Afbrudt samleje

Af Mads Kastrup 66

Samlejet er interessant. Knæler hannen er lille. Hunnen er stor. Nærmest som et menneske, der ligger under en HT-bus. Hunnen æder hannen under samlejet. Knækker ham midt over. River hovedet af ham, whatever, hun æder ham i hvert fald.

SSFR-regeringen er knæler hannen. Vælgerne er knæler hunnen. Først går hannen prøvende rundt om hunnen. Hunnen vælger hannen. Parringen går i gang. Det uundgåelige venter.

Knælere har imidlertid ingen følelser. De har ikke hjerne til at være irrationelle. Det har vælgere. Man kan endda spørge om et flertal af danske vælgere er følelseslabile? Ikke mindst oven på en analyse af folketingsvalget i 2011. I en ny bog, “Danskerne og ligheden”, af forskerne Jørgen Goul Andersen, Kasper Møller Hansen og Rune Stubager er 2.000 danskere blevet udspurgt om dansk politik i almindelighed og valget i særdeleshed. Ikke mindst om holdninger til økonomisk omfordeling og lighed.

Og danskerne vil have lighed. Mere end dobbelt så mange danskere vil eksempelvis hellere have “bedre velfærd” end “lavere skat” (64 mod 30 procent). Langt flere er for “hårdere beskatning af høje indkomster” end imod (45 mod 32 procent). Danskerne vil have udligning af rig og fattig.

Det får en af forskerne bag undersøgelsen, lektor Rune Stubager fra Aarhus Universitet, til at sige til Information: »Når det kommer til omfordeling og lighed, formår Socialdemokraterne ikke at tale til en ret udbredt opfattelse i befolkningen. Og det er sandsynligvis en del af forklaringen på de problemer, partiet har i forhold til vælgerne i øjeblikket.«

Som alle i dag ved, har SSFR-regeringen dog ikke tænkt sig at omfordele mere fra rig til fattig, end den danske velfærdsmodel i forvejen gør. Her betaler de 20 procent højeste indtægter omkring halvdelen af alle landets personskatter. Regeringen vil snarere den modsatte vej. Hvilket får en anden af undersøgelsens forfattere, professor Jørgen Goul Andersen, til at kalde det »en temmelig selvmordsagtig kurs at skære i sociale ydelser for at finansiere skattelettelser«. Regeringen har således, ifølge professoren, ikke vist det “mindste tegn på at være bange for deres vælgere.” Hvilket, ifølge ham, har været ”uhensigtsmæssig”, hvis man gerne ville holde på vælgerne fra valget.

Læg mærke til ligheden mellem knæler hannen og regeringen. Knæler hannen er heller ikke bange. Viser ikke det “mindste tegn”. Hunnen kan virke nok så truende. Forskere kan ligeledes holde et forstørrelsesglas op foran de ubetvingelige opinionsmålinger. Regeringen lades kold.

SSFR-regeringen skal naturligvis hyldes. Fremhæves for sit mod og sin vilje til at gøre, hvad der er nødvendigt og ikke, hvad der er populært. Hvilket ironisk nok er det modsatte af, hvad den borgerlige regering gjorde i 00′erne. SSFR-regeringen bør prises for sin vilje til at insistere på at indlede et opgør med lighedsdogmet. Såvel som roses for at påbegynde en demontering af illusionen om, at alle offentlige tilskud, hver eneste velfærdsydelse og al omsorg for hver eneste borger ikke kan udvides i det uendelige. Borgerlige politikere har kun talt om det i de foregående ti år. SSFR gør faktisk noget ved det. Og først nu synes borgerliger stemmer at turde mere end foredrage partituret, men også stemme i.

