Sikke en fest – husk “Hr. Jensen”

Af Mads Kastrup 155

Den anden aften viste DR, hvem der var skyld i finanskrisen.

Det var en bank. Samt en ældre, mismodigt udseende advokat med strithår. Banken og advokaten bildte ved oprettelsen af en andelsforening på Frederiksberg i 2007 angiveligt andelshaverne ind, at deres lejligheder var millioner værd. Og dermed helt friske til at blive belånt.

Ofrene var nogle pensionerede gymnasielærere samt et yngre skolelærerpar. Ingen af disse vidste ikke noget om noget, forstod man. Overhovedet ikke. I hvert fald ikke før foreningens stiftende lån  viste sig for dyrt, og ejendomsværdien tillige viste sig omvendt proportional med beboernes ellers højtravende køkken-, ombygnings- og rejsedrømme.

Men andelshaverne var blot sagesløse ofre for en ond og gemen finansmagt, der lokkede dem i en fælde, som ellers kun kødædende planter lokker insekter ind mod blomstens nektar for derpå at udsuge kræene for alt liv.

Dette er en klassiker i såkaldt dokumentar-journalistik: Almindelige mennesker er uskyldige ofre. Pengefolk er det modsatte. Med større diskrepans journalisten opstiller dette skel, des mere effektfuld kan han gøre historien. Og er vi måske ikke alle bare godmodige andelshavere og fællesskabsfolkelige  individer i en ukristelig kold, kapitalistisk verden?

…Øhh…næh…faktisk ikke…hvis jeg tænker mig om

Er krisen ikke alles skyld? Eller de flestes? Lad mig gentage dette – i fald nogle læste lidt for hurtigt eller måske ikke hørte ordentligt efter:

Var vi ikke alle skyld i finanskrisen?

Det er muligt, nogle kan erklæres mere skyldige end andre. Blandt disse nogle er bankerne, ja. Eksempelvis Danske Bank, hvis tidligere ordførende direktør, Peter Straarup, på et tidspunkt udtalte de fantastiske ord: “Krisen kom til os fra vest.” Som blev finanskrisen dumpet på den jyske vestkyst af en rusten walisisk coaster i ly af natten. Her taler vi om en ansvarsfraskrivelse, der overgår menigmands, som trods alt bare skiftede fra Mazda 6 til Audi A6, og hvis hykleri udtrykkes ved, at han i dag giver banken skylden, hvis det kniber med afdragene. Jovist.

Og selvfølgelig er amerikanske subprime lån – finansiering af lån med lån – og herhjemme de afdragsfrie lån samt spekulanters pantebrevskarruseller alt sammen den overordnede finansmekaniske forklaring på finanskrisen.

Men det var ikke bankerne, der endeligt besluttede at fylde motorvej E20 og E47 op med firehjulstrækkere, Audier, Alfa Romeoer og Jaguarer finansieret af pantebreve. Eller at udbygge nordkysthuse til hollywoodlignende hjem med Versailles-lignende belysning på havegangen, arrangere åbent hus for »patriciervilla med provencestemning«, hvor der opstod budkrig under fremvisningen, bestille Hermés tasker hjem fra Italien i bunker samt Armani habitter i stort lageromfang. Det var heller ikke bankerne, der foranledigede, at www.ingenting-her-ingenting-dér-er-lig-mangemillionær.com blev en succes med et varieret sortiment af luft og vindfrikadeller.

Det var derimod os. Det var os alle sammen, der gjorde det.

For pædagogikkens og eksemplets skyld skal jeg da gerne fremhæve en enkelt som repræsentant for os alle i denne sammenhæng. Hvis man absolut vil have en. Og hvis det hjælper til at se perspektivet.

Alle husker ham. For hans omgåelse af kontrol. Hans udspekulerede undvigelser. Hans dobbelte identitet. Men da løgnene blev gennemlyst, væltede det frem af ormehullerne med beløb og anvendelse af disse under et så tyndt dække af fernis, at nogen burde have set durk gennem råddenskaben og overmodet noget tidligere.

