Mener statsministeren det med Emil?

Af Mads Kastrup 83

Statsminister Helle Thorning-Schmidt opfandt i går 7. klasse eleven ”Emil”.
Han findes ikke.
Herom kan siges mange ting. Eksempelvis, at ”Emil” er en god intention, en fin forestilling. Men også at han i den grad er netop dette: En forestilling.

”Emil” er et uigennemtrængeligt bureaukrati af overenskomster samt en jupiterhøj bunke af regler, kontrol-ark og folkeskole-forordninger fra at materialisere sig i den horisontlinje, der udgør nationens håbefulde, flimrende fremtid i globaliseringen.

Der er lang vej.

Men der er også håb. Statsministeren må mene det alvorligt. Hun har eksempelvis taget sin egen datter ud af den betontækte skole og sat hende i privatskole. Hvormed man må antage, at Helle Thorning-Schmidt har set, hvor og hvordan det gøres bedre.

Den danske folkeskole har været en enhedsskole i snart 40 år. Siden daværende undervisningsminister Ritt Bjerregaard i 1975 åbnede den. Og i øvrigt siden blev tillagt citatet: ”Hvad ikke alle kan lære, skal ingen lære”. Uretfærdigt, vel at mærke, da Ritt aldrig har sagt sådan, men stadig uafrysteligt, fordi det præcist karakteriserede det skabte værk. Dengang som nu.

Forleden skrev iværksætteren, jubii-stifteren, Martin Thorborg, på Facebook:
”Min datter går i 3. klasse i Danmark og her er hendes staveord for denne uge:
”Huset, død, hel, man, bule, lov, røre, tør, brun og gul.”
Her er ordene fra den skole, hun gik på i USA, da hun gik i 2. klasse:
”Equality, Obstacle, social awareness, society, quarreled, plucked, glistened, berries, foolish og lonesome.””

Alle rapporter siger det samme:
Det går galt allerede på de indledende trin. Og når eleverne når frem til udgangen, magter en stor del ikke at regne de simpleste stykker fra den lille tabel, finde Rusland på en globus eller sågar at opdage, at de er blevet forfordelt – et ord, eleverne ironisk nok tror, betyder det modsatte af, hvad det gør.

Alligevel sendes alle videre som beståede. For den danske folkeskole er som sagt en enhedsskole. Hvilket lyder ideelt. Det klinger af sammenhold og af et samfund æltet til en klassekage, alle skal have et lige stort stykke af. Hvilket en retfærdig lærer naturligvis sørger for.
Men enhedsskolen har ikke skabt lighed eller enhed. Tværtimod. Eksempelvis er hver fjerde elev, der forlader folkeskolen i København, funktionel analfabet.

Den lykkelige pythagoras-ivrige ”Emil” er nok ikke fra København, må man antage. Og skal man endelig ud og lede efter ham i nutidens folkeskole, er han med overvejende sandsynlighed heller ikke en dreng, men derimod en pige. Siden midten af 1980’erne er antallet af skoleelever, der sendes til vidtgående specialundervisning, steget med 70 pct. – og det er primært drenge. Antallet af børn, der er i psykiatrisk behandling, er steget med 25 pct. i de seneste fem år, også primært drenge. Hvert 10. barn får diagnosticeret en dysfunktion; ordblindhed, DAMP, autisme, aspergers syndrom, tourettes syndrom, talblindhed, og det er næsten alle er drenge.

Problemerne i den danske folkeskole er de seneste årtier gået fra at være samfundets skyld – sociale vilkår osv. – under den socialdemokratiske regering i 90′erne til under den borgerlige i 00’erne at være skolens egen skyld til nu i 10′erne åbenbart at være genstand for politisk fiktion. Ingen på tinge har således hinanden at sige noget på. Heller ikke den nuværende opposition over for regeringen. Som det hed i rapporten udfærdiget af det rejsehold, daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen beordrede ud på kommunalvejene i 2010 for at finde ud, hvad der er galt med folkeskolen:

“Selv for 9.-klasse er målene uklare, til trods for at der for netop denne årgang er tale om et slutresultat af ni års indsats.”

