« Kastrups verden

Klagearie fra Ellemann og Kastholm

99 kommentarer

Jeg forstår ikke Uffe Ellemann-Jensen og Claes Kastholm. Ved ikke, om de jævnligt mødes i Den Kgl. Opera og masserer deres debat-opbyggede myoser myge i lydbrisen fra en lidende sopran. Alt i mens de fælder en tåre.

Det kunne selvfølgelig være en forklaring. Samt en smuk scene.

Men jeg forstår dem ikke. Og det plejer jeg ellers for det meste at gøre.

Lige nu er Ellemann og Kastholm i færd med at opføre deres egen operette. Den vælter falsk, skingert og hulkende ud over kulturdebattens scene.
Årsag: Det Kgl. Teater skal spare.

Som bekendt medfører en sparerunde på en offentlig institution normalt fra Ellemann-Jensen et alvorligt anerkendende nik samt en bemærkning om, at sådan ligger landet, og besparelser er den eneste rette vej at gå, og der må såmænd gerne vandres en længere tur. Fra Kastholm kommer sædvanligvis et stærkt sarkastisk indlæg. Måske endda hånende overfor eventuelt klagende medarbejdere fra den spareramte institution samt overfor medlidenhedsytrende, venstreorienterede velfærdsromantikere. Indlægget vil slå med halen ved evt. at ironisere over, at ude i den virkelige verden (læs: i det private erhvervsliv) har man den idé, at penge skal tjenes, før de kan bruges, men det betragtes jo i dag som både bagstræberisk og gammeldags lige som retstavningen og holdningen om at svare enhver sit og sørge for sig selv i livets ophold, hvilket ingen unge nu om dage har lært.

Her er, hvad de to siger til Politiken om sparerunden på Det Kgl. Teater. Først Uffe Ellemann-Jensen:

»Spørgsmålet er, om man fortsat vil have scenekunst i verdensklasse. Hvis svaret er nej, skal man bare fortsætte med besparelser. Så har vi et lille operakor som det i Ljubljana i stedet for et operakor i verdensklasse. Er svaret ja, må man erkende, at det koster flere penge.«,

Dernæst Claes Kastholm:

»Det Kgl. Teater bliver nu reduceret til et provinsteater, der ikke kan konkurrere internationalt.«

Rør ikke ved min gamle opera, synes de to borgerlige og normalt så kritiske røster over for den svulmende velfærdsstat nu at synge. Tostemmigt. Begge har siddet i Det Kgl Teaters bestyrelse, hvilket naturligvis kunne tale for, at de er særligt indsigtsfulde. Det kan imidlertid også tale for det modsatte: At de er særligt blinde. Samt at de som bestyrelsesmedlemmer åbenbart ikke har hævet stemmen tilstrækkeligt for at påpege strukturelle, økonomiske og måske ikke mindst legitimitetsproblemer, så disse problemer kunne fanges og løses i tide.

Under alle omstændigheder forstår jeg ikke Ellemann og Kastholm. Ud over at jeg kan se, at provinsielle vil de for Guds skyld ikke være. Det hører almuen til.

Jeg forstår S, SF, De Radikale og Enhedslisten, der ikke vil sende flere penge.

Nu kommer jeg ikke meget i Det Kongelige. Og ved slet ikke, at eksempelvis opera på Holmen er den sygeste optur i forhold til opera i Slovenien. Men jeg var i skuespilhuset i foråret. Jeg betalte 1500 kroner for at se ”Fanny og Alexander” (filmen er stadig bedre, fås på nettet for 29 kr.). De 495 kroner af skuespil billetten betalte jeg selv. Resten er, hvad hver eneste billet solgt på Det Kgl. Teater er støttet med.

Jeg var sjovt nok i Det Kgl. på et tidpunkt, hvor Ellemann-Jensen skrev et debatindlæg i Berlingske om, at når man har sagt A (med ny opera og skuespilhus), må man også sige B (flere penge til kunsten). »Fordi vi er fattige, skal vi ikke blive dumme,« citerede eks-udenrigsministeren Frederik den VI.

Men Ellemann eller Det Kgl. har aldrig godtgjort, at den hjemlige opera og ballet kommer i verdensklasse med flere penge. At der er et ligefremt proportionalt forhold mellem intelligens og høj sang eller dans på tåspidserne, har jeg heller ikke set nogen bevisførelse for. Og som jeg har nævnt tidligere, burde man måske snarere konkludere; »fordi vi har været dumme, behøver vi ikke blive fattigere.”

Skal jeg imidlertid agere Groft Sagt-skribent Claes Kastholm i forbindelse med denne operette af en klagesang fra to ældre operabekymrede borgere – når nu Kastholm så at sige har lagt sig – så må jeg konkludere noget i retning af:

Folk forstår ikke, at Uffe Ellemann-Jensen og systemkritiker Claes Kastholm forlanger flere penge til velfærdsstatens nationalteater, da de altid råber op om det modsatte: At slanke staten og nedbryde den omsorgstyranni, der reducerer borgerne til ammende spædbørn. Her må man imidlertid forstå, at netop Det Kgl. Teater er en væsentlig undtagelse for Ellemann og Kastholm.

Både Uffe Ellemann-Jensen og Claes Kastholm repræsenterer således institutionens gennemsnitlige publikum. Overvejende ældre, akademisk uddannede, vellønnede, hovedstadsarbejdende og i egne øjne mere end almindeligt dannede borgere. De to er blot gennemsnitlige abonniner, der med hver 1.000 statsstøttekroner bundet i rævepelsen bevæger sig i Det Kgl. Teater og ikke på nogen måde er for fine til at forlange endnu mere i støtte fra os andre.

99 kommentarer RSS feed

Sidste afsnit blev måske lige lovlig populistisk, men helt ærligt: Kastrup har da ret i, at det er fuldkommen ureflekteret at mene, at teatret nok skal blive bedre, bare det får flere penge.
Eller for at sige det på en anden måde: hvis Det Kgl. Teater ikke fandtes, ville vi så skrabe over 1/4 mia. kr. sammen for at lave et?

Herlig kronik, Kastrup!!
Jeg har også svært ved at se, hvorledes flere penge i stride strømme skulle ændre på aktørernes stemmebånd og fusser.
Faktisk tror jeg mere på, at vellevned gør aktørerne selvfede og gumpeunge!
UEJ er på mange måder noget overgemt, for ikke at sige meget overgemt.
For min skyld kan man så fint lukke og slukke disse teatre, hvis de ikke kan tjene sig selv hjem. De kunne nok sælges til andre formål, f.eks. nogle egnsteatre!! :-)

Lever operahuset tilbage til donator med tak for lån eller sælg gamle scene og skuespilhuset og vær fornøjet med operaen.

3 huse er vist lige i overkanten?

Det er da vigtigt at sikre et solidt kvalitetsniveau.
Derfor bør der da gives 200 mio.kr i øget støtte.
Men da tiden ikke længere er til ufinansieret støtte, men til omprioritering, vil jeg foreslå,at man tager pengene på kontoen for pressestøtte.
På operaen søger de at holde et niveau og undgå at synge falsk og skingert. Den kvalitet har da ikke præget pressen.

Som skatteborger i den tunge vægtklasse, har jeg aldrig haft fornøjelsen af, hverken at være gratis inviteret, eller indløst billet i operaen eller skuespilhuset. Teatrene må opkræve den billetpris, som er nødvendig for at teatrene kan løbe rundt. Naturligvis. Verdensklasse teatre har sin pris. Publikum incl. Ellerman og Kastholm må til lommerne for at få verdensklasse teater. Koster en billet 2000 eller mere, så betal! Jeg har betalt alle de billetter Ellermann og Kastholm kan nå at indløse resten af deres liv. Jeg gider ikke høre mere fra alle disse jammerkommoder, som vil have det hele for det halve.

Hvis et teater ikke kan klare sig på markedsvilkår uden offentlig støtte har det ingen berettigelse. Så markedet må afgøre om det kongelige teater kan overleve, uden offentlige støttekroner. Alt andet er ussel klynk.

Typisk at regeringen på den måde udsulter kulturen og de udøvende kunstnere. Hvor er det dog lavt og provinsagtigt, at regeringen med dens dikkende vedhæng på den måde prøver at lukke munden på kunsten i et forsøg på at sætte den politiske dagsorden.
————————
Slet venligst ovenstående. Sådan ville det være skrevet under den forrige regering.
Nedenfor følger den korrekte nutidige version.
————————–
For at sikre plejehjemspladser og vuggestuer, er det desværre nødvendigt, at skære en lille smule i driften af operaen.

Vil lige klargøre, at jeg ikke er modstander af et – tilmed massivt – støttet kongeligt teater. Det er vilkårene i et lille sprogområde som Danmark.

Det Kgl. Teater skal bestå. Og det lader sig næppe gøre på rene markedsvilkår, som flere her i tråden forlanger.

Men vi har altså allerede, som jeg godtgør i bloggen, en heftigt subsidieret nationalscene (omkring tre kvart milliard kroner om året). Ulykkeligvis kom Mærsk og afleverede en Opera og overhalede dermed beslutningen om skuespilhuset, der ellers allerede var taget, indenom.

Det fremtvang en ekstra bevilling på 140 millioner kroner om året til at drive operaen, plus de 60 millioner kroner om året til at drive skuespilhuset.

Regeringen burde have takket nej til Operaen, som der i sin tid blev takket nej til at modtage trekvart milliard kroner for at omdøbe Nørrebrogade til Alex Brask Thomsens gade. Det er tilladt at takke nej til gaver. Ikke mindst når de er udtryk for giverens vilje snarere end modtagerens ønske.

