Det største problem – og den store problemknuser

Af Mads Kastrup 51

»Det er det største problem, folkeskolen og samfundet overhovedet står over for«, siger Anne Vang (S), børne- og unge borgmester i København.

Man bør normalt være skeptisk overfor den socialdemokratiske borgmesters alarmisme, når det gælder de ulykkeligheder borgere står igennem på grund af et ondt samfund (som Vang som borgmester sjovt aldrig selv er ansvarlig for). Men denne gang overdriver hun ikke.

Skulle historien eksempelvis oprulles på TV, ville vi først se en række hurtige klip af diverse undervisningsministre gennem de seneste ti-femten år: Margrethe Vestager, Ulla Tørnæs, Bertel Haarder, Tina Nedergaard, Troels Lund Poulsen, Christine Antorini. “Vi skal sætte alt ind på at løse det her…”, “Vi tager det meget alvorligt…” og “Nu kommer vi med et helt nyt initiativ…”, ville de med alvorsminer sige i variationer over den samme ulykke som Anne Vang påpeger. Herefter ville TV-udsendelsen slå pløkken ind i billedet:

Intet har hjulpet. Intet er lykkedes. Det er kun blevet værre, kære seere.

Mandag bragte Politiken nemlig følgende nyhed:

“Tosprogede drenge og mænd læser elendigt”.

Hvilket faktisk ikke er en nyhed. Skulle det endelig vinkles som nyt, skulle den hedde: “Tosprogede drenge og mænd læser endnu mere elendigt end nogensinde før”.

Tosprogede drenge i det danske samfund har nemlig altid læst elendigt. Undersøgelsen, som avisen refererer til, godtgør blot, at læse-elendigheden er værre end tidligere. Diverse undervisningsministres gode vilje til trods.

55 pct. af københavnske tosprogede drenges læsefærdigheder er så dårlige efter 9. klasse, at de betragtes som funktionelle analfabeter. Populært sagt; de kan læse, men næppe læse og forstå noget, der er ret meget mere avanceret end “anholdt kl. 20.45 for at…” Ifølge Pisa’s opgørelse, der baserer sig på tal fra 2010, var andelen af funktionelle analfabeter i københavnske folkeskoler 51 pct. i 2007.

Nye tal og tilsyneladende altid endnu mere alarmerende tal for denne gammelkendte årsag til alt store problemer i den danske folkeskole er jævnligt dukket op gennem årene.

For halvandet år siden havde den netop tiltrådte undervisningsminister, Troels Lund Poulsen (V), dårligt gennemrodet skufferne i undervisningsministeriet, før han var klar på en melding om, hvor og hvad problemet egentlig er.

»Der er i dag for mange børn, der ikke er parate til at starte i folkeskolen, fordi de mangler de basale færdigheder, der skal til. Er man ikke skoleparat, får man et kæmpe efterslæb og kommer bagefter«, lød det fra  Lund Poulsen, der mente, at det er børnehavens skyld.

Dermed havde vi, som jeg skrev dengang, en ny variant af “Det er samfundets skyld”.

Som de fleste vil erindre har denne udlægning af samtlige slanger i det danske velfærdsparadis skiftet ham over årtierne. Den borgerlige regerings variant af omkvædet var oprindeligt: “Det er skolens skyld”. Ifølge værdikrigere i den daværende regering og støttepartiet DF var det i ti år skolens skyld, at der findes ungdomskriminalitet, integrationsproblemer og krævementalitet.

Ni-ti år, hvor regeringen hvert år havde som mål at forbedre den danske folkeskole og til sidst nåede frem til: Det er børnehavens skyld.

Men analyserne forekommer utilstrækkelige. Og når det gælder drengene tillige blinde for et afgørende faktum:

Den danske folkeskole er en pigeskole.

Folkeskolens bedste elever er stort set alle piger. De ringeste er stort set alle drenge. Ifølge den nye PISA-undersøgelse er det ikke blot tosporgede drenge, der vanskeligheder med æsning i folkeskolen. 24 procent af etnisk danske drenge vurderes tillige at være funktionelle analfabeter.

Han-kønnets særlige kvaliteter lider under, at de ikke tillægges samfundsmæssig værdi i institutionerne i Danmark. Herunder ikke mindst i folkeskolen. Man er kun social og dermed accepteret i DK, hvis man kan sidde stille længe og snakke om problemerne. Siden de kom i deres første institution, er drenges forsøg på at udfolde maskulinitet, blevet mødt med afvisning fra gruppen, udvisning fra klassen samt henvisning til idrætten.

Jeg gentager her fra en blog fra sidste år:

Bertill Nordahl, forfatter og fordragsholder med køn som speciale, opremsede sidste år i et debat indlæg i Politiken en række tal.

