Vi er alle dopede – mere eller mindre

Af Mads Kastrup 46

Flere vittigheder om Lance Armstorng har huseret på Nettet, siden den syvdobbelte amerikanske tour-vinder den anden dag bøjede nakken i skam.

Den bedste stod trykt som et læsebrev i en norsk avis:

“Jeg er imponeret over Armstrong. Jeg har også prøvet at tage doping og kunne ikke engang finde min cykel”, lød brevet frit oversat.

Egentlig er den opsigtsvækkende historie om Armstrong og Tour de France ikke så meget den, der fortælles og er blevet fortalt, siden texaneren indrømmede, at hans kommentator-besungne bedrift var opnået på præstationsfremmende midler. Det er ikke så meget historien om den største synder, som vi en dag må bringe vore hjerter til at tilgive. Som Danmarks førende cykelpræst, Jørgen Leth, ellers straks mente (formentlig fordi Jørgen som sædvanlig talte om Jørgen (pr. stedfortræder) og ikke om Armstrong, og Jørgen mener, at Jørgen bør tilgives. For at have erklæret Tour’en ren siden Festina-skandalen i 1998. Og for at have opfundet og prædiket den cykelklerikale kultur-teologi. Eks: Bjarne Riis tramper op ad et bjerg med epo-spyttet hængende i guirlander om halsen og Leth siger: “Han udtrykker sig flot her!”

 

Mest interessant er derimod, at Lance Armstrong ikke står alene. Armstrong står Ikke alene som cykelrytter. Heller ikke som atlet. Og endda heller ikke uden for sportsverdenen blandt os andre. Vi andre står der faktisk på mange måder med ham. Hvad enten vi vil være ved det eller ej.

Klassiske musikere doper sig eksempelvis også. Professionelle golfspillere gør det. Direktører, der stiller sig op foran en stor medarbejderskare, gør det. Unge studerende, der skal op til eksamen, gør det. De bruger alle betablokkere, angstdæmpende midler.

Pointen er: Medicin er ikke længere kun for de syge. Man både udvikler og bruger i stigende grad medicin for at forbedre de raske.

Det eneste, der gør sportens kultur anderledes end alt andet, er, at sporten har lavet regler for det. Musikerne arbejder ligesom sportsfolk under stærkt konkurrencebetonede betingelser. Men mens sportsgrene er underlagt en masse regler om dopingforbud, er det ikke noget, man har diskuteret i den kunstneriske verden.

For en del år siden udgav den amerikanske oboist, Blair Tindall, bogen »Mozart in the Jungle: Sex, Drugs and Classical Music«. En bog, der ikke er fiktion. En bog, hvor alle vandrette forestillinger om et renskuret og dydsiret miljø i afdelingen for blæsere og strygere kæntrer på få sekunder i første kapitel. Hvor der sniffes kokain til Wagners »Götterdämmerung« (»Ragnarok«) afspillet for fuld udblæsning. De er ikke bare i kjole og hvidt nede i orkestergraven. De er også på stoffer.

Klassiske musikere er på præstationsfremmende stoffer. Til optagelsesprøver i symfoniorkestre, til solofremførelser og ved vigtige koncerter. Det fremgår alt sammen af »Mozart in the Jungle?«. Men dette har ikke skabt verdensomspændende skandale.

Der er i det hele taget ikke de store diskussioner om vores medicinale kultur. Og slet ingen diskussioner om brug af doping i det almindelige arbejdsliv. Hvilket ellers ifølge alle statistikker er tiltaget voldsomt til over de seneste årtier. To kodimagnyler for at klare at møde på jobbet er for længst udvidet til et sortiment ikke blot mod mange lidelser, men også for særlige evner eller egenskaber.

Opkvikkende midler, angstdæmpende piller til særlige lejligheder eller diverse uppers and downers, alt efter om man skal i arbejdsform med det samme eller har behov for hjælp til søvn for at præstere næste dag. Samtidig arbejder medicinalindustrien intenst på at udfylde alle markedshuller mellem hovedpinepiller, stressdæmpende, kreativitets- samt hukommelsesfremmende midler. Det almindelige arbejdsliv efterligner den professionelle sport. Men kun sportens verden er underlagt normer, der fordømmer præstationer, som ikke udelukkende er hjemført af naturens hånd.

Tror nogen, at den amerikanske oboist, Blair Tindall, og hendes beskrivelser af den klassiske musikscene er undtagelser, kan de såmænd også tage et kig på den danske musikscene. Også her er brugen af præstationsmidler udbredt. Gemt blandt violiner, fløjter og basuner er der små pilleæsker med navne som Acebutolol, Carteolol og Propranolol. Forskellige typer af de såkaldte betablokkere. Medicin beregnet til at sænke blodtrykket hos hjertepatienter. Stoffernes beroligende virkning på centralnervesystemet kan nedsætte rystelser i hænderne.

