Den Kreative Klasses fald?
95 kommentarerJeg spurgte en ven. Han havde til min forbløffelse et kontant svar.
Men ret beset bør vi begynde med spørgsmålet.
Kan nogen huske Den Kreative Klasse? Det hed sig, at først ville de tage Manhattan. Dernæst Berlin. Og de burde allerede for længst have taget København, hvis diverse tids- og tegntolkere indenfor politiske forudsigelser havde noget at have deres pegepinde i.
Men hvor blev “Den Kreative Klasse” af?
Det har været mit spørgsmĂĄl i et stykke tid. Jeg har set mig omkring. Okay, jeg kan fĂĄ øje pĂĄ enkelte rester af den i mit smĂĄborgerlige bohemekvarter pĂĄ Vesterbro. Der er afdelingslederen, der stadig mindes sin rygsækrejse i Indien og drømmer om at vende tilbage. Reklamekvinden, der synes, at nutidens ordrer i branchen er “lige tarvelige nok.” Eller kommunikationskonsulenten, der den anden dag erklærede sig rystet over, at Dansk Folkeparti ser ud til at tage integrationsborgmesterposten i København og spurgte mig:
“Jeg har sgu’ ikke lige sat mig ind i det, men hvad er sĂĄ bedst at stemme, hvis det skal undgĂĄs?”
For blot fĂĄ ĂĄr siden hed det sig, at ovennævnte typer – alle veldefinerede medlemmer af “Den Kreative Klasse” – ville indtage magten i alle større byer i Vesten.
Den Kreative Klasse og De radikale hævdedes at være to løfterige sider af samme gode sag. Den kulturelle elite ville sætte sig igennem i samfundet via det socialliberale parti og indføre det kreative samfund. Et samfund, hvor alle er enere. Hvor bohemer, symbolanalytikere, bøsser, diverse “etnere” og kunstnere hĂĄnd i hĂĄnd ville føre nationen ind i en lys, tolerant og visionær fremtid.
København var herhjemme stedet, hvor denne fremtid ville træde i karakter. Det var her De radikales satsning pĂĄ “The Rise of The Creative Class” ville sætte sig uafviseligt igennem. Fænomenet blev defineret og beskrevet af den amerikanske professor Richard Florida i begyndelsen af dette ĂĄrti.
Lige før valget i februar 2005 hed det i en stor analyse i ugebrevet Mandag Morgen:
“Den Kreative Klasse bag radikalt vælgerboom – Bøsser, bohemer og indvandrere er for partiet, hvad husmændene var for 100 ĂĄr siden -ny prognose viser rekordagtig fremgang i byerne.”
Kort forinden havde partiet holdt en fest i Pumpehuset i København, der udformede sig som en slags glamourøst kendisparty. Arrangementet blev omtalt i Information som “svedigt”. Daværende Se & Hør-chef, politisk kommentator og eks-spindoktor Henrik Qvortrup beskrev tillige seancen i Politiken:
“Jeg kunne dĂĄrligt sparke mig frem for kendte ansigter, solbrune og velklædte mennesker fra hele det der mondæne bymiljø. Det var tydeligt, at festen virkelig appellerede til alle dem, der normalt er trendsettere i storbyen. De radikale er godt selskab.”
Festen nåede sit klimaks, da tre radikale charmører indtog scenen. Naser Khader, Morten Helveg Petersen og Klaus Bondam rappede til stor moro og applaus en hyldest til eget parti og dets succes.
I ugebrevet Mandag Morgen forklarede daværende radikal partileder Marianne Jelved: “Vi arbejder meget med at inddrage kreative kræfter i den politiske proces, og nĂĄr vi forud for valget har fremlagt vores politiske fremtidsvision “Det Kreative Danmark”, gĂĄr der en lige linje tilbage til Floridas analyse.”
Floridas oprindelige analyse i bogen “The Rise…” pĂĄviser en statistisk sammenhæng mellem regioners og ikke mindst større byers økonomiske vækst og deres appel til de sĂĄkaldt kreative grupper, som dermed fremhæves som afgørende for et bysamfunds fremgang og udvikling.
For knap fem år siden var der tilsyneladende ingen inden for hjemlig kunst og kultur med ønske om at være stjerne for mere end en aften, der udtrykte andet end sympati med De radikale.
Men ironien synes i dag klar. Det Radikale Venstre var tilsyneladende selv stjernen for en enkelt aften.
Og dette er ikke en påstand, jeg som en sten egenhændigt slynger mod det det radikale glashus. Partiets århus-politiker Uffe Elbæk, bedst kendt som opfinder og tidligere leder af Kaospilotuddannelsen, skrev i sommer et indlæg i Information, der faktisk var endnu mere sønderknusende:
“Festen i Pumpehuset blev for mig symbolet pĂĄ, at en skarp, præcis og helt nødvendig politisk analyse af Den Kreative Klasses betydning for samfundsudviklingen var endt som noget, der ligende ren form uden indhold(…)Hvis man skal være lidt skarp i formuleringen var denne aften vel ikke andet end en komsammen for dem, der allerede havde deres pĂĄ det tørre.”
Uffe Elbæk forlod i øvrigt Ă…rhus ByrĂĄd for at hellige sig et job som direktør for World Outgames – OL for bøsser og lesbiske.
Kommunalvalget i København i overmorgen ligner ogsĂĄ en slags “outgame”. Eller i hvert fald “game out” for Det Radikale Venstre. Partiet halveres formentlig i vælgeropbakning.
SĂĄ hvad er der sket?
Kommentator Henrik Qvortrup kom med et generelt formuleret bud i den tidligere omtalte artikel i Politiken. Her blev han bedt om at vurdere holdbarheden af den dengang markante radikale optur samt partiets lykkelig enhed med Den Kreative Klasse, og han svarede: “(De radikale er) dansk politiks svar pĂĄ en flot coffee-table bog med smukke billeder, man elsker at have liggende, men bare aldrig fĂĄr læst. (…) Det er pĂĄ en mĂĄde en bedrevidende og eksklusiv forsamling, der gasser sig i bevidstheden om, at de er lidt bedre end de andre idioter. Deres problem kommer den dag, de tiltrækker for mange, sĂĄ er det jo ikke længere den eksklusive forsamling.”
Vi gentager det sidste: “Ikke længere en eksklusiv forsamling.”
Det rådes der angiveligt bod på ved stemmeoptællingen tirsdag aften.
Min ven og jeg indledte en diskussion om det forestående kommunalvalg den anden dag. Med de sædvanlige punkter, forstås: Var Weidekamp en ringe politiker? Må man tage hunden med ind i stemmeboksen? Og hvem skal man stemme på, hvis man overhovedet når dertil?
SĂĄ kom jeg i tanke om det med Den Kreative Klasse og spurgte:
“Hvor er Den Kreative Klasse egentlig blevet af?”
