Mener statsministeren det med Emil?
83 kommentarerStatsminister Helle Thorning-Schmidt opfandt i går 7. klasse eleven ”Emil”.
Han findes ikke.
Herom kan siges mange ting. Eksempelvis, at ”Emil” er en god intention, en fin forestilling. Men også at han i den grad er netop dette: En forestilling.
”Emil” er et uigennemtrængeligt bureaukrati af overenskomster samt en jupiterhøj bunke af regler, kontrol-ark og folkeskole-forordninger fra at materialisere sig i den horisontlinje, der udgør nationens håbefulde, flimrende fremtid i globaliseringen.
Der er lang vej.
Men der er også håb. Statsministeren må mene det alvorligt. Hun har eksempelvis taget sin egen datter ud af den betontækte skole og sat hende i privatskole. Hvormed man må antage, at Helle Thorning-Schmidt har set, hvor og hvordan det gøres bedre.
Den danske folkeskole har været en enhedsskole i snart 40 år. Siden daværende undervisningsminister Ritt Bjerregaard i 1975 åbnede den. Og i øvrigt siden blev tillagt citatet: ”Hvad ikke alle kan lære, skal ingen lære”. Uretfærdigt, vel at mærke, da Ritt aldrig har sagt sådan, men stadig uafrysteligt, fordi det præcist karakteriserede det skabte værk. Dengang som nu.
Forleden skrev iværksætteren, jubii-stifteren, Martin Thorborg, på Facebook:
”Min datter går i 3. klasse i Danmark og her er hendes staveord for denne uge:
”Huset, død, hel, man, bule, lov, røre, tør, brun og gul.”
Her er ordene fra den skole, hun gik på i USA, da hun gik i 2. klasse:
”Equality, Obstacle, social awareness, society, quarreled, plucked, glistened, berries, foolish og lonesome.””
Alle rapporter siger det samme:
Det går galt allerede på de indledende trin. Og når eleverne når frem til udgangen, magter en stor del ikke at regne de simpleste stykker fra den lille tabel, finde Rusland på en globus eller sågar at opdage, at de er blevet forfordelt – et ord, eleverne ironisk nok tror, betyder det modsatte af, hvad det gør.
Alligevel sendes alle videre som beståede. For den danske folkeskole er som sagt en enhedsskole. Hvilket lyder ideelt. Det klinger af sammenhold og af et samfund æltet til en klassekage, alle skal have et lige stort stykke af. Hvilket en retfærdig lærer naturligvis sørger for.
Men enhedsskolen har ikke skabt lighed eller enhed. Tværtimod. Eksempelvis er hver fjerde elev, der forlader folkeskolen i København, funktionel analfabet.
Den lykkelige pythagoras-ivrige ”Emil” er nok ikke fra København, må man antage. Og skal man endelig ud og lede efter ham i nutidens folkeskole, er han med overvejende sandsynlighed heller ikke en dreng, men derimod en pige. Siden midten af 1980’erne er antallet af skoleelever, der sendes til vidtgående specialundervisning, steget med 70 pct. – og det er primært drenge. Antallet af børn, der er i psykiatrisk behandling, er steget med 25 pct. i de seneste fem år, også primært drenge. Hvert 10. barn får diagnosticeret en dysfunktion; ordblindhed, DAMP, autisme, aspergers syndrom, tourettes syndrom, talblindhed, og det er næsten alle er drenge.
Problemerne i den danske folkeskole er de seneste årtier gået fra at være samfundets skyld – sociale vilkår osv. – under den socialdemokratiske regering i 90′erne til under den borgerlige i 00’erne at være skolens egen skyld til nu i 10′erne åbenbart at være genstand for politisk fiktion. Ingen på tinge har således hinanden at sige noget på. Heller ikke den nuværende opposition over for regeringen. Som det hed i rapporten udfærdiget af det rejsehold, daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen beordrede ud på kommunalvejene i 2010 for at finde ud, hvad der er galt med folkeskolen:
“Selv for 9.-klasse er målene uklare, til trods for at der for netop denne årgang er tale om et slutresultat af ni års indsats.”
Den borgerlige regering sad altså et år længere, end det normalt bør tage at kvalificere et dansk barn at udvikle basale færdigheder til at begå sig i livet. Og med et lige så nedslående realpolitisk resultat på skoleområdet. Ifølge den daværende PISA-rapport var Danmarks elever efter ni års borgerlig folkeskolestyring dårligere til at regne og læse end eleverne fra de andre nordiske lande. Og de haltede langt bagefter i forhold til elever fra Kina, Korea og Singapore, som fagligt stormer frem. Og det gør de såmænd stadig.
Men hvad skal der til? Niels Egelund, projektleder af den danske del af PISA-undersøgelsen, har udtalt til Berlingske:
“Eleverne ville være næsten 80 PISA-point – eller to klassetrin – dygtigere, hvis der var ro i klassen. Børnene skal lære, at man ikke går i skole for at være, men for at lære, og så skal der være ro. Det viser erfaringerne fra de lande, der klarer sig godt.”
Helle Thorning-Schmidt er blevet klogere. Hun vil gøre det bedre. For ”Emil”. Lige som hendes beskæftigelsesminister, Mette Frederiksen, også blev klogere for ikke så længe siden. Man er ikke længere en fællesskabsforræder, hvis man sender sit barn i privatskole. Det kan være nødvendigt, indrømmede Frederiksen, da hun forrige år lige som sin statsminister sendte sin datter i privatskole. For nogle år siden sagde og mente Frederiksen det modsatte:
“Det nytter simpelthen ikke, at forældre med overskudsbørn sender deres børn i privatskole så snart der er problemer i folkeskolen. Alle har et ansvar for, at folkeskolen fungerer. Det betyder altså, at man må blive og tage kampen op,” lød det fra Frederiksen.
Hykleriet blev anråbt. Højt og klart.
Men hvad er det så med ham ”Emil”? Mener statsministeren det virkelig?
I så fald kræver det, som ovenstående godtgør, et opgør med den oprindelige socialdemokratiske forestilling om folkeskolen. Den enhedsskole, Thorning og hendes beskæftigelsesminister allerede har opgivet privat, skal også opgives af staten. Overordnet taler vi om endnu et selvopgør med det socialdemokratiske samfund, hvor drømmen var, at her gik fællesskabet frem for individualisten. Her havde samfundsmoral og fællesregler forkørselsret. Ikke talent. Ikke individuelle hensyn.
Vi ved selvsagt ikke, om en mere individualistisk orienteret folkeskole skaber flere vindere. Men vi ved, at den folkeskole, vi har nu, skaber for mange tabere.
Og så kræver det et opgør med enhedsskolens forestilling om læreres timetal, og hvad disse timer skal bruges til. Herunder at den borgerlige regeringens tåbelige kontrolmani forvandles til tillid. En kamp, hvor lærerne måske stadig vil skubbe hvad som helst fra tunge elever over stress-undersøgelser og netop enhedsskolens vrangforestillinger foran sig som eufemismer for at værge for sig mod forandringer.
”Emil” er imidlertid et fjernt fantom. Drengen går i en fremtidig folkeskole, en heldags-skole, hvor eleverne lykkeligt lærer teori med praksis – og omvendt. Og dertil får masser af motion og i det hele taget går et lyst liv i en virkelysten nation i møde.
Men faren for, at regeringens Ny Nordisk Skole ender som en gammel vittighed, er stor. Eksempelvis ved at man hjælper ”Emil”, på samme måde, som den borgerlige regering løftede det faglige niveau i folkeskolen:
Ved med en ny skala at give højere karakterer.
Ekstra Bladet har i skrivende stund som tophistorie på sin webavis, at statsministeren i sin åbningstale i Folketinget, talte om Pythagoras læresætning om retvinklede trekanter, men ikke selv er i stand til at nævne ligningen. “Pinligt”, hævdes det.
Demonstreres der ikke blot hermed, at også dansk dagspresse har brug for, at rekruttere fra en skarpere og forbedret folkeskole?
Det er ikke Pythagoras, Thorning er til eksamen i. Heller ikke “Emil”, for den sags skyld. Det er langt mere kompliceret end som så.
83 kommentarer RSS feed
@Mads Kastrup
“”Min datter går i 3. klasse i Danmark og her er hendes staveord for denne uge:
”Huset, død, hel, man, bule, lov, røre, tør, brun og gul.”
Her er ordene fra den skole, hun gik på i USA, da hun gik i 2. klasse:
”Equality, Obstacle, social awareness, society, quarreled, plucked, glistened, berries, foolish og lonesome.”
Det må være grunden til, at det går så ufatteligt bedre i USA – eller hur?