Den borgerlige regering sad altså et år længere, end det normalt bør tage at kvalificere et dansk barn at udvikle basale færdigheder til at begå sig i livet. Og med et lige så nedslående realpolitisk resultat på skoleområdet. Ifølge den daværende PISA-rapport var Danmarks elever efter ni års borgerlig folkeskolestyring dårligere til at regne og læse end eleverne fra de andre nordiske lande. Og de haltede langt bagefter i forhold til elever fra Kina, Korea og Singapore, som fagligt stormer frem. Og det gør de såmænd stadig.

Men hvad skal der til? Niels Egelund, projektleder af den danske del af PISA-undersøgelsen, har udtalt til Berlingske:

“Eleverne ville være næsten 80 PISA-point – eller to klassetrin – dygtigere, hvis der var ro i klassen. Børnene skal lære, at man ikke går i skole for at være, men for at lære, og så skal der være ro. Det viser erfaringerne fra de lande, der klarer sig godt.”

Helle Thorning-Schmidt er blevet klogere. Hun vil gøre det bedre. For ”Emil”. Lige som hendes beskæftigelsesminister, Mette Frederiksen, også blev klogere for ikke så længe siden. Man er ikke længere en fællesskabsforræder, hvis man sender sit barn i privatskole. Det kan være nødvendigt, indrømmede Frederiksen, da hun forrige år lige som sin statsminister sendte sin datter i privatskole. For nogle år siden sagde og mente Frederiksen det modsatte:

“Det nytter simpelthen ikke, at forældre med overskudsbørn sender deres børn i privatskole så snart der er problemer i folkeskolen. Alle har et ansvar for, at folkeskolen fungerer. Det betyder altså, at man må blive og tage kampen op,” lød det fra Frederiksen.
Hykleriet blev anråbt. Højt og klart.

Men hvad er det så med ham ”Emil”? Mener statsministeren det virkelig?

I så fald kræver det, som ovenstående godtgør, et opgør med den oprindelige socialdemokratiske forestilling om folkeskolen. Den enhedsskole, Thorning og hendes beskæftigelsesminister allerede har opgivet privat, skal også opgives af staten. Overordnet taler vi om endnu et selvopgør med det socialdemokratiske samfund, hvor drømmen var, at her gik fællesskabet frem for individualisten. Her havde samfundsmoral og fællesregler forkørselsret. Ikke talent. Ikke individuelle hensyn.

Vi ved selvsagt ikke, om en mere individualistisk orienteret folkeskole skaber flere vindere. Men vi ved, at den folkeskole, vi har nu, skaber for mange tabere.

Og så kræver det et opgør med enhedsskolens forestilling om læreres timetal, og hvad disse timer skal bruges til. Herunder at den borgerlige regeringens tåbelige kontrolmani forvandles til tillid. En kamp, hvor lærerne måske stadig vil skubbe hvad som helst fra tunge elever over stress-undersøgelser og netop enhedsskolens vrangforestillinger foran sig som eufemismer for at værge for sig mod forandringer.

”Emil” er imidlertid et fjernt fantom. Drengen går i en fremtidig folkeskole, en heldags-skole, hvor eleverne lykkeligt lærer teori med praksis – og omvendt. Og dertil får masser af motion og i det hele taget går et lyst liv i en virkelysten nation i møde.
Men faren for, at regeringens Ny Nordisk Skole ender som en gammel vittighed, er stor. Eksempelvis ved at man hjælper ”Emil”, på samme måde, som den borgerlige regering løftede det faglige niveau i folkeskolen:

Ved med en ny skala at give højere karakterer.

Ekstra Bladet har i skrivende stund som tophistorie på sin webavis, at statsministeren i sin åbningstale i Folketinget, talte om Pythagoras læresætning om retvinklede trekanter, men ikke selv er i stand til at nævne ligningen. “Pinligt”, hævdes det.

Demonstreres der ikke blot hermed, at også dansk dagspresse har brug for, at rekruttere fra en skarpere og forbedret folkeskole?

Det er ikke Pythagoras, Thorning er til eksamen i. Heller ikke “Emil”, for den sags skyld. Det er langt mere kompliceret end som så.