Jeg spurgte, fordi jeg virkelig ikke har noget bud selv. Jeg var dertil forberedt pĂĄ, at det havde han heller ikke.
Men sĂĄ gjorde han opmærksom pĂĄ, at Københavns radikale teknik- og miljøborgmester, Klaus Bondam, er selve inkarnationen af Den Kreative Klasse. Hvor meget mere kreativ klasse og bigcity kan man blive? Han er skuespiller, homoseksuel og kalder (sĂĄ min ven i en ugeavis) Nørrebro for “mit hood”. Bondam er kreativ om nogen. Hvilket min ven ikke undlod at gøre mig opmærksom pĂĄ ved blandt andet at fremhæve den radikale borgmesters forsøg for blød og kollektiv trafik og mod bilisme pĂĄ Nørrebrogade.
“Den Kreative Klasse sidder fast i trafikken ude pĂĄ Nørrebrogade,” sagde min ven: “Og den har allerede indset, at hvis det skal være pĂĄ den her mĂĄde, sĂĄ kommer vi ingen vegne.”
95 kommentarer RSS feed
Hr. Kastrup.
Den “kreative” klasse er jo stadig derude. Mega desillusionerede efter Ny Alliances fald fra tinderne, Bondam’s tag-selv-bord og amatøragtige performance og Vestagers og indmeldelse i rød stue.
Derfor er det meget enkelt at forklare hvorfor de Radikales vælgere løber skrigende bort.
- De hader naturligvis stadig Pia Kjærsgård, men mange af dem hader også at betale 60 % skat + afgifter + moms og de elsker friværdi, hvorfor de fleste af dem, godt ved at et regeringsskifte er noget de skal spare sammen til.
Du er ogsĂĄ selv inde pĂĄ at det ikke er særlig hipt at være Radikal mere, hvilket politiske klovne som Bondam har en stor del af skylden for. Ja, han tilhører den “kreative” klasse, men nu ved vælgerne hvad han stĂĄr for og hans politske evner mv. Jeg behøver vist ikke skrive mere om ham.
Derfor deler de andre partier rovet. SF er pt. “partiet”, hvorfor de scorer bĂĄde de venstreorienterede Radikaleog dem der stemte Radikalt sidst, men ikke kunne forklare hvorfor. En hel del gĂĄr til VK og en sjat til Liberal Alliance.
At komme af med Pia er vigtigt, men sĂĄ vigtigt er det altsĂĄ heller ikke.
Den kreative klasse holder nu deres ny bamse fast i favnen. Som du nævner, så var det de radigale en overgang, så Liberal Alliance et par måneder og nu, mener jeg, er det SF.
Bamsen hedder Villy Søvningdal. Man må, for Villys skyld, håbe, at de denne gang forbliver tro indtil han får ministerbil.
En forbandet ting ved kunst og kreativitet er at det er vanvittigt svært første gang, men derefter usvigeligt let at gentage eller klone succesen. Det er jo derfor vi har, til tider absurde, regler for ophavsret så man kan eje en ide.
Den kreative klasse er blevet imiteret af andre så deres unikum nu fremstår mainstream, og plagiatørerne gør det langt mere effektivt når de ikke selv skal udtænke ideen men blot aflæse målingerne for hvad der virker med hvilke tilretninger. Med lidt god vilje kan meget af samtidens popularitetspolitik tolkes som happenings koreograferet efter drejebog med nøje udvalgte rollelister, kulisser og temaer.
I den kamp stĂĄr man tydeligere frem med emotionelle sager med for/imod løsninger end den noget mere komplekse ‘forholden sig til og vælge efter overvejelse’ som typisk kendetegner midterpartier der ikke kan læne sig tilbage pĂĄ etablerede kerneværdier (som man sĂĄ kan overholde efter behov).
Endelig er den valgte dominerende fortælling blevet at kreativ er en af de bløde værdier pĂĄ linie med alt det andet humanistiske pladder, der hverken leverer gadgets til spisekøkkenet eller skatteindtægter at gnave pĂĄ – og at ĂĄnd ikke kan opgøres i penge og derfor mĂĄ være værdiløs.
Kære Søren, Alf og Peter
Tak for analyserne.
Men hvor befinder Den Kreative Klasse sig i dag?
NĂĄr mange af dem i morgen undlader at stemme radikalt, hvad stemmer de sĂĄ, hvis de altsĂĄ stemmer?
Nogle bud?
Den kreative klasse er vejrhaner.Undtagen i egen selvopfattelse rodløse og forvirrede. De skifter in-steder i nattelivet som de skifter parti. Eneste krav til de skiftende partier er det SKAL være synd for nogen; der SKAL være ofre og alle andre er uintelligente og onde. Sådan noget avler og tiltrækker amatører. Lige nu er det SF, som er hipt og genstand for de kreatives tilbedelse, men det ændrer sig igen.
Den radikale klasse er offer for evolution. At være radikal er en mental metrosexuel kalkunagtig gummitilstand, der ikke er overlevelsesdygtig! Bondam er da et godt eksempel!
Halvdelen stemmer stadig radikalt. Den anden halvdel fordeler sig pĂĄ S og SF. Signe Wenneberg stiller op for S.
Den kreative klasse er mega-desillusionerede, med god grund. Vi har tabt værdikampen. Fogh + Kjærsgaard var for dygtige. De sagde Ă©t og gjorde noget andet. De favoriserede privathospitalerne uden at tage debatten, for de vidste godt, at danskerne ikke ønskede privatisering pĂĄ dette omrĂĄde. De bestak os alle med skattelettelser, mens de fortalte, at det ikke ville gĂĄ ud over velfærden – og nu stĂĄr kommunerne med aben og skal fĂĄ for fĂĄ penge til at række til ældrepleje, børneinstitutioner osv. Vi mĂĄ se i øjnene, at vi har tabt værdikampen. De ting, der betød noget for os, er væk. Vi synes, regeringen er nogle røvhuller, men vi erkender, at dem, vi selv har stemt pĂĄ, ikke har været dygtige eller modige nok.
De er bare flyttet til Svendborg !! Der er et liv uden for København
Bare lige lidt info til debatørerne: I Richard Floridas kreative klasse dækker den kreative klasse en tredjedel af arbejdsstyrken og er derfor ikke fokuseret på skuespillere men nærmere ingeniører. Med kreativ menes ganske enkelt de der laver kreativt arbejde i bred forstand.
Og som medlem af den kreative klasse kan jeg da godt afsløre, at tryghed og uddannelse står langt over et ønske om at få World Outgames til København. Og mon ikke de fleste af dem der har stemt på Bondam med flere har fundet ud af, at Radikale netop er mere form end indhold og at de ikke formår at adresse de grundlæggende problemer i samfundet.