Mener du så, at den ‘langsomme’ skolestart også betyder, at vi ikke når at indhente det forsømte inden kandidateksamen eller svendebrevet?
“Siden midten af 1980’erne er antallet af skoleelever, der sendes til vidtgående specialundervisning, steget med 70 pct. – og det er primært drenge. Antallet af børn, der er i psykiatrisk behandling, er steget med 25 pct. i de seneste fem år, også primært drenge. Hvert 10. barn får diagnosticeret en dysfunktion; ordblindhed, DAMP, autisme, aspergers syndrom, tourettes syndrom, talblindhed, og det er næsten alle er drenge”.
Skulle vi så ikke hellere sende dem alle på de fantastiske privatskoler, så folkeskolen kan koncentrere al energi om de mindre ‘tunge’ elever?
Helle T-S holdt en åbningstale der var så hyklerisk, overfladisk, selvmodsigende og floskelfyldt, at det var kvalmende.
Der var nærmest ingen ende på vrøvlet. Regeringen ville arbejde for sammenhold og velfærd, den ville “sikre” alt muligt, den ville arbejde for at danskerne kunne komme trygt og godt gennem krisen. Skolerne og erhvervslivet skulle have det bedre osv.
Indirekte fremgik det at der “desværre” der ikke længere var råd til velfærd for de udsatte grupper, de syge eller arbejdsløse danskere……. og de hjemløse og andre meget udsatte grupper, samt de der plages af tyverier, indbrud, overfald og røverier osv. må fremover regne med at blive ignoreret af Borgen.
Ja, danskerne skal betale mere og mere i skat, men må klare sig selv i stigende omfang, hvis de bliver syge, ramt af kriminalitet eller abejdsløshed, for der er “desværre” ikke længere råd til et ordentligt socialt sikkerhedsnet osv.
Den slags skal man høre på, samtidig med at der hældes hundredvis/tusindvis af millioner af EKSTRA kroner i mere indvandring, mere “integration”, mere støtte til EUs euro-misere, flere luksus- og prestige byggerier og flere Afrika-projekter osv., osv.
Tilsammen bruges der MILLIARDER og atter MILLIARDER på udanske og utopiske projekter, og det eneste danskerne får ud af at betale verdens højeste skatter og om lidt endnu flere afgifter, det er svækket konkurrence-evne, endnu flere arbejdsløse, endnu flere velfærdsforringelser og en Helle T-S og en Margrethe Vestager der hælder vand ud af ørerne og fylder os med varm luft og tom snak.
På Borgen tror de tilsyneladende at politisk bla-bla-bla er alt hvad der skal til for at klare de enorme problemer der truer danskernes økonomi, liv og fremtid.
@Mads Kastrup
Apropos staveprøven for 3. klasse, så minder den meget om det min eget barnebarn lærer i 1. klasse på den lokale folkeskole.
Utroligt!
PS: At det hele vil dalre videre på skoleområdet, at skatteplyndringen af virksomhederne vil fortsætte, at sammenholdet og sammenhængskraften vil blive yderligere undergravet og nedbrudt via øget masseindvandring, via radikale angreb på danskheden, kulturen og traditionerne, via fri indstrømning af løntrykkere og kriminelle osv., kan ingen fornuftige mennesker vel tvivle om.
Danmark er på katastrofe-kurs, og de snakkende damer i regeringen lader som om de har styr på tingene, og at det hele snart vil gå den rigtige vej.
Det eneste de har styr på og “sikrer”, er Danmarks fortsatte nedtur og stadig ringere fremtidsudsigter.
Det er tragisk læsning; men desværre så sandt. Vi har oplevet det med vores egen datter, da vi kom fra Østen til Danmark. Gudskelov for en kortere bemærkning. Datteren var 6 ½ år og havde gået i skole fra hun var 4 – kunne både læse og skrive. Efter et kort ophold i den danske folkeskole, kom hun en dag hjem og spurgte: ”Hvorfor skal jeg gå i skole, vi lærer ikke noget og har ikke lektier for” – hjemmearbejde. Dernæst – ”Der er aldrig ro i klassen”, hvis nogen ønskede at spise eller gå ud, gjorde de dette uden at tænke på den forstyrrelse dette gav.
Pigen blev skoletræt; men gudskelov flyttede vi ud igen, hvor hun kom i en amerikansk skole, fra 08.00 til 17.00 6 dage om ugen. Hun livede op og blev glad skoleglad igen, der var ro i klassen og dygtige, veluddannede, velklædte og motiverede lærere, der ikke spildte tiden på møder etc: men brugte denne til en effektiv undervisning.
Den var måske lidt som den gamle forhadte ’sorte’ skole; men hvor børnene lærte noget, ikke kun ang. kundskaber; men også opførsel, hvad der i høj grad mangles i dagens Danmark.
Altså, nu forstår jeg intet, men så skal jeg gå til kommunen, siger HTS, de vil hjælpe med ekstra lektioner. Hvis man er nået til 10. klasse og ikke forstår Pythagoras, så kan kommunen hjælpe, væsentligst med at fortælle, at så må man måske finde sig i ikke at kunne fortsætte i gymnasiet. Livet er jo sådan, at før eller siden er loftet for ens akademiske evner nået, men, hvis man vil, har man andre praktiske muligheder.
Man kan undre sig over, at der skal gå mere end 10 år før der er en regering, der tager en forbedring af folkeskolen alvorligt.
Folkeskolen var endnu et af de ‘projekter’ som VKO – trods flertal – ikke formåede at gøre noget ved.
niels hansen, dit sædvanlige sludder. Danmark har ikke haft en flertals regering i mange år, og får det desværre heller ikke. Dette forhindrer vores valglov, der skulle være en spærregrænse på – lad os sige – 20 %, så slap vi for en masse opportunister, der ikke har nogen føling med det virkelige liv; men lever i en drømmeverden og lader andre betale.
Ps: Hvor må jeg give Jørgen C. ret, nu går mine børn heldigvis i privatskole, og dette – for børnenes skyld – betaler jeg gladeligt.
Helle Thorning-Schmidts åbningstale levede til fulde op til forventningerne – ingenting – floskler og varm luft.
Jeg har læst den – gider ikke spilde XX minutter på folk, der alligevel fylder en med ingenting.
Det bliver også mere konkret – læst punkt-for-punkt.
Også, at talen punkt-for-punkt afviger fra virkeligheden – der er f.eks. ikke skabt 10.000 arbejdspladser i 2012 (modbevises af Danmarks Statistik). Der er sikkert skabt mange arbejdspladser i grænsebutikkerne i Tyskland, til glæde for Merkel og den tyske økonomi.
I Danmark fosser pengene ud af statskassen.
Og, EMIL (stakkels dreng).
Hvordan Helle TS kan udtale sig om den danske folkeskole, skriger til himmelen – hun har jo kun erfaringer med privatskoler.
EMIL – han er blevet det nye år-ti projekt.
På samme måde som 2020 og 2032 og 2047 og 2108 planerne.
Der er bare ikke sat årstal på EMIL – men reelt set, uanset hvad stakkels EMIL skal udsættes for – så går der jo altså en halv snes år fra man starter i folkeskolen og til man kommer ud i den anden ende.
Og før den periode er forløbet, kan man jo ikke sige om projektet EMIL lykkedes.
Så, EMIL er kun et nyt år-ti projektet, der kan tales meget om og anvendes umådelige økonomiske ressourcer på – hvor ingen ved om det lykkes, men udelukkende ser ud som om at Helle TS “har taget initiativ til noget” der først afsløres om mindst ti år.
I 2013 afsløres, at mindst 16.000 danskere hældes ud af velfærdssamfundet og må sejle deres egen sø – selv om de har været på arbejdsmarkedet i årtier og betalt til alle S SF R eksperimenter med befolkningen.
De personer er der ingen initiativ for – ingen umådelige økonomiske midler til.
De er skrevet ud af Helle Thorning-Schmidts velfærdsplaner.
Der er knap nok til et træk på skulderen – men det gælder til gengæld både i 2013 og 2014 og 2015 og 2020 og 2032 …
Længe efter EMIL har forladt den “nye danske model folkeskole” – er rejst udenlands for at lære noget og få et ordentligt job.
@niels hansen
Jo, det ville ikke være nogen ringe idé, at man måske køber pladser på privatskoler til visse “tunge” elever. Hvorfor ikke?
Mht. Emil.
Hvis vi nu fordoblede lærernes løn og halverede deres arbejdstid fra 16 timer om ugen til 8 timer om ugen,
og ud af årets 40 undervisningsuger skulle de på kursus i de 20 uger, og have fri til 2 mødedage om ugen, ville alle problemer være ovre, som dug for solen.