83 kommentarer RSS

  1. Af søren sørensen

    -

    Mads…Du ved jo udmærket godt at når men er landets fremmeste personlighed, og medierne er blevet glædespiger-især de borgerlige-, så har men ret til at beskytte sit lille barn fra fotojournalister,journalister og andre bedømmmere…De har også ret til et liv…kun for løkkes børn retten for et ordentligt og normalt liv, ja,ja,ja,ja,

  2. Af søren sørensen

    -

    “Hvad ikke alle kan lære, skal ingen lære”…relatere dog til mads kastrups og co´s drøm for det Danske samfund.. Han ønsker at kun borgerlige rige børn, skal ha uddannelse,muligheder og penge og resten af de normale Danske arbejde for dem! De rige er jo beæret med intelligens og hårdt arbejde over for den normale befolkning ikk? Med deres “overskud af genetiske givne naturligheder” skal ingen nu ha muligheder for at lære det en borgerlig har mulighed for at lære..ja,ja,ja,ja,

  3. Af søren sørensen

    -

    jubii stifteren en Dansk helt da han ønsker en god folkeskole fordi han med hans milliard folanger at den skal give hans afkom en privat lærer?…har lige googlet dem,altså jubii, og her er hvad der står på forsiden der..,..
    “…Amalie gør sine bryster mindre. Reality-stjernen vil ikke være kendt for sine bryster, men noget helt andet. Mere om Amalie …”
    jo hvad skulle vi dog gøre uden sådan en indsigt i det Danske samfund. Tak for bidraget mads og håber ellers det går godt for iværsætteren i miami hvor han er i øjebliket,vist og igang med noget spam arbejde, altså forbedre sperm siden af intetnettet.! Hvad med at starte hjemme først? De borgerlige har en tendens, til at pege fingre på udlandet først jo…noget med at de ikke svare igen?!og derved er billige point!

  4. Af søren sørensen

    -

    mads…”funktional analafabet”…de borgeliges yndlingsord som ide om det Danske skolevæsen, som jo faktisk alligevel er forholdsvis høj internationalt… ønsker du at påpege at verdens 25 procent fattige analfabeter som Danskerne ikke tilhører alligevel tilhører dem?!..Ja hvornår fatter den udugelige race af de borgerlige dog sandheden, at alle kan læse i Danmark, pånær dem med andre problemer der, såsom folk der lider af “dyslexia”(kan ikke lige huske det danske ord derfor). Er din personlige manipulering her ikke bare mod bedre vidende og for Amerikanske tilstande i Danmark via kampen for privat skoler,universiteter,hospitaler, osv…selvfølgelig er det det! I ønsker kun at trampe på det Danske folk!

  5. Af søren sørensen

    -

    Det mest disfunktionelle medlem i Danmark er dog lars løkke rasmussen…hans arrogance som sås i går ved hans kravlende op ad trapperne, borgerlige så hans “statemansship” som bevis på hans storhed. Men folk med mere at rutte med, forstod at det drejer sig om det modsatte, en mand så arrogant,udansk der opfører sig om at han er landets siddende øl-mester nummer 1. Ja de borgerliges arrogance har ingen måde….lars løkke rasmussen deltager hverken i debatten i Danmark, han er på permanent ferie på mallorca…måske skulle de overveje at udskifte ham med et ordentlig Dansk menneske som lars barfoed, de skulle jo være mere borgerlige der og K ønsker at være Danmarks mest borgerlige parti…altså den totale facismens indmarch må nu forventes i Danmark…synd for Danmark at hvis den skulle være borgerlige kunne den være anstændig borgerlig, nej sådan en mulighed eksistere ikke!

  6. Af Michael Christensen

    -

    Utroligt er det, at alle Karl Smarte kategorier af dem, der tror de ved noget om undervisning i uddannelsessektoren, ved noget om det! Men det er jo sådan det er, i et efterhånden (af uvidende nævenyttige idioter`s) samfund regerende klamme ….o.s.v! Folkeskolen fungerer fint, grundlæggende! Blot stiller forældre større krav til den pædagogiske del af folkeskolen! Thi forældre har jo føje lidt tid til “møgungerne”, når det gælder om, at støtte op omkring dem skolemæssigt!Ikke hvad idræt angår! Der er jo mænne eksempler på, at forældre står på sidelinien, og skriger sig hæse, i frustration over, at Lucas IKKE er på højde med Messi!
    Men summa-summarum: Det er et resultat af, at politikere i årevis har fedtet for den store kategori af vælgere, børneforældre/familier udgør!
    Altså er det ihvertfald ikke børneforældrenes skyld! Det er……….