Er faktisk enig med Kim Olsen, der konkluderer, at for at opretholde standarden vigtigere steder i velfærdssamfundet (steder der i øvrigt også må holde for i finanskrisen), er det nødvendigt at også at spare på Det Kgl. Teater.

Finder nogen det besynderligt at Uffe Ellemann og Claes Kastholm slår nationalkonservative strenge an i debatten om danske kulturinstitutioner?

Man forventede det måske ikke om Uffe Ellemann, men han har i mange år været en stolt promovator for danske kulturinstitutioner i udlandet. Især i hans år som udenrigsminister.

Han skrev faktisk i en blog for år tilbage om hvordan han stolt trak kolleger i (-tror jeg det var) Metropolitanteatret i New York for at praesentere dem for en dansk sanger. Jeg husker ikke mere om det var Ulrik Cold eller Aage Haugland han havde på kulturmenuen.

“Kulturkonservativ” kan man måske ikke kalde Uffe. Men stolt af danske traditioner i verdensklassen? Bestemt. Og her, er han på linie med ret mange andre.
Det er meningsløst at sætte sig et sted midt imellem: Enten bekoster man hvad det koster at være af finde på det internationale landkort, eller osse spilder man de mindre penge man istedet vælger, på ingenting.

Jeg kan faktisk heller ikke bruge kulturelle sekundavarer til noget. Så kan man lige så godt lukke helt ned. Det er ikke et “nationalteater” og en “nationalscene”, hvis det ikke har midlerne til i realiteten at være et kulturelt flagskib.

Rettelse:

Skriver, at Alex Brask Thomsen tilbød trekvart milliard for at få sit navn på Nørrebrogade, hvilket selvfølgelig ikke er korrekt.

Det var en kvart milliard kroner. Altså 250 millioner.

Danmark er for lille et danseområde til at have sin egen opera.
Og for lille et sprogområde til at have egen ballet.

Nå, bortset fra det: Masser af københavnere, herunder jeg, har aldrig sat benene eller ørerne i Det kongelige Teater og da slet ikke Operaen. Ikke af ond vilje, ikke sfa. dårlig økonomi, men blot fordi musik-, teater- og dansesmagen er en anden.

‘Kunsten’ må klare sig på markedsvilkår lige som langt den meste anden kunst (jeg ser lige bort fra kunststøtte til forlængst etablerede og mere end veltjenende forfattere). Den slags plejer Kastholm ellers også at være en mere end almindeligt sur fortaler for.

Det eneste gode ved Operaen er vel, at den – på Holmen – skåner tapirer, dromedarer og andre uskadelige dyr for at dø af skræk som tidligere, når disse kongelige operasangere oplod deres skrækindjagende skrål i Søndermarken/Frederiksberg Have.

@ Kim Olsen

Fed humor – tak!

Fantastisk indlæg. Hvis bare Uffe kunne svare igen i sin egen blog, så vil jeg være i himmerige, som Jeppe på Bjerget på Det Kgl Teater…

Yes Minister har dækket det her for 30 år siden:

http://www.youtube.com/watch?v=zvNw0P5ZMbA

Personligt har jeg aldrig været i operaen siden den blev opført. Som i sikkert har bemærket, så er jeg næsten dagligt fremme med spareforslag om at skære ned på mange af velfærdsstatens ydelser for at financiere investeringer i forskning, infrastruktur og skattelettelser på arbejde.
Jeg er dog af den opfattelse at besparelser på operaen rent faktisk kan være samfundsøkonomisk skadelige.

Årsag:
Opera / ballet i verdensklasse kan tiltrække internationale turister dvs generere økonomisk aktivitet der kan beskattes og bidrage positivt til betalingsbalancen.

Den forekommer derfor at være en forkert prioritering, at skære i operaens drift når man allerede har foretaget investeringen i en opera-bygning i verdensklasse.

Det ville give mere mening hvis man i stedet fjernede støtten til nogle af de teatre der kun opfører forestillinger på dansk eller kunstnere der udgiver smalle bøger på dansk da de næppe kan tiltrække udenlandske turister dvs de ikke er i stand til at genere økonomisk aktivitet der kan beskattes og samtidig have positive bidrag til betalingsbalancen

Gustav Uffe Nymand,

Men hvorfor er disse horder af “internationale turister” så ikke kommet?

Kim, med udlændingechikane og VKO’s absurde udlændingeregler som er så vanvittige men stadigvæk gældende her adskillige måneder efter den nye regering kom til magten, vil jeg antage at mange potentielle turister fra Kina, Indien, Rusland, Brasilien, … gør det samme som min kinesiske kæreste som jeg giftede mig med for en uge siden.
Vi benyttede i sagens natur Schengen-visum udstedt af Sverige i stedet for at søge den danske udlændingechikane om et visum. En logisk konsekvens var at vi har tilbragt mere end halvdelen af hendes besøg i Sverige selvom det var i Danmark vi blev gift dvs vi har nok brugt flere penge i Sverige end i Danmark som følge af hendes besøg.

Tænkte det nok…..

Tillykke, Uffe :-)

@ Mads Kastrup.
Nuvel, du vil ikke drive teater på markeds vilkår. Så lad os anerkende de faktiske økonomiske forhold, som hersker i Danmark lige for tiden. For at bibeholde verdensklassen så er der to muligheder: Besparelser, rationaliseringer og højere egenbetaling for billetprisen. Det er hvad der foregår overalt. Kom ikke og fortæl, at beparelser og rationalisering er umuligt. En forhøjelse af taksterne, er hvad vi alle møder hver eneste dag. Hvorfor skal der nu bindes mere end de 1000 kr, som i øjeblikket, bliver bundet i halen på hver billet, blot fordi teattrene selv ikke kan finde ud af at økonomisere med pengene? Derfor fasthold dagens niveau. Resten må teatrene og publikum selv klare.

Rindals kulturrevolution

Det er tankevækkende også i Berlingske at finde indlæg, der ræsonnerer på samme måde som i sin tid Rindal. Det ser ud til, at han har vundet kampen om kulturen. Det, som ikke alle og enhver kan forstå, må klare sig uden skatteborgernes støtte.

Måske har udviklingen været hjulpet på vej af Foghs opgør med smagsdommerne, der jo reelt gjorde kulturel kvalitet lige gyldigt – dvs. ligegyldigt. At han hermed også savede grenen under den borgerlige kultur over og reducerede den til kommerciel vare, er måske en bitter erkendelse hos nogle af dem, der dengang støttede Fogh.

Nu er det operaen, der står for tur. Men det kunne lige så godt være museerne. Eller universiteteterne. Danmarks Radio. Eller hvorfor ikke folkeskolen? Den offentlige trafik? Måske endda militæret? Der findes altid en stor gruppe i samfundet, der ikke kan lide eller ikke ønsker at bidrage til den ene eller den anden af disse institutioner. Skal vi så holde op med at støtte dem? Ja, det ville i sandhed være en minimal-stat.

Hel bortset fra disse mere principielle synspunkter, så bærer en del af indlæggene indtryk af, at skribenterne rent ud sagt ikke aner, hvad det er, de skriver om (flere indrømmer da også beredvilligt, at de ikke har sat deres ben i hverken teatret eller operaen).

Ja, man kan få verdensklasse for få penge – hvis det drejer sig om et lille ensemble, et kammerkor eller -orkester, et børneteater, en lied-sanger med klaverledsagelse. Men når det drejer sig om ballet og opera med tilhørende orkesterledsagelse, så er det altså ikke nok at hyre et skrabet ensemble – uden at det bliver tilsvarende kvalitativt forringet.

Men nå, vi skal jo spare alle sammen, ikke også. Lad mig foreslå, at vi så også reducerer vores foldboldlandshold til 8 eller 9 spillere. Javist, udlandet stiller med 11 personer, men det kan vi heldigvis ikke tage os af, for vi kan sagtens levere kvalitet i verdensklasse for et discount beløb. Vi kan nok også reducere antallet af folketingspolitikere; lad os prøve at regne på det – det islandske parlament kan klare sig med langt færre, så det kan vi vel også, mindst?

@Mads Kastrup: Spot on! Kunne ikke være mere enig! Lad dem der bruger betale, og brug skattekronerne til noget mere fornuftigt.

Læg teatret i privat eje, og let skatten for det sparede beløb. Gentag denne process for al offentlig virksomhed, og vupti – så har vi råd til at betale det hele selv :-)

Du har ret i alle synspunkter – spørgsmålet er om Uffemanden har gjort sagen en tjeneste han er dumdobbeltmoralist. “jeg går ind for liberale ideer – alle skal vælges” undtagen kongehuset ?? bøh
Jeg går ind for en smal stat – og alle må bidrage – dog ikke det kgl. teater – bøh – han er så forudsigelig i sin bedømmelse – for egne ideer – at hans generelle udtaleleser er svære at forstå.
Jeg tror ikke han længere tages seriøst af rigtig mange

Mihail Larsen

“Nu er det operaen, der står for tur. Men det kunne lige så godt være museerne. Eller universiteteterne. Danmarks Radio. Eller hvorfor ikke folkeskolen? Den offentlige trafik? Måske endda militæret”

Jamen pointen er vist nok, at dem du remser op rent faktisk er eller har været ramt af besparelser:)

At man ikke kan have en mening om de besparelser vi diskuterer, hvis man ikke jævnligt kommer i det Kgl. virker ærligt talt lidt søgt. Kan besparelser i sygehussektoren så kun diskuteres af syge mennesker? Kan besparelser på Forsvaret kun diskuteres af ansatte i Forsvaret? Nej vel.