@Sara
Du skriver: “Vi synes, regeringen er nogle røvhuller, men vi erkender, at dem, vi selv har stemt pĂĄ, ikke har været dygtige eller modige nok.”
Den første del af udsagnet er velbeskrevet gennem otte års værdikamp.
Men den sidste, Sara, ville det være interessant at få mere at vide om. Du skal ikke holde dig tilbage.
@Jesper Jensen
Tak for din præcision af Floridas tanker. Jeg har i øvrigt lagt link ind i bloggen, hvor man kan udvide sin horisont med hensyn hertil. Ellers behøver man blot google “The Rise of The Creative Class” eller “Florida” og “The Creative Class” eller bae “Den kreative klasse”.
@Mai-Britt
Er hele den kreative klasse flyttet til Svendborg? SĂĄ mĂĄ vi derned og skrive en reportage. Hvad laver de i Svendborg?
Det er spøjst som Klaus Bondam bliver gjort til syndebuk for hele den kreative klasses deroute. Uanset hvad der har været af mediestorm omkring rod i budgeterne (Teknik og Miljøforvaltningen er i øvrigt den eneste forvaltningen der har gjort regnskabet op og er ved at gøre noget ved det), så har han haft ansvaret for at fremme bløde trafikanter og skabe liv i byen. På de punkter har han sådan set levet op til hvad han står for.
Min personlige frustration som medlem af den kreative klasse (arkitekt/ingeniør), er den evige kamp imellem rød- og blåstue. De Radikale og Liberal Alliance fik ikke ændret blokpolitiken, og nu har de begge meldt sig ind på hver deres fløj. Så i stedet for et samfund ledet af mange forskellige værdier, er det nu enten gammel romantisk socialistisk pladder, eller højer orienteret liberal nonsens, med en borgerlig regering der ingen gang kan finde ud af at lave hjælpepakker eller opstramninger når det virkeligt kræves.
SĂĄ hvor er den kreative klasse i dag? De sider disillusioneret, bittre og opgivende og overvejer om det giver nogen mening. – Det er en skam at Jacob Haugaard ikke stiller op i Kbh.
Den kreative klasse er selvudslettende. Den er med megen finesse, eller mangel på samme, i stand til at boble op til overfladen i alle slamhuller. Men da overflade på et tidspunkt er mangelvare kan der ikke tilføres ny kreativitet. Samtidig er denne klasse uhyre egocentrisk og forsøger at manifestere sig på sin egen del af overfladen, så ingen ny kreativitet får lov at spire. Til sidst er der bare overflade. Den skal have lov at falde til ro og afdunste, så der om nogle år kan boble en ny kreativ klasse med samme ildelugtende bobler til overfladen, måske en anden farve, men rigtige stinkere med bredt mentalt slips. Det er lidt som bundvending i Randers Fjord.
SĂĄ, Kastrup, klassen ligger og flyder i overfladen og dunster af. Kan du lugte det?
Ha en god dag alle!
Og nu en kop kaffe og sĂĄ til arbejdet ;-)
“Men hvor befinder Den Kreative Klasse sig i dag?” – Mads Kastrup
Mit bud er at de er fragmenteret og spredt ud over hele det politiske spektrum. Med projektet bristet mistede de det samlende fokus og faldt tilbage pĂĄ mere ‘personlige’ præferencer. Som Jesper Jensen pĂĄpeger var den kreative klasse en bred skare fra alle grene af livet.
- Nogle har høstet succes og beskytter privilegier i den borgerlige lejr hos venstre og konservative.
- Nogle fandt at de menneskelige værdier var ved at blive for kapitaliseret og vendte sig til venstrefløjen. Mit bud er mere S end SF med Helle som et fornyende håb.
- Endelig andre mistede helt tiltroen til den gamle balance og gik til Rasmus-modsat partiet DF, som den konsekvente modpol til det alle de andre er enige om.
Kigger vi alene på Københavns lokalpolitik tror jeg også det er sandt at de har fordelt sig bredere geografisk, både for at følge arbejdspladser og for at udleve landlivets idyl. København som kulturby er en lidt afdanket affære, imens mange småsamfund netop har profileret sig ved at opprioritere lokale udbud.
Fordelingsmæssigt tør jeg ikke sætte tal på, men der kan nok udledes en del af de sidste valgstatistikker. Jeg tror heller ikke at det er stabile vælgere der hvor de sidst krattede et kryds (eller som Khaders eksempel, et stabilt mandat), så hvis der igen opstår et troværdigt midtersøgende konsensusparti vender mange nok tilbage.
Mon ikke en stor del af den kreative klasse nu stemmer på Villys parti? Han er jo en storcharmør og det er blevet rigtig smart at stemme SF, og da disse kreative mennesker lever af at være ihh så smarte, så stemmer de selvfølgelig SF, når det er den vej vinden blæser.
Nu er den kreative klasse jo noget indsnævret, hvis den skal forestille sig at sidde fast i/
hos Det Radikale Venstre.
Der tænkes sikker pĂĄ diverse medie-, mode-, reklame-, evt. skuespil/teater-folk og sĂĄ trak partiet mange stemmer pĂĄ sympati for homoseksuelle og deres rettigheder etc. – sĂĄ en stor skare kom til.
Men 2 skridt til højre for derefter at foretage 2 andre (?) skridt til venstre giver netop Ingenting, sĂĄ de sidder udtørrede fast i tørretumbleren efter en større ‘svingom’ tidligere, hvor de havde den funktion, som Dansk Folkeparti har i dag.
De var tungen pĂĄ vægtskĂĄlen – og det er naturligvis ganske svært at komme ovr.
Den egentlige kreative klasse er de, der tjener pengene til landet; men de arbejder hårdt og flirter ikke selvforelskede rundt i samme opblæse forstand.
Dermed ikke sagt, at medlemmer af det radikale venstre ikke bestiller noget; men det stĂĄr i stampe i en sump af om ikke ingenting, sĂĄ i hv f meget lidt.
Og de fleste har noget at have det i.
Den sidste sætning:
‘De fleste har noget at have det i.’
hører hjemme under afsnittet før, naturligvis -
men jeg ville indføje ‘noget pænt’ om de radikale medlemmer, sĂĄ derfor oversĂĄ jeg den her nævnte linje, der altsĂĄ retteligt hører hjemme i nu nævnte afsnit.
Ellers skulle der have stĂĄet et ikke i sætningen – for pĂĄ grund af manglende dynamik/potens, sĂĄ skrider det for de radikale – der har nemlig meget lidt at have uendelig meget lidt i.
@Mai-Britt
Jeg tror ikke de kreative finder nok cafeer og in-steder hvor de kan vise sig i Svendborg (Cafeen i Kvickly vil nok være for ordinær). Dem der er her stemmer nok pĂĄ SF denne gang for det er “in” at stemme pĂĄ dem. Det er den eneste grund. Svendborg er iøvrigt kendt for at være meget rødt.