  7. Af Stine Rosengreen

    -

    Du har ret i, at mange tilsyneladende har opgivet at sætte fingeren på, hvad der er folkeskolens udfordring. Der har været gættet lidt på, hvad der ville virke: højere timetal, holddeling, karakterer, ranglister … men faktisk er Niels Egelunds bud måske det mest kvalificerede. Det handler om ro. Men det handler netop også om kultur. Og dermed om de kulturbærende kræfter, skoleledere og lærere, og deres uddannelse. I de sidste mange år har trivsel stået højt på dagsordenen. Men trives man nogensinde nok? Kan man ikke altid trives en lille smule bedre – på den ene eller anden måde? Jeg har af og til en oplevelse af, at en stadig optimering af trivslen i sig selv er blevet målet på mine tre børns folkeskole. Man kunne jo også have som mål, at alle, uanset forudsætninger, skal stå lidt på tæer hver uge eller hver dag. At alle skal have følelsen af, at det er en lille smule svært, det, de skal lære. For mig var det en åbenbaring at komme i gymnasiet efter folkeskolen, netop fordi der pludselig var noget, der var svært. Noget, der krævede, at man gjorde sig umage. Sød var tilfredsstillelsen, når man havde løst en særlig svær opgave. Den kunne jeg godt unde vores børn og unge i dagens folkeskole.

  8. Af j nielsen

    -

    “Lidt overdrevet har dagens skolelærere nu et helt andet ‘klientel’, med ‘enebørn’/’curlingbørn’-mentalitet. Mange tror, at det udelukkende drejer sig om dem og deres behov – og lærerne bruger alt for meget tid på at få deres opmærksomhed.”

    Og bemærk venligst, at denne udvikling er en konsekvens af individualiseringen – som er et liberalt projekt.

    Skredet væk fra hensynet til fællesskabet og over imod hensynet til individet, er en væsentlig årsag til problemerne med disciplin i klassen. Det er ikke politisk korrekt at indordne sig. Det er politisk korrekt at råbe op og kræve sin ret.

    Med vanlig sans for at fralægge sig ethvert ansvar beskylder liberale socialisterne for den udvikling.

  9. Af j nielsen

    -

    “Men okay, der er også mange, som siger Alzheimer om Alzheimers (sygdom). Man skelner tilsyneladende ikke mere mellem manden og den sætning eller sygdom, som er opkaldt efter manden.”

    Sådan går det. Der er osse folk der tror at Frankenstein er uhyret.

  10. Af Palle Rasmussen

    -

    Er den danske folkeskole, nu også så dårlig? Min datter er lige startet i 4 klasse, de tre sidste ord hun har lært i skolen er ambivalent, differentier og kompensere! I tredje klasse læste hun ungdomsbøger på optil 1000 sider og hun er ikke den eneste i klassen der gør det. Hun læser alt fra min kones dameblade, Se & Hør til Illustreret Videnskab, som hun selv har ønsket at holde. Hun mestre en computer, telefon mv. og skolen bruger disse redskaber aktivt i undervisningen. I slutningen af anden eller begyndelsen af tredje klasse skulle de i klasse en holde et 10-15 minutters foredrag om et selvvalgt emne, hvor de brugte et Powerpoint lignende produkt, prøvede jeg vist nok først på universitet!
    De 2 første år brugte hun børnestavning, hvor man var nervøs om hun nogensinde kom til at stave korrekt, men det gør hun nu.
    Umiddelbart tror jeg at hun er et par år foran mig, selvom mange siger, at folkeskolen var meget bedre i gamle dage.

  11. Af Tommy Jensen

    -

    Emil skal være bedre. Dansk og matematik skal være bedre. Folkeskolen skal være bedre. Forskning om folkeskolen skal være bedre. Alt skal være bedre.

    Men det at gøre det bedre for verdens dyreste molboskole, det koster penge. Mange mange penge.

    Men de penge er vi socialdemokrater fra V, K, S, SF, DF parate til at finde, rundt omkring i dine lommer.

    Og dem der ikke vil have deres lommer gennemrodet, er dem der er udanske og ikke tænker på at fællesskabet skal være bedre.

    Og går det galt igen igen igen med Hvid Ny Nordisk Skole, er det muslimernes skyld, fordi de ikke har udvist ansvarlighed og fordi de har udnyttet Danmark.

