Hvor vidt du ønsker at gå gennem hele døren kommer nok en dag, men lad for guds skyld være med at prædike yderligere om det.

    For ja, det er kynisk, og det er underholdning; og samtidig med det er det kommercielt, og der er nok personer som tjener penge på det.

    Lev med det.

  22. Af jenni

    -

    Orv, Mads Kastrup.
    Jeg ser, at du er genopstaaet efter 4 maaneders tavshed.

  23. Af jenni

    -

    72 kommentarer
    holger
    16. december 2008 kl. 00:36

    Jeg 100 % enig med dig.

  24. Af jenni

    -

    Katrup:
    “Det kan også være rigtigt, at Bock finder det fortvivlende at være etisk formand i DR og blive underkendt af sine foresatte. Det er imidlertid ikke det, hun har meldt ud.”

    @kastrup
    Hvem kan være hendes FORESATTE, hvis hun er FORMAND?

Kommentarer er lukket.