Men hvor er rationalet blandt danske vælgere? Det ville være mere interessant, hvis samfundsforskerne befattede sig hermed. I stedet for at genindsamle for længst kortlagt viden om den danske befolknings evige krav om offentlig forsyningsvarme i gulvet selv i udekøkkener. Et markant flertal af vælgere undsiger således regeringen, fordi regeringen ikke gør mere for ligheden. Samtidig har alle meningsmålinger fortalt det samme siden valget i september 2011. Vælgerne går ikke til Enhedslisten i samlet ligheds- og protestoptog. De går til blå blok. Som lige nu har et markant flertal at danne regering på, hvis der var valg i morgen. Meldingen fra blå blok – i det omfang Venstre er vågen, Konservative ikke er beskæftiget andet steds, og ingen af dem flæber i frustration over at se ”de andre” være langt bedre til at realisere sin politik – er imidlertid, at blå blok vil foretage sig det samme som rød blok gør nu. Her ønsker man også at gøre op med lighedsdogmet i Danmark. At “skære i sociale ydelser for at finansiere skattelettelser«.

Så hvad forestiller et flertal af danske vælgere sig efterhånden?

Når en knæler hun æder sin udvalgte mage, er der ingen følelser, ingen fortrydelse over hans præstation, ingen forurettelse eller affekt forbundet med det. Der er kort sagt ingen dom. Formålet er  klart og rationelt. Hermed sikrer hannen en større sandsynlighed for at få sine gener ført videre ved ikke bare at give sæd, men også næring til formålet. Lige netop nu er vi tilsyneladende nået til det punkt i den politiske dagsorden, hvor parringen mellem SSFR-regeringen og deres vælgere fra 2011 er i gang. Vælgerne er ved at indstille sig på at flå hovedet af sin udkårne. Regeringen er  styret af drift mod at være reproduktiv og skabende i forhold til nyt liv og en kommende generation. Vælgerne føler sig imidlertid snydt. Af den såkaldte “løftebruds-regering.”

Vælgerne føler. Hele tiden, altid, meget. Hvilket synes at være problemet. De besidder ikke knælerens rationale. De river ikke hovedet af deres udvalgte for at fremme den udvalgtes gener. De gør det for at stoppe dem. De er labile. Slår man betydningen af ordet “labil” op i Den Danske Ordbog lyder eksemplet på at forklare ordet: “…den danske befolkning er en særdeles labil størrelse, der stemmer som vinden blæser”.

66 kommentarer RSS

  1. Af Flemming Schandorff

    -

    Man kan i det store og hele kun væree enig med analysen.
    Først troede jeg, at det kun var den radikale del af regeringen, der udtrykte elitær, arrogant, intolerante, rabiat associal egoisme og var reaktionær, men det viser sig jo, at socialdemokraterne er kommet på samme hold.
    Det bliver interessant at følge, hvor længe enhedslisten vil støtte en sådan regering.
    Monb det bliver Thulesen Dahl, der skal være statsminister efter næste valg. Alt tyder på det.

  2. Af carsten Lindorf

    -

    Jeg mangler et blik på alle dem som er udenfor arbejdsmarkedet alle 900.000 . Særlig med blik på den sociale arv. I Holland har man beskæftiget alle på diverse ordninger. Naturligvis skal dem der kan opretholde sin eksistens ved egen kraft have mest at have sagt. Men det ser for mig ud som at grenen dansken sidder på saves over af dansken selv.

  3. Af Ole Skovgaard

    -

    @Carsten Hansen, Gud er det mennesker ? Jeg troede de var skrøbelige porcelænsfigurer.

    Og hvad med dem med skiltene med de min 30 mm høje typer foran og bag på der hopper rundt rundt på tungen for at få samfundet til at hænge sammen er det ikke osse mennesker ?

    Men det er klart man behandler mennesker bedst ved at give dem deres månedlige “Fix” på 15000-17000 dask i hånden + muligheder for forbedringer i budgettet med boligsikring, tilskud osv… så ender som levende bedøvede på perronen.

    Lidt ligesom på hospitalet døende patienter får bare et yderlige skud morfin, så hører man ikke mere fra dem. De døser stille hen.

    Hvad er bedst for disse mennesker ?

    Hvilken medicin skal de have ?

    Det trænger vi i aller højeste grad til en debat om et det her samfund.