Fremtiden bliver ikke let for moralister på dopingområdet. Genterapi er på vej ind i sporten. Og er genterapi på vej i sporten, er kosmetisk neurologi til gengæld på vej i resten af samfundet. Også i det almindelige arbejdsliv. Altså medicin, gennem hvilken man forsøger at forbedre hjernens aktivitet og kapacitet. I dag udskrives masser af betablokkere til unge, der skal til eksamen. Fremtiden vil byde på endnu flere, bedre og endnu mere præstationsfremmende muligheder og midler.

Således kan man hævde, at sporten spejler den virkelighed, også »almindelige« mennesker lever i, når vi taler stoffer. Folk, der tager lykkepiller for at klare arbejdet, hovedpinepiller for at klare familien eller viagra for at klare sexlivet. Noget af den mest massive og udbredte doping finder i dag sted i fitnesscentre, hvor motionister forfængeligheds-doper sig i håb om at vinde sejre på datingmarkedet. En hellig holdning om, at al medicin i forbindelse med sport er at betragte som snyd, kan således udlægges som hykleri.

Fans’, politikeres eller sportsorganisationers højtbesungne idealer om sunde sjæle i sunde legemer og sporten som et fredeligt, apolitisk mødested mellem folkeslagene har sjældent stået mål med virkeligheden.

Daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen holdt som bekendt tale for den dopede danske tourvinder Bjarne Riis i 1996. Han sagde »Bjarne« 12 gange, som var »Ørnen fra Herning« Nyrups yndlingsnevø, og der var tale om en konfirmation. Over 100.000 havde taget opstilling fra lufthavnen for at vinke til den åbne

limousine, hvori Riis blev fragtet ind mod byen. 40.000 maste sig ind i Tivoli for sammen med statsministeren og en række kunstnere at være med til at hylde Bjarne Riis. Bannere med opfindsomme påskrifter vajede i vinden: »Øl, Riis og Hornmusik«, »Are you watching, Indurain?«, »Riis er ikke Gud men GUDEN!«

Dagen efter fejringen lød en overskrift i Politiken – angiveligt uden ironi: »Hil dig,Bjarne af Danmark«.

Ingen var på dette tidspunkt højere i sproget end diverse kulturintellektuelle.  Hel- og halvlitteraters store passion i Danmark var i mange år af én eller anden uudgrundelig årsag cykelløb i almindelighed og Tour de France i særdeleshed. Her messede disse hjemlige åndsfyrster med cykelevangelisten Jørgen Leth i spidsen om “lidelseshistorie”, “konger”, “ofringer”, “storhed” og “fald” i en mytomanisk tilbedelse af noget, der først og fremmest er et reklameløb for kartofler, banker og lottospil.  Termerne blev hæftet på den kommercialiserede TV-begivenhed gennem årene.

Det er ikke så meget historien om Lance Armstrongs “fald”, der er interessant. Hans arrogance, uforsonlighed og ind imellem vrede, når han gennem årene afviste at have snydt med sine sejre i tour’en, hans snerrende forurettelse, som nu synes at vende dobbelt tilbage mod ham selv. Forsøget på møjsommeligt at sammenflikke forsikringer om renhed og ædel kappestrid var længe inden, Lance mødte Oprah, faldet sammen. Som nødtørftige diger overfor en syndflod af dopingrygter samt -afsløringer. Armstrong er langt fra den eneste, der har haft en hvilepuls nede på noget nær to natlige vejrtrækninger fra hjernedødskriteriet. Skandalens vandstand stod ham således om livet længe før, han vedkendte sig at være våd.

Det er mest det ufortalte. Det usagte. Det at vi andre står der med ham. At vi er også doppede. Mere eller mindre, måske – lykkeligvis i flere sammenhænge – mest mindre. Men uanset, om vi har fået rette stof, dosis og form, har de fleste af os også været der i det små. Uanset om vi bagefter indtagelsen kunne finde vores cykel eller ej. Ikke for at frikende, tilgive eller være rar ved Armstrong eller sågar advokere for doping i sport. Men det har vi. Og vi vil stå der i fremtiden for at modtage og indtage, hvad de måtte have at byde på af præstationsfremmende midler.

Hvilket formentlig ikke bliver så lidt.

46 kommentarer RSS

  1. Af J Lund

    -

    Jeg tror rigtig mange vil foretrække at vinde Tour de France syv gange på dope fremfor at være en ubemærket elitecykelrytter, men uden dope.

  2. Af Niels O

    -

    Så når en cykelrytter uset skærer et hjørne af ruten og dermed kommer først i mål og vinder den store pengepræmie, så er det okay, fordi jeg også gør det, når jeg skal nå at cykle til stationen, inden toget kommer, men overtræder færdselsloven derved?