Den sĂĄkaldte “kreative klasse”, der med deres meninger og bedrevidende fremtræden var fast forankret i den Radikale lejr blev ganske simpelt for “selvfede”. At Marianne Jelved blev sĂĄ overmodig ved valget i 2007, at hun spillede alle kort og forlangte sig selv som Statsminister og død over DF gav et bagslag, som de radikale ikke er kommet sig over endnu. Og med Margrete Vestagers faste forankring hos Søvndal og Torning, sĂĄ er der ikke rigtig nogen steder tilbage at “putte” sig hen. Med hoveddagsordenen stadig roterende omkring mĂĄlet – at fĂĄ DF udelukket fra enhver form for indflydelse – skyder den kreative klasse sig selv i foden i stedet for at gĂĄ ind i et ordentligt politisk samarbejde i alle partier.
Der er stadig for mange danskere som – nĂĄr det kommer til stykket – er skeptiske over for den kreative klasses til tider højtflyvende ideer. Har man en gang været konfronteret med f.eks. en Carsten Jensens nedvurderende udtalelser om de “almindelige” danskeres gøren og laden, sĂĄ trækker man følehornene til sig.
Som rigtigt skrevet i en anden kommentar: Den krative klasse er de der arbejder hårdt for landet og det daglige brød. Flertallet af den kreative klasse, er de det mestendels nyder godt af andres indsats.
Den kreative klasse eller cafe Latte folket findes stadig, de går bare mere stille med dørene, af den simple årsag at mange af dem er ramt af finanskrisen, og har derved rigeligt travlt med at skrabe penge sammen, og så er det ikke så vigtigt om man er politisk korrekt, for så kommer egoismen forrest.
Men igen den kreative klasse er har aldrig været vigtigt i politisk sammenhæng, for gruppen består for det meste af mennesker, der ikke har sat sig ind i politik, hvordan hele samfundet hænger sammen o.s.v., den kreative klasse består af nogle få meningsdannere og en flok medløbere.
Hvor medløberne er rendt hen kan der jo nok ikke gives et entydigt svar på, for de er hele tiden klar til rykke synspunkt, hvis der kommer noget mere hip op i tiden.
Men en del af medløberne er jo røget over til SF, men de praler ikke med det, en del er røget til DF og de praler så sandelig heller ikke med det, og det er jo problemet for den kreative klasse, at de ikke længere har et parti, hvor de kunne være bekendt at sige, her hører jeg til.
Den krative klasse mangler et parti, der ligesom dem selv går ind for privatsygehuse og skattenedsættelser samt har de rigtige meninger om indvandring bøsser og lesbiske og politisk korrekthed.
Den kreative klasse i Radikale er irrelevant.
Man forstĂĄr godt de hader DF, for DF’s succes har skævvredet det politiske spektrum og sat dem helt uden for indflydelse.
Radikale er da ligeglade med “tonen i debatten” og “reformer”; De er eksempelvis de suverænt mest nedladende at debattere med (det ved jeg for a fact fra een der har forhandlet med bl.a. Vestager og Jelved pĂĄ borgen) og de vil eksempelvis hæve bĂĄde grønne afgifter og starthjælp.
Det drejer sig om stemmer og derfor om magt.
De hader DF, ikke fordi de har en anerledes politisk (det har Konservative og SF også) men fordi de lige netop grundet det nye politiske spektrum sætter kongemagerne i Radikale uden for magt.
Hvor irrelevante er Radikale sĂĄ ?
Jo, den eneste konstellation hvor Radikale kan få gennemfør deres politik er R+VKY. De er så p.t. 17 mandater fra flertal.
Velbekomme, intellektuelle snobber.
Kanditatgrad og LL.M til trods kunne jeg aldrig drømme at stemme på jer navlepillere.
Jeg tror ikke beskrivelsen af “den kreative klasse” – som værende noget med cafe latte og det radikale venstre – nogensinde har haft noget med sagen at gøre. Det drejer sig bredt om kreative mennesker (som Jesper Jensen gør opmærksom pĂĄ ovenfor). Og de har naturligvis forskellige politiske holdninger som alle andre. Jeg synes ikke det er et godt spørgsmĂĄl at spørge om hvad de stemmer pĂĄ.
Hvad de har tilfælles er, at de søger miljøer, hvor andre af samme type der befinder sig, og hvor der er masser af aktivitet, kulturtilbud, og muligheder for “et aktivt liv”.
Dvs. først og fremmest storbymiljøer, og ganske sikkert også fravalg af parcelhuskvarterer. Et kig på boligpriserne i København og Aarhus skulle vidst nok fortælle, at der er masser af den slags mennesker.
Vi havde it-boblen der brast…
Vi havde boligboblen der brast…
Og vi havde den såkaldte kreative klasse-boblen der også brast…
Fælles for dem alle er, at de levede af drømme, illusioner og visioner men substansen blev mindre og mindre, og til sidst indhentede virkeligheden dem.
Personligt tror jeg, at de fleste mennesker ønsker uddannelse, job og tryghed for deres børn. Den multikulturelle paradistilstand indfandt sig aldrig, tværtimod vokser utrygheden og mistilliden mellem borgerne, hvilket vores velfærdssamfund er sårbart overfor. Dette gælder ikke kun Danmark men hele Europa. Lur mig om ikke der er en del homoseksuelle der sætter deres kryds ved DF, nu hvor multikulturen har vist sig at have negativ betydning for deres personlige sikkerhed. Den ”kreative klasse” har stadig ikke noget betryggende svar på denne uheldige udvikling.
Jeg har selv familiemedlemmer, der gerne vil tilhøre den kreative klasse, de er (søde) kvinder omkring de 30 og bestemt både veluddannede og kreative (de kan også rigtig godt lide at bruge ordet ”globalisering” mange gange i en diskussion). Desværre udvikler politiske diskussioner sig som regel til at de går i ”lille-pige-mode” når de får lidt verbal modstand. De vil så gerne føle, men jeg er mere interesseret i at høre hvad de tænker! De kan ikke lide at diskutere konsekvenserne af det multikulturelle samfund, og på trods af deres ynglingsord ”globalisering” elsker de velfærdssamfundet og ønsker at bevare det. Det hænger simpelthen ikke sammen(det er så her at de bliver fornærmede og samtalen slutter ;-)).
Men i øjeblikket stemmer de på Willy, ikke fordi de er socialister men fordi… ja, det har jeg stadig ikke fundet ud af, men hvis de er typen på hvad den kreative klasse har frembragt så forstår jeg godt at det ikke holdt længe!
AO
NĂĄ jo, og sĂĄ befinder de sig jo i MEDIERNE, ikke mindst!