Der skulle måske også afsættes nogle uger, hvor lærerne kunne modtage psykologhjælp og anden vederkvægelse som følge af det vildt stressende arbejdsmiljø.
Spørg bare Bondoen!!
Vi har verdens bedste skolesystem. Det er et vedtaget dogme. Og nu skal vi ikke i vort nationale underlegenshedskompleks – dvs. en underlegenhedsfølelse i alt der ikke gælder undervisning, velfærd, sundhed og arbejdsmarked – sætte vort for verden så inspirerende lys under den altmodische skæppe, blot fordi vi er stødt på nogle få sten på vejen fremad.
Vejen til den gode fremtid bliver vist af markante unge kvinder i politik. Det er blandt andre Anna Mee Allerslev, der er en varmhjertet forkæmper for mangfoldighed. Og hvor ville magfoldigheden være, hvis alle folkeskoleelever kunne præstere det samme? Vi skal skabe mangfoldighed på det store plan og på det lille. Vi skal have privatskoler med en overvægt at kloge og velmotiverede elever, og vi skal have kommuneskoler med en overvægt af dumme og umotiverede elever. Men vi skal også have mangfoldigheden ind i klasseværelserne: Hver klasse skal have en vis andel af kloge heholdsvis dumme elever. Og hver klasse skal selvfølgelig have en andel af de her drenge med psykiatriske diagnoser. Og det siger sig selv, at mangfoldigheden i etnicitet og sproglige færdigheder også bør være repræsenteret. Hvordan skal vi ellers skabe bevisthed om den mangfoldighed, der har en så positiv – hvis jeg ellers har forstået fr. Allerslev rigtigt – indvirkning på samfundet? Hvordan ville de kloge vide, at de er kloge, hvis de ikke omgås de dumme – og omvendt?
Den anden udpegning af en vej mod en lys fremtid for det danske samfund kommer såmænd fra Johannelil og hendes kammerater. Og i modsætning til fr. Allerslev har fr. Schmidt-Nielsen en righoldig tradition at bygge på. En af inspirationerne er naturligvis det mest veludviklede socialistiske samfund nogensinde: arbejder- og bondestaten i den Tyske Demokratiske Republik. Og lad mig her blot minde om DDR’s nationalhymne, første linier i tredje strofe (i min primitive oversættelse – undskyld, kammerater):
Lad os pløje, lad os bygge,
lære og skabe som aldrig nogensinde før,
og i tillid til egen styrke,
stiger en fri generation op.
Se, det er et grundlag for en skolepolitik, og der er al mulig grund til at se frem til at det kommende formand(kvinde)skifte i SF vil medføre en øget indflydelse eller muligvis endog regeringsdeltagelse fra Enhedspartiet. En undervisningsminister, der lod sig inspirere af de socialistiske undervisningsprincipper, ville kunne bringe os over det senkapitalistiske forfald, som i øjeblikket præger den danske lærerprofession.
@Jens Ellekær,
Lars Løkke påstod i går, at regeringen nu har overtaget Venstres skolepolitik.
@ mads kastrup kl. 12.37
Fordi det er at springe over hvor gærdet er lavest og lade de, der ikke kan springe så højt i stikken.
Det hjælper jo ikke de tunge i folkeskolen, at man flytter et par stykker til privatskolen – gør det?
Det giver nok aflad til de privilegerede i privatskolerne, som så stadig kan sidde med små klassekvotienter – ja nu måske med en eller to elever, der er lidt tungere end de andre – men der er stadig himmelråbende forskel på den skole på Nørrebro med 70 – 80 % med et fremmed sprog og den privatskole, der har en homogen elev gruppe.
Anna Sophie Hermenn har samme lyse ide til “ikke hjælp” til folkeskolen.
Inden Helle og Mette Frederiksen selv skulle være med til at hjælpe eleverne i folkeskolen – kunne de jo også godt se urimeligheden i, at de stærkeste ikke ville være med til at løfte her.
@Peter Rasmussen
“Hvordan Helle TS kan udtale sig om den danske folkeskole, skriger til himmelen – hun har jo kun erfaringer med privatskoler”.
Sludder og vrøvl!
Begge HTS’s døtre har gået mange år i folkeskolen.
Hun valgte at flytte sin ældste datter over i privatskole, fordi 10 af hendes veninder gjorde det.
Det tror jeg enhver forældre, der vil sit barns bedste ville have gjort.
Det ville du måske ikke have gjort?
Det forhindrer ikke HTS i at arbejde for at forbedre folkeskolen.
Personligt har HTS rent politisk ikke været min kop te, men der må være grænser for tyndskid, Peter Rasmussen!
Jeg erindre stadig dengang jeg gik i folkeskolen’s 9 klasse (kun en måned inden eksamenerne startede) fandt en liste/bog der kort og kontant beskrev hvad en 9 klasses afgangselev burde være i stand til og skulle være blevet undervist i.
Jeg fandt kun enkelte elementer som jeg kunne genkende fra undervisningen. Meget var jeg og mine kammerarter aldrig blevet præsenteret for. Og vi blev skam heller ikke spurgt om det til eksamen.
niels hansen. ‘Personligt har HTS rent politisk ikke været min kop te, men der må være grænser for tyndskid’.
Hvad med at holde salon tonen!
@Oscar P
Enig – sorry!
Kære Niels Hansen.
Jeg ved ikke, hvad jeg skal mene om det udsagn fra Lars Løkke, som du refererer til.
Jeg havde den lykke – som det senere skulle vise sig – at gennemføre min folkeskole under socialdemokratiske regeringer (HC, Kampmann og Krag – ja, jeg har den alder), og jeg er efterhånden kommet til at tænke tilbage på den tid og på de færdigheder og kundskaber, som jeg fik bibragt, med stadig større glæde.
De lærere, jeg havde, var individualister, og de udgjorde tilsammen en stor mangfoldighed. De bidrog på afgørende hvis til at skabe det fundament, hvorpå jeg har kunnet bygge min tilværelse.
På denne baggrund har jeg selvfølgelig svært ved at forstå, at vi i dag ikke kan give den skolesøgende ungdom de samme privilegier, som jeg fik. Det er jo voksne, der fassætter skolepolitikken, så der er i realiteten tale om et generationssvigt.
Kære Jens Ellekær
Jeg startede selv i folkeskolen i ’57, så jeg tror vi begge har haft den samme positive oplevelse.
Jeg afsluttede min uddannelse med en realeksamen, som var et godt udgangspunkt for min videre uddannelse.
Om de mange kammerater, der forlod folkeskolen efter 7 års uddannelse – og ofte fik job som arbejdsdrenge og chaufførmedhjælpere – deler mine erfaringer, tør jeg ikke udtale mig om.
@Jens Ellekær
P.S. Mine egne børn havde iøvrigt også kun en positiv oplevelse af folkeskolen.
Jeg tror, at det idag i høj grad drejer sig om forældres opbakning til skolen.
Lidt overdrevet har dagens skolelærere nu et helt andet ‘klientel’, med ‘enebørn’/'curlingbørn’-mentalitet. Mange tror, at det udelukkende drejer sig om dem og deres behov – og lærerne bruger alt for meget tid på at få deres opmærksomhed.
Forældrene kunne passende starte med at sende deres børn i skole – undservisningsparate.
Kære Niels Hansen.
Vi rammer plet. Jeg har et foto af mig selv stående i korte bukser til skolebegyndelse i august 1957.
Og du har så afgjort en pointe: Tog de af vore skolekammerater, som efter 7. klasse gik ud af skolen til jobs som “arbejdsdrenge eller chaufførmedhjælpere”, samme gode erfaringer med sig? Jeg ved det heller ikke.
Men som jeg erindrer det, var de ikke sociale tilfælde. De gik ud i funktioner, hvor der var brug for dem. Og i modsætning til os, der fortsatte i skolen, kørte de på knallert, hvor vi andre kørte på cykel.
@ Jens Ellekær
Den med knallerten er helt rigtig! :-)
Folkeskolen har altid været en politisk slagmark, og undervisningsministre er kommet og gået. Ritt Bjerregaard har af de borgerlige i mange år fået skylden for elendigheden. Hun var undervisningsminister knap fire år i 70érne. Bertel Haarder har været det i 16 år siden 1982 og så sent som i nullerne. Ham er der ingen der bebrejder folkeskolens elendighed, og med alle de år må han da have haft en vis indflydelse på den måde folkeskolen fungerer på i dag. Det er en sej kamp at ændre retningen og tage kampen med fagforeninger og forældre. Bertel Haarder klarede det ikke på 16 år.
@Asger Manø
“Bertel Haarder klarede det ikke på 16 år.”
Han brugte det meste af tiden med at hakke på skolelærerne.