    Javel, så…

  3. Af Finn Bjerrehave

    -

    Som Jesu sagde: Lad de rene kaste med steen, og måske havde vi kunne springe stenalderen over?
    Sport uden rekorder, hvem gider dette, det er måske det samme som Folketinget uden det hvide pulver, som tidligere undersøgelse afslørede.
    Horsens borgmester, han havde måske levet i dag hvis præstationsfremmende medicin, havde været i anvendelse.
    At kunne leve et lykkeligt liv uden medicin (undtagen Gammel Dansk) er nok de færreste beskåret, og hvis du er sportsmand, træder virkeligheden i karakter, du skal nemlig præstere det umenneskelige på Pasta, og det bliver nok en medicinsk pasta, og kontrolleret således livet fortsat kan leves.
    Lance Armstrong, må erkende doping, netop fordi ahn fortsat ønsker cykelsport, og erkendelse bliver værktøjet, netop fordi dopingkontrollen ikke har afsløret dopingstoffer i blodet, og det fortæller mere om hvem der er dygtigst.
    Tænk hvis der blev opfundet et let stykke dopingværktøj, således alle sportsfolk før præstation skulle testes, så blev sport nok det kedeligeste i fjernsynet, netop fordi sportsudøverne blev igen menneskelige, og ikke som vi seer 100 meter løberne, som store overvægtige mennesker som konstant slår rekorder, og fysikkens love bliver tilsidesat.
    Dirk Passer skulle drikke en flaske Whisky før forestillingen, og prisen kender vi så bagefter, men tænk det er os publikum som stiller krav, og alt har en pris.
    Jesu har altid ret.Finn Bjerrehave Vig

  4. Af Arne Rud

    -

    Spejdere havde Landslejr 2012 ved Holstebro med 35.000 talenter fra mange lande uden pædagogiske problemer af nogen art for spejderførere kan tegne profiler som undervisere, men Aarhus Universitet er en talentfabrik med et bogtårn, hvor bibliotekarer oversætter svenske kriminalromaner og giver lektiehjælp som skærmtrolde.

    Danmark er foreningernes land, hvor man stævner efter evne og får lektiehjælp i en hobbyforening for en læseforening løfter i flok, når man lærer nyt og finder talenter.

  5. Af Ole Skovgaard

    -

    Nogen gange kan man spørge sig selv, hvem den dags orden er bedst for sports folkene eller journalisterne der skriver om det og skaber sig et navn på baggrund af dette eks Olav skaaning, Lars Werge osv… Hvad bliver den næste dagsorden ? Var Indurin dopet ? Ritter ? Moser ? Angetil ? osv…
    Skal vi længere tilbage til Carl Skomager i 1912 udgaven, var han dopet ?

    I 2007 hvor en dansk rytter skulle have vundet løbet, endte han med at blive taget ud, fordi han tilfældigvis kom fra det mest hellige land hvor der blev ævlet mest om det. (Tom “Den hellige” Lund, DCU) og (Jesper “Klovn” Worre”, selv taget for doping)og så var der bare en anden på doping der vandt i stedet. De er alle dopede fat det dog. Og Leth er osse dopet på Bourgone Rødvin og franske stuepiger.

  6. Af Nicklas B

    -

    Det er ikke for at fluekneppe, men jeg synes, at det er kikset at kaste sig ud i kringlede formuleringer, som man tydeligvis ikke magter – og det synes jeg egentlig er en tendens, som stort set samtlige Berlingske-bloggere udviser.
    Eksempel: “Armstrong er jo langt fra den eneste, der har haft en hvilepuls to natlige vejrtrækninger fra hjernedødskriteriet”
    Det er noget værre vrøvl; Hjernedødskriteriet har ganske rigtigt at gøre med bl.a. vejrtrækning, men det er så også noget nær det eneste, der hænger sammen i ovenstående sætning. Hvilepuls måles ikke i vejrtrækninger – det måles derimod i antal slag pr. tidsenhed (typisk slag/min). Derudover måles hvilepulsen ikke om natten (i hvert fald ikke, hvis det antages at personen sover om natten). Den kan fx måles kort efter opvågning, da hvilepuls netop ikke er lig sovepuls.
    Det er fint at være malerisk med sit sprog, men jeg synes det er rimeligt at forlange af professionelle skribenter, at deres sproglige billeder skal være præcise, så vi ikke alle sammen går og bliver dummere (eller i bedste fald forvirrede), når vi læser avisen.

  7. Af J Lund

    -

    @Niels O, 23. januar 2013 kl. 13:35

    Tror du at Bjarne Riis ville være direktør for et cykelhold i dag, hvis det havde vist sig at han vandt Touren i 1996 ikke ved at anvende dope, men ved at springe et stykke af ruten over?

  8. Af Martin Madsen

    -

    Historien om Armstrong er selvfølgelig overordnet set historien om dopingsnyd for den mest markante og profilerede cykelrytter de sidste 15 år.

    Der er dog en lang række andre cykelrytterne – godt nok mindre markante og mindre ikoniske profiler – der i de seneste 10 år har indrømmet doping, blevet taget for doping og i en eller anden grad er blevet accepteret i cykelverdenen igen og blandt publikum.