De suverænt mest irrelevant partier Radikale og Ny Alliance har jo begge en mediedækning, som er et 2-cifret antal gange større i forhold til mandattal både i forhold til regeringen og den øvrige opposition, og alt de siger bliver formidlet komplet ukritisk.
Hvorfor er det sådan? Tja, mit gæt er at de har en mændge ting til fælles med journalisterne: Selv-overvurderingen, den indspiste bedrevidenhed, fokuseringen på form frem for indhold og samt endelig fokuseringen på folks hensigter snarere end deres handlinger.
@ AO
“Desværre udvikler politiske diskussioner sig som regel til at de gĂĄr i ”lille-pige-mode” nĂĄr de fĂĄr lidt verbal modstand. De vil sĂĄ gerne føle, men jeg er mere interesseret i at høre hvad de tænker!”
Det er klart, når man er vant til at have sine politiske holdninger helt uimodsagte igennem folkeskole, gymnasium og universitet. Og endelig, når man endelig kommer i medierne, hvor den rare journalist smiler, nikker og ovenikøbet takker fordi man nedlod sig til at komme.
SĂĄ er det jo en grundvolds-rystende oplevelse at debattere med folk der forholder sig fastholdende analytisk til faktum, helt uden motivanalyser og associationstricks.
Den kreative klasse?
Hvad er der i vejen med den?
Det faktum, at mange af den gladeligt løber over til SF, siger jo en del om deres virkelighed og mangel på egentlig moral.
De støtter et parti med en formand, som har solgt ud af alt arvesølvet og en Ole Sohn, som før murens fald, gladeligt støttede verdens værste despoter og regimer. Kindkyssede med Erik Honecker fra DDR!
Ikke et lille blink af tvivl ser man.
Tænk sig, hvis Pia K havde hilst på Johny fra de danske nazister. Man ville havde set fråde og caffe latte vælte ud af bidske munde.
Man sådan er verden jo så uretfærdig.
Den kreative klasse er blevet overdøvet af den krævende klasse.
Vi vil have mere af alting og vi siger nej til alt, der smager af nedskæring. Der skal være smæk for velfærdspengene. Det er der ikke megen kreativitet i.
Så de kreative kan ikke få ørenlyd for alle de mange, som kræver flere penge fra en velfærdsstat, som koster mere og mere og samtidig opleves som mere og mere mangelfuld.
De mennesker der -helt uden deres vilje- blev gjort til ‘den kreative klasse’ er der selvfølgelig stadigvæk.
-Det er de veluddannede, dem der er præget af, at der skal være ‘højt til loftet og vidt til væg’ i det danske samfund,og som har nuancer nok til at tænke pĂĄ andre end dem selv. Der er mange socialt-liberale og ‘ny-SF’ere’ blandt dem; og de er ikke voldsomt ideologisk motiverede.
En stor del af dette ‘segment’ kæmper dagligt for at holde det offentlige Danmark kørende pĂĄ trods af svære økonomiske vilkĂĄr og øget bureaukratisering.
Det er dem som VKO ikke så godt kan lide -og nogen næsten hader- men prøv at se hvor mange der er i ministerier og styrelser fx. ?
Det er den gruppe danskere, uden hvem det offentlige var blevet afviklet endnu mere, og uden hvem DF havde lykkedes endnu mere med fordummelsesprocessen……..
Gud ske lov, er de her endnu
De kreative kan ikke få ørenlyd for kræverne ?
De kreative ER sgu da kræverne. Uanset hvad man påstår, så er der ikke sammenfald mellem kreative og ydere.
De kreative er imod bureaukrati ?
De ER bureaukratiet i stat, styrelser, ministerier og kommuner.
@ Søren Dam.
Du udtrykker det bedst af alle. Det er problemet med den kreative klasse i en nøddeskal.
I tror, I er uundværlige.
Den bedste er dog, at I skulle holde samfundet kørende!
Undskyld mig, men hvad laver I? I producerer jo ingenting.
Tag en tur til østen eller sydamerika. Der har de også designere, arkitekter, kunstnere og til en brøkdel af, hvad I koster.
Måske den kreative klasse trænger til en god gang outsourcing?
@ cpl
“MĂĄske den kreative klasse trænger til en god gang outsourcing?”
Ooooooohhhhh
Et fantastisk spørgsmål. Den kreative klasse elsker globalisering, i hvert fald når det er alle andre der bliver arbejdsløse.
Hvad sĂĄ, skal I SELV globaliseres en tur, …
… eller er det mon meget sjovere at blive i AC’s lune overeenskomst med masser af velfærdskroner til jeres børn og forældre her i klamme og provinsielle racist-Danmark ?
Uden at ville afspore debatten der som sĂĄdan er væsentlig vil jeg blot pĂĄpege at Richard Florida´s “kreative klasse” altsĂĄ ikke kun er bohemer, kunstnere, digtere og musikanter mm.
Den kreative klasse er i Floridas studier indeholdende software designere, ingeniører, forskere af forskellig slags, arkitekter, designere, indretningskonsulenter og meget mere. Folk der lever af at tænke generelt og skabe nye tanker og ideer.
Blot som lille indspark til at vi mĂĄske i den danske debat misforsĂĄr Floridas pointer nĂĄr vi sĂĄledes ikke engang helt har fanget hvilke folk han snakker om.
Mvh
Den kreative klasse? De flyttede deres narcissistisk indbildske bedrevidende popo’er væk fra de ikke-eksisterende problemer med især de muslimske indvandrere.
Dette er deres problem:
Ethvert multikulturelt projekt med islam som hovedingrediens er dømt til at gĂĄ galt netop fordi islam ikke selv accepterer multikulturen og dens præmisser af sekularitet, pluralisme, tolerance, frisind, næstekærlighed og ĂĄbenhed og derudover er gennemsyret af et ærkenarcissistisk ansporet irrationelt had til alt hvad der sætter sig pĂĄ tværs i islams univers. Det er historisk konstatĂ©rbart ud over enhver tvivl, at alle lande og kulturer, ja – endda hele civilisationer der har udsat sig selv for en nævneværdig bestøvning med dette fænomen er rendt direkte ind i en væg af intellektuel stagnation, tilbagestĂĄenhed, nedlysning, pression og rĂĄ guddommeligt sanktioneret førstevold imod ikke-voldelige anderledes tænkende.
I virkelighedne burde den kreative klasse så dermed være lodret antiislamiske for bedre at bane vejen for deres multikulturelle projekt, men de har afhængiggjort sig selv af muslimske stemmer i forsøget på at nå dertil og Capacent har vist at antallet af socialliberalt indstillede muslimer i forhold til dem der ifølge Capacent massivt vil afvikle fundamentale frihedsrettigheder (som eksempelvis den kunsteriske frihed) for at undgå islamkritik, fik de magt som de har agt, er forsvindende lille.
Indikator: Hvor mange medlemmer af demokratiske muslimer er det lige, der er?