Hvis han havde været ansat i det private som virksomhedsleder – og tilsvarende havde brugt al sin på at kritisere firmaets medarbejdere – havde han ikke holdt i et halvt år.
Hvis privatskolerne (som vel at mærke alle får statsstøtte, hvilket jeg synes er lidt selvmodsigende) er så meget bedre end den almindelige folkeskole, hvorfor overfører man så ikke bare privatskolernes rammer og indhold til folkeskolerne – punkt for punkt.
Når noget fungerer godt, skal man da tage ved lære af det.
Antallet af undervisningstimer i de vigtigste grundfag i folkeskolen – dansk og matematik – er faldet langt mere, siden starten af tresserne, end de fleste ere klar over.
Folkeskoleleverne vil stadig have langt færre dansk- og matematiktimer, end folkeskoleleverne havde i starten af tresserne, selvom regeringen har besluttet, at de skal have flere dansk- og matematiktimer.
Folkeskolens motto er med andre ord stadig: “Ansvar for egen fiasko”.
niels hansen skriver om Bertel Haarder: ’Han brugte det meste af tiden med at hakke på skolelærerne. Hvis han havde været ansat i det private som virksomhedsleder – og tilsvarende havde brugt al sin på at kritisere firmaets medarbejdere – havde han ikke holdt i et halvt år’.
Næh så havde han sikkert fyret de dårlige ansatte, enhver erhvervsmand ville gøre dette.
I det socialistiske off. Danmark er det ikke arbejdsindsatsen der bliver præmieret – specielt i folkeskolen. Se nedenstående:
Det går den forkerte vej med hensyn til de unges uddannelse. Nye tal fra OECD viser, at Danmark er styrtdykket sammenlignet med andre lande. Når det drejer sig om antallet af unge mellem 25-34 år, der har en uddannelse ud over folkeskolen, så er Danmark nu nummer 27 ud af 35 lande. For 45 år siden var Danmark nummer 5 sammenlignet med de andre OECD-lande.
1. Folkeskolen uddanner ikke eleverne godt nok.
2. Børn og unge mangler opdragelse og dermed sociale kompetencer
3. Det danske uddannelsessystem er for dårligt – uddannelsen af lærere er selv med den seneste reform for dårlig, og ungdomsuddannelserne passer ikke længere til eleverne. For mange vil i gymnasierne, for få vil i erhvervsuddannelserne, der har fået for lav status og der mangler gode tilbud til bogligt svage.
Folkeskolen er for slap i sine krav.
Der er alt for mange unge der forlader folkeskolen uden den nødvendige viden og kunne i de grundlæggende fag.
De ved alt for lidt til at gennemføre en ungdomsuddannelse.
Skolen er for slap med for få og for uklare krav. Der mangler et klart pensum, eksaminer, karakterer og konsekvens, hvis man ikke lever op til målene.
Børn og unge mangler opdragelse.
Det er blevet umoderne at stille krav til børn og unge. Alt for mange har fået den opfattelse, at man kan sove over sig om morgenen, pjække, undlade at lave lektier og så alligevel få en god uddannelse og et godt og spændende job.
Men sådan spiller klaveret ikke. Men de unge opdager det ofte for sent i livet.
Det er forældrene og andre vokse, der svigter deres ansvar som dem, der skal opdrage næste generation.
Manglen på klare krav i skolen og svare normer i opdragelsen går især ud over drengene – og blandt drengene ikke mindst drenge med indvandrerbaggrund.
Omkring halvdelen af alle dem, der begynder på en erhvervsuddannelse dropper ud. Og det er især drengene der har en høj drop-ud-kvote.
Bedre læreuddannelse.
Endelig er uddannelsen af lærere i Danmark for dårlig.
I Finland for eksempel er der adgangskrav og en række andre krav, der betyder at lærerne er langt bedre kvalificerede.
En meget interessant artikel i Jyllands-Posten:
Danske akademikere kan stort set ikke få EU-job. Lande, vi normalt sammenligner os med, gør det bedre. Unge danske akademikere falder helt igennem, når de søger job i EU-systemet. Finner og Svenskere klarer sig dobbelt så godt i konkurrencen om de højtlønnede og magtfulde job i Bruxelles, og Hollænderne er mere end fem gange bedre end Danskerne til at bestå EU’s adgangsprøver.
Man kan finde lande i EU, der klarer sig ringere end Danmark. Men alle dem, vi normalt sammenligner os med, klarer sig bedre, siger Søren Halskov, konsulent ved Danmarks EU-repræsentation i Bruxelles, til Politiken.
@Jørgen Christensen
Tak for ovennævnte indlæg.
Du forklarer tydeligt, hvorfor det var så vigtigt, at få Bertel Haarder væk fra undervisningsministeriet.
Han var der 16 år for længe!
Nu har vi heldigvis fået en regering, som ønsker at forbedre folkeskolen, i samarbejde med de lærere og skoleledere, der har det daglige ansvar for børnene.
En meget vigtig prioritering.
niels hansen. Få hovedet ud af skyerne, gå tilbage i skolehistorien og se hvem der lagde grunden til den elendige folkeskole, vi har i dag.
Vel det hele begyndte nok med skoleforliget sidst i fyrrene; men så har socialdemokraterne bygget videre, selv følgelig er de liberale ikke uden skyld; men de har ikke haft flertal til nogen seriøs ændring.
Nu har det altid været et socialistisk ønske/tankegang – alle skal have det lige dårligt, eller omskrevet, der er ingen der må være dygtigere, det bryder sammenholdet.
Jeg har set flere af dine indlæg, så det nytter nok ikke noget at prædike fornuft.
For regeringen går det ud på at samfundet skal have flere socialister.
Så derfor går det heller ikke at ungerne bliver for kloge.
Holger Larsen. Hvor er det dog rigtig sagt, det er blot synd, de har heldet med sig.
Det er et godt initiativ fra Thorning og regeringen.
Intentionen med projektorienteret undervisning, hvor man fex koordinerer matematik og sløjd, eller historie, sprog og geografi er logisk for et barn.
Derfor fortjener Thorning og regeringen ros for dette initiativ.
De sidste mange år har jo ikke været særligt gode.
@Jørgen Christensen
“Nu har det altid været et socialistisk ønske/tankegang – alle skal have det lige dårligt, eller omskrevet, der er ingen der må være dygtigere, det bryder sammenholdet.”
Vrøvl.
Det er der ingen af regeringspartierne, der går ind for – og hvis folk ikke mener, at deres børn bliver dygtige nok i folkeskolen, har de mulighed for privatskoler med store offentlige tilskud.
Det er en ommer, Jørgen Christensen.
@Holger Larsen
“For regeringen går det ud på at samfundet skal have flere socialister”.
Hvorfor sagde Løkke så igår, at regeringen har overtaget Venstres skolepolitik.
Rabler det helt for den tidligere stasminister?
statsminister – sorry.
Spørgsmålet som Clement Kjærsgård ikke stillede Helle, lød: Hvad skal der til før dine og Mettes børn igen indtræder i den Kommunale Folkeskole.
At spørgsmåler ikke blev stillet, er måske fordi svaret aldrig ville blive positivt, og hvem skurer hunden mod hårene.
Forskellen i skolen i dag og eks. min skoletid er nok, udtrykket disiplin, altså økonomien som ændrer alle normer, og ånden altså disiplinen kan ikke stoppes tilbage i flasken.
Privatskolerne udøver nok mere disiplin, netop fordi forældrene betaler deres del, og denne afsmitning gør at eleverne holdes i ro, og lærdom har bedre indgangsvinkel.
Måske skal de børn som ikke optager lærdom, gøre klassen om, og måske forstå denne ydmygelse, bliver svaret på den manglende interesse, netop fordi vi som samfund, kun ønsker det bedste for vores børn, og uddannelsen er fundamentet på et bedre liv.
At Helle i åbningstalen optræder som de Radikales statsminister og ikke hele Danmarks statsminister gør at vejen til afvikling af Vældfærdssamfundet bliver med det røde stempel som ellers var grundpillen i opbygningen af Industrisamfundet anno 1962, , men der var Helle nok ikke født.
Hæv skatten stop nedskæringerne. Finn Bjerrehave vig.
Niels Hansen, ja, du er måske beviset på at en god socialist har svært ved at stave.
Faktisk styres folkestolen slet ikke af politikerne. Folkeskolesystemets øverste myndighed er socialdemokraten og formanden for lærernes fagforening, Bonde. Selvom han hedder Bonde, er han ikke venstremand (der som bekendt er højreorienterede), blot venstreorienteret.
Det er faktisk ham og hans fagforening, som bestemmer alt i folkeskolen.