  12. Af jens peter hansen

    -

    Kathrine Høgh fandt en liste, hvor der kort og kontant stod, hvad det var hun skulle have lært i 9. klasse.Den liste vil jeg gerne se, især da man som bekendt har en målsætning for hvert fag, målsætninger som hver især er ganske omfattende. Som et eksempel vil jeg vise hvad man forventer i faget dansk af et barn der går ud af 2. klasse. Kopieret fra fællesmål.
    Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
    •bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig
    •udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk
    •fremlægge, referere, fortælle og dramatisere
    •give udtryk for fantasi, følelser, erfaringer og beskrive viden om enkle emner
    •læse enkle tekster op med god artikulation
    •lytte med forståelse til oplæsning og fortælling og genfortælle indholdet
    •improvisere og eksperimentere med kropssprog, stemme og computerens muligheder
    •forstå enkle norske og svenske ord og udtryk.

    Her nedenunder er der et eksempel på staveord fra en 4. klasse
    ANMELDELSE FORHANDLINGER MOBILISERET BRÆNDENDE
    INDVANDRERE OVERRUMPLENDE ETABLERET PRINCIPPER
    BUSCHAUFFØR UOMGÆNGELIGT MISSILFORSVAR CERTIFICERET
    TILFÆLDIGHEDER BEGEJSTREDE ARKÆOLOGI UNDERBEVIDSTHED
    Ganske vist som absolut sværeste kategori.
    Journalister der skriver og taler kan ikke hitte ud af hvornår det hedder ligge og lægge og hvornår det hedder sin og hans, men de kan som alle andre fortælle at folkeskolen er i dyb krise.
    Ja visse steder, men det er der så sandelig også private skoler der er. Der er forskel på om mor er analfabet eller akademiker, om far drikker lidt for meget whisky eller er dødrukken hver dag. De svage tager fanden og folkeskolen, mens de rigtige meninger kan finde sammen i den private.

  13. Af niels hansen

    -

    @ jens peter hansen

    Sådan!

  14. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    En ny dille har bredt sig i DRs P1 og i visse aviser. Man sætter et “t” til i slutningen af ord, hvor “t” ikke hører hjemme.

    Eksempel: mistanken viste sig at være grundløst.

    Det hedder det ikke. Den korrekte stavemåde er: grundløs.

    Er man ude på at ødelægge sproget? For denne fejl og massevis af andre fejl gentages igen og igen.

    Det skurrer da i ørerne når speakere i radioen ikke er i stand til at tale rent.

    Når “toneangivende” kredse pludrer løs og ikke kan tale rent på deres eget sprog, er vi da ovre i noget infantilt.

    Hvor langt ude eller nede “eliten” befinder sig nu om dage, er beskrevet af Allan Bloomsbury og Christopher Lash, i deres bøger om hvordan Vestens intelligens og åndsevner synes ramt af “sygdomme” der forvandler politikere, magthavere (og vælgere?) til skrumpehoveder og (selv)destruktive tosser.

  15. Af Poul Pedersen

    -

    Når man læser søren sørensen og niels hansen, må man forundres over deres ’eminente’ indsigt i alle objekter på div. blogs, og for s.s. på et meget dårlig dansk, der må kunne forbedres.
    Begge meget skrivende; men faktisk intetsigende, det er det samme vrøvl hver eneste gang, så stereotypt.
    Selv om I ikke har andre interesser, så prøv at begrænse Jer og kom med noget fornuftigt – en gang imellem.

  16. Af Torben Gørtz

    -

    Vi er jo bare i gang med et stort forsøg med et matriarkalsk samfund. Mellem resultaterne ser ikke lovende ud!

  17. Af niels hansen

    -

    @Poul Pedersen

    “Begge meget skrivende; men faktisk intetsigende..”.

    Fint at du kan sætte kommaer og formodentlig også stave til flueknepper (person der spilder sin og andres tid med at finde slå- og stavefejl), men jeg fangede ikke lige din holdning til helhedsskolen – bloggens emne.