Kvikkere er “de begavede” ikke. De har ikke greb om virkeligheden og den massive mukltikulturelt indoktrinerende skole der hersker i uddannelsessektoren nægter at anerkende islam som et særligt problemskabende element i sig selv, da denne har bestemt sig for at sandheden skal være usand grundet dens overeenstemmelse med Dansk Folkeparti’s udlægning af virkeligheden. Og senere indrømmelser den vej over? Nej, det tillader den radikale forfængelighed jo ikke…
De socialliberale har begravet sig selv med det islamiske swastika (halvmĂĄnen) indgraveret pĂĄ kisten. DF smider bare jorden pĂĄ.
@Daniel L + CPL
Det er gang på gang blevet nævnt at Danmark skal være et videnssamfund og at vi ikke længere kan konkurere på produktion osv. Hvis ikke den kreative klasse skal bidrage til det, hvem skal så? Bankerne? Hvad forstiller i jer at vi skal leve af? landbruget hænger kun sammen pga. støtte fra EU og toldmure, vores produktion er nedadgående og olien har toppet. Den kreative klasse er ikke svaret på alt, men den bidrager til produktionen og bør i det mindste få lidt anerkendelse.
For lige at slĂĄ det fast. Den kreative klasse er ikke kun underholdning, filosofi og andre luftige ikke værdiskabende segmenter. Det er skam ogsĂĄ ingeniører der bygger broer – Til Sicilien, i De Forenede Arabiske Emirater osv. Det er ogsĂĄ arkitekter der klarer sig langt bedre end udenlandske konkurrenter, designere der skaber produkter som er eftertragtet i udlandet. Jeg har selv arbejdet i udlandet og Danmark har en høj stjerne der, til dels pga. den kreative klasse.
SĂĄ ja, tag bare ud til Syd Amerika og Asien hvor der ogsĂĄ findes arkitekter, designere og kunstnere til en brøkdel i omkostninger af de danske – og se kvaliteten. Heldigvis er vi langt foran.
Men nej, det virker som om der er en del i jantelovs Danmark der sider og glæder sig over nedgangen for et segment. Væk med cafe latte drikerne og de elitære snobber. Lad os alle fĂĄ en fadøl og vove den der tør bestille en udenlandsk flaskeøl. – og lige for at slĂĄ fast, jeg stemmer ikke SF, jeg har ideologiske holdninger, jeg kan godt lide fadøl og jeg drikker ikke latte.
Den “kreative” klasse og hele det nepotistiske slæng er da ansat ved det offentlige hvor de kan fise den af dagen lang og komme med alle mulige kreative forslag om adfærd og livsstil til alle vi “dumme” borgere som ikke selv kan finde ud af at tænke!! Disse menensker stemmer da af egoistiske grunde pĂĄ S og SF – de partier som for et par mĂĄneder siden har foreslĂĄet nye afgifter og skatter pĂĄ mad, øl, slik, cigaretter, biler, veje m.m. – tiltag som i den grad vender den tunge ende nedad og gør det endnu sværere at være lavtlønnet og samtidig fĂĄ økonomien til at hænge sammen i landet med verdens højeste skattetryk og verdens fhv. dyreste offentlige sektor! Vejles tidligere SF-borgmester, Flemming Christensen, har anbefalet vælgerne at stemme pĂĄ Venstre eller De Konservative da han mener at venstrefløjens politik vil ende i økonomisk ragnarok og endnu højere ledighed! I alle de byer hvor SF sammen med den øvrige venstrefløj har magten er kriminaliteten fra indvandrerbanderne vokset eksplosivt! Og SF vil samarbejde med et parti som Enhedslisten som lægger hjemmeside til indsamling af midler til terrororganisationer. Og pamperen og socialdemokraten Anker Boye, Odense, har det sidste ĂĄr været pĂĄ ca. 20 leverandørbetalte golfrejser, bl.a. sammen med sin kone.
Der er masser af “kreativitet” pĂĄ venstrefløjen – for borgernes penge!
Glimrende debat.
Jeg stemte selv på Ny Alliance sidst, men må bare erkende at der ikke findes et uafhængigt midterparti, med en dygtig troværdig ledele og et program, hvoraf det tydeligt fremgår at statens opkrævning af personskatter/afgifter/moms har nået så grotesk et niveau, det er et problem for Danmark. Et parti der har ideerne til hvordan de vil gøre op med velerhvervede rettigheder til både højre og venstre og som har en global indstilling.
Dette hypotetiske parti vil til enhver tid fĂĄ min stemme. SĂĄ jeg stemmer pĂĄ Venstre – i mangel pĂĄ et bedre alternativ.
Mads Kastrup lever i en fantasiverden der hedder kastrup’s minimale univers. Han elsker at grine af alt hvad der ikke er borgerlig, og bruger alle beskidte kneb der gælder. Igen denne gang. Kastrup logik er Den kreative klasse steg i starten af ĂĄr 2000 => Antal af Kaffe latte drikkere steg i samme periode => De Radikale havde en god periode. Det er hans logik.
Richard Florida har aldrig ment med hans bog hvad Kastrup påstår. Der har aldrig været lighedstegn mellem Den Kreative Klasse og Reklamefolk og Kunstnere. Florida er langt bredere i synet på den kreative klasse, som han ser som en gruppe af innovative mennesker der gennem deres netværk og kreative evner er med til at skabe noget nyt. I hans optik indeholder alle mennesker elementer af kreativitet, og lader sig slet ikke begrænse til den snævre gruppe af kunstnere o.l.
Det er jo ikke noget nyt som sĂĄdan. Og der er da ogsĂĄ alvorlig tvivl om “den kreative klasse” overhovedet bestĂĄr af en gruppe mennesker man specifikt kan udpege, som kastrup gør. Det er snarere ment som en tendens i et samfund med uhæmmede muligheder for samarbejde. Og sĂĄ kom der en finanskrise .. og alle trak sig tilbage i deres forsvarsposition og forsøger at redde sig selv. Med en endu større finanskrise til følge.
Kastrup’s mission er at sværte de radikale til. Men han burde udvide sit snæversyn og enøjede logik og komme med andet en et angreb pĂĄ en klasse som der mĂĄske aldrig har været, eller mĂĄske hele tiden har været.
Kreativitet kan vi ikke leve uden og det danske erhvervsliv sprudler af kreativitet. Det er mĂĄske her man skal finde den kreative klasse. Men ikke pĂĄ kaffe latte restauranter eller blandt de radikale.
Og til slut. At der findes “kreative klasser” blandt SF vælgere kan der ikke herske tvivl om. I Florida’s beskrivelse af hvordan man kan fremme kreativet er lighed mellem mennesker en vigtig forudsætning. Det stĂĄr SF som bekendt for (om man sĂĄ synes om det eller ej). Af samme grund er lande som Danmark / Holland udpeget som fødesteder for kreativitet da der hersker en relativ stor lighed mellem mennesker.