Heldigvis er Friskolerne og de fri fagforeninger i fremgang. Måske kan det redde landet ud af sine økonomiske vanskeligheder med de socialistiske nasserne. Det er kun måske.
niels hansen, 3. oktober 2012 kl. 13:15
Det er da nok en dejlig dag du har i dag – skriv du hvad du vil, det går der som ikke skår af mig, for.
De unge i dag, de benytter FaceBook, mobiler, hundredevis af SMSer, Skype, chatkaneler (både skrift og tale), email, blogs … for at have kontakt med kammerater og venner, og få nye venner.
Jeg har en søn, der runder 10 år i Folkeskolen og i løbet af året, faktisk er flyttet fra den ene ende af Sjælland til den anden.
Han har lige så god kontakt med kammerater og venner fra sin gamle skole og sportsklubber, som i sin nye skole.
Det foregår elektronisk i dag – det kan godt være, “vi gamle” synes det der computer tager for meget tid – men det har væsentlig betydning for “de unges fællesskab” i dag.
Derfor kan man sagtens skifte skole indenfor samme bydel/by, uden at miste kammerater og venner – og dem man evt. mister kontakten med, var nok sket uanset hvad.
Du må have en god aften.
Hvilke forudsætninger Mads Kastrup har for at kloge sig på folkeskolen i dette hovne tonefald skal jeg ikke kunne sige. Kendsgerningen er, at han – som så mange andre – her taler om noget, han tydeligvis ikke har sat sig grundigt nok ind i. Han causerer bare lidt, gør sig lystig på folkeskolens bekostning, så at sige. Det er så populært i disse tider.
1. Emil er ikke et fata morgana. Alt det, der sker i hans skole, kan ske i dagens folkeskole. Lærernes overenskomst hindrer intet af det. Meget af det sker på mange skoler allerede. Problemet er nok mest, at det ikke kan dokumenteres, at Emil’erne bliver dygtigere af den længere skoledag med øget tværfaglighed og pædagoger i undervisningen. Det kølner naturligvis lærernes entusiasme omkring Thornings skolevision.
2. Den danske folkeskole har ikke som hævdet af MK været enhedsskole i 40, men kun i 19 år. Den finske skole, en af verdens mest højtscorende, er en enhedsskole. OECD, der næppe kan beskyldes for at være venstresnoet, anbefaler nedlukning af niveaudelingen i alle medlemslandenes skoler og indførelse af enhedsskole. Alle eksperter er enige i, at enhedsskolen er eneste vej frem. Vist har den problemer, men alternativet har endnu større problemer.
3. Hvad er det for rapporter, MK refererer til, som ’alle siger det samme’, nemlig at folkeskolen er elendig? Det er ikke PISA i hvert fald. Den danske skole er ikke bundskraberen i PISA. Den ligger i midten i læsning, over snit i matematik, men under snit i naturfag. Til gengæld topper den på samfundsforståelse og ligestilling.
4. Antallet af elever, der sendes til vidtgående specialundervisning, er ikke steget med 70 % fra midten af firserne. Det er steget med godt 300 %. Og det er alarmerende, men der er desværre ikke skygge af dokumentation for, at Emil-skolen vil mindske dette problem, snarere tværtimod. Og helt sikkert er det, at yderligere individualisering og niveaudeling – som MK anbefaler – vil skabe flere, ikke færre børn med særlige behov.
Kunne skolen dog bare blive fri for hele denne vagtparade af bedrevidende nedrakkere, der ikke har sat sig ind i sagerne, og deres forsimplede snuptagsløsninger. Skolen er for vigtig og dens situation alt for kompleks og presset til alle disse store, tomme armsving.
Holger Larsen tager fejl, når han tror, at det er Bondo (tror jeg ham mener)og hans fagforening, der bestemmer i skolen. Men han har ret så langt, at man ikke kan lave noget i skolen udenom lærerne, og det involverer selvfølgelig deres valgte repræsentanter.Sådan er det nu en gang i et civiliseret samfund, hvor lærerne naturligvis er selvstændigt agerende, ansvarlige mennesker, ikke robotter i en totalitær magts tjeneste, og det tror jeg i grunden vi alle skal være glade for. Man kan godt hundse rundt med lærerne, men når det kommer til stykket, er det læreren, der står i klassen med børnene, der styrer.
Niels Chr. Sauer, det er blot synd at lærerne befinder sig så lidt i undervisningslokalerne med eleverne. Med alt den forberedelsestid, som de har, så må lærerne være ualmindeligt dumme.
Niels Chr. Sauer skriver: ’læreren, der står i klassen med børnene, der styrer’.
Desværre er det ikke sådan i den danske folkeskole – i de allerfleste tilfælde, der er det, børnene der styrer.
Der mangler disciplin, børnene bliver – såvel som de voksne – mere tilfredse og lykkelige, når de har faste retningslinier, hvad man må og hvad man kan.
Desuden burde læreren, hvis han er nogenlunde kløgtig, ikke have alle disse forberedelsestimer, det var bedre, om disse blev brugt på undervisning. Er det nødvendigt, så er han ikke god nok.
For øvrigt er mine børn lige kommet i en privatskole, det er som nat og dag.
Thorning må for en sjælden gangs skyld have gjort noget godt, siden denne og flere andre blogs nu flyder over med fornuftige betragtninger om folkeskolens problemer som følge af åbningstalen.
Der mangler dog et vigtig variabel i denne ligning. Alene dét at forsøge at lave grundlæggende om på folkeskolens vil i sig selv kunne give flere problemer.
Jeg tror, at mange folkeskolelærere er godt og grundig trætte af at høre mere om de “nødvendige, store forandringer i folkeskolen”.
Det er såmænd forståeligt. Men husk nu kære lærere, at I står med dette samfunds vigtigste opgave. Hvis vi undlader forandring kan det blive meget alvorligt i løbet af få år.
Derfor foreslår jeg mere løn til lærere, som kan lære sin elever noget. Giv skolelederne lov til at belønne de dygtige lærere. Særligt dem, som kan få Emil til at lave lige vinkler i sløjd, så han kan blive en dygtig tømrer.
En tømrer skal nemlig vide mere om Pythagoras end Thorning.
Jeg er enig i Niels Chr. Sauers kommentar, især i pkt. 2 om, at enhedsskolen er vejen frem. Drenge bliver senere modne end piger. Jeg har selv oplevet, at fjollede og umodne drenges store talent for matematik og fysik ved en indsigtfuld lærers hjælp først blev opdaget i tredje gymnasieklasse. En opdelt skole, hvor denne type drenge bliver sorteret fra på en tidligt trin i skoleforløbet af en middelmådig lærerinde for at blive håndværkere eller lignende, tjener hverken drengenes tarv eller Danmarks fremtid. Enhedsskolen er den mindst ringe skoleform, ligesom demokratiet er den mindst ringe styreform. Enhedsskolen er den bedste måde at bryde den sociale arv på. Hvis man kommer fra et hjem uden bøger, er enhedsskolen den eneste mulige måde at få en til at skifte kurs, udvide ens horisont og få opdyrket det talent, naturen har givet en.
I øvrigt er Mads Kastrups indlæg, hvis jeg skal bevæge mig ned (?) på Ekstra Bladets niveau, fuld af sproglige fejl. F.eks. de tre sidste afsnit, hvor der optræder flere fejlanbragte kommaer, og hvor Pythagoras’, som er i genitiv, mangler en apostrof. I hvert fald, hvis det skal være korrekt dansk. Men okay, der er også mange, som siger Alzheimer om Alzheimers (sygdom). Man skelner tilsyneladende ikke mere mellem manden og den sætning eller sygdom, som er opkaldt efter manden.
Mads Kastrup skriver:
“eksempelvis er hver fjerde elev, der forlader folkeskolen i København, funktionel analfabet.”
I København er ca. 30% af eleverne to-sprogede. Ca. halvdelen af disse to-sprogede elever er funktionelle analfabeter efter endt skolegang.
Der er skoler i København, hvor de to-sprogede er i overtal, der kostre TRE GANGE så meget pr. elev som en “normal” skole, hvor andelen af to-sprogede kun er 10%.
Årligt bruges der ca. 13 MILLIARDER til specialundervisning (ca. 30% af HELE budgettet i folkeskolen).
At Mette Frederiksen og HTS ikke ønsker at deltage i integrationen i folkeskolen af disse uintegrerbare funktionelle analfabeter fra primært Mellemøsten, siger alt om disse to HYKLERE – integrationen overlader de trygt til rosset!!