  4. Af B Korsgaard

    -

    Nu skal man så igen lægge øren til en statistik, der er skabt til at forarge, frem for at oplyse. Nemlig statistikken om de 2,2 mio på offentlig forsørgelse. For det første kan det ikke komme som nogen overraskelse at de ca 1,4 mio er pensionister, det har enhver regering i den tid Dronningen har siddet på tronen, været vidende om, ville ske, alene på grund af befolkningssammensætningen. Demografien i landet.
    Når man så sammenligner med 1970, altså før både bistandslov og faste regler om SU var vedtaget, så skriger det jo til himlen om spin skabt til at forarge, og skubbe yderligere til den folkestemning, der vil afskaffe velfærdsgoderne, altså bortset fra de goder de selv nyder godt af. Dem hører vi nemlig aldrig om, burde sløjfes.
    Af de resterende 772.000 i den arbejdsduelige alder, er der en stor gruppe, som man IGEN forbigår i tavshed, i kravet om politisk korrekthed fra en radikal minister. Og det er, at siden 1970, er der i Danmark lukket et hav af flygtninge og indvandre ind i landet, der med deres efterkommere, nu udgør ca. 600.000. Altså over 10 % af befolkningen. Men sagen er at ca 40 % af disse, i den arbejdsduelige alder er på offentlig forsørgelse. Altså ca 240.000. Og for nogle af landegrupperne udgør den helt op til 70-80 %, der er på offentlig forsørgelse. Tilbage er så ca. 500.000 danskere i den arbejdsduelige alder, altså langt under 10 % af befolkningen, der er på offentlig forsørgelse. Heraf er pt. ca 185.000 ledige – både dagpenge- og kontanthjælp incl. match grp. 1,2 og 3.
    Men som det danske system har udartet sig, så skal vi bruge ca 7200 offentlige ansatte i jobcentre til at servicere love og regler, altså 1 medarbejder pr ca 25 ledige. Det cirkus koster årligt 5,6 mia. kr. at opretholde. Men det nævner man ikke højt, af hensyn til sine kernevælgere i disse vellønnede stillinger, der jo ville risikere ledighed hvis man gjorde op med det rigide system.
    Dertil har vi alle de studerende SU-modtagere, som med de seneste års kraftig udvidet studiepladser udgør et ikke uvæsentlig antal personer på overførsel. Og resten er så etniske danskere på førtidspension, sygedagpenge og anden hjælp. Så når tallene deles op, og anskueliggøre virkeligheden, kan man debattere derudfra, på et reelt grundlag, fremfor at blive mødt med den konstante spin skabt til at forarge. For det er jo hele formålet med disse tal, der kommer nu og da. At forarge Hr. og Fru Danmark, der er i beskæftigelse, og som så serveres disse tal hjemme ved kakkelbordet over aftenkaffen. Men hele sandhendn fortæller man bare ikke. Kun overskriften, for den skal forarge, og støtte kravet om at gøre de fattige fattigere, mens alle andre, kan fortsætte med at fede sig i sine overførselsindkomster, uanset om det hedder rentefradrag, pensionsfradrag i topskat, eller afskaffelse af mellemskat, og hvad med fastfrysningen af ejendomsværdiskatten nu på 11 år, der har drænet statskassen for mindst 35 mia kr.
    Men konstant udsættes vi for spin, for at forarge folk. hvadenten det er carina – hvor enhver med en smule kendskab til systemet, ved det skyldes børn, og ikke ledighedsydelser/kontanthjælp, der gør at hun og andre enlige mødre modtager så meget, og derfor ikke vil tjene på at arbejde. Men det tier regeringen også med. De er jo selv kvinder i ledelsen.

    Men det er jo også interessant at vi taler så meget om arbejdsløshed, eftersom, ledigheden i DK – lige bortset fra årene 2006-2008, er væsentlig lavere, end den har været de sidste 30 år. Men det fortæller man heller ikke danskerne i parcelhuskvarteret. For så forarger det jo ikke.
    Men at tale om at kontanthjælpssatsen er for høj, pt. 10.335 kr. for voksne uden børn, før skat, er jo paradoksalt. Var der noget man skulle se på, hvis det handlede om overførselsindkomst var det måske dagpengesatsen på de godt 17.000 kr /mdr. og de regler der forringer dagpengene hvis man netop påtager sig et lavtlønsarbejde. Så man risikerer at få en endnu lavere dagpengesats ved ny ledighed.