  18. Af Poul Pedersen

    -

    niels hansen. Man må bøje sig i støvet, hvilket smukt sprog, du behersker.
    Du taler om en helhedsskole – findes den i kongeriget Dk.? Det skulle da lige være privatskolerne , der dog lærer børnene dansk og regning m.m.
    Jeg så et citat på en blog for nogen tid siden, den må passe udmærket på dig og dit skriveri: ’Den mand er ikke stort bevendt, som praler af sin hjerne. Det er jo kun den skrumpne nød, som rasler med sin kerne’.
    Ellers stopper jeg, magter ikke dit univers., så fantastisk ’vidende’?

  19. Af niels hansen

    -

    @Poul Pedersen

    “Den mand er ikke stort bevendt, som praler af sin hjerne…”.

    Nu var det altså dig, der skrev et nedladende og bedrevidende indlæg – som jeg derefter kommenterede.

    Men tag endelig hatten på, hvis den passer.

    Og ja, jeg mener, at det drejer sig om rent flueknepperi at koncentrere sig om debattørers slå -og stavefejl, i stedet for at kommentere deres holdninger.

  20. Af Poul Pedersen

    -

    niels hansen. Som nævnt tidligere i et svar til dig – hvilket smukt sprog.

  21. Af Benny Nielsen Nielsen

    -

    Jeg hørte også hele fru Thornings tale og desværre er jeg sikker på hun mener det alvorligt !

    Når lille Emil har lært at bygge et fuglebræt er danmarks fremtid sikret !

    Det siger vist alt om fru Thornings mangel på forståelse for folkeskolens problemer.

    Da vores yngste søn gik i skole klagede vi over hans ringe staveevner. Svaret var at det skulle vi ikke bekymre os om, det skulle nok komme senere, sagt af en lærer der end ikke var i stand til at skabe bare nogenlunde ro i klassen.

    Jeg kan forsikre dagens forældre at det ikke er blevet en pind bedre i de forløbne 25 år.

    Man må endelig ikke stille krav, hverken til lærer eller elever, medmindre man gør som fru Thorning:

    Sender sit barn i privatskole hvor de kan få en ordentlig undervisning.

    Men det er jo en helt anden historie

  22. Af Ole Juul

    -

    Noget ideligt vrøvl.

    HTS fremfører sit kloge budskab hun ikke selv aner en dyt om, i det sædvanlige toneleje, -kan ingen af millionomkostningerne der skal have skuden kørende, lære hende at sænke tonelejet bare to oktaver ned, så ville ca. 3/4 af egne vælgere ikke gå ud og ordne opvasken istedet for muligvis at få tilført noget der kan få betydning; men nej!

    Og, -når den altid belevne (som Bolt i Matador, han var dog lidt morsom) “lærernes formand” i samme hug, uimodsagt øjeblikkeligt kloger sig i hegnet igen; lodret mod den almindelige opfattelse, så tror da fanden ingen har tillid til nogen af dem. Dumpapper! Dog er der stadig nogen afstand til Hr. Villy fra Bjert. Han kan bare levere!

  23. Af Martin Birk

    -

    Nu skal folkeskolen ifølge HTS gøres endnu mindre boglig. Mindre akademisk, mere håndværker/arbejder-agtig.

    NEWSFLASH til HTS: Der er faktisk mange elever, der lærer bedst på den boglige måde. Det er ikke alle, der lærer mere ved at kombinere sløjd og matematik. Mange kan faktisk læse og forstå teori.

    Men hvis ikke alle kan, så skal ingen!

    Hvad med at indføre niveau-delt undervisning? Uha nej!

    De intelligente børn sættes i privatskole, fordi de ikke får udfordring eller lærer noget i folkeskolen, som efterhånden er blevet til en samling af tabere og underbemidlede individer.

    Ensretningen i folkeskolen er hverken god for de dygtige eller de udfordrede elever.

  24. Af Thomas Larsen

    -

    Mads Kastrup. Nu skal man holde skråen lige i munden, når man skal dissektere den danske folkeskole anno 2012.

    Jeg synes faktisk, at der er kommet fokus på fagligheden. Jeg har haft 2 forskellige oplevelser med folkeskolen, når det kommer til mine børn, hvor der er 4 års forskel. Den ene begyndte i folkeskolen 2001 – det var en jammerlig forestilling i 9 år. Der var ingen disciplin, ingen konsekvens, ingen faglighed, intet fokus og dermed ingen læring ud over den, som han selv (og vi) sørgede for. Han kunne have sejlet igennem de 9 år uden at have lært noget som helst, hvis det var det, han havde villet. Og det er der såmænd nogle af hans klassekammerater, der ville.