SĂĄ jeg lader Kastrup rĂĄber højt med sit tĂĄgehorn. Han blæser fuldstændig ved siden af og “det kreative” erhversliv i Danmark har bevist sit værd længe før der var en bog om den kreative klasse. Vi mĂĄ hylde den kreative klasse, selv om den aldrig rigtig har været der i starten af 2000.
@ Thomas Larsen
Efter din definition tilhører jeg selv den kreative klasse, så der er dømt hus forbi.
Men det er selvfølgelig meget nemmere at gå efter kritikernes personer og motiver snarere end at imødegå kritikken.
Netop dén debatform er stensikkert kendetegn på den bedrevidende og selvudråbte moralsk overlegne kreative klasse.
Tak fordi du eksemplificerede Kastrups kritik.
Off topic, men alligevel:
@Daniel L – Kan ikke helt se hvordan jeg gĂĄr efter kritikernes personer – svarer bare pĂĄ jeres indlæg.
Du kommentere pĂĄ:
“MĂĄske den kreative klasse trænger til en god gang outsourcing?” – Hvilket jeg sĂĄ svarede pĂĄ. Er det at gĂĄ efter personen?
“Netop dĂ©n debatform er stensikkert kendetegn pĂĄ den bedrevidende og selvudrĂĄbte moralsk overlegne kreative klasse.” – SĂĄ derfor mĂĄ jeg ikke argumentere for mine holdninger? Og i øvrigt, er det ikke at gĂĄ efter manden og ikke bolden?
Når der tales om værdiskabelse kontra værdiforbrug, overser man den ubekvemme sandhed, at færre og færre mennesker kræves til fremstilling og dermed også til service. Det store problem handler om fremtidig fordeling, når den ikke kan foregå via arbejdsmarkedet.
Den kreative klasses flad skyldes måske snarre strukturelle økonomiske problemer i globaliseringen, end politisk desillusion. Et par tanker i den henseende:
http://blogs.euobserver.com/gras/2009/06/15/the-fall-of-the-creative-class/
@twan manders
Ja, den kreative klasse – i det omfang, den er kreativ og som beskrevet i Floridas optik dertil er en gevinst for en by eller et samfund – skal formentlig findes i erhvervslivet.
Jeg pĂĄpeger blot, hvad mange – bĂĄde medier, politiske analytikere og politikerne selv – hævdede, at den i Danmark bestod af De radikale i spidsen for kunstnere, journalister samt diverse tings- olg tegntolkere.
Jeg konstaterer derpå, at denne gruppe åbenbart er ophørt med at være i en klasse for sig selv i almindelighed. Samt at være det i særdeleshed for Det Radikale Venstre.
Og sĂĄ spørger jeg: “Hvad blev der af den?”
Der er allerede nu kommet mange gode og interessante udlægninger af og svar. Hvilket beviser, at dette er mere end et spørgsmål om at grine ad De radikale. Var det sidstnævnte målet, kunne jeg forhåbentlig finde på noget, der var mere sjovt.
@ Thomas
For det første kaster du dig ud i en længere tirade om jantelov og så videre, når du skal forklare, hvorfor kritikerne siger som de gør. Det er utvivlsomt at gå efter manden snarere end bolden.
For det andet brokker du dig sĂĄ efterfølgende, nĂĄr dit eksempel pĂĄ den kreative klasses foretrukne debatform (ikke mindst motivanalysen, eks. “…det virker som om der er en del i jantelovs Danmark der sider og glæder sig over nedgangen for et segment…”) udstilles til skue.
Kan du selv se det morsomme?
“Den kreative klasse” – dem, der kan gĂĄ pĂĄ vandet. Andet skal der ikke lægges i det. Hele Danmark kan gĂĄ pĂĄ vandet. Et ekko af, at “historien er død”, klasserne er døde. Afskaffet. Meningskult, slogankult. Demokrati som kult, ytringsfrihed som kult, dansk design – og danske værdier, som kult. Der er ingen forskelle, raden rundt.
Outsourcing?
SĂĄ ville de tilhøre den egentlige kreative klasse – og sĂĄ lange og store skridt findes ikke i f de radikale gemakker.
Det ville vel være på sin plads, at definere keativitet.
Det ville vel også være på sin plads, at understrege at kerativitet ikke nødvendigvis fører til et generelt positivt resultat.
F.eks. Bondams ide om at promovere København som cykelby ved at sende en halvgammel, halvfed, halvskaldet, homofil borgmester ud på landevejen for kommunens penge.
Det var kreativt for såvidt der aldrig var nogen, som havde fået den ide før, men kom der noget positivt ud af denne øvelse? Næppe!
Kreativitet koncentreres i politikerkredse i området: bogføring og bilag.
Jer har den ubekræftede mistanke, at den kreative klasse, forsåvidt det i den nuværende situation er udsigtsløst at ændre samfundet til det bedre, er travlt beskæftiget med at ændre deres egen personlige situation til det bedre.
Debatten her pĂĄ siden viser det borgerlige Danmarks frustration. Da Det Radikale Venstre blev fanget i fløjpolitikken og gik ned, kunne V og K have høstet mange ‘kreative’ stemmer. I stedet søgte man endnu længere ind i Pia KjærsgĂĄrds tidsmaskine, og nu er det for sent at komme ud igen.
Den kreative klasse er stadig politisk hjemløs og leder efter et parti som er på omgangshøjde med den nye globale, multietniske, grønne og innovative virkelighed.
Det eneste parti som aldrig vil få disse stemmer, er DF. Og de borgerlige partier sidder ubehjælpsomt fast i forberedelserne til kobberbrylluppet med Pia K. De ved det godt, og bliver mere og mere desparate.
@Daniel – Hylende morsomt.
Kan bedre forstĂĄ din kommentar nu, men du skrev selv “Velbekomme, intellektuelle snobber”, i sig selv en nedladende kommentar der hentyder til at man nødigt skulle tro man var bedre end andre. Hvilket jeg opfatter som jantelovs agtig, deraf konklusionen.
Men tilbage til emnet. Hvor blev de af? De blev tvunget til at vælge side, enten er man rød eller blå.
(NY)Liberal Alliance var ganske symptomatisk for hvad der skete. De fik voldsom meget opbakning til at begynde med, der afslørede et akut behov for et nyt midterparti. Da det så skulle omsættes til et konkret grundlag, smuldrede det stille og roligt. I dag er der vidst ikke mange tilbage der i fuld alvor kan stemme på LA, og de Radikale følger desværre lige i hælene. Ideologierne led en pinlig død, da de blev udkonkurreret af enkeltsager og undergravet af elendig ledelse.