Peter Jørgensen: Du har desværre ret i, at det ofte eleverne, der styrer, ikke læreren. Det er nok den mest stressende faktor i lærerens arbejdsliv,for undervisningens gennemførelse bliver ofte til en magtkamp, og det er bare så ekstremt anstrengende – også selv om læreren vinder den – at jeg bare kunne ønske, at alle dem (som Holger Larsen ovenfor), der mener, at lærere da bare kan nuppe et par timers undervisning mere, herregud, de skulle prøve det selv. Det er som at sidde på nakken af en rodeotyr at styre en klasse, og man er totalt udmattet bagefter. Sådan behøvede det ikke være! Det må vi gøre noget ved!! Det er skolens største problem!!!
Men så må man forstå, at lærerne ikke bare kan stryge børnene med hårene hele tiden. Vil danskerne finde sig i, at lærerne begynder at sige noget til de små guldklumper? Vil de støtte lærerne? Eller vil de hænge i telefonen og klage over, at deres barn er blevet stødt på manchetterne og synes at læreren er DÅM?
Dette problem har privatskolerne ikke. Der kan kunden værsgo forlade butikken, hvis lugten i bageriet ikke passer dem. Og det er forskelLEN mellem de to skoleformer.
Niels Chr. Sauer. Jeg må desværre give dig ret, de såkaldte små ’guldklumper’ skal lære hvem der bestemmer, det skal så absolut ikke være dem.
De må finde sig i, der skal være ro i klasen m.m. Det ville ikke være dårligt, om der kom lidt tilbage af den såkaldte ’sorte skole’, der lærte børnene virkelig noget.
Det er såmænd ikke så svært, forældrene skal bare være konsekvente; men det kniber nok, for har de fået en opdragelse? Ved de hvordan man bør opføre sig – efter hvad jeg har set mange gange – desværre ikke.
Dette gælder opførsel, påklædning, sprog etc.
Der er igen en fordel ved den private skole.
Niels Poulsen skriver: ‘I øvrigt er Mads Kastrups indlæg, hvis jeg skal bevæge mig ned (?) på Ekstra Bladets niveau, fuld af sproglige fejl’.
Man skal nu passe på med de sten…..
Skrevet af Oscar P., 3. oktober 2012 kl. 20:42
De lavkulturalle forsøger at snakke med mursten, fordi orginalitet er ikke noget der ligger til dem.
Mads…Du ved jo udmærket godt at når men er landets fremmeste personlighed, og medierne er blevet glædespiger-især de borgerlige-, så har men ret til at beskytte sit lille barn fra fotojournalister,journalister og andre bedømmmere…De har også ret til et liv…kun for løkkes børn retten for et ordentligt og normalt liv, ja,ja,ja,ja,
“Hvad ikke alle kan lære, skal ingen lære”…relatere dog til mads kastrups og co´s drøm for det Danske samfund.. Han ønsker at kun borgerlige rige børn, skal ha uddannelse,muligheder og penge og resten af de normale Danske arbejde for dem! De rige er jo beæret med intelligens og hårdt arbejde over for den normale befolkning ikk? Med deres “overskud af genetiske givne naturligheder” skal ingen nu ha muligheder for at lære det en borgerlig har mulighed for at lære..ja,ja,ja,ja,
jubii stifteren en Dansk helt da han ønsker en god folkeskole fordi han med hans milliard folanger at den skal give hans afkom en privat lærer?…har lige googlet dem,altså jubii, og her er hvad der står på forsiden der..,..
“…Amalie gør sine bryster mindre. Reality-stjernen vil ikke være kendt for sine bryster, men noget helt andet. Mere om Amalie …”
jo hvad skulle vi dog gøre uden sådan en indsigt i det Danske samfund. Tak for bidraget mads og håber ellers det går godt for iværsætteren i miami hvor han er i øjebliket,vist og igang med noget spam arbejde, altså forbedre sperm siden af intetnettet.! Hvad med at starte hjemme først? De borgerlige har en tendens, til at pege fingre på udlandet først jo…noget med at de ikke svare igen?!og derved er billige point!
mads…”funktional analafabet”…de borgeliges yndlingsord som ide om det Danske skolevæsen, som jo faktisk alligevel er forholdsvis høj internationalt… ønsker du at påpege at verdens 25 procent fattige analfabeter som Danskerne ikke tilhører alligevel tilhører dem?!..Ja hvornår fatter den udugelige race af de borgerlige dog sandheden, at alle kan læse i Danmark, pånær dem med andre problemer der, såsom folk der lider af “dyslexia”(kan ikke lige huske det danske ord derfor). Er din personlige manipulering her ikke bare mod bedre vidende og for Amerikanske tilstande i Danmark via kampen for privat skoler,universiteter,hospitaler, osv…selvfølgelig er det det! I ønsker kun at trampe på det Danske folk!
Det mest disfunktionelle medlem i Danmark er dog lars løkke rasmussen…hans arrogance som sås i går ved hans kravlende op ad trapperne, borgerlige så hans “statemansship” som bevis på hans storhed. Men folk med mere at rutte med, forstod at det drejer sig om det modsatte, en mand så arrogant,udansk der opfører sig om at han er landets siddende øl-mester nummer 1. Ja de borgerliges arrogance har ingen måde….lars løkke rasmussen deltager hverken i debatten i Danmark, han er på permanent ferie på mallorca…måske skulle de overveje at udskifte ham med et ordentlig Dansk menneske som lars barfoed, de skulle jo være mere borgerlige der og K ønsker at være Danmarks mest borgerlige parti…altså den totale facismens indmarch må nu forventes i Danmark…synd for Danmark at hvis den skulle være borgerlige kunne den være anstændig borgerlig, nej sådan en mulighed eksistere ikke!
Utroligt er det, at alle Karl Smarte kategorier af dem, der tror de ved noget om undervisning i uddannelsessektoren, ved noget om det! Men det er jo sådan det er, i et efterhånden (af uvidende nævenyttige idioter`s) samfund regerende klamme ….o.s.v! Folkeskolen fungerer fint, grundlæggende! Blot stiller forældre større krav til den pædagogiske del af folkeskolen! Thi forældre har jo føje lidt tid til “møgungerne”, når det gælder om, at støtte op omkring dem skolemæssigt!Ikke hvad idræt angår! Der er jo mænne eksempler på, at forældre står på sidelinien, og skriger sig hæse, i frustration over, at Lucas IKKE er på højde med Messi!
Men summa-summarum: Det er et resultat af, at politikere i årevis har fedtet for den store kategori af vælgere, børneforældre/familier udgør!
Altså er det ihvertfald ikke børneforældrenes skyld! Det er……….
Du har ret i, at mange tilsyneladende har opgivet at sætte fingeren på, hvad der er folkeskolens udfordring. Der har været gættet lidt på, hvad der ville virke: højere timetal, holddeling, karakterer, ranglister … men faktisk er Niels Egelunds bud måske det mest kvalificerede. Det handler om ro. Men det handler netop også om kultur. Og dermed om de kulturbærende kræfter, skoleledere og lærere, og deres uddannelse. I de sidste mange år har trivsel stået højt på dagsordenen. Men trives man nogensinde nok? Kan man ikke altid trives en lille smule bedre – på den ene eller anden måde? Jeg har af og til en oplevelse af, at en stadig optimering af trivslen i sig selv er blevet målet på mine tre børns folkeskole. Man kunne jo også have som mål, at alle, uanset forudsætninger, skal stå lidt på tæer hver uge eller hver dag. At alle skal have følelsen af, at det er en lille smule svært, det, de skal lære. For mig var det en åbenbaring at komme i gymnasiet efter folkeskolen, netop fordi der pludselig var noget, der var svært. Noget, der krævede, at man gjorde sig umage. Sød var tilfredsstillelsen, når man havde løst en særlig svær opgave. Den kunne jeg godt unde vores børn og unge i dagens folkeskole.
“Lidt overdrevet har dagens skolelærere nu et helt andet ‘klientel’, med ‘enebørn’/’curlingbørn’-mentalitet. Mange tror, at det udelukkende drejer sig om dem og deres behov – og lærerne bruger alt for meget tid på at få deres opmærksomhed.”
Og bemærk venligst, at denne udvikling er en konsekvens af individualiseringen – som er et liberalt projekt.
Skredet væk fra hensynet til fællesskabet og over imod hensynet til individet, er en væsentlig årsag til problemerne med disciplin i klassen. Det er ikke politisk korrekt at indordne sig. Det er politisk korrekt at råbe op og kræve sin ret.
Med vanlig sans for at fralægge sig ethvert ansvar beskylder liberale socialisterne for den udvikling.
“Men okay, der er også mange, som siger Alzheimer om Alzheimers (sygdom). Man skelner tilsyneladende ikke mere mellem manden og den sætning eller sygdom, som er opkaldt efter manden.”
Sådan går det. Der er osse folk der tror at Frankenstein er uhyret.