Nej, ikke Stein Bagger. Ej heller Roskilde Banks eks-direktør Niels Valentin Hansen. Vi taler naturligvis om ”Hr. Jensen”. Daværende finansminister (år 2007) Lars Løkke Rasmussen kaldte sig på et tidspunkt ”Hr. Jensen”. Finansministeren afleverede et bilag for en hotelovernatning en sen nattetime i nationens red light district på Vesterbro kategoriseret som »politisk møde«. Under navnet Jensen. Ingen af os vidste dengang, at han bare gav os en mild smagsprøve på os selv. Lars Løkke Rasmussen varslede blot – inklusive taxakørsel i forbløffende omfang, mærkelig filmleje og cigaretter på skatteborgernes regning – i petitesseformat, hvad der foregik i hele nationen af jongleren med imaginære midler, indbildt værdi og unddragelse af virkeligheden. Således rundes en ægte statsminister – han bliver det måske igen – af folket ved at spejle og udtrykke folkets småfiflende karakter. ”Hr. Jensen” er os alle. Vi er alle ”Hr. Jensen”.

Det hedder om DR-serien ”Sikke en fest”, at DR Dokumentar i tre programmer afdækker, ”hvordan spekulanter, risikovillige banker og politiske beslutninger fører Danmark ind i krisen.”

Serien kan således stadig nå personificere spekulanten som andet end pengemænd. Men altså tillige personificere spekulanten som menigmand, der udvidede sin landsby-bungalow i Drøvling med ude-jacuzzi og inde-surround sound, der kan høres i nærmeste stationsby, men til gengæld efterlader alle stille, hvis prisen beskues. Eller for den sags skyld kan serien nå at personificere risikovillighed som menigkvinde, der mente en 2-værelses på 45 kvm malet i brækket hvid på Østerbro i København selvfølgelig er 2,5 mio kr. værd og kan belånes, hvis garderoben skal opgraderes til Sex & The City niveau.

Dokumentar-serien kan endda nå at skue fremad.

For hvad stiller vi op med den finanskrise? Det hele hænger sammen. Der er ingen steder at gemme sig, ingen steder at skjule den kollektive dårskab. Det er snart 2013, og alt løsøre surres fast, mens man venter næste finanspolitiske efterskælv stående i døråbningen ved en bærende væg. Hvis man altså stadig har sådan én. Kapitalismen er faldet, og rystelserne får stumperne til at drysse i hovedet på alle. Så hvad skal man gøre?

Man rejser naturligvis kapitalismen op igen. Der er ingen vej udenom.

Finansminister Lars Løkke Rasmussen var den første til at gøre opmærksom på det tilbage i 2008. Vi står last og brast med antallet af fladskærme, ferierejser, bærbare computere, køkkenmaskiner og mobile kogeøer, vi kan overkomme at forbruge. Vi er først og fremmest forbrugere. Før vi er borgere.

”Forbrugerne skal bruge flere penge. Vi håber, at danskerne bevarer et positivt og realistisk syn på økonomien og ikke bliver alt for pessimistiske,” sagde finansministeren til Berlingske Tidende midt i julehandlen i 2008. Forleden stod nogenlunde det samme i en leder i Berlingske. Vi er ikke kommet videre.

Men man kan udtrykke håb om, at noget måske er lært.

Eksempelvis at man ikke kan låne penge, der ikke skal betales tilbage. Heller ikke selvom man bare er godmodig andelshaver. Lige som det er op til en selv at vurdere og sikre, om lånet er rimeligt, eller om et typehus i Rødovre virkelig er det samme værd, som man får udbetalt, hvis man vinder VM i poker, som igen er det samme værd, som man kan låne på et F1 lån uden afdrag i Nykredit, fordi det er en blå bank, der ”tænker nyt”.

Det er meget simpelt: Lev ikke over evne. Undgå afdragsfrie lån. Skriv ikke under på noget, du ikke forstår. Ansvaret er dit. Ansvaret er mit. Det er ikke bankens, realkreditinstituttets, statsministerens, finansministerens, nationalbankdirektørens eller nogen andres. Hvis man vedvarende udlægger finanskrisen ene og alene som et resultat onde pengemænds udbytning af uskyldsrene godtfolk, kan man imidlertid være sikker på en ting:

Vi havner der igen. Vi får en lige så omfattende krise, så snart denne er overstået. Ingen vil have lært noget. En sådan fordrivelse af det personlige ansvar til fordel for magtasketiske besværgelser og mentalhygiejniske fordømmelser af finansverdenens mest udtalte illusionister, der tabte deres høje hat, vil i fremtiden forslå som at varme sig med egen urin, i fald man står iklædt i underbukser et sted på indlandsisen.