    Med barn nummer to kom der allerede i første klasse fokus på læsningen og de basale kundskaber. Der var de (forhadte) årlige tests, som viste sig at give et godt udgangspunkt for, hvor indsatsen skulle fokuseres. Der blev stillet krav meget tidligt – også om lektier og disciplin. Alt i alt en positiv oplevelse.

    Og vi snakker vel at mærke om den samme folkeskole. Så noget er altså sket de sidste 11 år. I hvert fald på mine børns folkeskole.

    Jeg ved godt, at det er meget populært at skyde på Bertel Haarder og VKO. Men jeg mener nu, at det er lykkes for dem at sætte fokus på disciplin og faglighed i folkeskolen.

    Problembarnet er og bliver skoler med mange “tosprogede” (læs: mange muslimske børn). Det er en “lost case”. Og det er selvfølgelig derfor, at Mette Frederiksen, Helle Thorning, Manu Sareen og Özlem Cekic, m.fl. skynder sig at få deres børn ud af krydsilden. De ved godt, slaget er tabt – og lader så dem, der ikke har de samme muligheder som dem, om at tage skraldet.

  25. Af søren sørensen

    -

    Selv om I ikke har andre interesser, så prøv at begrænse Jer og kom med noget fornuftigt – en gang imellem.
    Skrevet af Poul Pedersen, 4. oktober 2012 kl. 11:46
    …Men er jo målløs tit over den borgerlige fantasiløshed for en bedre verden. At de aldrig har noget fornuftigt at sige, eller endvidere har en mening om noget som overnævnte…utroligt!

  26. Af Poul Pedersen

    -

    søren sørensen – ja bare du ville – begrænse dig – og komme med noget fornuftigt, i stedet for at udstille din dumhed gang på gang.

  27. Af hr j christensen

    -

    Emil er en møsterborger!

    Et gammelkommunisttisk forbillede.

    Problemet er bare at socialdemokratiet har sine rødder i sovjettidens jødiske ideologi udtænkt af carl marx i begyndelsen af det 18′ene århunderde.

    Helle Thorning-schmidt er valgt til at få magten tilbage til socialismen. Derfor er hendes eneste opgave at bevare magten hos socialisterne.

    Derfor finder hun på små løgnehisterier som befolkningen så kan beskæftige sig med. Alt i medens statsministeren er godt igang med at umyndiggøre den samlede befolkning.

    Til det har socialisterne opbygget et enormt magtapparat. Fra COOP, LO, uddannelses institutioner, aftenskoler, arbejdstilsyn, ankenævn af en hver art, LO repræsentent i enhver bestyrelse og en lang række socialistiske uddannede politiske gårdsangere. Og ikke mindst bistandskontorerne, arbejdsløshedslove og arbejdsløsheds kasser.

  28. Af Birgit Petersen

    -

    Mener statsministeren det med Emil?
    Du bruger ordet forfordele i din blog. Den ældre generation har en opfattelse af ordets betydning – den yngre generation opfatter betydningen helt modsat. Mærkelig nok, men begge dele er rigtig.
    Med venlig hilsen
    Birgit

  29. Af Lasse G.

    -

    Ak ak, nu da blogkollegaen Anna Sophia Herman har gjort krav på retten til at blive klogere (lad os nu se, hvor længe det varer) så er stillingen som Berlingskes nye *ingen løse påstand er for vilde til ikke at blive bragt-blogger ledigt, og den ellers nogle gange velskrivende Kastrup mangle vist noget at rive i.

    Der er løgn, der er forbandet løgn, og så er der Kastrups perfide forsøg på at gøre et falsk Ritt Bjerrgaard-citat til virkelighed. Det samme skete sidste gang han fortalte os ‘sandheden’ om folkeskolen.

    Er der i øvrigt nogen på denne blog, der har gjort sig klart, hvem der har siddet på posten som undervisningsminister i de 40 år, Kastrup (i øvrigt også fejlagtig) hævder, at vi har haft enhedsskole i Danmark drevet af socialdemokratiet?