Rindalisme? Arh, det er nok at overfortolke ihvertfald Berlingskes holdning.

@ Mihail Larsen.
Lad mig sige ligeud, jeg har ikke noget mod kultur heller ikke finkultur, men jeg er helt og aldeles imod at betale mere i skat, fordi der sidder forskellige navlepillende personager, der ikke vil nedværdige sig til at drøte noget så prosaisk som penge. Jeg ved ikke hvor meget du selv bidrager eller modtager af diverse direkte og indirekte tilskud. Jeg skal ikke underholde dig med hvor meget undertegnede bidrager med. Men det er meget mere end du kan forestille dig. Jeg forlanger ganske enkelt at alle de som ganske er afhængige af skatteydernes penge også respekterer os, og behandler os og vores penge med samme respekt, som var det deres egne penge. Og skulle det så indebære en lidt højere egenbetaling, overlever det nok alligevel. Man må vænne sig af med at tro, at løsningen er endnu flere skatteyder betalte bidrag, for at komme videre. Vi skatteydere må også finde besparelser hele tiden for at få råd til at betale skatten. Altså os der endnu betaler skat.

I Politiken lørdag, er en artikel der oplyser, at Det Kgl. Teater sparer 50-60 millioner mere end teateret mister i tilskud.

Teateret mister 97 millioner i tilskud, fordelt over 4 år, men vælger at spare 150-160 millioner umiddelbart. Og det betyder bl.a. fyringer.

Det interessante er vel. at teateret sparer 50-60 millioner mere ‘end nødvendigt’?

Hvad kæmper vores soldater for i Afghanistan, kultur, og når vores kultur skal lide sparedøden, er soldaternes og skatteborgernes penge, dårligt investeret.
Selv under WW2 blev den Engelske økonomi forringet( især efter USA hentede guldreserverne i Syd Afrika) og der blev politisk rejst spørgsmålet , om kulturen ikke skulle nedskæres i krisetiden, svaret kom promte, hvad slås vi så for? og dette genbrugscitat bliver nok ikke overflødigt i tiden fremover.
Penge bruges på mange måder, regeringen ønsker forsvaret skal være et hjul til USA,s indsatse uden for Nato regi, og dermed ophæve Natoe,s grundlag, men selv Enhedslisten ønskede krigen mod Libyen, som nu udarter sig til egentlig borgerkrig, takket være Nato, og vi brøster os.
Hvordan det lille Danmark med et Kongeligt teater og tilskudsøkonomi, mente at dele kunsten i 3, og have penge til både Kgs, Nytorv, Holmen , Samt skuespilhus, fattede nok ingen alm. Dansker, men det skeete og nu er slagsmålet begyndt.
Tak for kultur og fornuft.Finn Bjerrehave Vig

@ Kim Olsen

Jeg var ikke klar nok. Jeg burde have føjet til, at problemet ikke er besparelserne i sig selv – dem kan der jo være mange (også gode) grunde til – men at politikerne (og visse journalister) lyver, når de påstår, at besparelser i dette omfang kan finde sted, uden at det går ud over kvaliteten. At vide, hvad ‘kvalitet’ er i denne sammenhæng, forudsætter et kendskab til, hvad der faktisk foregår på teatret. Derfor er det problematisk, når de der udtaler sig til fordel for besparelserne, ikke selv har et rimeligt kendskab til det, du udtaler sig om.

Det er rent ud sagt en fornærmelse mod de udøvende kunstnere og publikum og foregøgle, at man sagtens kan skabe opera og ballet ‘i verdensklasse’, når man ikke vil betale det, det koster. Der er naturligvis tale om en prioritering. Det ville klæde de ansvarlige at være ærlige om konsekvenserne.

Min sarkastiske henvisning til de øvrige institutioner, der kunne spares på, gik ikke på, hvem der ‘har kendskab’, men på den også i denne streng florerende fiksering på ‘skatteborgernes penge’, som reducerer den offentlige sektor og det almene vel til et onde. Skåret ud i pap: Hvis man overførte kravet om selvfinansiering af kulturen til disse andre institutioner, jeg nævner, så burde enhver kunne se, at det er hul i hovedet:

“Jeg går ikke på museer, så dem vil jeg ikke betale til – heller ikke Nationalmuseet.”

“Universiteterne skal kun beskæftige sig med noget, der kan betale sig (selv). Derfor er der ingen grund til at støtte samfundsvidenskab og humaniora.”

“Jeg lytter altid kun til private radiostationer og ser udenlandsk TV. Så jeg synes, DR skal nedlægges – eller selv må sørge for at blive finansieret af reklamer.”

“Mine børn går i private skoler, så jeg kan ikke se, hvorfor jeg skal være med til at finansiere folkeskolen over skattebilletten. Hvis folk vil have deres børn i folkeskolen, må de selv betale for det – det gør jeg selv.”

“Jeg og min kone kører hver for sig i bil, så hvorfor skal jeg være med til at støtte et offentligt trafiksystem. Folk skal betale det, en billet reelt koster, hvis de absolut vil køre offentligt.”

“Jeg sympatiserer ikke med Danmarks engagement i Irak eller Afghanistan, så hvorfor skal jeg være med til at betale. Dem, der vil med på dét eventyr, må selv betale for det.”

Et andet har jeg set argumentet gentagne gange, at “vi fra Jylland kan ikke se, at vi skal betale til noget, der kun foregår i København”, eller “det er uretfærdigt, fordi jeg oveni skal betale for rejsen frem og tilbage for at se og høre det, københavnerne får meget billigere”. Det skal nok hjælpe at lægge det Kgl. Teater i Herning, så er det bare københavnerne der skal betale for rejsen.

Tankegangen er snæversynet fokuseret på jeg, mig og mit. Hvad jeg ikke personlig har brug for, det vil jeg ikke betale til.

Nogle – her også indbefattet venstrefløjens partier – glemmer, at en sådan tankegang har social slagside. Med operaen som konkret eksempel, så vil den kun være tilgængelig for ‘almindelige mennesker’, hvis prisen på billetterne er overkommelige. Det kan den – i et lighedsorienteret samfund som vores, der ikke kan forvente mere omfattende donationer fra milliardærer og velpolstrede virksomheder – kun med en betydelig offentlig støtte. Ligesom de andre institutioner, jeg har nævnt.

Jeg er så stadig af den overbevisning at det er en fejl at spare på det kongelige teater.
Det vigtige er at man har nogle kultur-tilbud i verdensklasse på nogle sprog som udlændinge forstå da det vil være fyrtårne der vil lokke turister til landet dvs give omsætning til hoteller, restauranter, forretninger sælgende dansk design osv.

Danmark er på mange måder uvenligt over for udlændinge. Tag foreksempel den offentlige transport. I Sverige er der gode informationssystemer i busserne med skærme og computergenereret oplæsning af hvor man er, dvs udlændinge kan se hvor de skal stå af hvorimod i Danmark er det typisk old-nordiske busser uden informationssystemer.

Overraskende nok, vil det nye elektroniske billetsystem være en forbedring for turister, da det minder lidt om Hong Kong’s octopus-kort hvor systemet selv beregner hvad din billet koster på baggrund af at du har vist kortet ved påstigning og afstigning. Det nuværende zone-system med absurde forklaringer på dansk forekommer at være endnu et forsøg på at få udlændinge til at droppe Danmark som rejse-destination, da det er for bøvlet for folk der ikke i forvejen kender systemet at forstå hvor mange zoner de skal klippe hvornår.

Når man kombinerer udlændingechikane, VKO’s udlændinge-regler, det oldnordiske trafik-system med økonomi-prioriteringer hvor man går efter at have mange middelmådige kultur-tilbud hvoraf en del af dem kun er på dansk i en situation hvor Danmark er et af de dyreste rejsedestinationer i Europa, så må man konkludere:

Danskerne forsøger at reducere væksten i dansk økonomi da det er tydeligt at Danmark ikke ønsker økonomisk aktivitet fra udenlandske turister på trods af den økonomiske sektor der mig bekendt har den højeste andel af ansatte der stemmer på DF rent faktisk er turist-erhvervet.

Ups.

“Et andet sted har jeg set argumentet …”

Det er svært at kommentere Kastrups indlæg uden at
forfalde til at bande eller bruge den grimme jargon
på Radio 24syv.
Men Kastrups indlæg er et stort rygklap til de folk som ikke i deres opdragelse har lært om finkultur.
Janteloven dukker op–hvad bilder nogle folk sig– ind-de tillader sig at kende og forstå klassisk
kunst og kultur–og at være dannede!!

Hvad ikke alle kan lære–skal ingen lære hed det
fra socialistisk side om skolerne–nu skal alle
altså proletariseres til samme grød.
Folk er ikke ens–ingen piver af folk som foretrækker Jytte Abildstrøm eller Anne Marie Helger
på brædderne, det manglede da også bare.

Men det Kgl Teater er i verdensklase, ikke mindst
koret, og det ville være at bukke for Janteloven at
ændre på noget her.

Glimrende indlæg – omend jeg godt kunne tænke mig et endnu mere kritisk syn på nationalscenerne.

Som du selv skriver bliver alle billetter støttet med 1.000 kr., hvis der ikke er nogen der gider direkte at betale det fulde beløb for en billet, hvor er så berettigelsen af den nuværende pris?

Hvis en billet koster 1.500 kr., men der ikke er nogen der gider betale mere end f.eks. 800 kr. af egen lomme, har vi så ikke et problem?
Og bliver problemet ikke endnu større, når det kun er borgere i hovedstadsområdet der har nem adgang til nationalscenerne?