    Samtidig skal vi lægge yderligere ryg til mere spin, denne gang fra arbejdsgiversiden, der flot påstår at der er så mange ledige job. Fint nok, men hvor er de job så henne ? Kom frem med dem alle sammen, herunder en beskrivelse af kvalifikationskravene, lønningerne, og hvor i landet de er, og hvilke virksomheder der mangler. I stedet for at henvise til en enkelt arbejdsgiver, der iøvrigt er tro partimedlem, og udbetaler sulteløn for et arbejde, så man ikke engang kan tjene til en bil for at komme på arbejde.

    Sagen er at vi konstant er ofrer for spin, fra alle sider. Spin, uden at sandheden og hele sandheden fortælles. For sandhed og spin hører ikke sammen. For sæt nu at sandheden var mere kompleks end det “spinnerne” vil have folket til at tro. For sæt nu at folket med sandheden i hånden fik en anden opfattelse, end “spinnerne” vil opnå ? Og folket dermed en gang for alle gjorde op med alt det politiske spin – ved at smide de folkevalgte embedsmænd ud – det erhvervspolitiske spin, ved at stille krav om bonus, bedre aftrædelsesordninger, og bedre jobsikkerhed, når nu lederne både gafler lønstigninger på 17 % til sige fra år til år, modtager enorme aftrædelsesordninger, på trods af de var inkompetente, og statens spin, der blotlage et uhyrligt offentligt inkompetent monster, der er parat til at sluge enhver krone, der kunne opkræves via salamimetoden. Eksempelvis som med jobcentrenes udgifter. Og hvad med de massive administrationsomkostninger der i dag er mere en regel end undtagelse, i både stat, regioner og kommuner ? Som en anden skrev, kunne man snildt reducere den offentlige – men også den private – administration og den vej rundt, både nedsætte det offentlige udgiftsniveau, reducere virksomhedernes udgiftsniveau, og styrke sin konkurrenceevne. Den afgøres nemlig ikke alene ved at betale kassedamen 10 kr mindre i løn, når man samtidig har et hav af halv og hel ledere, der samtidig rager til sig i en langt større grad.
    Men den virkelighed fortæller man ikke folket. For sæt nu folket krævede ændringer. Så kunne politikere og andet godtfolk jo ikke sidde, og lovgive for alle andre end dem selv, højere pensionsalder for folket, men ikke for dem selv. Lavere løn til folket, men ikke til dem selv – tværtimod – og så fremdeles.
    I bund og grund handler det blot om at man er i fuld gang med at give folket brød og skuespil, for at passificere folket, alt imens man selv sidder og skummer fløden.
    så lad os kræve sandheden og HELE sandheden, hver gang nogen åbner munden. Der må da for fandn være en enkelt journalist tilbage med sin integritet i behold, der tør udfordre alt det spin, og bringe virkeligheden og sandheden tilbage til folket.

  5. Af Torben Knudsen

    -

    Morsomt at overskriften på debatindlægget er blevet ændret af tante Lisbeth-men helt fint

  6. Af Ole Skovgaard

    -

    @Korsgaard interessant indlæg, men det er altså forkert at der er 1,4 mill pensionister der er kun 1,1 mill. Så er det muligt at man kan lande på 1,4 mill hvis man tæller revl og krat med (førtids pensionister revalidering osv.) Det skal jeg ikke kunne sige.

    Jeg syntes dit indlæg er interessant og fint nok lad os da få sandheden på bordet. Det jeg bare bange for er når politikerne fremlægger løsninger så bliver mantraet ydelserne (pension, bistand, dagpenge osv) skal der ikke pilles ved de skal fortsat være høje derimod skal der stilles krav til alle (Ret og pligt) og eks kontant hjælps modtagere udstyreres med en kost. osv osv osv.

    Alt sammen meget godt med løser altså ikke problemet. og det gør det ikke af følgende grunde.

    1. Ydelserne er så høje, at lav løns jobs ikke er interessante.

    2. Stilles der krav og sættes folk i arbejde vil det uanset hvor fantasifuld man er alligevel i en del tilfælde blive unfair konkurrence overfor det Erhvervs liv i Service sektoren der hopper rundt på tungen i forvejen for at overleve.