    Det, jeg mener, der i højere grad er historien om Armstrong, er hans massive svigt som menneske. Hvordan han har trukket alle potentielle whistleblowers (kollegaer, sygeplejersker, mekanikere, etc) igennem ruinerende retssager og fuldstændig smadret og undergravet deres integritet undervejs ved at referere til sindsforstyrrelser, griskhed, osv, bag en hær af advokater. Samtidig har han opbygget en organisation, Livestrong, som udefra set primært har fungeret som pr-skjold og helgenkåring.

    Det er ikke et forsvar af Riis, Pantani, Zabel, Ullrich, Hamilton og alle de andre, der også har snydt og løjet, men Armstrongs indsats for at forvrænge og undvige sandheden er lige så enestående som hans karriere. Mens mange af de øvrige syndere har nøjes med at implicere sig selv og sine nærmeste og levet på en code of silence blandt kollegaerne, så har Armstrong smadret alt og alle omkring sig.

    Interviewet med Oprah kommer jo også efter så lang tids massivt belastende information, at det næsten tangerede en ikke-nyhed, hvis ikke det netop havde foregået hos Oprah.

    Selv i hans tilgivelse og undskyld er han kalkuleret. Først når alle mure er faldet ned omkring ham, kryber han til korset. Der er intet tilbage af den mand – kun kalkuler og mulige flugtveje.

  9. Af Ole Skovgaard

    -

    Men jeg vil da ønske Tom Lund og især Jesper Worre stort tillykke med, at forhindret den kæmpe reklame det kunne have givet danske cykelsport i 2007 med en dansk vinder og samtidig at ødelægge Mikael Rasmussens karriere ved at starte en lavine af ævl i de hjemlige danske medier som efter utrætteligt arbejde af især Jesper Worre endelig nåede de udenlandske medier og samtidig sørget at anden på doping fik sejren. Og stort tillykke til Dem godt heroisk arbejde og osse tillykke til den lille spanier.

  10. Af Ann Bille

    -

    Det er ikke ok at sende et signal til børn at hvis de vil være nr 1 og vinde en konkurrence så skal de bare tage stoffer.
    Lance Armstrong er blevet rig på sine løgne. Han har sågar medvirket i en reklame MOD doping som han tjente kassen på.

  11. Af Arvid Holm

    -

    Der findes dog eksempler på, at det kan lykkes at undgå præstationsfremmende midler i sport.
    Således er det hovedsageligt greyhounds, der deltager i hundevæddeløb.
    Man ser vel aldrig en doberman på banen?

  12. Af Per Andersen

    -

    Regler inden for sporten er de begrænsninger, der definerer spillet. Der er ting, man må, og ting, man ikke må. Der er streger til at afgrænse banen, og der er kropsdele, man ikke må tage i brug. Og der er medicin, man ikke må bruge.

    Kastrup sætter fokus på et yderst interesant emne, men det ender som et forsvar for brugere af præstationsfremmende stoffer inden for sporten. Hvilket er et helt legitimt synspunkt. Det er bare ikke i nærheden af at være ligeså væsentligt som den hverdagsdoping, han tager udgangspunkt i.

    Hvis det på et tidspunkt bliver almindeligt – i endnu højere grad end nu – at bruge medicin, lægevidenskab og teknologi til at nå et overmenneskeligt niveau, hvordan vil samfundet så se på dem, der måtte vælge ikke at gøre det? Og hvad med dem, der ikke har råd; vil de blot blive sat yderligere af?

    Et konkret eksempel kunne være brugen af ritalin blandt studerende og ansatte på amerikanske universiter. Statistikkerne varierer lidt, men der er ingen tvivl om, at brugen er betragtelig. Skal de bedste uddannelser og job gå til dem, der har adgang til og er villige til at tage bruge medicin for at præstere bedre?

    Eller er det overhovedet ikke noget, man skal sætte spørgsmålstegn ved?

    Jeg ser det som et af de helt store etiske spørgsmål, vi står over for. Særligt i et samfund, hvor den enkelte i stigende grad bliver mødt med pligter for at bidrage til den fælles rigdom. Doping i sport er en god analogi, men blot en fedtfattig kalkunfrikadelle i den sammenligning.

    Videre læsning:
    http://videnskab.dk/krop-sundhed/hjernedoping-fremmer-forstaelsen
    http://www.etik.dk/artikel/361166:Forbedring-af-mennesket–Er-hjernedoping-snyd-eller-fremskridt
    Bog: Den medicinerede normalitet af Claus Møldrup

  13. Af Per Andersen

    -

    Regler inden for sporten er de begrænsninger, der definerer spillet. Der er ting, man må, og ting, man ikke må. Der er streger til at afgrænse banen, og der er kropsdele, man ikke må tage i brug. Og der er medicin, man ikke må bruge.

    Kastrup sætter fokus på et yderst interesant emne, men det ender som et forsvar for brugere af præstationsfremmende stoffer inden for sporten. Hvilket er et helt legitimt synspunkt. Det er bare ikke i nærheden af at være ligeså væsentligt som den hverdagsdoping, han tager udgangspunkt i.