I want my money back! :)

Hold nu op Birte Frandsen!

“Janteloven dukker op–hvad bilder nogle folk sig– ind-de tillader sig at kende og forstå klassisk
kunst og kultur–og at være dannede!!”

Det har intet med jantelov at gøre, at vi pt. ikke har råd til det helt store udtræk på det Kgl.

Nyd din klassiske kunst og din dannethed i fred, men lad være med at insistere på at det skal ske på bekostning af andre prioriterede samfundsmæssige institutioner som skoler, plejehjem og universiteter.

Gustav Uffe,

Du rammer udenfor skiven i relation til diskussionen når vi skal læse om dine evindelige frustrationer over DF og dit ophold i Sverige..

Alt ville blive bedre med de Radikale i regering. Det blev det så ikke, og det må du vel tage til efterretning.. derovre.

Jeg er en trofast teater-koncert- og operagænger. Jeg er ikke akademiker,jeg er overhovedet ikke veluddannet, og jeg hører ikke til i den økonomiske tunge vægtklasse, alligevel har jeg fundet vej til de store kulturelle oplevelser. Jeg kan dog undre mig over, at vi som land er blevet så forarmet rent kulturelt, at vi ikke kan indse, at vi mister meget på lang sigt. Hvem har interesse i at drømme om en sangerkarriere, hvem vil søge en konservatlorieuddannelse med de fremtidsudsigter?
Vi skal værne om vor kultur. Jo fattigere et land bliver jo mere grund til at dyrke det smukke, så man kan flygte væk for en stund.

@ Kim Olsen
Hm–er der ikke noget om– at hvis der falder en kokosnød, så råbes der av fra personen den rammer ?
Jo–jeg mener at det er Jantelov at angribe såvel
Kastholm og Uffe Ellemann for deres forsvar for det Kgl Teater.
Kirken og det Kgl Teater har det fælles–at selvom
folk ikke kommer nogen af stederne, så er begge
dele ensbetydende med billedet af vort land.

Man kunne måske skære ned på tilskud til pressen,
hvor kvalitet ikke altid tilstræbes.
At støtte det Kgl Teater sker ikke på bekostning
af skoler,plejehjem etc. Det er helt forskellige
kasser–og prioriteringer. Uden sammenhæng.

Sidste kapitel, magen til arrogant holdning skal man lede længe efter. Min mand og jeg er uddannet smede, og nyder forestillingerne hvert eneste år, sammen med ligestillet. Alle har vi hver vores interesser uanset uddannelse og alder. Og man kan lære hele livet. Vi har en institution med en lang historie, og som stadig formår, at komme ud over landets grænser, med nyskabene forestillinger. Engang var det kongens teater, nu er det vores alle sammens. Så må vi lige bede om kammertonen.

@Grethe Tarp

Kammertonen har du nu fået. Hvad angår kernepublikummet i Det Kgl., er det blot et faktum, at disse (uanset din og din mands uddannelse) overvejende er, som jeg beskriver.

Desuden vil jeg gerne minde om min kommentar i tråden længere oppe, hvor jeg indleder: “Vil lige klargøre, at jeg ikke er modstander af et – tilmed massivt – støttet kongeligt teater. Det er vilkårene i et lille sprogområde som Danmark.

Det Kgl. Teater skal bestå. Og det lader sig næppe gøre på rene markedsvilkår, som flere her i tråden forlanger…..”

Læs venligst det hele som svar på din egen indvending.

Jeg tror såmænd, Det Kgl. udmærket kan leve med besparelserne. Er man af den modsatte opfattelse, må man være mystificeret over, som det er kommet frem i Politiken i dag, at nationalscenen sparer 60 mio. kr. mere, end man har pålagt den.

Enzensberger har sagt noget i retning af, at kultur er som at proppe en brusetablet i et glas vand – man kan i og for sig ikke se den, men på en eller anden facon gør den noget.

Man kan også sige, at en nations kultur er et uoverskueligt sammensat kludetæppe. Nogle af delene er ret beskedne, andre glimter og funkler af stjerner og pailetter. Tilsammen udgør de “noget”, som forsvinder ud i den store globalisering, dersom fundamentet ikke holdes vedlige.

Til syvende og sidst er der tale om, hvorvidt vi overhovedet skal eller har lyst til at udvikle os selv – og man kan mene, at det står skralt til, og at egentlig åndfuldhed er blevet en mangelvare i en tid, hvor mere og mere drejer sig om pengemæssig profit, jagt på forbrugsgoder og underholdning for laveste fællesnævner. Sidstnævnte ser ud til at klare sig storartet uden tilskud (men notabene er X-factor og alle de nytårsgrasserende actionfilm på DR 1 og omegn licenskronerbetalt – der er sgutte ret meget for de små grå endsige ånd at beskæftige sig med, og det er der i øvrigt sjældent – godt man har andet og mere interessant for end at glo i kukkassen.)

Der er uendeligt meget snobberi omkring den såkaldte elitekunst, men det er jo ikke kunstens ”skyld”. – Og uagtet at jeg ikke selv har råd til at bruge de former for kulturtilbud, mener jeg bestemt, at også det ypperste skal gives plads – om fornødent via offentlige tilskud.

VEL AT MÆRKE IKKE BEVIDSTLØST TILDELTE TILSKUD! Og tilskud og yderligere tilskud skal afgjort ikke dække over modtagernes idiotiske prioriteringer eller f.eks. ”statens” ditto ærbødige snobberi overfor en rigmands smarte iscenesættelse af at få rejst sig selv et mindesmærke!

Jammer om at ”sende flere penge” er utilstedelig i en krisetid, hvor det offentlige skal spare så meget, at f.eks. gamle ikke en gang kan regne med et simpelt bad hver dag, endsige en gang om ugen, og hvor en dårligt gående seniorborger opfordres til at sidde på en stol og støvsuge eller købe sig en rengøringsrobot, eftersom hun ikke kan tildeles rengøringshjælp!

Déjà-vu – eller: historien gentager sig

Årene 1839-42 tilbragte Wagner i Paris, hvor han ønskede at gøre sin lykke som operakomponist. Det blev mildest talt en nedslående oplevelse:

”På operaområdet var de nye tendenser meget tydelige. Den store Pariseropera (Academie Royale de Musique) havde i mange år fungeret på statsstøtte og repræsenteret det siddende styres interesser. Efter 1830 blev der givet nye retningslinier for driften, som nu skulle præstere ’en sund økonomi’. Midlet var en forpagtningsordning med fast (dalende) tilskud, og forpagteren skulle selv dække et evt. underskud. Manden i centrum blev Auguste Veron. Han havde tjent en formue på salg af en brystsalve og ønskede nu at skabe en ’brillant og populær’ opera for den nye ’sejrrige middelklasse’, som han selv tilhørte. Det blev en gennemgribende hestekur, og Veron benytte bl.a. flg. midler: Bestikkelse af pressen (som kunne sikre positiv omtale og kritik), betalte klakører, færre ’vandbærere’ (det vil i denne sammenhæng sige menige korister, orkestermusikere og balletdansere) og til gengæld nogle flere ’stjerner’ (der kunne ’lyse op’ i det store scenerum. … Og naturligvis en repertoirepolitik, der passede til det nye publikum behov. … Det klinger jo alt sammen forunderligt moderne. … Som Wagner så det, var kunstnerisk prostitution nærmest uundgåelig i et system, der må karakteriseres som organiseret underholdningsindustri med producenter, kritikere og publikum i de vigtigste (skurke)roller.”
Citat fra Lars Ole Bonde: ”Rundt om ’Ringen’. Veje til Wagners verdensteater”, udgivet af Danmarks Radio i 1994, s. 100-01

Konklusionen af indlægene indtil nu må være, at sagesløse skatteborgere fortsat skal lægge ryg til teatrenes drift. Dog kommer de merbesparelser, som fremgår af pressen, som en overraskelse. Måske ledelsen benytter lejligheden til at rydde ekstra op, nu hvor lejligheden byder sig. Det er naturligvis positivt, hvis det forholder sig sådan. Det viser trods alt, at ledelsen har lidt fat i tømmerne. Økonomistyring er ikke det offentliges spidskompetance.

Et kor er en enhed – her en nødvendig enhed for operaen. Der skal mange stemmer til, hvis koret som enhed skal udfylde sin funktion i forestillingerne, jf. sagkundskaben. Det er slemt at høre, at den enhed skal beskæres så voldsomt. Kor-funktionen forringes selvfølgelig.

Jeg har spurgt mig selv: Hvorfor i alverden skærer ledelsen så mange stemmer væk fra koret? Som tidligere offentligt ansat er jeg så kommet til den konklusion, at en uforstandig leder har fundet det lettest!!

Sangerne i koret er forholdsvis anonyme (som “gulvpersonale” i andre offentlige institutioner) Et antal kormedlemmer er langt lettere at fyre end stjernesolister og elskede skuespillere en efter en.

Har det mon været helt umuligt at finde besparelser på andre måder? Færre opførelser? Indskrænkning eller sammenlægning af administrative funktioner? Materialebesparelser? Højere billet-priser (eller billigere – så mange flere fik råd til at komme der? )

Er det en administratorbeslutning? Skal vi rette spørgsmål til institutionen selv eller politikerne?

Under alle omstændigheder er det nødvendigt, at vore politikere alvorligt overvejer de overordnede prioriteringer i samfundet. Ikke bare som tal i en finanslov. – Her rammer vi bl.a. spørgsmålet: Hvordan opretholde og videreudvikle dansk kultur?