    3. Det vil kræve yderligere offentligt ansatte til at kontrollere om disse modtagere osse yder det der kræves. (yderligere Bureaukrati) og det er vel ikke det vi har brug. Da jeg desværre vil formode at motivationen for en dels ved kommende vil være lav.(Før fik man bare pengene hvorfor så yde en indsats ?)

    Der er altså ingen vej uden om den eneste løsning ydelsernes størrelse mod ned så folk igen bliver motiveret for lavt løns jobs, samtidig med at samspillet på arbejds markedet så igen vil blive sundt og der vil så igen blive skabt jobs (osse lavt løns service jobs) igen i Danmark.

    Vælger man modellen med fastholdelse af høje ydelser kombineret med krav er det en enkelt billet imod katastrofen inden for en 5-10 år. Da dette vil yderligere forværrede forhold for det erhvervs liv der dog er tilbage.

  7. Af B Korsgaard

    -

    @ Skovgaard

    Jamen det er ikke holdbart udelukkende at se på lavere offentlige ydelser, og tro at det løser alle problemer. Tværtimod vil det sikkert skabe mindst lige så mange problemer med “working poor” som det løser mht beskæftigelsen.
    Problemet er jo at vi i DK er fyldt med paradokser.
    Ser vi på beskæftigelsen, kunne vi jo eks. se på hvormange job der besættes af studerende, der samtidig modtager SU, og som er medvirkende til at holde fuldtidsbeskæftigede ude af arbejdsmarkedet.
    Hvor mange fuldtidsstillinger mon ikke Dansk Supermarked besætter via studerende på lempeligere arbejdstidsvilkår – MEN IKKE LAVERE LØN END DEN OVERENSKOMSTMÆSSIGE – jobs der kunne besættes af en ledig.
    Men nu vil man jo spare på SU’en, og så er spørgsmålet jo oplagt, hvor mange flere studerende vil arbejde endnu mere ? Og får det konsekvenser for ledigheden, med et stigende antal fuldtidsledige ?
    Ser vi på leveomkostningerne i DK, så må vi heller ikke glemme, at der altså er en grænse for hvor lav en løn/indkomst, man kan nøjes med, for at dække blot de faste udgifter til husleje, el, vand og varme, med de stigende skatter og afgifter. Men det tænker man nok ikke på, hvis man selv har sit på det tørre.
    Og jeg vil til enhver tid kæmpe mod et samfund, hvor den eneste måde folk kan klare sig, selv med et lavtlønsjob, er ved at bo og leve som rumæniere og polakker, der klumper sig sammen 3-4-5 personer i en 1-2 vær. lejl.
    En helt anden ting, er at antal job til de lave lønninger, er relativ få, i forhold tilsærdeles vellønnede funktionærjobs, både i det private og det offentlige. Seneste opgørelse viste jo at kun ca. 10 % af de danske beskæftigede arbejder i disse lavtlønsjob. Men hvad så med de resterende 90 %. Mon det ikke nærmere var der man burde sætte ind ? Er det mon ikke lønningerne for den brede befolkning, funktionær, halv og mellem ledere, offentlig ansatte administratorere, der er for høj? Disse lønninger påvirker jo både det offentlige udgiftsniveau og private virksomheders udgiftsniveau. Som ikke kun defineres ved timelønnen til de lavtlønnede produktionsmedarbejdere.
    Og vi skal altså heller ikke glemme, at det generelle prisniveau fastlægges efter hvad den brede middelklasse kan og vil betale for en vare. Det er jo med til at fordyre leveomkostningerne for de lavestlønnede.
    Og jeg mener fortsat at hele debatten om kontanthjælpssatsen er forfejlet. Når virkeligheden er at en enlig modtager af kontanthjælp modtager brutto 10.335 kr / mdr, og en forsørger modtager ca. 13.700 kr / mdr. Sammenholdt med en dagpengemodtager på maksimal dagpenge, der modtager godt 17.000 kr / mdr.

    Men det er altså de færreste, der kan nøjes med at bruge 5000 kr / mdr. på husleje, el vand og varme. Måske lige bortset fra boligejere, med afdragsfrie lån, og fortsat lav fastfrosset ejendomsværdiskat.