    Hvis det på et tidspunkt bliver almindeligt – i endnu højere grad end nu – at bruge medicin, lægevidenskab og teknologi til at nå et overmenneskeligt niveau, hvordan vil samfundet så se på dem, der måtte vælge ikke at gøre det? Og hvad med dem, der ikke har råd; vil de blot blive sat yderligere af?

    Et konkret eksempel kunne være brugen af ritalin blandt studerende og ansatte på amerikanske universiter. Statistikkerne varierer lidt, men der er ingen tvivl om, at brugen er betragtelig. Skal de bedste uddannelser og job gå til dem, der har adgang til og er villige til at tage bruge medicin for at præstere bedre?

    Eller er det overhovedet ikke noget, man skal sætte spørgsmålstegn ved?

    Jeg ser det som et af de helt store etiske spørgsmål, vi står over for. Særligt i et samfund, hvor den enkelte i stigende grad bliver mødt med pligter for at bidrage til den fælles rigdom. Doping i sport er en god analogi, men blot en fedtfattig kalkunfrikadelle i den sammenligning.

  14. Af mads Kastrup

    -

    @Per Andersen

    Jeg vil være meget ked af, hvis bloggen læses “som et forsvar for brugere af præstationsfremmende stoffer inden for sporten,” som du skriver. Har for god ordens skyld tilføjet mod slutningen, at det heller ikke handler om at advokere for doping i sport.

    Bloggen er et forsøg på det, du påpeger: “Hvis det på et tidspunkt bliver almindeligt – i endnu højere grad end nu – at bruge medicin, lægevidenskab og teknologi til at nå et overmenneskeligt niveau, hvordan vil samfundet så se på dem, der måtte vælge ikke at gøre det?”

  15. Af Per Andersen

    -

    @ Mads Kastrup

    Jeg er ked af at have fejllæst din blog. Jeg er ikke i tvivl om, hvad du mener, efter at have genlæst den.

    Jeg deler din opfattelse af, at det mest interessante her er, at doping rækker langt videre end sportens verden. Men vi må erkende, at det stadig er sportens doping, der løber med opmærksomheden. Ligesom den gør i responsen til din blog indtil videre.

  16. Af Michael Nielsen

    -

    Jeg har aldrig brugt nogen form for doping, kommer heller aldrig til det..

    Jeg anser doping som den værste form for snyd, fordi ikke nok med at man gør det i det skjulte, således de ærlige sportsudøvere ikke ved at de starter med et handicap, men de dopede bliver ovenikøbet belønnet, feks bjarne ris har nu en fed post, som han tjener fedt på.

    Men da vi ikke kan stoppe doping, så lovligør det da, hvis sportsudøverne ønsker en tidlig grav, hvem er vi til at sige det må vi ikke, doping bevæger sig i øverigt hurtigere end vi kan nå at opfinde prøver til at opdage det.

    Sport er sgu så kunstigt nu om dage, at man lige så godt kan sløjfe rekorderne, de er kun rekorder i hvem der har taget de fleste stoffer..

    Men vi har en stor skare af sports tosser der gerne vil se på det… Så lad os alle spare penge og lade tosserne dope sig selv ihjel..

    Suk, folk der ikke kan gå til en eksamen uden at få noget til at klare nerverne med, eller få ro på ved andre ting, hvor ynkeligt.. Jeg har gået igennem skole eksamen, universitet, i 4 år, med et af de højeste tillade arbejdsbelastning, med gode karaktere, og har aldrig brugt noget til at støtte nerverne med – dog skulle jeg måske den dag hvor jeg havde været i et traffikuheld, og skulle til eksamen i abstrakt imaginary matematik, som jeg nær dumpede pga stress fra traffikuheldet, og eksamen.

    Men hvordan forventer disse folk at klare virkeligheden, hvis de skal havde doping bare for at klare deres eksamen?

  17. Af Søren Revser

    -

    Man bliver heller ikke statsminister uden at lyve og snyde.

  18. Af Niels O

    -

    @J Lund, 23. januar 2013 kl. 14:25

    Hvorfor ikke? Jeg brugte bare samme billede, som Brian Holm har brugt i dopingdiskussionen, hvor han taler om at vinde et motionsløb over sine venner ved at skære et hjørne af Damhusengen.

  19. Af Carsten hansen

    -

    Hvad med personalet på Rigshospitalet ?

    Mange er på valium for at udholde de elendige arbejdsforhold.

    Så tak til Valium. Uden det, var der ikke personale til at behandle patienterne.

  20. Af Jan Nielsen

    -

    Den professionelle cykelsport har bevist sin manglende vilje til effektivt at gribe ind overfor doping. Gang på gang i løbet af de seneste 20 år popper nye “sager” op. Fred med det. Det er forretning. et freakshow på linje med Wrestling. Ingen doping, intet show og dermed ingen forretning.

  21. Af søren sørensen

    -

    Doping har jo mange aspekter. Hvis men læser BT,B,JP og ser TV 2,følger kongehuset, læser se og hør, billed bladet og går i NASA natklub-så er men jo dopet i livets realiter. Og må ha hjælp udefra for at relatere faktisk er men jo så dobbelt dopet!