Er den foreliggende prioritering en god prioritering? Hvorfor? Når man fx. også ser på andre støttede institutioner – DR er nævnt længere oppe i tråden her. Vi mangler begrundelser.

Kulturlivet er livsvigtigt for os danskere som nation samtidig med, at der på nogle områder – Det kgl. Teater fx. – ydes stærke bidrag til det, der kaldes verdensklasse!

Birte Frandsen

Hvad der sker når kokosnødder falder ned fra træer ved jeg ikke så meget om. Dertil har jeg tilbragt for lidt tid de eksotiske steder hvor de gror.

Du virker til gengæld som du har tilbragt en rum tid udenfor Danmark, hvis ud i ramme alvor kan påstå, at statens udgifter ikke i sidste ende kommer fra den samme store kasse.

Fortsæt endelig med at kalde dig selv finkulturel, og med at kalde dem som ikke er enige med dig for ofre for nedfaldne kokosnødder. Husk blot, at hver gang du dyrker dine finkulturelle tilbøjeligheder, så betaler resten af samfundet – fra den store fælles kasse. Det burde om ikke andet anspore til bare en lille smule ydmyghed og forståelse for at du måske i en periode skal nyde korsang fra 40 i stedet for 60 højtbetalte sangere.

Da jeg var en lille dreng, da lærte mine forældre mig, at hvis ikke jeg kunne sige noget godt om en person, så skulle jeg hellere tie stille.
Jeg kan forstå Mads Kastrup, at det er der aldrig nogen der har lært dig.

Birte Frandsen

“Man kunne måske skære ned på tilskud til pressen,
hvor kvalitet ikke altid tilstræbes.”

Det er et lidt forvirrende forslag eftersom du mener at:

“Det er helt forskellige
kasser–og prioriteringer. Uden sammenhæng.”

????

Det samme gælder hospitaler, plejehjem, fritids og ungdomsklubber hele infrastrukturen. Vil man have noget der siger top, ja så koster det.
Forskellen er bare, at jeg ønsker bedre service og forhold til borgerne frem for flad underholdning uden indhold.
Hvad med nytænkning blandt ledelsen eller sætter det ledelsen i dårligt lys, at udstille sin uvidenhed og manglede kompetancer…

Jeg var også inde og se Fanny & Alexander i foråret for 1.500 pr. billet, hvoraf De 495 var egenbetaling og resten betalt året inden via indkomstskatten. Og jeg sad endda lige ved siden af denne klummes forfatter. Jeg kedede mig og blundede også i en periode i anden akt, mens jeg er overbevist om, at Mads Kastrup fulgte aktivt med igennem hele forestillingen. For sådan er han: En gentleman. Det synes jeg bare hører til i helheden. Tak.

Jeg har været på det kongelige teater en gang og se Don Juan, som blev sunget på italiensk. Det var en billet, jeg havde fået billigt, fordi jeg var ung og tilfældigvis med i den rigtige forening, og det var måske derfor, at jo med god samvittighed gik midt i forestillingen, fordi den var så kedelig.

Hvorfor kalder man forøvrigt opera og andet på det Kongelige Teater for finkultur? Er det fordi, det er så dyrt at komme ind at se, så en del af befolkningen ikke helt har råd? Jeg foretrækker langt hellere en Lars von Trier film, men det kan være slut med det, nu hvor Zentropa mangler penge.

Den højt besungne og meget dyre tv-serie Borgen kunne være skrevet af det Radikale Venstres pressechef. Det er slut med de røde lejesvende på DR, så nu er det altså de lilla, der har taget over, som laver en omgang tandløs underholdning alle kan være med på.

Nu er Det kongelige Teater vel ikke ligefrem en del af velfærdsstaten? Det er jo ikke først og fremmest de socialt dårligt stillede, der frekventerer etablissementet. Når man kommer i operaen, f.eks., og ser den typiske publikummers klædedragt, kan man ikke andet end tænke, end at tilskuddet til Det Kgl. snarere repræsenterer statstilskud til den københavnske overklasse. Altså en måde de hårdt trængte direktører får lidt tilbage, direkte personligt, af den skat, de betaler.
Man skal derfor ikke undre sig over, at repræsentanter for overklassen ømmer sig, eller at en socialdemokratisk regering mener, at når dødssyge ældre for afslag på hjælp til rengøring, at så må den mest luksusprægede del af kulturlivet også yde deres skærv.
Det betyder naturligvis ikke, at det er ærgerligt for os provinsboere, hvis vi fremover ikke kan komme til at nyde gode opførelser af Nøddeknækkeren den gang, hver tiende år, vi måske finder penge til transport og billetter.

Bort med alt skattebetalt subvention af kunst, i alle former.
Lad dem der vil nyde kunst selv betale hvad det koster.
Hvorfor skal alle skatteydere betale extra i skat, for at et fåtal mennesker kan tilgodese deres kulturbehov næsten gratis.
Tænk hvis sportsintreserede, skulle have samme subvention som kulturintreserede.
Kan de dygtige økonomer Danmark råder over fortælle offentligheden dett?

@ Kim Olsen
Har ikke betegnet egen person som finkulturel–og korrekt er det da– at alle penge kommer fra Statskassen–men sygehuse og transport er ligesom
kulturen steder med egen pengekasse og der rendes
ikke rundt og byttes i krogene.Der er budgetter.

Mihael Larsens ord om Wagners situation i Paris burde tages ad notam.
At en deltager i debatten taler ilde om “en rigmands
smarte måde at skaffe sig omtale” er uartigt, vi burde være omtalte rigmand taknemmelig.
Hvem er i dag sure på rigmanden der stod bag Glyptoteket m.m. ?

Åh ja–som ventet kommer kendte folk frem, som ved at støtte
avisskribenter, politikere og andre kendte–nok
må antages at gøre det med tanke på–at så får de selv omtale–og det kan da være — at den hvis ryg man klapper–en dag kan huske og klappe igen—-
–roser Du min mening–så roser jeg dit TV-program.etc.
Hvad er det nu det kaldes Anders Lund Madsen—?

Den klassiske diskussion om hvad jeg gerne vil have i samfundet, som jeg ikke selv vil betale for.
Hykleriet vil ingen ende tage. Der er ingen forskel på blå eller rød. De ønsker blot forskellige ting, men gider ikke selv betale.
Finanskrisen er demokrati i en nøddeskal.
Tag gerne støtten fra det Kongelige teater. Men husk der flere penge at hente hos fødevarestyrelsen, militæret og politiet osv.
Okey du mener at vi ikke kan leve uden statsstøttet militær, så mener at jeg at vi kan leve uden statsstøtte til det Kongelige.
Demokrati er smertefuldt, nedlæg det og vi er alle frie. Så var vi også helt fri for denne slags diskussioner, da andre aldrig skulle betale for andres gode ideer.

Det borgerlige Danmark har gennem mange år haft travlt med at bygge grænser og opdyrke Danmark som et nordeuropæisk center for fremmedhad “for at beskytte de særlige danske værdier”.

Men samtidig gør man – in casu Mads Kastrup – hvad man kan for at undergrave præcist de samme værdier gennem udsultningen af vores ledende kulturinstitution.

Er det virkelig en borgerlig eller ligefrem en særlig dansk værdi at kæmpe for national fordummelse og x-factorisering af vores samfund? For det er det, der sker i disse år.

@Birte Frandsen

Hvad angår, om Anders Lund Madsen her angler efter omtale, må jeg korrekse dig.
Som du måske kan regne ud, er det faktisk ikke ligefrem noget han har yderligere brug for. Tror faktisk gerne han så det reduceret en smule.
Men ja, Anders og jeg var inde og se Fanny og Alexander sammen med vore respektiver kærester. På Anders’ glimrende initiativ. Vi omgås privat, hvilket måske også ville være en mere smart måde at benytte sig af hinandens medievirke på end at skrive sammen her. Hvis det altså var målet.
Og jo, Anders blundede lidt, mens jeg fulgte opmærksomt med. Jeg er fra Jylland og betaler ikke 1500 kr. uden at tage det hele med.
Jeg vil blot her sige tak til min ven for initiativet og for støtten.

@Peer Aagaard

Du er sikkert mere begavet end at tro, du kan slippe afsted med at lave en stråmand på mig.

Hvem siger, jeg nogensinde har været ivrig efter “at beskytte danske værdier”. Hvem siger jeg kan lide x-factor? Hvem siger, jeg går ind for dummelse?
Er det blot fordi, jeg mener, besparelserne på Det Kgl. faktisk er i orden?
Hvordan konstituerer denne besparelse i øvrigt national fordummelse?

Birte Frandsen

“Har ikke betegnet egen person som finkulturel–og korrekt er det da– at alle penge kommer fra Statskassen–men sygehuse og transport er ligesom
kulturen steder med egen pengekasse og der rendes
ikke rundt og byttes i krogene.Der er budgetter.”

Korrekt. Familien Danmarks budget (finansloven) regulerer hvor meget der skal lægges i de forskellige kasser. Det er vel dybest set hvad vi diskuterer her.

“Hvem er i dag sure på rigmanden der stod bag Glyptoteket m.m. ?”

Ingen – mig bekendt. Jeg forstår dog ikke helt sammenligningen imellem en mecæn som uegennyttigt skænker til samfundet – og så et krav om at en statsstøttet finkulturel institution skal friholdes for justeringer i en tid hvor vi alle må ofre en smule:)

PS. Hvis nedskæringer på Det Kgl. betyder mindre nedskæringer på skoler og universiteter, bliver vi vel ikke nødvendigvis dummere (for nu at imødegå Ellemans argument).