    Men når alene de første 60.000 kr netto, går til bolig og de faste udgifter – incl. et hav af skatter og afgifter – hvad så med behovet for et rådighedsbeløb ? Hvor lidt kan folk leve for, hvis de skal betale licens, forsikringer, tandlæge, transport, tlf. internet – er ikke en luksus eftersom det offentlige jo kræver mere og mere netorienteret selvbetjening.Hvad med tøj, sko etc. ? Og hvad med mad ?
    Så hvor lidt kan en dansker klare sig for ? Det er jo reelt det interessante at forholde sig til. Ikke om en ydelser er for høj eller lav. For den skal sættes i forhold til leveomkostningerne.Og som sagt, når den brede funktionærbefolkning har en indkomst der er væsentlig større end lavtlønnede, sættes prisniveauet efter deres købekraft. Ikke efter købekraften hos de lavtlønnede. Det forringer jo de lavtlønnedes udbytte af rådighedsbeløbet væsentligt. Det skal man ikke glemme.

  8. Af Jens Hansen

    -

    B Korsgaard.
    Dine tal passer ligeså godt, som det øvrige vrøvl du disker op med, check dine fatcs, inden du lukker bøtten op.

  9. Af Ole Skovgaard

    -

    @Korsgaard, Jeg vil give dig ret i at leveomkostningerne er enormt høje i Danmark det er et faktum. Men det er det blandt andet fordi, at “alle” har råd til at spise bøf hver aften, populært sagt.

    Der hvor jeg bare ikke er enig med dig, det er i de tal du nævner med kontanthjælp/ enlig eller ikke osv. for tal er tal. Og jeg vil gerne forsøge at vise hvad jeg mener med følgende eksempel.

    Hvis jeg nu valgte at opgive min tilværelse som selvstændig i service branchen i Danmark, hvor jeg ind imellem ikke ved om jeg har penge til at betale regningerne til den næste første og sagde nu er det nok jeg har det dårligt jeg er syg, Jeg er dåååårlig…. Nedbrudt post traumatisk stress syndron (Og jeg må da helt sikkert være Psykisk syg at jeg gider at blive ved at debattere for sund fornuft i dette land) ja så ville min husleje ikke mere være 5000 kr men 5000 – 3000 kr i bolig sikring = 2000 kr osv osv osv osv osv osv osv …….. Der kommer altid en sporvogn og et tilskud til…..

    Derfor kan man ikke sammenligne tal som du gør, det er bare Vrøvl beklager at måtte sige det.

    Men jeg er enig med dig i at der alt for mange bureaukrater og funktioner der får alt for meget i løn og har alt for gode pensions ordninger. Og der behøver du ikke at længere end til de 179 fjolser som vi genvælger år efter år, DET ER HELT TIL HEST det der foregår.

  10. Af Ole Skovgaard

    -

    Og i øvrigt kan jeg kende dig fra debatten på Lars Nielsens Nedlagte bolig blog på JP. Og da bolig udgifterne stadig ligger dig meget på sinde, vil jeg vove den påstand, at alt det bolig sikrings ævl er med til at presse bolig udgifterne og huslejerne en vej op og atter indtil de rammer månen sammen med professor Tournesol og de danske bolig ejere.

    Har ikke tal på de gange jeg har hørt bemærkningen: jamen huslejen er 8000 men så er der boligsikring og så er den 5000 kr. Herligt vi hhar råd til det hele og det er den “Grisesti” vi har valgt at følge i dette land, Planøkonomi A/S. PUMP IT UP; BABY AND KEEP IT UP, Meget a pro po til overskriften på denne blog.

  11. Af Søren Thure

    -

    “Knæler hannen er lille” ??? Det var så langt jeg nåede. Sætningen giver ingen mening sproglig.
    Jeg gider simpelt hen ikke spilde læse tid på for fattere, som ikke kan lade være med at skille sammen satte ord ad. Jeg kan forstå, at hjælpe løse teen age bloggere ikke ved bedre. Men Mads K!? Trist.