Er den danske folkeskole, nu også så dårlig? Min datter er lige startet i 4 klasse, de tre sidste ord hun har lært i skolen er ambivalent, differentier og kompensere! I tredje klasse læste hun ungdomsbøger på optil 1000 sider og hun er ikke den eneste i klassen der gør det. Hun læser alt fra min kones dameblade, Se & Hør til Illustreret Videnskab, som hun selv har ønsket at holde. Hun mestre en computer, telefon mv. og skolen bruger disse redskaber aktivt i undervisningen. I slutningen af anden eller begyndelsen af tredje klasse skulle de i klasse en holde et 10-15 minutters foredrag om et selvvalgt emne, hvor de brugte et Powerpoint lignende produkt, prøvede jeg vist nok først på universitet!
De 2 første år brugte hun børnestavning, hvor man var nervøs om hun nogensinde kom til at stave korrekt, men det gør hun nu.
Umiddelbart tror jeg at hun er et par år foran mig, selvom mange siger, at folkeskolen var meget bedre i gamle dage.
Emil skal være bedre. Dansk og matematik skal være bedre. Folkeskolen skal være bedre. Forskning om folkeskolen skal være bedre. Alt skal være bedre.
Men det at gøre det bedre for verdens dyreste molboskole, det koster penge. Mange mange penge.
Men de penge er vi socialdemokrater fra V, K, S, SF, DF parate til at finde, rundt omkring i dine lommer.
Og dem der ikke vil have deres lommer gennemrodet, er dem der er udanske og ikke tænker på at fællesskabet skal være bedre.
Og går det galt igen igen igen med Hvid Ny Nordisk Skole, er det muslimernes skyld, fordi de ikke har udvist ansvarlighed og fordi de har udnyttet Danmark.
Kathrine Høgh fandt en liste, hvor der kort og kontant stod, hvad det var hun skulle have lært i 9. klasse.Den liste vil jeg gerne se, især da man som bekendt har en målsætning for hvert fag, målsætninger som hver især er ganske omfattende. Som et eksempel vil jeg vise hvad man forventer i faget dansk af et barn der går ud af 2. klasse. Kopieret fra fællesmål.
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
•bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig
•udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk
•fremlægge, referere, fortælle og dramatisere
•give udtryk for fantasi, følelser, erfaringer og beskrive viden om enkle emner
•læse enkle tekster op med god artikulation
•lytte med forståelse til oplæsning og fortælling og genfortælle indholdet
•improvisere og eksperimentere med kropssprog, stemme og computerens muligheder
•forstå enkle norske og svenske ord og udtryk.
Her nedenunder er der et eksempel på staveord fra en 4. klasse
ANMELDELSE FORHANDLINGER MOBILISERET BRÆNDENDE
INDVANDRERE OVERRUMPLENDE ETABLERET PRINCIPPER
BUSCHAUFFØR UOMGÆNGELIGT MISSILFORSVAR CERTIFICERET
TILFÆLDIGHEDER BEGEJSTREDE ARKÆOLOGI UNDERBEVIDSTHED
Ganske vist som absolut sværeste kategori.
Journalister der skriver og taler kan ikke hitte ud af hvornår det hedder ligge og lægge og hvornår det hedder sin og hans, men de kan som alle andre fortælle at folkeskolen er i dyb krise.
Ja visse steder, men det er der så sandelig også private skoler der er. Der er forskel på om mor er analfabet eller akademiker, om far drikker lidt for meget whisky eller er dødrukken hver dag. De svage tager fanden og folkeskolen, mens de rigtige meninger kan finde sammen i den private.
@ jens peter hansen
Sådan!
En ny dille har bredt sig i DRs P1 og i visse aviser. Man sætter et “t” til i slutningen af ord, hvor “t” ikke hører hjemme.
Eksempel: mistanken viste sig at være grundløst.
Det hedder det ikke. Den korrekte stavemåde er: grundløs.
Er man ude på at ødelægge sproget? For denne fejl og massevis af andre fejl gentages igen og igen.
Det skurrer da i ørerne når speakere i radioen ikke er i stand til at tale rent.
Når “toneangivende” kredse pludrer løs og ikke kan tale rent på deres eget sprog, er vi da ovre i noget infantilt.
Hvor langt ude eller nede “eliten” befinder sig nu om dage, er beskrevet af Allan Bloomsbury og Christopher Lash, i deres bøger om hvordan Vestens intelligens og åndsevner synes ramt af “sygdomme” der forvandler politikere, magthavere (og vælgere?) til skrumpehoveder og (selv)destruktive tosser.
Når man læser søren sørensen og niels hansen, må man forundres over deres ’eminente’ indsigt i alle objekter på div. blogs, og for s.s. på et meget dårlig dansk, der må kunne forbedres.
Begge meget skrivende; men faktisk intetsigende, det er det samme vrøvl hver eneste gang, så stereotypt.
Selv om I ikke har andre interesser, så prøv at begrænse Jer og kom med noget fornuftigt – en gang imellem.
Vi er jo bare i gang med et stort forsøg med et matriarkalsk samfund. Mellem resultaterne ser ikke lovende ud!
@Poul Pedersen
“Begge meget skrivende; men faktisk intetsigende..”.
Fint at du kan sætte kommaer og formodentlig også stave til flueknepper (person der spilder sin og andres tid med at finde slå- og stavefejl), men jeg fangede ikke lige din holdning til helhedsskolen – bloggens emne.
niels hansen. Man må bøje sig i støvet, hvilket smukt sprog, du behersker.
Du taler om en helhedsskole – findes den i kongeriget Dk.? Det skulle da lige være privatskolerne , der dog lærer børnene dansk og regning m.m.
Jeg så et citat på en blog for nogen tid siden, den må passe udmærket på dig og dit skriveri: ’Den mand er ikke stort bevendt, som praler af sin hjerne. Det er jo kun den skrumpne nød, som rasler med sin kerne’.
Ellers stopper jeg, magter ikke dit univers., så fantastisk ’vidende’?
@Poul Pedersen
“Den mand er ikke stort bevendt, som praler af sin hjerne…”.
Nu var det altså dig, der skrev et nedladende og bedrevidende indlæg – som jeg derefter kommenterede.
Men tag endelig hatten på, hvis den passer.
Og ja, jeg mener, at det drejer sig om rent flueknepperi at koncentrere sig om debattørers slå -og stavefejl, i stedet for at kommentere deres holdninger.
niels hansen. Som nævnt tidligere i et svar til dig – hvilket smukt sprog.
Jeg hørte også hele fru Thornings tale og desværre er jeg sikker på hun mener det alvorligt !
Når lille Emil har lært at bygge et fuglebræt er danmarks fremtid sikret !
Det siger vist alt om fru Thornings mangel på forståelse for folkeskolens problemer.
Da vores yngste søn gik i skole klagede vi over hans ringe staveevner. Svaret var at det skulle vi ikke bekymre os om, det skulle nok komme senere, sagt af en lærer der end ikke var i stand til at skabe bare nogenlunde ro i klassen.
Jeg kan forsikre dagens forældre at det ikke er blevet en pind bedre i de forløbne 25 år.
Man må endelig ikke stille krav, hverken til lærer eller elever, medmindre man gør som fru Thorning:
Sender sit barn i privatskole hvor de kan få en ordentlig undervisning.
Men det er jo en helt anden historie
Noget ideligt vrøvl.
HTS fremfører sit kloge budskab hun ikke selv aner en dyt om, i det sædvanlige toneleje, -kan ingen af millionomkostningerne der skal have skuden kørende, lære hende at sænke tonelejet bare to oktaver ned, så ville ca. 3/4 af egne vælgere ikke gå ud og ordne opvasken istedet for muligvis at få tilført noget der kan få betydning; men nej!
Og, -når den altid belevne (som Bolt i Matador, han var dog lidt morsom) “lærernes formand” i samme hug, uimodsagt øjeblikkeligt kloger sig i hegnet igen; lodret mod den almindelige opfattelse, så tror da fanden ingen har tillid til nogen af dem. Dumpapper! Dog er der stadig nogen afstand til Hr. Villy fra Bjert. Han kan bare levere!
Nu skal folkeskolen ifølge HTS gøres endnu mindre boglig. Mindre akademisk, mere håndværker/arbejder-agtig.
NEWSFLASH til HTS: Der er faktisk mange elever, der lærer bedst på den boglige måde. Det er ikke alle, der lærer mere ved at kombinere sløjd og matematik. Mange kan faktisk læse og forstå teori.
Men hvis ikke alle kan, så skal ingen!
Hvad med at indføre niveau-delt undervisning? Uha nej!
De intelligente børn sættes i privatskole, fordi de ikke får udfordring eller lærer noget i folkeskolen, som efterhånden er blevet til en samling af tabere og underbemidlede individer.