    Men kan vel hvis men er fornuftig nok, droppe begge 2 og gå direkte over i ergo sum og bare leve med det!

  22. Af Jan Petersen

    -

    Jeg har aldrig helt forstået den store interesse for “Tour de Farmacia”. Hvilket apotek slår det andet apotek? Folk lader sig nøjes med lidt …. GG

  23. Af Jan Nielsen

    -

    @ Jan Petersen, 23. januar 2013 kl. 20:59

    Jeg er skam trofast seer på Tour’en, Giro’en og Vuelta’en. Det er et super show.

  24. Af Ole Skovgaard

    -

    Enig planlægger ferien efter Det rullende apotek (tour de France) og Leth på doping skal se det, og Carsten Hansen der skal vel osse lyde en stor tak til patienterne for at holde personalet ud. (uden Valium)

  25. Af Balther Jensen

    -

    @ Mads Kastrup

    Hele den Danske befolkning er doped skave. Alle som betaler mere end halvdelen af deres inkomst i Skat og Afgifter er jo doped af H….ded til ?

  26. Af Karsten Bie Jensen

    -

    Det handler ikke om moral eller etik , blot at reglerne er ens for alle. Og at det er fremme i
    lyset , hvad der foregår.

    Kald ting ved deres rette navn !

    At livet generelt kræver div stimuli og præstationsfremmere i endog meget store mængder , er interessant og foruroligende -

    Det må være vores måde at prioritere på , der bør justeres.

    Evnen at sige fra -
    At finde sin EGEN vej , ud af massepsykosen….
    Burde hyldes !!!

  27. Af Bjarke Mortensen

    -

    Mads Kastrup
    “Det er mest det ufortalte. Det usagte. Det at vi andre står der med ham. At vi er også doppede. Mere eller mindre, måske – lykkeligvis i flere sammenhænge – mest mindre. Men uanset, om vi har fået rette stof, dosis og form, har de fleste af os også været der i det små.”

    hvilket dosis og form benytter du selv og mener du selv, at det virker????

  28. Af Torben Knudsen

    -

    Er regeringen dopet, er folketinget dopet, når nu begrebet for at skabe lidt mere rav i den er udvidet så kraftigt, så venter vi bare på at debattøren får øje på den største og kratigste doping og det uden medicin, mental doping via TV og til dels radio.
    Vi fødes som originaler og ender som zombier, mange gør, der knapt kan styre en plade i bingohallen.
    Helt uden medicinsk doping, men godt hjulpet af de høkasser vi passerer i opvæksten og elektronisk doping trådløst direkte til hjernen.
    Medicinsk doping kan jo kun passere for de mentalt dopede hylder en vinder med den største sprøjte.

  29. Af Kristian Olesen

    -

    Mads Kastrup, kan du ikke tage initiativ til at vi får stillet en statue af Rolf Sørensen og Joakim B. Olsen op foran Christiansborg?

    De to har har gjort det umulige og vundet olympiske medaljer i sportsgrene, hvor alle konkurrenterne har været dopede.

    Vi må altså fejre vores to rene mirakelmænd som det sig hør og bør.

  30. Af j b

    -

    Greg Giraldo. RIP.

    http://www.youtube.com/watch?v=G33WvuOw2cI

  31. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Jeg er i hv f holdt op med at se Tour de France – jeg gider ikke et så sygt miljø, hvor mænd hopper på Touren og dens indbyggede for store anstrengelser, fremfor at få lavet Touren overkommelig.

    Det drejer sig jo under alle omstændigheder om at komme først ind over målstregen; så om det er griske pengemænd – og nu Riis selv en af disse? udover bagmændene i f cykelsporten.

    Og – så tror jeg, at der skal skelnes mellem nødvendig medicin og ligefrem doping. Ingen skal dope sig for min skyld og udsætte helbredet i en slags mandlig selvforståelse/forlangende/selv-forlangende udartet til selvpineri i en vis forstand masochisme. Helbredet er i forvejen rigeligt under pres i en så ekstrem sport, som det jo også er.

    Nu kan vi alle jo ikke være skide fulde og på rulleskøjter, så der tages piller, så tingene kan udfolde sig og beherskes – men vi er i forvejen, mener jeg, en nation af troen på, at piller helbreder snart sagt alt.

    Trøstes børn stadig oralt med dit og dat, så de siden tror, at netop det at putte i munden, lægens piller, er OK, fremfor at se til, at jeg selv bliver mere OK til at klare forskellige strabadser indimellem.

    Strabadser behandles som en sygdom – fremfor at se, om kravene også indimellem er umenneskelige, hvor der bør siges fra i stedet for.

  32. Af Henrik Knage

    -

    Windows 8 man skulle tro det var noget, der bare skulle genere Verden. Rend mig i røven Windows 8..

  33. Af søren sørensen

    -

    Joakim B. Olsen op foran Christiansborg?
    Skrevet af Kristian Olesen, 24. januar 2013 kl. 22:32

    VAR dopet? Så forstår jeg ingenting mere!

    jan nielsen@
    Det er et super show!
    Ønsket bare at jørgen leth ikke deltog..Mødte ham under præsidentvalget i Haiti i år 2000. Døde flød overalt, han trådte ud på balkongen over det “sønderbombet Danske konsulat, et bombet lokum ville have været mere værdig!), Og sagde jeg har ikke tid…Døde lå i selv samme gade som konsulatet..Jo men ved altid hvor men har de borgerlige, i egne interesser!

  34. Af Mads Timo

    -

    Pointen er, at der efterhånden må være ualmindelig mange journalister der har en dårlig smag i munde. Hvorfor fortsatte i ikke med at stille de samme spørgsmål, om og om og om igen? Hvorfor stillede i ikke spørgsmålstegn ved UCI’s rolle? Kan i se jer selv i spejlet, efter i igennem 10 år har forherliget denne narkoman? Eller var i bange for at i ikke fik jeres interviews? Kejserens klæder, om igen!! Det mest uhyggelige er at interesse fællesskabet mellem medier, udøvere/klubber/hold og forbund, efterhånden er så infiltreret i hinanden, at i ikke tør søge sandheden. Sæt nu det gik ud over bundlinjen….

  35. Af Per Petersen

    -

    Godt indspark. Dog holder den evige sammenligning med doping i sport og kunst ikke. Sport er rå muskelmasse, som belønnes med kontant hæder, medaljer og store sponsorater, her og NU. Nok så vigtigt, Der udvælges tabere, lige på stedet. Det er helt modsat i kunstens verden, der kan du dope dig til at præstere det værste lort. Selv hvis det bliver godt, kan du ikke regne med nogle opdager det. Kunst er ikke målbart som sport. Kunst bliver ikke hædret/effektueret på stedet. Kunst omformes ikke til profit på stedet, modsat sport!

  36. Af Lars Riis

    -

    Lad dem dog dope sig lige så meget de vil. Hvis de alle er dopede, så er det jo alligevel den bedste, der vinder. Så kan man diskutere om det har noget med sport at gøre. Det ser lige så konstrueret ud som Holiday on Ice, eller de hvide heste fra Wien,

  37. Af Henrik Knage

    -

    Bedstes opskrift på hjemmeslagtet forloren hare.

    Det kan da godt være, at den Tour interesserede del af befolkningen, efterhånden er blevet vænnet til, at foretrække den Danske Forlorne Hare – frem for den ægte vare og at den ægte sportslige vare, er ved at være en sjælden og truet dyreart, i den danske fauna, således at den vækstfremmende velfriserede danske forlorne cykelhare med solbriller og hjelm, smittet med antiresistente bakterier og dopet med medicinrester, efterhånden har vundet indpas i de danske stuer.

    Sådan var det ikke på Bedstes tid. Der var kødet kun tilsat daglig omsorg og daglig pleje, en kort snak – et kærlig klask i rumpen, samt hjemmetærsket, hjemmemalet foder, spædet op med frisk valle fra mejeriet.

    Den smager også godt – halv kalv – halvt flæsk – lidt løg – salt og pepper – lidt rasp – lidt væde mælk/vand – et æg – indstik af letsaltet spæk i lange strimler, uden skind – håndformet med rapsolie – brunet på alle sider – og simret færdig i sødmælk. Dertil hvide og brune kartofler, egen avl – en kanon sovs, samt hjemmelavet ribsgelé til – slurp – herre.

    Jeg kan høre kl. 12 Rådhusklokkerne synge duet med Bornholmerurets 12 trivielle kl. 12 slag endnu, så ruderne klirrer i stuen, selv efter 30 års stilhed – og efterfølgende høre det gnaske tiden ihjel, som om intet var hændt – eneste indikator for at livet gik sin gang på godt og ondt, bortset fra fluer der kredsede om husmandslampen, af frygt for at møde en af de røde giftige bordtennisbolde der hang ned fra loftet, en Schæferhund (Pjuske) der snorkede, samt radioavisen. Derefter slukket for – ingen musik – det bruger vi ikke, sagde Morfar – det bliver man bare dum af. Jeg ville nu godt have hørt : Sku´ gammel venskab rent forgå, eller Hen til kommoden og tilbaws igen.

    Den er aldrig sej, nem at få fat i – og nok så vigtigt – man ved hvad det er. Det kan aldrig gå helt galt, se blot på Bjarne Riis – så længe han har en muligvis ægte vare i ryggen, der gider finansiere Det Forlorne CykelCirkus – som det desværre åbenbart er ved at blive – jamen så kører cykelcirkusset ufortrødent videre.

    I samme forbindelse kan det da godt være, at det er nemmere at møde Gud på en betablokker, i frit fald ud over Alpe d´Huez, samt på blålys i lårmusklerne – end på rent vand, og rent mel i posen.