Mecæn = Mæcen Undskyld.

Jeg forstår godt Ellemann og Kastholm. Faktisk er jeg fuldstændig enig med dem – hvad jeg ellers ikke så tit er.

Jeg vil hellere være DUM end FALLIT.
Riget fattes penge i en sådan grad, at ALLE må holde for. IKKE KUN efterlønnere, dagpenge og 10,000 andre institutioner. Der er iøvrigt en million andre ting jeg hellere vil priotere før en tom operasal…

Gennemskuet. Uffe Ellemann-Jensen er blot igang med lidt snedig senior karriere-planlægning.

Når han takker af på TV-2 News (Ellemann og Lykketoft) skifter han Mogens ud med Claes Kastholm – og så kan de to sidde og mugge som Statler og Waldorf fra balkonen. Det bliver en attraktion – i “verdensklasse” ! http://www.youtube.com/watch?v=14njUwJUg1I

Kan kun sige, at det er tydeligt at Kastrup ikke aner en skid om det han skriver om!

mads kastrup

“Men Ellemann eller Det Kgl. har aldrig godtgjort, at den hjemlige opera og ballet kommer i verdensklasse med flere penge. ”

Men så kan vi slutte, at ifølge Kastrups logik bliver det heller ikke dårligere af, at disse institutioner får mindre penge.Ud fra dette synspunkt kan der nu foretages en række rationelle og effektive besparende foranstaltniger f eks:fyr ikke blot de 12 klg. korsangere, men fyr hele koret,ansæt et amatørkor i stedet for, f eks koret “Futpensionisterne”,og se: med det meget billigere amatørkor vil kvaliteten alligevel forblive det samme, ifølge Kastrups logik.

“Men så kan vi slutte, at ifølge Kastrups logik bliver det heller ikke dårligere af, at disse institutioner får mindre penge..”

Klassisk fejlslutning:)

@Kurt Schilling

Er glad for at se, at du til gengæld ved en masse, som du så klart demonstrerer med dit indlæg.

@Peter Kocsis

Det er muligt, at koret bliver ringere. Faktisk siger al logik, at det er tilfældet. Men du, Kastholm. og Ellemann må bare lære at leve med det. Lige som mine børn må leve med fugt i fysiklokalet, og ældre med at de selv må støvsuge.

Kastrup

“Det er muligt, at koret bliver ringere.”

men så er det vel også muligt at de bliver bedre, hvis de får flere penge, som du elles benægter når du siger: “Men Ellemann eller Det Kgl. har aldrig godtgjort, at den hjemlige opera og ballet kommer i verdensklasse med flere penge. ”

Kim olsen:

“Klassisk fejlslutning:)”

Næ. Hvis man som Kastrup mener, at en økonomisk styrkelse af operaen ikke giver bedre kvalitet, må en økonomiske svækkelse jo heller ikke kunne påvirke kvaliteten.Det Kastru hævder er det grotske, at kvalitet og økonomi intet har med hinanden at gøre. i hvert fald for det kgl teaters vedkommende.Jeg ved ikke om han også vil ekstrapolere sit opsigtvækkende synspunkt til andre samfundsområder f eks sygehusvæsnet.

Personligt er jeg ligeglad med hvilke kultur-institutioner man investerer i for at gøre dem til verdenselite hvis bare Danmark har nogle internationale elite kultur-institutioner med aktiviteter der er attraktive for turister dvs kan virke som fyrtårne der kan tiltrække turister og dermed omsætning til hoteller, restauranter, design-vare butikker og andre kultur-tilbud,

Driftsøkonomisk virker det dog hensigtsmæssigt hvis man satser på noget hvor man har et særligt godt udgangspunkt som ikke nemt kan genskabes som følge af at have attraktive museumsgenstande i attraktive bygninger på attraktive pladser eller som operaen at have en attraktiv bygning af international kaliber i centeret af hovedstaden.

Det må være rimeligt at forlange at kulturministeren svarer på:

Hvad er det der skal være de kulturelle fyrtårne der lokker turister til København? samt hvordan vil ministeren sikre at de kulturelle fyrtårne har tilstrækkelige midler til at kunne udføre deres mission om at tiltrække turister til Danmark.

Det er selvfølgelig klart, at hvis regeringen planlægger at opretholde VKO’s udlændingechikane, så kan det være ligemeget med investeringer i kultur, da turisterne så bliver væk uanset hvor mange penge staten investerer i kultur. Hvor meget badwill tror ministeren det genererer for Danmark at man nu begynder at udvise Amerikanske millionærer med argumentet “De har større tilknytning til USA end til Danmark?”

Som radikal vælger må jeg derfor opfordre til mistillidsdagsorden mod justitsministeren som følge af udlændinge-chikanes beslutning om at udvise en amerikansk millionær fra Danmark.

Ud af busken

“Det er muligt, at koret bliver ringere. Faktisk siger al logik, at det er tilfældet. Men du, Kastholm. og Ellemann må bare lære at leve med det. Lige som mine børn må leve med fugt i fysiklokalet, og ældre med at de selv må støvsuge.” Sagt for nogle få indlæg siden af Kastrup.

Det er jo ærlig snak. Det var bare ikke det, han (og andre) lagde ud med, når han indledningsvis skød Ellemann og Kastholm i skoene, at de blot talte for deres egen, personlige interesse (i kultur på verdensplan), og at der ikke er nogen sammenhæng mellem økonomi og kvalitet.

Politikerne har brug for at prioritere. Og ja, det betyder så, at noget skæres ned for at noget andet kan tilføres flere midler. Heri ligger en værdimæssig, kulturel prioritering. Politikerne vil helst ikke kendes ved de negative konsekvenser af nedskæringerne (på operaen, universiteterne, folkeskolen etc.).

Derfor har de lært at synge den falske melodi, at man kan få det bedste for færre midler, eller: at kvalitet ikke bliver ringere af at blive billigere. Det er vælgerbedrag og bortforklaringer. De satser på, at samfundet er så sammensat og kompliceret, at de kan slippe af sted med den slags, fordi kun de direkte berørte kan se og forstå de faktiske forringelser af niveauet. Og så også, fordi de altid kan finde en eller anden journalist eller specialist, der synger med på melodien. (Sommetider er specialisten, viser det sig så, faktisk part i sagen med egne interesser at hyppe, som tilfældet er med prof. Jørn Langsted, der i årevis har bekæmpet det Kgl. Teaters bevillinger, både i modgang og medgang, for i stedet at give pengene til provinsteatre og andet, der ligger netop ham på sinde – men som offentligheden ikke er opmærksom på.)

Kastrup vil hellere bruge kulturpengene på andre formål, som han finder mere trængende. Det er han i sin gode ret til at mene, men han skal lade være med at lyve om konsekvenserne for det kunstneriske niveau, besparelserne efterlader.

I øvrigt er det en ganske usmagelig måde at argumentere på at sætte fugten i hans søns fysiklokale og ældres behov for støvsugning op som modsætninger til opretholdelse af et offentligt understøttet kulturliv – som om det netop var disse konkrete behov, der var hinandens modsætning. Dels og hersk, hedder den form for ræsonnement.

Ups

“Del og hersk”, hedder det naturligvis.

I er så stive(altså fulde) I er så ignorante(altså dumme) I er så nærrige(altså smålige)I er så småborgerlige(altså Venstrevælgere….)

@Michail Larsen.
“I øvrigt er det en ganske usmagelig måde at argumentere på, at sætte fugten i hans søns fysiklokale og ældres behov for støvsugning op som modsætninger til opretholdelse af et offentligt støttet kulturliv- som om det netop var disse konkrete behov, der var hinandens modsætning”
Din argumentation er ganske usmagelig. Fordi den indebærer, at du er istand til at argumentere for hvad som helst, blot det er dine egne kartofler der bliver hyppet, uagtet hvor store ulykker det vil få, at kanalisere pengene hen til dit interesseområde. Samfundet genererer en vis sum penge. Disse penge skal kanaliseres derhen, hvor de gør mest mulig gavn og mindst mulig skade. Jo flere penge vi eksempelvis bruger på kunst og kultur eller noget helt andet, jo færre penge bliver der til fugtbekæmpelse og støvsugning hos ældre. Alle os, der har haft rumpen på kogepladen og drevet egen virksomhed for egne midler, ved alt om disse mekanismer. Det er tydeligt, at ikke mange har prøvet det. Det bærer hele diskussionen tydeligt præg af. Det er den egentlige ulykke. Kæden er desværre hoppet af. Cykelsmeden, der skulle sætte den på, er gået fallit. Flertallet lever i en fantasiverden, hvor pengene kommer af sig selv.

“I øvrigt er det en ganske usmagelig måde at argumentere på at sætte fugten i hans søns fysiklokale og ældres behov for støvsugning op som modsætninger til opretholdelse af et offentligt understøttet kulturliv – som om det netop var disse konkrete behov, der var hinandens modsætning.”

Er det så også usmageligt at stille udgifterne til Forsvaret op mod andre vigtige udgifter for samfundet (ældrepleje, skoler og hospitaler)? Eller er det kun usmageligt når vi taler om kultur?

Prøv nu at komme ud af glasboblen. Der er X-antal kroner i den store kasse. Hvordan skal de bruges?

Iøvrigt er Den Kgl. opera ikke garanti for noget som helst – og den er navlig ikke kultur i en folkelig kontekst.