Det er en kold tid, vi lever i, ja. Festen er forbi, ja. Den rydder sig ikke op af sig selv, nej. Nogle blev mere fulde end andre, nogle mere fremturende end andre, nogle blev sygere end andre, nogle dansede mere end andre, nogle bænkevarmede mere end andre, og nogle scorede mere end andre.

Men var vi ikke stort set alle sammen deltagere?

 

155 kommentarer RSS

  1. Af Ole Skovgaard

    -

    Husk at se 2. afsnit i aften på DDR1 Planøkonomisk TV, og husk at konverter i tide (Det er ikke religion vi taler om) F1 F2 F3 F7 til -1 % i rente og Gælden ?
    Spark den til hjørne sammen med Morten Olsens Landshold.

  2. Af Niels Chr. Sauer

    -

    Katastrofen ligger i at vi har en helt vanvittig privat gældsætning – verdens største – med pant i vores huse. Det hindrer os i at flytte beskatning fra arbejde til fast ejendom, hvilket alle eksperter jo mener vi burde have gjort forlængst – idet sådan en manøvre omgående ville få huspriserne til at rasle ned, hvorved en frygtelig masse mennesker ville blive teknisk insolvente – hvilket i øjeblikket allerede er sket for hver femte husejer. Den høje skat på arbejde går ud over vores konkurrenceevne, hvilket igen går ud over beskæftigelsen. Således går det nedad i en dødspiral, som dette land blev sendt ud i af de selvsamme borgerlige politikere, der i disse dage igen og igen peger fingre af den regering, som er blevet sat til at rydde op.

  3. Af Søren Revser

    -

    Niels Chr. Sauer: Så istedet for at normalisere huspriserne skal vi frarøve alle andre deres penge???

    Øh, det tror jeg ikke, hvis folk fortsat skal respektere ejendomsretten.

    Ps. Den nuværende regering rydder IKKE op – de stjæler.
    Den “løsningsmodel” tror jeg også jeg vil anvende næste gang jeg mangler penge.

  4. Af P Christensen

    -

    Der har ikke været megen opmærksomhed omkring at
    ikke-eurolandet Danmark, har påtaget sig at yde 3 mia. i lån til euro-landet Irland, hvoraf de 750 mio. kr. blev ydet nyligt.
    http://oim.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2012/mar/danmark-laaner-irland-3-mia-kr.aspx

    I den anledning udtalte Margrethe Vestager, at
    Irland skulle skabe bedre balance ml. indtægter
    og udgifter i den off. økonomi. Landene skulle
    selv tage ansvar, men vi skulle dog være solidariske
    med de, der havde taget ansvar, men som var kommet i problemer.
    M.a.o en ægte radikal erklæring.

    Havde Irland optrådt ansvarligt eller havde de blot
    anvendt sig af dumping priser ?
    Og da sidstnævnte fejlede, ville de gerne reddes af nabokædens overskud.

    Irland kuldsejlede i finanskrisen/boligboblen, hvilket nær havde bragt Danmark Bank til fald.
    Irland ønskede ikke selv at skaffe sig de fornødne skatteindtægter undervejs/op til krisen, da bl.a. selskabsskatten var meget lav. Idag vil man dog gerne have lån, finansieret af de lande, hvor de forefindes de fornødne skatteydere og -satser.
    Lyder det græsk ?

  5. Af MOGENS RUNE

    -

    De egentlige skurke og hovedansvarlige for finanskrisen, er de banditter i habitter som handlede ejendomme med hinanden.
    Handlerne foregik på den måde som alle ved, en ejendom som blev solgt for 15.000.000 kr. en måned blev en måned efter solgt igen; men til 55.000.000 kr. Hvorfor er der inger der reagerede på denne stigning i en ejendoms værdi? 40.000.000 kr. er da også en slags penge. Banditterne havde herved frit lejde til at gentage lignende handler. Hvad er det for en forloren verden disse pantebrevsudstedere levede i? De har i hvertfald ikke haft forstand på nationaløkonomi. Enhver uddannet ejendomsmæler ved at sådanne handler vil være åger.

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info