  12. Af B Korsgaard

    -

    @ Jens Hansen
    Når du ikke kan komme med andet end mine tal er pladder, uden at påvise en eneste fejl i tallene, kan du bare ikke tages seriøst. Og jeg kan blot konkludere, at du lever i din egen lille naive verden.

    @ Skovgaard

    Beklager, men du kan tale herfra til dommedag, men virkeligheden og betydningen af div. tillæg eller ej, fradrag eller ej osv. har enddog stor betydning for den enkeltes økonomi. Og derfor bliver man bare nødt til at inddrage enhver faktor, sålænge de eksisterer.
    Og når en enlig pensionist får 3.500 kr i boligstøtte til en boligforeningslejlighed til 5.000 kr i leje, ja så er dennes leje jo 1.500 kr. Uanset hvordan du end vrider dig. Mens en lavtlønnet lønmodtager eller en enlig kontanthjælpsmodtager vil få intet eller væsentlig mindre i boligstøtte, og derfor har en højere husleje. ikke sandt ?
    det er jo ikke alle danskere der bor i ejerbolig, med afdragsfrie flexlån, hvor de samtidig kan trække renter og bidrag fra.
    Så vi bliver altså nødt til at forholde os til realiteterne, selv om nogen ikke bryder sig om det, da det slår tilbage til en selv. Men det eneste reelle billede får vi jo kun ved at inddrage alle faktorere, herunder de nævnte direkte og inddirekte tilskud. Og så se på resultatet.Ellers kan man ikke diskutere, hvis det kun er den halve sandhed man gider bruge, altså den der lige passer ind i ens eget kram. Og så er vi jo ikke en tøddel bedre end politikerne.

  13. Af Ole Skovgaard

    -

    @Korsgaard, vi er ikke uenige, det var præcis det jeg prøvede på at forklare dig med mit eksempel. Vi har skabt et samfund hvor det for store grupper ikke kan betale sig at arbejde. Desværre. Og som stadig kun hænger sammen med det yderste af neglene af eks 40000 øst europæere som er i landet for at bestride de job som vi ikke selv vil have.

  14. Af Jens Hansen

    -

    B Korsgaard. Hvem der er naiv eller blot ganske almindelig enfoldig kan nok diskuteres.

    Skal Danmark overleve skal det såkaldte ’velfærdssamfund’ beskæres meget kraftigt – en nedlæggelse ville nok være bedre.
    Ifølge OECD, så står Danmark til den 3. laveste økonomiske vækst frem mod 2030 ud af 34 OECD-lande. Det kan der ændres på via blandt andet store arbejdsmarkedsreformer, der flytter mange tusinde personer fra overførselsindkomster til beskæftigelse.
    Man kan nu engang ikke bygge et samfund på de svage eller desværre alle de – der hellere vil have snablen i kasse,
    Det viser friske tal fra Danmarks Statistik, som fremlægges i Dansk Arbejdsgiverforenings blad Agenda. Tidligere tal fra Danmarks Statistik har fortalt samme historie.
    35 procent af alle kontanthjælpsmodtagere, der skulle være jobklare, står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet. Det kan man vist dårligt kalde ”en mindre gruppe”. Halvdelen af dem siger direkte, at de slet ikke ønsker et job.
    De 35 procent belaster oven i købet jobcentrene voldsomt, fordi der er så meget bøvl med dem. Til skade for andre, der gerne vil have et job.
    Samtidig kan arbejdsgivere berette om, at mange af de arbejdssky lynhurtigt bliver ramt af ”sygdom”, når de bliver sendt ud i et arbejde.
    Det cirkus er den lavtlønnede, der passer sit arbejde, med til at finansiere.
    Men hvis det virkelig skal batte noget, er man nødt til at sænke kontanthjælpen. Der er for ringe tilskyndelse til at tage et arbejde. Og rådighedsreglerne er ikke nok til at opfange de mange, der smyger sig udenom. I Sverige ligger kontanthjælpen på omkring det halve af det danske niveau.
    Over 300 milliarder kroner årligt bruges der nu herhjemme på at forsørge de over to millioner danskere over 15 år, som står uden for arbejdsmarkedet.
    I Danmark lever mere end 850.000 mennesker i den arbejdsdygtige alder nu på overførselsindkomst.
    Denne kamp mellem dem som forsørger og dem som bliver forsørget vil fortsætte fremover. Den bliver spændende at følge, for udfaldet vil få stor betydning for, hvorledes Danmark ser ud om 10-20 år.
    Jeg tror og håber, at rigtigt mange ligesom jeg, har fået nok af denne krævementalitet, den manglende respekt og ydmyghed blandt de forsørgede, som i stigende grad anser det for deres ret at blive forsørget snarere end et privilegium.