Ensretningen i folkeskolen er hverken god for de dygtige eller de udfordrede elever.
Mads Kastrup. Nu skal man holde skråen lige i munden, når man skal dissektere den danske folkeskole anno 2012.
Jeg synes faktisk, at der er kommet fokus på fagligheden. Jeg har haft 2 forskellige oplevelser med folkeskolen, når det kommer til mine børn, hvor der er 4 års forskel. Den ene begyndte i folkeskolen 2001 – det var en jammerlig forestilling i 9 år. Der var ingen disciplin, ingen konsekvens, ingen faglighed, intet fokus og dermed ingen læring ud over den, som han selv (og vi) sørgede for. Han kunne have sejlet igennem de 9 år uden at have lært noget som helst, hvis det var det, han havde villet. Og det er der såmænd nogle af hans klassekammerater, der ville.
Med barn nummer to kom der allerede i første klasse fokus på læsningen og de basale kundskaber. Der var de (forhadte) årlige tests, som viste sig at give et godt udgangspunkt for, hvor indsatsen skulle fokuseres. Der blev stillet krav meget tidligt – også om lektier og disciplin. Alt i alt en positiv oplevelse.
Og vi snakker vel at mærke om den samme folkeskole. Så noget er altså sket de sidste 11 år. I hvert fald på mine børns folkeskole.
Jeg ved godt, at det er meget populært at skyde på Bertel Haarder og VKO. Men jeg mener nu, at det er lykkes for dem at sætte fokus på disciplin og faglighed i folkeskolen.
Problembarnet er og bliver skoler med mange “tosprogede” (læs: mange muslimske børn). Det er en “lost case”. Og det er selvfølgelig derfor, at Mette Frederiksen, Helle Thorning, Manu Sareen og Özlem Cekic, m.fl. skynder sig at få deres børn ud af krydsilden. De ved godt, slaget er tabt – og lader så dem, der ikke har de samme muligheder som dem, om at tage skraldet.
Selv om I ikke har andre interesser, så prøv at begrænse Jer og kom med noget fornuftigt – en gang imellem.
Skrevet af Poul Pedersen, 4. oktober 2012 kl. 11:46
…Men er jo målløs tit over den borgerlige fantasiløshed for en bedre verden. At de aldrig har noget fornuftigt at sige, eller endvidere har en mening om noget som overnævnte…utroligt!
søren sørensen – ja bare du ville – begrænse dig – og komme med noget fornuftigt, i stedet for at udstille din dumhed gang på gang.
Emil er en møsterborger!
Et gammelkommunisttisk forbillede.
Problemet er bare at socialdemokratiet har sine rødder i sovjettidens jødiske ideologi udtænkt af carl marx i begyndelsen af det 18′ene århunderde.
Helle Thorning-schmidt er valgt til at få magten tilbage til socialismen. Derfor er hendes eneste opgave at bevare magten hos socialisterne.
Derfor finder hun på små løgnehisterier som befolkningen så kan beskæftige sig med. Alt i medens statsministeren er godt igang med at umyndiggøre den samlede befolkning.
Til det har socialisterne opbygget et enormt magtapparat. Fra COOP, LO, uddannelses institutioner, aftenskoler, arbejdstilsyn, ankenævn af en hver art, LO repræsentent i enhver bestyrelse og en lang række socialistiske uddannede politiske gårdsangere. Og ikke mindst bistandskontorerne, arbejdsløshedslove og arbejdsløsheds kasser.
Mener statsministeren det med Emil?
Du bruger ordet forfordele i din blog. Den ældre generation har en opfattelse af ordets betydning – den yngre generation opfatter betydningen helt modsat. Mærkelig nok, men begge dele er rigtig.
Med venlig hilsen
Birgit
Ak ak, nu da blogkollegaen Anna Sophia Herman har gjort krav på retten til at blive klogere (lad os nu se, hvor længe det varer) så er stillingen som Berlingskes nye *ingen løse påstand er for vilde til ikke at blive bragt-blogger ledigt, og den ellers nogle gange velskrivende Kastrup mangle vist noget at rive i.
Der er løgn, der er forbandet løgn, og så er der Kastrups perfide forsøg på at gøre et falsk Ritt Bjerrgaard-citat til virkelighed. Det samme skete sidste gang han fortalte os ‘sandheden’ om folkeskolen.
Er der i øvrigt nogen på denne blog, der har gjort sig klart, hvem der har siddet på posten som undervisningsminister i de 40 år, Kastrup (i øvrigt også fejlagtig) hævder, at vi har haft enhedsskole i Danmark drevet af socialdemokratiet?
Troels Lund Poulsen (V) 8. marts 2011
Tina Nedergaard (V), 23. februar 2010
Bertel Haarder (V), 18. februar 2005
Ulla Tørnæs (V), 27. november 2001
Margrethe Vestager (B), 23. marts 1998
Ole Vig Jensen (B), 25. januar 1993
Bertel Haarder (V), 10. september 1982
Dorte Bennedsen (S), 5. januar 1979
Knud Heinesen (S), 22. december 1978
Ritt Bjerregaard (S), 13. februar 1975
Tove Nielsen (V), 19. december 1973
Ritt Bjerregaard (S), 27. september 1973
Indtil Antorini indtog ministeriet sidste år var det 29 år siden, der sidst sad en socialakrobat i stillingen.
Jeg er faktisk enig med de bloggere, der mener, at det her emne er for alvorligt til at blive behandlet så tendentiøst og polemiseret som i denne blog: tilfreds far (til to børn i folkeskolen), der har meget svært ved at genkende samme i Kastrups forvrængede ‘hate speech’, men som ser masser af plads til forbedring.
Blog-indlægget bliver ligegyldigt, når man opdager, hvordan Mads Kastrup manipulerer.
To gange sættes der trumf på med henvisning til at HTS har sine børn i privatskole.
Det passer jo ikke.
Hendes datter gik i folkeskole i mange år, men 9′nde klassen blev nedlagt og skoleveninderne flyttede over til en lokal privatskole på Østerbro, så datteren flyttede naturligvis med – det ville da være urimeligt og for meget spin, hvis HTS skulle bede datteren om at finde en folkeskole for at pleje moderens image.
Det er småt at angribe HTS med den vinkel – find noget bedre, som handler om HTS og ikke datterens liv!
Er de andre fakta i blog-indlægget ligeså manipulerende?
Lasse G. skriver: ’Der er løgn, der er forbandet løgn, og så er der Kastrups perfide forsøg på at gøre et falsk Ritt Bjerrgaard-citat til virkelighed’.
For øvrigt staves det Bjerregård.
Det korrekte citat lyder: ’Der er løgn, forbandet løgn og så socialisme.
Dernæst kan vel alle blive enige om, at folkeskolen i den grad har fejlet, når man ser hvor mange, der forlader skolen uden de basale kundskaber i regning og læsning. Geografi, historie m.m. aner børnene desværre intet om.
Vi har desværre været udsat for flere gange, at lærlinge, når de har været på første skoleophold, får et brev med, de skal ikke vise sig igen, da deres læsefærdighed faktisk er lig o.
Det er synd for de unge, hvad bliver de – sociale tabere – desværre.
En artikel i en af dagens aviser:
De dårlige resultater i det danske undervisningssystem er rystende.
Det er åbenlyst, at skolen, er for slap og mangler klart pensum, eksaminer, karakterer og konsekvenser, hvis man ikke lever op til kravene. Det er ikke tilfældigt,
-at knap en femtedel af eleverne forlader Folkeskolen uden at kunne læse, skrive og regne,
-at alt for mange, også uegnede elever, optages i gymnasiet, hvor de oplever at kunne gennemføre uden at have gjort sig nævneværdige anstrengelser og endelig,
-at mange optages på de videregående uddannelser uden at have de nødvendige studiemæssige kvalifikationer.
Det er ikke skolens skyld alene, for den afspejler holdninger andre steder i det danske samfund.
Undersøgelser har vist, at der i Europa er dobbelt så mange som i USA, der mener, at ’fremgang i tilværelsen beror i vidt omfang på udefrakommende kræfter, vi ingen indflydelse har på’. Det er det, der fører til den opfattelse, at det er samfundets skyld, hvis noget går galt, og at egen indsats og eget ansvar ikke er afgørende og nødvendig. Det er det, der skaber offerrollen.
Der var engang, hvor de danske uddannelser var velfungerende og efterlignelsesværdige. Det kan de blive igen, men ikke uden en kulturændring med krav om indsats, krav om at tage ansvar og mærkbare konsekvenser for dem, der ikke lever op til det.
Man fristes til at citerer Heraklit, som for 2500 år siden sagde: ’Alt flyder’.
Skriv en kommentar