De sidste dages hellige ynder at fremføre, at kultur (i dette tilfælde Det Kgl. Teater/Ballet/Opera) skulle være garant for et frit og demokratisk samfund. Det er det rene skære nonsens!!

Kære Kim Olsen

Jeg kan ikke takke dig nok for dit seneste indlæg.

Det gælder i øvrigt også dit T. Sørensen.

Usmageligt?

Nå – er Kastrup vågen? Men han nøjes øjensynlig med at rose de læsere, der er enig med ham. Eller baske til dem, han finder let at feje af banen. Men mig har han ikke værdiget en kommentar. Hvorfor mon?

Hvad det usmagelige angår, så synes jeg, det er ret oplagt. Man kan altid finde en stakkel et eller andet sted med nogle store problemer og bruge ham eller hende som argument for, at vi andre bare skal affinde os med forringelser. I min barndom var det de stakkels sultne børn i Afrika, der blev (mis)brugt til at tvinge mig til at spise op. Nogle nødhjælpsorganisationer bruger i dag den metode at bringe billeder af grædende, udhungrede børn for at vække min medlidenhed (som jeg skam har i forvejen, men ikke p.gr. af billederne).

Sådan kan man naturligvis også finde et fugtigt fysiklokale til at minde kunstnere og kunstelskere om, at nu skal de ikke komme for godt i gang med deres ‘krævementalitet’. Eller til at skubbe nogle ældre plejebehøvende foran sig. Som om det drejede sig om et enten-eller. Og som om, musikere, sangere og dansere er i færd med at stjæle fra de svage i samfundet. Det er simpelthen for sølle en måde at argumentere på.

Man kunne med samme (mangel på) ret anføre, at danske journalister som Kastrup selv er ganske vellønnede; hvorfor er det rimeligt, når man tænker på det fugtige fysiklokale og de ældre, der mangler hjælp? Var det ikke rimeligt, at han og hans kolleger gik ned i løn? Nå, ikke? Men hvad adskiller den argumentation sig principielt fra Kastrups egen?

Når man stiller den slags sammenligninger op, som Kastrup gør, så taler man til den indre svinehund og egoisten. Det kan godt være, at der skal spares på kulturen – men da ikke af den grund, han anfører, for det er ikke nogen reel valgmulighed. Det er derimod et slående eksempel på janteloven.

@ Mads Kastrup
Tak for Den venlige gang spank, det er da rart at Du tåler modstand–hvad desværre ikke kan siges om
en del andre skribenter OG politikere….også
blandt Venstrefolk…hvor en pind måske af og til
måske fortjener kæppen..

Når jeg tillod mig at skrive dette med–at når den ene
skriver pænt og roser–roses der måske tilbage–
og Du må indrømme– at det nok kan give krummen i nogle veltrænede tæer at se Dig her takke Din ven-
og vennen har takket Dig for at være gentleman–så,
ja så–men Jeres gensidige ros er jo ikke slem i forhold til, hvad der kan ses på TV og andre steder-
nemlig at der vogtes på, ikke at fornærme en avis,
som fx Politiken–hvis man er ansat der–eller gerne
vil have muligheden senere !!!Det er en slags helgardering, som blokerer for ærlighed og så synlig
at det kan spottes helt over på den jyske hede…

@ Kim Olsen
Hvad kan Du dog mene ved at fremføre–at det Kgl
Teater ikke just er kultur i “folkelig kontekst”..
Det lyder som nedvurdering af nogle grupper.
Faktisk vrimler dette land med efterkommere af barnet fra H.C.Andersens- Kejserens Nye Klæder–og
som nemt kan punktere indbildskheden hos -forhærdede
tidsel-gemytter, så stive som torne og støtter.
(Lidt fra Brorson-tekst)

@ Peter Aagaard—Det kunne da også være interessant
at vide,hvad der får Dig til at mene–at borgerlige
har haft travlt med at bygge grænser og være center for fremmedhad…er her mon tale om kendskab til
borgerlige ?
I joined the navy to see the wordl
what did you see ?
I saw but the sea. mvh.

Tak, Kastrup for at påpege det endeløse hykleri som Elleman og Kastrup har gang i. Havde selv gået at tænkt det samme.

Som det er blevet pointeret af blandt andet den radikale kulturordfører, så er mange andre kulturinstitutioner såsom Nationalmuseet allerede ude og finde penge hos fonde og skaffe sponsorater for at få det til at løbe rundt. Mange udenlandske operahuse lever nærmest kun af sponsorater. Og ordføren var mildest talt forundret over, at man ikke havde forsøgt at gå den vej. Og når man ser på kernepublikummet, burde det da i den grad være muligt at få penge fra nogle fonde og skaffe sponsorater. Men det kræver jo, at man gør en indsats, at man prøver.

Så fyringerne er i lige så høj grad et udtryk for et ledelsesproblem på det kongelige teater. Man lader ikke til at have nogen form for føling med virkeligheden omkring sig, og man er så fantasiløs, at man ikke kan finde på andet end at spare.

Det kongelige teater skal ligesom Carina tage sig sammen og skaffe sine egne penge i stedet for at fortsætte nasseriet på en masse mennesker, der trods det kæmpe tilskud per billet, stadig ikke har råd til at betale prisen for at komme i operaen.

En gratis omgang

Maria Andersen mener, at det Kgl. Teater bare kan smøge ærmerne op og søge nogle sponsorater. Det er åbenbart gået hen over hendes hoved, at det har teatret allerede gjort i stort omfang. Det har også på anden måde – ved udledning af lokaler f.eks. – bidraget til finansiering af driften.

Hun glemmer også, at hendes anbefaling er blevet den faste ansvarsfralæggelse fra politikernes side i de sidste 10 år – ikke kun for teatrenes vedkommende, men også for universiteterne og museerne. Så mange velhavende firmaer og milliardærer er der altså ikke i Danmark, at de kan finansiere alle de offentlige besparelser.

På universiteterne bruges efterhånden ufattelig megen tid på at skrive ansøgninger i øst og vest – tid der går fra kerneydelserne forskning og undervisning – for at få driften til at løbe rundt, og kun 10-20% af ansøgningerne imødekommes.

Hvis ikke det offentlige i stort omfang støtter museer, teatre og opera – og i Danmark taler vi altså om lidt under 1% af det samlede statsbudget – så må de enten dreje nøglen om, slå sig på den lettere underholdning eller trække sig tilbage til en lille, eksklusiv eksistens forbeholdt landets absolut mest velhavende. I sidstnævnte tilfælde bliver beskyldningerne mod dem for at være ‘elitære’ en selvopfyldende profeti. Ingen almindelige mennesker vil herefter have råd til at nyde ‘den store kunst’.

Privatiser Operaen, Sælg Skuespilhuset, og genbesæt Kgs.Nytorv, og økonomien er tøjlet, og glæden ved fine dyre kunstcentre, har vi Danskere desværre ikke penge til.
Det er i forvejen umuligt at komme transportmæssigt til Operaen, og billetpriserne appelerer ikke til den brede befolkning.
Skuespilhuset som dagligt ligger glemt for TV, hvordan er regnskabet, og hvordan blev parkeringen løst, det har været en gråzone i lang tid.
Tak for tilbageføring.Finn Bjerrehave Vig

@ Maria Andersen.
Du har fat i den rigtige ende. Mihail Larsen har sammen med flere endnu ikke forstået alvoren og sammenhængen i økonomien. Andre folks penge er sluppet op, nu må dem der ønsker teater i verdensklasse selv til lommerne og presse teatrene til at rationalisere og omlægge til bedre organisation og økonomi. Os, skaffedyrene har fået nok af nasseriet, uanset hvorfra det måtte komme.

@Mihail Larsen

Der er ingen grund for mig til at gentage, hvad andre allerede har skrevet som svar til dig, hvorfor jeg blot tilkendegiver, hvad jeg er enig i. Det er der vel ingen grund til at angribe.

Jeg har allerede for længst oppe i tråden godtgjort, hvorfor besparelser på Det Kgl. er nødvendige. Det skyldes politikere eftergivenhed over for Mærsk og deres inkonsekvente handlen i forhold til nationalscenen og nybygninger i det hele taget.

Altså: For meget mursten, for lidt kunst. Om man så tror på ,at kunsten stiger ligefrem proportionalt med tilskuddene som Ellemann og Kastholm, er netop en trossag. Jeg tror det ikke.

Det Kgl. var i dyb kunstnerisk og publikums-krise længe inden nedskæringerne. Samtidig er nationalscene – gentaget her for 117. gang – stadig meget, meget vel støttet.

Jeg tror ikke, vi taber noget som helst med den vedtagne spareplan. Jeg tror heller ikke, Ellemann eller Kastholm ved, hvordan den slovenske opera er. Vi er 5,5 millioner mennesker i DK. Det kræver en særlig indsats samt meget omfattende støtte, går jeg ud fra, at have en opera “i verdensklasse”, som Ellemann ønsker.
Jeg ønsker det ikke til den pris.

@Michael:

Jeg kender ikke fodboldlandsholdets økonomi i detaljer. Men mon ikke det sagtens kunne drives for billetindtægter, salg af TV-rettigheder og sponsorpenge, selv med 11 spillere på banen. Spillerne tjener jo hovedsageligt deres penge i klubberne.

@ Kastrup

Jamen, det er jo – igen – en ærlig sag, at du ikke vil betale prisen. At du begrunder det ved at blande fugtige fysiklokaler og ældre, der behøver hjælp, ind i argumentationen, finder jeg dog fortsat ude i hampen. Hvis man virkelig gerne vil støtte kulturen – og det har du jo sagt, at du gerne vil – så er der så mange andre steder at lede efter pengene i den store husholdning.