    Tror lige jeg hiver den ægte vare ud af fryseren – fri for medicinrester – bare til en forandring. Måske er den sej. Til gengæld ved jeg den er ung – jeg har selv skudt den.

  38. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Ja, sikke nogle harer, når der skal stås til regnskab.

  39. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    @Mads Kastrup

    Uden for emnet her – men en vel skrevet artikel om tidl statsminister Anders Fogh Rasmussen i anledning af hans 60-års-dag.

    Jeg er særligt glad for (også for andre skriv af andre i samme anledning), at der ikke skrives forlorent – men at der også påpeges forskelligt, FORDI manden lever i bedste velgående og kan forsvare sig, så vi ikke skal sidde og læse disse ofte så strålende historier om kendte mennesker iøvrigt, og så skal vide som noget særligt:

    Jamen, de kan også slå en prut – under denne fidele tone, der også tit skrives om, når de kongelige er på banen i pressen, hvis det så ikke lige kammer over i rent had til dem, som jo tit er en underliggende melodi til øvrighedspersoner iøvrigt.

  40. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Rettelse:

    I mit indlæg til Mads Kastrup lige ovenfor,3 afsnit, 2 linje, hedder det naturligvis: skrives i
    (og ikke skrives af, altså den tone, der skrives i om noget). Sorry BH

  41. Af Henrik Knage

    -

    Jo, ja, jo – men hvis man endelig har taget beslutningen om en fremtid på sejrsskamelen,og lade sig tiljuble af mængden, er man jo nød til at starte et sted, hvor det bedste sted at starte er ved sig selv.
    Der var en ven der engang sagde til mig : Henrik – du skal bare blive ved, indtil du ser stjerner – og så fortsæt – starten går egentlig først derfra.
    Ellers bliver du hurtigt en Spurv i Tranedans – eller en pauseklovn i lånte fjer.
    Jeg tog på fisketur i stedet for :-)

  42. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Ikke, at kvinder ikke har mod og udviser det; men jeg tror alligevel, at det på visse stræk – nogen gange i hv f – ikke ligefrem kan siges at være en l ulempe.

  43. Af Birgit Hviid Lajer

    -

    Hvis det skalgive nogen mening, så om igen – 18:38

    Ikke, at kvinder ikke har mod og udviser det; men jeg tror alligevel, at det på visse stræk – nogen gange i hv f – ikke ligefrem kan siges at være en ulempe at være kvinde.

  44. Af Finn Bjerrehave

    -

    Som fortalt, er kyllingen dopet, og ligesom alle sportsidoler, dopet, netop konkurrencen forlanger resultater, og doping er værktøjet.
    Og så vores fantastiske håndboldspillere, som i skæbnekampen, 100% levede i en anden verden, og måske fordi der blev oplyst:Vinderen af VM, bliver dopingtestet, og dette resultat kunne ikke accepteres, netop fordi Danmark næste år skal afvikle EM i håndbold, og måske selv blev udelukket, og ovenstående er sportens hemmelige makker, som ikke skal publiceres.
    Desværre ikke sport i TV uden doping, netop hvem gider se alm. mennesker, hvor rekorder tilhører fortiden, ingen, og fortsat overvægtige mennesker løber 100 meter løb på rekordtid, bliver morgendagens TV.
    Hjælp vores idoler, tak for Læger.Finn Bjerrehave vig

  45. Af Henrik Knage

    -

    Dagens ret

    Råsyltet 12 års Kylling i EPO, med tilhørende direktørstilling.

    Opskrift på råsyltning af Kylling i EPO, o.m.a. godt fra medicinskabet.

    Tidsinterval for tilberedning ca. 12 år.
    Resultat usikkert, holdbarhed uudforsket. Men emnet skal med jævne mellemrum være tildækket – helst i udlandet.

    Virkning: Direktør status.

    Om en Ørn fra Herning har fået samme ind bad, står hen i det uvisse, alt andet lige er den vist også blevet direktør.

    Tror lige jeg cykler en tur i Netto, og henter noget 40% der også er 12 år, inden aftenen falder på.

  46. Af Aftemnece Aftemnece

    -

    Meal Causes Diabetes Children’s Dosage Zithromax 2nd Hand Loratadine Prescription [url=http://archive.org/details/DiazepamOnlineNoPrescription ]Order Diazepam Online Without Over The Counter[/url]. Pristiq And Tramadol Ibuprofen Amlodipine Indapamide No Prescription Buy Pharmaceutical Viagra Levaquin For Tooth Abscess . Natural Vitamins Hair Loss Belly Fat From Prednisone . No Prescription Pharmacy Generic Colcrys Chloroquine Myopathy Tibialis Anterior [url=http://archive.org/details/ClonazepamOnlineNoPrescription ]Douleurs Neuropathiques No Prescription Clonazepam Buy[/url] Oral Online Amitriptyline Topamax Or Postherpetic Neuralgia Caverta 50 Tablets Liquid Equivelant Of Celebrex

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info