    Troels Lund Poulsen (V) 8. marts 2011
    Tina Nedergaard (V), 23. februar 2010
    Bertel Haarder (V), 18. februar 2005
    Ulla Tørnæs (V), 27. november 2001
    Margrethe Vestager (B), 23. marts 1998
    Ole Vig Jensen (B), 25. januar 1993
    Bertel Haarder (V), 10. september 1982
    Dorte Bennedsen (S), 5. januar 1979
    Knud Heinesen (S), 22. december 1978
    Ritt Bjerregaard (S), 13. februar 1975
    Tove Nielsen (V), 19. december 1973
    Ritt Bjerregaard (S), 27. september 1973

    Indtil Antorini indtog ministeriet sidste år var det 29 år siden, der sidst sad en socialakrobat i stillingen.

  30. Af Lasse Glavind

    -

    Jeg er faktisk enig med de bloggere, der mener, at det her emne er for alvorligt til at blive behandlet så tendentiøst og polemiseret som i denne blog: tilfreds far (til to børn i folkeskolen), der har meget svært ved at genkende samme i Kastrups forvrængede ‘hate speech’, men som ser masser af plads til forbedring.

  31. Af Kjeld Jensen

    -

    Blog-indlægget bliver ligegyldigt, når man opdager, hvordan Mads Kastrup manipulerer.
    To gange sættes der trumf på med henvisning til at HTS har sine børn i privatskole.
    Det passer jo ikke.
    Hendes datter gik i folkeskole i mange år, men 9′nde klassen blev nedlagt og skoleveninderne flyttede over til en lokal privatskole på Østerbro, så datteren flyttede naturligvis med – det ville da være urimeligt og for meget spin, hvis HTS skulle bede datteren om at finde en folkeskole for at pleje moderens image.
    Det er småt at angribe HTS med den vinkel – find noget bedre, som handler om HTS og ikke datterens liv!
    Er de andre fakta i blog-indlægget ligeså manipulerende?

  32. Af Jens Hansen

    -

    Lasse G. skriver: ’Der er løgn, der er forbandet løgn, og så er der Kastrups perfide forsøg på at gøre et falsk Ritt Bjerrgaard-citat til virkelighed’.
    For øvrigt staves det Bjerregård.
    Det korrekte citat lyder: ’Der er løgn, forbandet løgn og så socialisme.
    Dernæst kan vel alle blive enige om, at folkeskolen i den grad har fejlet, når man ser hvor mange, der forlader skolen uden de basale kundskaber i regning og læsning. Geografi, historie m.m. aner børnene desværre intet om.
    Vi har desværre været udsat for flere gange, at lærlinge, når de har været på første skoleophold, får et brev med, de skal ikke vise sig igen, da deres læsefærdighed faktisk er lig o.
    Det er synd for de unge, hvad bliver de – sociale tabere – desværre.

  33. Af Jørn Christensen

    -

    En artikel i en af dagens aviser:

    De dårlige resultater i det danske undervisningssystem er rystende.

    Det er åbenlyst, at skolen, er for slap og mangler klart pensum, eksaminer, karakterer og konsekvenser, hvis man ikke lever op til kravene. Det er ikke tilfældigt,
    -at knap en femtedel af eleverne forlader Folkeskolen uden at kunne læse, skrive og regne,
    -at alt for mange, også uegnede elever, optages i gymnasiet, hvor de oplever at kunne gennemføre uden at have gjort sig nævneværdige anstrengelser og endelig,
    -at mange optages på de videregående uddannelser uden at have de nødvendige studiemæssige kvalifikationer.
    Det er ikke skolens skyld alene, for den afspejler holdninger andre steder i det danske samfund.
    Undersøgelser har vist, at der i Europa er dobbelt så mange som i USA, der mener, at ’fremgang i tilværelsen beror i vidt omfang på udefrakommende kræfter, vi ingen indflydelse har på’. Det er det, der fører til den opfattelse, at det er samfundets skyld, hvis noget går galt, og at egen indsats og eget ansvar ikke er afgørende og nødvendig. Det er det, der skaber offerrollen.
    Der var engang, hvor de danske uddannelser var velfungerende og efterlignelsesværdige. Det kan de blive igen, men ikke uden en kulturændring med krav om indsats, krav om at tage ansvar og mærkbare konsekvenser for dem, der ikke lever op til det.
    Man fristes til at citerer Heraklit, som for 2500 år siden sagde: ’Alt flyder’.

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info