  15. Af Lars Petersen

    -

    ATT: Mads Kastrup (1-2)

    HVORFOR KALDES BISTANDSKLIENTERNE FOR FORSKERE ?

    Som du selv er inde på, men kommer alt for let over,
    så er denne.. var det forskning du kaldte det ? ..,
    så provokerende overflødig, og naivt konkluderende,
    at det blot cementere universitets bistandsvældet DK

    MODTAGER / BETALER ASPEKTETS SIMPLE LOGIK

    Som logikken vil vide, kan man naturligvis ikke gå
    ud og spørge en nations borgere; hvor halvdelen er
    sat på skattebetalt overførsel, om disse ønsker mere
    eller mindre skat / velfærd mv., da “skatten” jo end
    ikke opfattes som omkostning, men kontante likvider.

    Endvidere har disse kontante skatte-modtagere tilmed
    familie medl. mv., og hvilke snildt kan arbejde i en
    privat virksomhed, samtidigt med at man naturligvis
    er fuldt bekendt med, at fx konen, datteren etc etc.
    hiver skattebaseret indkomst hjem til egen-økonomien

    Det kræver med andre ord, en voldsom screening af de
    involverede, for at kunne få et retvisende billede
    af Danskernes skatte-økonomiske psyke, versus andet
    folk, som på langt lavere skat, reagere stik modsat.

    At selv samme Danskere, er i fuld synkron med øvrige
    borgere på kloden omkring “AL” anden daglig økonomi,
    bevidner, & isolere endegyldigt at her er tale om en
    skatte-masochistisk GEN-fejl hos Danskeren, hvis vi
    skal tage denne udvidet AIM forskning for gode varer

    NEJ.. sandheden er naturligvis, at vi står med nogle
    komplet værdiløse bistandsklienter, som tilfældigvis
    er bistands-ansat på nogle Universiteter, og hvorfra
    man i hele livslængder, aldrig stilles over for et
    eneste krav om at begå eget brød; og bl.a. med det
    resultat, at man kan få lov at smide sådan en gang
    uredelig, (såkaldt) forskning på bordet, uden at man
    møder bare skyggen af afskedigelse / bistands stop.

  16. Af Lars Petersen

    -

    ATT: Mads Kastrup (2-2)

    Dette bringer mig til den næste provokation, idet du
    henviser til hvordan nuværende regering skal “roses”
    for deres spareiver.. NEJ MADS, du fanger den ikke.

    MAN SPARE FOR AT FASTHOLDE SYSTEMET,
    herunder, at fastholde disse værdiløse bistands
    -forskere, og anden ret og kravl, som hverken har
    evne/vilje til at rubbe neglene, og lave eget brød.

    Fakta er derfor, at regeringen kun spare på kaste
    -overførslerne, for fortsat at kunne udløse bet.
    til førnævnte guld-nyderes kunstige eksistens.

    Således står den fortsat på 98X sub-stater, 5X
    regioner, SFI, DR, Sidegade teatre, Sygelige
    titler som off. afd. direktører, Lektorer i lort mv.

    At disse fyrsteligt bistandsbetalte nydere har
    ”drænet” hele industrier ihjel, eller ud af DK,
    og derfor udgør den egentlige grobund for
    antallet på kaste-overførsler, gør ligefrem ej
    besparelsen og sagen kønnere at se på vel.

    Men igen, du og øvrige mikrofonholdere, er
    selv en del af ”guld-nyder gamet”, hvormed
    nationen skal trækkes med jeres konstante,
    og forpinte udenomssnak; år ud, og år ind.

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info