Birgitte Nyborg har et forslag

“Borgen” er tæt på virkeligheden. Sådan lød påstanden under de første sæsoner af DR’s dramasucces.

Nu er det omvendt.

De Konservatives unge, kvindelige håb, Mai Henriksen, har kigget et afsnit forud på DR’s hjemmeside. Hun har derpå fra det kommende afsnit af “Borgen” raget et politisk forslag ud af fiktionens ild og ind i en angiveligt kuldslået virkelighed: Prostituerede skal have rettigheder på lige fod med andre på arbejdsmarkedet, så de kan få ordnede og anstændige forhold. Muligvis endda blive medlemmer af Håndværksrådet, forstår man.

Idéen er således fostret af “tidligere statsminister” Birgitte Nyborg Christensen i spidsen for “Nye demokrater” i en TV-serie. Hvad siger det mest om? “Borgen” eller De konservative?

Sidstnævnte vakler som bekendt vælgerforslåede og fortumlede rundt. På randen af knockout er de tilsyneladende stavret hen mod nationens fælles lejrbål i håb om at finde varme og plads.

Man mindes, at netop den konservative Helge Adam Møller var en af de, der i forbindelse med første sæson af “Borgen” hævdede, at der var tale om “et brag” af en serie, der gik tæt på virkeligheden. Hvilket mere end at sige noget om ”Borgens” form og indhold syntes at påpege de konservatives mangel på samme.

Men det var før, De konservative gik fra at være slikne ved synet af “Borgen” til at stjæle. Muligvis presset af, at tyveriet fra fiktion ligner sidste mulighed for at udvikle og fremføre konservativ politik, som den nye, øvre middelklasse af velbjergede borgere ellers går og finder kompatibel med deres bolig- og åndsindretning.

For det er cementeret af kritikerne, at “Borgen” er en lige lovlig højhattet politisk fiktion. Hver søndag forsøger den at gøre politik til et anliggende, der primært tjener, at den kulturelle overklasse ser det gode menneske, når de kigger sig selv i skærmen. Hvorfor serien har Birgitte Nyborg Christensen som legemliggørelsen af det anstændige menneske. En kvinde, hvis moral og vilje nok kan spille fallit, men til enhver tid er lidt bedre end andres.

Forestillingen er selv i dagbladet Information og blandt anmeldere blevet betegnet som en “utopi”, Danmark lige nu har succes med at eksportere. Udelukkende fordi den er eksotisk på samme måde som japanske tegneserier kan være for franskmænd: “Hvor sindssygt, det der lille lands politiske leder er ikke bare kvinde og deleforældre, hun cykler også på arbejde!”

“Borgen” er de velmenendes, overvejende i hovedstadsområdet boendes og halal- eller hel-radikales forestilling om, at politik kan ordnes på god, rar klasselærerfacon. Det handler eksempelvis aldrig om fordelingspolitik, men om at opføre sig ordentlig. Hvilket er Birgitte Nyborgs spidskompetence. Penge er ikke noget, der tales om. Alle ved jo, at samfundet er en klassekage, der skal skæres og fordeles ligeligt og forsøde alles tilværelse. Vigtigst er derfor, at læreren tilser, at alle er rare ved hinanden, at der ikke mobbes, og man holder med “de svage”, som alle er gode, behagelige mennesker i et desværre kun alt for fejlbarligt og ind i mellem desværre også ubehageligt system.

Bedre og mere velsmagende bliver politik ikke. Som Politiken skrev allerede et døgns tid efter premieren på “Borgen” i sin tid: ”Mangler vi Birgitte Nyborg Christensen i dansk politik?” Og der blev endda håbefuldt i debatartiklens underrubrik tilføjet: ” Hun er en helt urealistisk figur, mener flere iagttagere, men kunne hun lige præcis være det, vi mangler i dansk politik?” Flere fandt det dengang latterligt, at man foreslog en fiktiv figur som et ideal for rigtige politikere. “Fantasierne er godt nok kommet langt væk fra virkeligheden,” skrev en læser.

Langt fra virkeligheden er det så ikke længere. Nu er fantasierne blevet virkeligheden. Birgitte Nyborg er trådt ud af skærmen og står i det rigtige folketing med sit forslag i form af sit alter ego Mai Henriksen.

Men er De konservative ikke netop partiet for selvstændige håndværkere?

Såmænd.

Og er der egentlig noget forgjort i at kopiere et forslag fra “Borgen”?

Næh, men det er vel heller ikke pointen. Det er vel snarere, at hidtil har man troet, at der udelukkende var tale om, at “Borgen” tog politik som gidsel i en slags fiktiv sæbeopera. Nu ser man, at det omvendte også er tilfældet.