Inden vi helt kapper forbindelsen, så fortæl mig lige, hvor det er operaen har været i en dyb kunstnerisk krise forud for de aktuelle besparelser. Vi, der har fulgt operaen i en længere årrække (for mit vedkommende i 40 år), har da klart kunnet se et fantastisk løft i de kunstneriske ambitioner og det præsterede niveau.

@ Niels Larsen

Du har misforstået mig. Jeg er ikke i tvivl om, at fodboldholdet vil kunne indtjene tilstrækkelige midler til at finansiere deltagelse i internationale kampe. Min indvending gik på det substantielle: At der til spillet hører en nødvendig bemanding (for boldspillet altså elleve). At sætte en større opera op eller at spille en større, romantisk symfoni kræver en stor stab, hvis det skal leve op til international standard.

Bortset fra det, så er bevillingen til det Kgl. Teater for intet at regne i forhold til de enorme summer, der tilflyder den private kulturindustri. Jeg skal undlade at remse dem op, men for interesserede kan der læses videre på:

http://www.information.dk/289772#comment-487744

Hellere et fuldtalligt operakor, end et oversvulmende antal importerede muhamedanere på kontanthjælp, på førtidspension suppleret til kontanthælp (uden modydelse), hvis de ikke har nasset her i tilstrækkeligt mange år. Hvor de aldrig har ydet noget til Danmark efter at de slæbte deres røv over grænsen.
Hvis prisen for operakor skal betales alene af operaelskere, så bør enhver forsørgelse af importen fra islam betales af de ivrigste importører. Se blandt de socialkammeradikale samt kommunistisk sammenrend.

@ Karl Eriksen

Helt enig!!
Disse importører af funktionelle analfabeter fra Mellemøsten burde selv betale for “KULTURBERIGELSEN”.

De kunne passende kalde det en KULTURBERIGELSESSKAT.

@ Maria Andersen mener at det Kgl nasser–nå.Det er en mening.
Men efter et sådant princip skulle det være muligt at skrive en meget, meget lang liste over hvem,hvor
og hvad der nasses.

Denne debat viser sig at være analog med debatten
om for eller imod rygning !
Rygere (som måske er sure på sigselv, fordi de ikke kan slukke sutten)og derfor bliver–en smule aggressive i ordvalget—-og her ses så, hvorledes
folk som ikke synes om det Kgl Teater viser samme
form for aggression.

“Hellere et fuldtalligt operakor, end et oversvulmende antal importerede muhamedanere på kontanthjælp, på førtidspension suppleret til kontanthælp (uden modydelse), hvis de ikke har nasset her i tilstrækkeligt mange år. Hvor de aldrig har ydet noget til Danmark efter at de slæbte deres røv over grænsen.
Hvis prisen for operakor skal betales alene af operaelskere, så bør enhver forsørgelse af importen fra islam betales af de ivrigste importører. Se blandt de socialkammeradikale samt kommunistisk sammenrend.
Skrevet af Karl Eriksen, 8. januar 2012 kl. 17:06″

@ Karl Eriksen

“Helt enig!!
Disse importører af funktionelle analfabeter fra Mellemøsten burde selv betale for “KULTURBERIGELSEN”.

De kunne passende kalde det en KULTURBERIGELSESSKAT.
Skrevet af Jesper Hansen, 8. januar 2012 kl. 20:09

Selv i en debat om det KGL Teater kan racisterne finde et smuthul til at lufte deres paranoide schizofreni…

@peter kocsis

Det kan de, fordi nogen åbner ladeporten. Det, der kunne være en seriøs diskussion af, hvad vi her i landet vil med kultur, er trukket ned på et plan, hvor det drejer sig om jeg, mig og mit. Det er ikke længere en principiel diskussion, baseret på nogle almene, kulturpolitiske værdier og en vis indsigt i kunst og kultur, men er blevet en platform for en plebejisk karikatur af et demokrati.

Når man, som Fogh i sin tid, gør kulturel og kunstnerisk kvalitet meningsløs ved at hævde, at enhver er sin egen bedste smagsdommer, så får man også et samfund, hvor ignoranter, tosser, racister og fundamentalister føler sig i deres gode ret til at sabotere den rationelle, offentlige meningsdannelse.

Mihail Larsen

” så får man også et samfund, hvor ignoranter, tosser, racister og fundamentalister føler sig i deres gode ret til at sabotere den rationelle, offentlige meningsdannelse.”

Netop, og det bliver ikke bedre af, at netop disse underlødige debatører mangler den metabevidsthed, der kan gøre dem bevidst om ,at de ER underlødige, og derved spare bloggene for deres stupide idioti.

I dag beder kunstnere på Det Kgl. så Mærsk om hjælp:

»I denne fortvivlede situation kan vi ikke undgå at tænke på, hvad De, hr. Møller, mon føler ved at se Deres hus på den anden side af vandet lige så stille sygne hen, se lysene slukkes og høre musikken forstumme?«, skriver de i et åbent brev til Mærsk i Politiken i dag.

Egentlig en passende forspørgsel.

Mærsk ønskede sig tydeligvis et Operahus som monument over sig selv. Hvad rederens nidkære arkitektoniske vilje under opførelsen bevidnede, lige som det foranledigede destruktionen af Henning Larsens idé med huset.

A.P. Møller fonden ligger inde med mia. af kroner til almennyttige formål. Lige som så mange andre gigantiske fonde i DK. Men alle vil have huse eller bygninger. De vil have messing plader med deres navn på.

Burde ikke også Mærsk sige B, når han har sagt A?

Hvad forestiller kunstnerne sig i øvrigt? At Mærsk byggede et operahus til dem, fordi han elsker opera? Get real!

Trækker lige “Noma-kortet”: Så vidt jeg er orienteret så overflyver folk den halve klode for at kunne indtage et måltid på Noma; andre kører heeelt til Nordjylland for at besøge Djurs Sommerland så hvis kvaliteten er god nok så bærer det sig selv ;-)

Kastholm så jeg et kort øjeblik i Deadline i aftes. Hvis han er eksponent for mere tilskud/nul besparelser til Operaen, så kom han ualmindelig dårlig fra det. Nu må jeg lægge bånd på mig selv for ikke at kaste grimme gloser efter denne “hædersmand”. Det lykkedes ham at fornærme ca. halvdelen af befolkningen, som er den der hovedsagelig dækker udgifterne til foretagenet, uden nogensinde at komme der.”Hædersmanden”, Uffe og alt andet godtfolk, som også indimellem kommer ind på fribillet, må til lommerne. Teatret kunne også indføre, at der ikke mere udstedes gratis billetter.
Hvis der er statsarrangementer o.l., så skal der betales – af staten, eller af andre glade givere. Flere indtægter, færre udgifter. Sæt politikere til at skaffe flere indtægter, det er deres ekspertise og “låner” en enkelt Mærskmedarbejder til at finde besparelserne. Vupti, så kører teatret til alles tilfredshed, bortset fra den del der tilhører Kastholms klientel.

I Københavns centrum ligger nu 3 pragtfulde bygninger, Det gamle Kongelige teater, Det nye skuespilhus og Operaen. Disse 3 bygninger er der ikke økonomi til at drive.

Samtidigt mangler København en multi-arena, til koncerter, store sportsbegivenheder, store internationale møder osv osv.

Hvad med at ombygge skuespilhuset til multiarena ?

Og flytte skuespillerne til operabygningen ?

t. holm

“Samtidigt mangler København en multi-arena, til koncerter, store sportsbegivenheder, store internationale møder osv osv.”

Den er ved at blive bygget i Ørestad S.

Svar udbedes

Jeg skrev d. 8. januar kl. 16:50, at jeg gerne vil vide, “hvor det er operaen har været i en dyb kunstnerisk krise forud for de aktuelle besparelser”, som hævdet af Kastrup samme dag kl. 14:42. Det har jeg ikke fået noget svar på.

Det minder helt om en episode fra ‘Yes, Primeminister’ fra for ca. 30 år siden.

Også i dette danske tilfælde, gøres der indhug i den højere middelklasses skattefinansierede privilegier. Det sker selvfølgelig ikke uden modstand.

At det påstås at gå ud over ‘kvaliteten’ hvis der skal spares, er en standardpåstand gældende for alle offentlige institutioner, fra fængselsvæsen til vuggestuer, når de ikke får de bevillinger de ønsker. Det er nyt at se Uffe Ellemann-Jensen på den galaj.

Grunder over monstro den ivrige blogger Mihail Larsen er identisk med den stalinist, der engang prøvede at vække opmærksomhed ved at tyrannisere de stakkels fugle på øen i Sortedammen?
Der har dog tidligere været kræfter der ville beskære “operaen”. For mange år siden havde man villet spare på de største tudehorn i Aida og den satiriske Mogens Dam, der dengang lyste op på den daglige bagside af Nationaltidende/Dagens Nyheder sammen med tegneren Otto F. skrev: “… og Pilgrimskoret træder an, tostemmigt med halvanden mand”.

Under lavmålet

Jeg aner ikke, hvad det er Karl Eriksen hentyder til. Der er tale om en infam bagvaskelse uden hold i virkeligheden. Det undrer mig, at den slags udokumenterede og sagen fuldkommen uvedkommende personangreb slipper igennem Berlingskes spamfilter – medens mit saglige indlæg d. 8. kl. 16.50 er bortcensureret. Men sådan er det jo, når kloakdækslet springer af.

Skriv en kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites