BT sejrede – men tabte journalistikken ikke?

Af Mads Kastrup 108

”Det er en klar sejr for os og vores journalistik, men det er også en sejr for journalistikken generelt”.

Således sagde BT’s chefredaktør, Olav Skaaning Andersen, torsdag. Skattesagskommissionen gav her BT ret til at hemmeligholde den person, der udleverede fortrolige oplysninger om Helle Thorning-Schmidts mands skatteforhold. Målet med udleveringen: At betvivle Stephen Kinnocks skatteansættelse.

Og for BT’s vedkommende: Øjensynligt allerhelst beklikke/betvivle/besmudse hustru Helle Thorning-Schmidts redelighed og dermed erklære hende uegnet som statsminister.

Jeg går også ind for journalisters ret til kildebeskyttelse. Jeg går imidlertid endnu mere ind for demokrati. Ind for journalistikkens hovedopgave med at værne demokratiet. Og meget tyder på, at man i den medieombejlede skattesag må vælge mellem de to.

Hvis BT’s kilde er politisk motiveret – altså, hvis avisens fremturen med sagen på forsiden lige midt i et folketingsvalg – beroede på oplysninger givet af politiske modstandere eller via disses håndlangere – eksempelvis daværende skatteminister Troels Lund Poulsen eller dennes spindoktor –  så kan dommen næppe betegnes som en sejr for journalistikken.

Så har journalistikken tværtimod lidt et sørgeligt nederlag. Så har BT i et spagt forsøg på at begå afgørende og afslørende journalistik med kildebeskyttelse derimod tildækket en skandale af hidtil uhørte dimensioner: Et forsøg på med magtmisbrug at kuppe sig til en valgsejr i Danmark ved at tilsmudse en modpart.

Den kildebeskyttelse, der er beregnet på at beskytte folk, som samvittighedsfuldt og til almenvellets bedste medvirker til at afsløre ulovligheder og netop magtmisbrug, er hermed paradoksalt nok blevet et bekvemt instrument i hånden på de, der udøver misbruget. At kalde det en ”sejr for journalistikken”, når man tilmed selv har overdraget instrumentet til misbrugerne, svarer i så fald til at håne vælgerne.

Men vi ved ikke, om det er sådan. Vi ved, at BT gik så langt som at udarbejde partsindlæg til optagelse i sagsbehandlingen. Vi ved tillige, at daværende skatteminister Troels Lund Poulsen satte det halve embedsapparat ind på at udarbejde notater til sig selv om sagen. Ifølge Poulsen selv overhovedet ikke for – i strid med loven – at blande sig, men blot til orientering. Og vi ved, at direktøren for Skat København, hvor Kinnocksagen blev afgjort, fandt, at Skatteministeren og dennes departementschef samt spindoktor ligefrem “angreb” afgørelsen.

Skattesagskommissionsformand Lars E. Andersen, udtalte i forbindelse med dommen, der torsdag gav BT ret til kildebeskyttelse:

»På tidspunktet for offentliggørelsen af afgørelsen var Helle Thorning-Schmidt partiformand og statsministerkandidat. Under disse omstændigheder finder jeg, at det må antages, at kilden eller kilderne til BTs artikel har villet afdække forhold, hvis offentliggørelse var af samfundsmæssig betydning«.

Hvad Lars E. Andersen ”antager” dette ud fra, kan jeg ikke se. Endnu mindre øjner jeg, hvad det var i de af BT bragte oplysninger, der var af omfattende “samfundsmæssig betydning”. Og har kommissionen ikke med sin afgørelse trukket sig endnu længere bort fra at lykkes med at udrede noget af offentlig værdi?

Jeg går ud fra, som formildende omstændighed for BT, at de lovede kildebeskyttelse til deres kilde. Hvorpå oplysningerne blev givet. Og hvorefter BT konstaterede, at oplysningerne ikke ligefrem havde kiokbaskerens karakter. Men hvor avisen tillige, hvis der vitterlig fandt magtmisbrug sted, ikke mente, at man kunne bryde sit løfte og skrive den eneste rigtige historie af virkelig samfundsmæssig betydning: Den om misbruget.

Er dette tilfældet, er jeg såmænd enig. Man kan ikke bryde et løfte om kildebeskyttelse. Men det viser i så fald blot, at man skal være yderst varsom med, hvem man lover kildebeskyttelse, og i hvilken forbindelse.

Personligt ser jeg mig følgelig helst fri for, at Olav Skaaning Andersen udtaler sig på hele mit fags vegne i denne sag. Jeg tror, at BT’s ”sejr” torsdag var et svidende nederlag for journalistikken. Hvilket jeg naturligvis overhovedet ikke kan godtgøre med andet end ovenstående formodninger.

Men har BT godtgjort det ædle i sit ærinde? Hvad var i så fald dets demokratiske berettigelse?

 

108 kommentarer RSS

  1. Af jørgen f.

    -

    Karin Bennedsen,

    “Problemet med det argument er, at det ikke er op til borgeren selv at bestemme, om man vil møde op hos skattemyndighederne eller ej. ”

    Nemlig – og her er så et af de tilfælde i sagen hvor Socialdemokratisk indblanden reelt har ændret sagsbehandlingen til det anormale. Ikke bare “kunne have ændret, hvis såfremt ifald”.

    Talk about magtmisbrug….

    Og nej, jeg er ikke med til at forandre ledelsen i S. Men få det nu bare gjort, og husk at sikre jer inden da, at BC ikke ringede og fik overbevist EA om at historien ikke behøvede ‘lim’ alligevel for at hænge sammen.

    Det ville da være ærgeligt at skulle indkalde til ekstraordinær kongres 2 gange.

  2. Af Karin Bennedsen

    -

    @jørgen f., 5. november 2012 kl. 14:58

    Dine konspirationsteorier synes jeg, du skal have lov til at hygge dig med i fred og ro.

    Fortsat god dag.

  3. Af jørgen f.

    -

    Karin,

    Så gør jeg det :-) og I nøjes med een ekstraordinær forsamling, men har du det godt i maven med, som socialdemokrat, at et privat par er slæbt i byretten af skat og idømt knap 2 års fængsel.

    Og at parret netop i landsretten er blevet frikendt – under henvisning til Kinnock.

    Altså mavefornemmelsen ved, at Skat fører sager mod privat personer til fængselsstraf, og frikender Socialdemokratiets top i lignende sager, uden at skatteyderen selv behøver at møde op.

    Har du, som socialdemokrat det godt med, at en departementchef er blevet fyret for vel at sikre sig, at der i Kinnocksagen var bare fuglsføde på en frikendelse, når skat altså samtidigt førte sager mod andre ‘par’….

    Hvis ikke så nap en gammel dansk til at berolige maven :-)

  4. Af T. Sørensen

    -

    Hvem der har udøvet magtmisbrug overfor hvem og til fordel for hvem fortaber sig. Men hvis det samme foregik i det private erhversliv, ville jeg påberåbe mig, at få sagen undersøgt med henblik på eventuel “mestergris”.

  5. Af j F1 nielsen

    -

    “Hvad har saglig kritik af udemokratisk, borgerfjendsk og landsskadelig politik at gøre med splinter, kæppe og skyklapper?? Kan du forklare det??”

    Skrevet af en pr.son der konsekvent forveksler skældsord med argumenter og repetition med bevisførelse. Han opfører sig på præcis samme måde som han beskylder alle andre for. Det er besynderligt at være vidne til.

  6. Af j nielsen

    -

    Hvad angår flygtninge- og indvandrerpolitikken i 1990′erne, vil jeg blot sige dette:

    Man stod i en situation, hvor der for første gang siden 2. verdenskrig var krig, massedrab og flygtningestrømme internt i Europa.

    Som det vil være en del bekendt er et af de mørke kapitler i nyere dansk historie netop afvisning af flygtninge af hensyn til egen bekvemmelighed. Det var den danske politik i 1930′erne, hvor jødiske flygtninge fra Tyskland blev afvist ved grænsen, og sendt tilbage til hvad der skulle vise sig at være den visse død.

    Så lumpent skal man ikke opføre sig to gange i samme århundrede.

    Netop i en krigssituation er det vigtigt, at man tager et ansvar. Dette første opgør med dansk småstatspolitik blev senere videreført og -udbygget, først ved indsatsen i Bosnien, og senere ved Foghs opgør med samarbejdspolitikken under besættelsen. Disse ting falder i forlængelse af hinanden.

    Så når man siger: nu skal Danmark gøre en forskel. Nu er det slut med at putte sig. Nu skal vi tage et ansvar.

    Så er det det samme argument og den samme grundholdning, hvadenten det sker ved at tage imod fremmede her i landet, eller ved at deltage i angreb på et andet land.

  7. Af j nielsen

    -

    “En ærlig og saglig debat evner de ikke, derfor må de nøjes med personangreb og tilsvining af alle dem som er modstandere af kommunisme, fascisme, nazisme og islamisme, de totalitære ideologier som har ødelagt mange lande og som tilsammen har udplyndret, pint og plaget og myrdet over 200 millioner sagesløse mennesker.”

    Der har vi skyklapperne. Der har vi kæppen i eget øre. Og der har vi den skallesmækkende mimose.

    For det er meget let og meget bekvemmeligt, når man lever i et liberalt, kristent samfund, at ignorere, glemme og overse de lidelser som netop disse to ideologier, liberalismen og kristendommen, har påført resten af verdenen.

    Det er ekstra let, fordi kombinationen af disse to ideologier har gjort os selv stinkende rige.

    Hvis liberalismen havde haft et menneskeligt ansigt, var hverken socialismen eller kommunismen opstået. Begge ideologier er børn af liberalismen, og eksisterer som konsekvens af at denne ideologi udviklede sig i morderisk retning, hvor der lodes hånt om alle menneskelige hensyn.

    Folkemord på folkemord. Deciderede udryddelseskampagner i Nordamerika, Sydamerika, Afrika, Australien. Hvor det erklærede mål var enten at generere et overskud, eller at tømme de pågældende lande, så man selv kunne tage ophold der.

    Koncentrationslejren er en britisk opfindelse, først taget i brug i Sydafrika. I en periode, hvor Storbritannien i sin egen selvforståelse var et liberalt demokrati.

    Denne udvidelse af den private ejendomsret, så en stat, et privat firma, eller en enkelt person kunne eje et helt land, har haft konsekvenser langt op i 1970′erne. Hvert enkelt land har måttet kæmpe for deres ret til at eje sig selv. Af frivillighedens vej blev der ikke givet slip.

    Danmark solgte de vestindiske øer til USA for 25 millioner dollars i 1917. Hvad vil de give for Grønland i dag? Hvad er markedsprisen?

    Når man taler om ideologier, der har pint, plaget og myrdet millionvis af mennesker, og så af en eller anden grund hver eneste gang udelader nogle af de mest morderiske, som tilfældigvis er ens egne.

    Så er der skyklapper på. Så er det let modificerede boblecitat på sin plads.

  8. Af jørgen f.

    -

    Dine konspirationsteorier synes jeg, du skal have lov til at hygge dig med i fred og ro.

    Undskyld Karin …

    Nu er dørene så lukkede for første gang i kommissionen vedr. en henvendelse fra BC til LR.

    Det var altså LR og ikke EA Corydon henvendte sig til. Jeg er blevet dårlig til at gætte…

    “Vi har haft en drøftelse af spørgsmålet, og vi har på et enkelt punkt givet bisidderen medhold. Det drejer sig om en henvendelse fra Bjarne Corydon til Lisbeth Rasmussen på et tidspunkt.” – Fra BT.DK

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info