  • Siden midten af 1980’erne er antallet af skoleelever, der sendes til vidtgående specialundervisning, steget med 70 pct. – og det er primært drenge.
  • Antallet af børn, der er i psykiatrisk behandling, er steget med 25 pct. i de seneste år, også primært drenge.
  • Hvert 10. barn får diagnosticeret en dysfunktion; ordblindhed, DAMP, autisme, Aspergers syndrom, Tourettes syndrom, talblindhed, og det er næsten alle er drenge.
  • Tal fra OECD viser, at Danmark er et af de vestlige lande, hvor der er størst forskel på andelen af piger og drenge, som får en uddannelse.

Bertill Nordahl konkluderer følgende i sit debatindlæg: “Hvis de samme tal gjorde sig gældende for piger og unge kvinder, ville det rydde avisforsiderne og være en topnyhed i de forskellige tv-nyheder. Nu er der i stedet ikke en kæft, der så meget som løfter et øjenbryn, og jeg må endnu en gang konstatere, med hvilken kynisme det efterhånden gennemfeminiserede uddannelsessystem vanrøgter drengene og de unge mænd.”

Lige nu er jeg ved nærmest at copypaste en blog, jeg tidligere skrev om dette problem. Hvilket er sigende. Hverken problematikken eller den afmægtige politiske tilgang har tilsyneladende ændret sig.

Problemet med utilpassede, vrangvillige, dårligt læsende drenge i den danske folkeskole er gået fra at være samfundets skyld under den Socialdemokratiske regering i 90′erne til under den borgerlige først at være skolens egen skyld i 00′erne, siden blive børnehavens skyld i 10′erne. Og som jeg skrev for halvandet år siden: “Næste trin ned i ansvarsfraskrivelsens mørke hul må være, at det heller ikke er børnehavens skyld. “Der skal sættes endnu tidligere ind,” som det hedder med en ofte brugt politiker-kliché. Hvilket kun kan medføre konklusionen:

Det er fødselsforberedelsens skyld.”

Men det er så her, at der er nyt. En udvikling, som jeg må medgive ikke at have set komme. Jeg har åbenbart overset et trin ned ad ansvarsfraskrivelsens stige.  Troels Lund Poulsens udsagn om at sætte ind i børnehaverne var tydeligvis ikke som påstået at finde ud af, hvor skylden til en problemfyldt folkeskole skal findes og løse det. Den var at slippe uden om sit eget samt sine forgængeres ansvar. Det, at eksempelvis en fjerdedel af alle drenge, der forlader folkeskolen har problemer med at læse, var ikke regeringens eller Troels Lund Poulsens skyld. Et nyt trin er ned er taget, kan man forvisse sig om i Politikens artikel. 

Man læner sig ivrigt frem mod børne- og unge borgmesteren, Anne Vang (S), der så uomgængeligt erklærer, at det ikke bare er det “største problem” hun har på sit eget område, men “det største problem, folkeskolen og samfundet overhovedet står overfor.”

Anne Vang er klar, parat, start til endelig at gøre noget afgørende ved det. Hvad skal der ske? Hvad gør vi? Hvad forslår hun? Hvad er løsningen på de tosprogedes læsevanskeligheder, som er samfundets største problem?

“Blandt andet uddanner vi nu vores lærere til den svære samtale, hvor de skal konfrontere forældrene, hvis deres børn ikke opfører sig ordentligt. Derudover så jeg gerne, at kvartererne blev mere blandede, men det er ikke op til kommunerne,” siger borgmesteren.

Hvor får hun det fra?

51 kommentarer RSS

  1. Af Lars Petersen

    -

    @ Per vers.

    He he.. at ref. til egen begrænsede viden duer ikke.

    Vækste – Vækster – datadid = Vækstede = øgning = op
    = Vækstede Danmark op.

    Kom ven.. jeg vil ha´ en helt perfid analyse mht.
    hvor, hvordan, hvorfor grammatik & betydning kikser.

    Hør nu her lille skat, en maniodepressiv tilstand,
    er omskiftelig nedtrykt/opstemt tilstand, og som jeg
    behændigt gjorde dig opmærksom på, idet jeg sirligt
    oplyste om min ENS stabile negative tilstand herinde

    Apropos Google, kunne det godt ligne du i din iver,
    kontra begrænsede almenviden, har fået raget ordne:
    “Affektiv total forstyrrelse” til dig, atter igen
    uden at kende til den fundamentale betydning heraf.

    PS. Jeg kan forstå du er så tilpas godt oppe i
    årene, at du kalder mig og andre for “Unge mand”.

    Kender du udtrykket: Nogle bliver klogere,
    imens andre kun bliver ældre ? ;-)

    NÅ.. men vi kom fra: “Vækstede Danmark op”..

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info