Ăkonomisk set, blev den kreative klasse smadret af krisen. Klimatopmødet er nok det tydeligste eksempel pĂĄ dette. Da vi havde rĂĄd, var vi alle villige til at kæmpe for miljøet osv. NĂĄr vi sĂĄ skal vælge mellem miljø og økonomi, bliver miljøet sorteper. Ligeledes med den kreative klasse, i sidste ende var det en luksus der kunne skæres fra. Det er sĂĄ den kreative klasses udfordring, at genskabe sig selv. Vise at der er behov for nytænkning og innovation, at de havde fat i noget af det rigtige og kæmpe for sagen. Flytte fokus tilbage til de succeser der var, frem for Bondams cykelture, latte, og LAs pinlige optræden. – ForhĂĄbentligt lykkedes det, sĂĄ vi ikke bare ender med valget mellem rød- eller blĂĄstue.
Richard Florida har ikke “pĂĄvist” noget som helst. Han er en pinagtig pop-økonom der har lavet en selvhjælps bog for selvpromoverende dummies der ikke har en egenligt akademisk baggrund.
Derfor flokkes folk fra kunstnermiljøet, humaniora og statskundskabere der, men de er alle kendetegnet ved at være varmluftsballoner. Intet har de præsteret, intet af betydning har de at byde på, kun luft og meninger.
Der er næppe en håndfuld i blandt dem der har evnerne til at gennemføre en naturvidenskabelig eller økonomi uddannelse på universitetet.
Tal og matematik er skræmmende. Facebook og videomontager er tilgengæld lettilgængeligt.
At et parti overhovedet kunne tage en sådan gang amatør økonomi som udgangspunkt for deres strategi, burde få alle til at falde om af grin.
Det er mere seriøst at gøre mode-snakkker Mads Christensen, rejseskribent Carsten Jensen eller skuespilleren Mia Lyhne til partiets hofideolog.
Det ville da i det mindste være morsomt, og ikke blot pinligt.
@Lars Andreasen
Fuldstændig enig. Dit indlæg rammer hovedet pĂĄ sømmet om denne opblæste sĂĄkaldt ‘kreative klasse’.
“Den kreative klasse” blev vist aldrig anerkendt af andre klasser end sig selv. En glasklokke af varm luft og store ord.
“Jeg vil hellere bo i en igloo sammen med en flok pingviner; de prøver i det mindste ikke at være cool – de er det bare”.
(citat Jesper Reisinger)
Forstod aldrig De Radikale.
Partiet gav udtryk for den ide, at f.eks bøsser betød meget for det kreative Danmark partiet ønskede.
Samtidig var,er partiet ligeglad med muslimers vold mod bøsser. Totalt ligeglad, bøsser kunne blive gennemtæsket på det grusomste, men aldrig et ord fra De Radikale om disse overfald.
Kærligheden til Islam er nok større end kærligheden til bøsser. Ikke sandt hr. Amnitzbøll?
Nu hvor ledigheden stiger er det ogsĂĄ yderst “kreativt” at staten/kommunerne ansætter flere og flere folk i Jobcentrene og sender ledige som har været mange ĂĄr pĂĄ arbejdsmarkedet pĂĄ dyre, meningsløse og fuldstændigt indholdsløse aktiveringskurser hos private aktører som tjener millioner af kr. pĂĄ de lediges ulykke og som ikke har nogen reelle jobs at anvise! Det er ufatteligt i en tid med store underskud pĂĄ statsfinanserne at der ikke er nogen partier som ser pĂĄ denne tĂĄbelige trafik og som kan indse at midlerne kunne bruges bedre til uddannelse/efteruddannelse eller bare at lade de ledige bruge tiden pĂĄ at søge nogle jobs! Hvilken frĂĄds med offentlige midler!
Den kreative klasse har ikke lyst til at være den kreative klasse, fordi det er ufedt at være noget med en kedelig label.
Derfor har den kreative klasse søgt nye veje. Og de som er tilbage er bare nogle sølle medløbere.
Det vel vel et bestemt segment af den “Kreative klasse” i R. Floridas betydning, der blev tilstrukket af Rad V i sin tid (ogsĂĄ kaldet de Radicoole). Det var netop den del af den “Kreative Klasse”, som mest beskæftiger med at producere “varm luft”, der selv blev tilstrukket af “varm luft” hos Rad V, i flæng kan nævnet reklamefolk, kommunikations-duller, og lign. Disse jobtyper har særligt mærket vendingen i den generelle økonomien, da de er offer for at virksomheder i den grad skærer alt overflødigt væk – herunder “varm luft”. Derfor har denne del af den “kreative klasse” rigeligt at se til i øjeblikket med at holde skindet pĂĄ næsen og klare terminerne, pga. tocifrede negative vækstrater i deres “business”. Det skaber automatisk et overudbud af denne type folk – og det bliver sikkert værre endnu. R. Florida benytter sig at et bredere begreb, nĂĄr han definerer den “kreative klasse”, der ogsĂĄ omfatter de mere produktive folk, sĂĄsom softwareingeniører, programmører, systemudviklere, naturvidenskabsfolk etc. Denne type løber typisk ikke halsende efter det parti, der lige præcis i øjeblikket er “hipt” pĂĄ den politiske scene, men tænker mere analytisk og langsigtet. Der ville denne gruppe næppe have været at finde hos Rad V i stor stil i sin tid. Ledelsen hos Rad V mĂĄ bare sande de gamle ord om “easy comes easy goes”.
Jeg er overvejende enig med de mange skarpe analyser. Jeg mener det primære “problem” for de radikale er, at de er et midterparti og har en blanding af borgerlige og socialistiske holdninger – socialliberalisme. For mig at se er den politiske linie fra Vestager & co. rent rød. Mit indtryk er at mange ønsker et borgerligt parti, men med humane holdninger og med “radiale” partier som DF uden for indflydelse. Det gælder i hvert fald for mit vedkommende. De klassiske radikale vælgere er ofte mennesker der søger indflydelse og med den nuværende mangel pĂĄ samme søger de andre steder hen.
…
Hvis man læser det Radikale partiprogram – hvad “partiet” grundlæggende mener – vil dette ogsĂĄ være tilfældet. Det er blot ikke den politik der følges pĂĄ Christiansborg.
“Den kreative klasse” er til salg for højestbydende. Fuldstændigt svarende til personer der ikke længere kan drikke en kop kaffe; drikken SKAL hedde noget andet og koste 5 gange sĂĄ meget, ellers er det ikke “hipt”.
Der er nu midlertidigt parkering hos SF, i mangel af med-ansvarsfølelse for det samfund de dasker rundt i, så nu dyrkes løgnhistorierne og løsgængeriet i ly af Hr. Villy, og hans pendan Sohn med den bundsolide Stalinopdragelse.
Forhåbentligt smutter de videre inden parkeringsbøden bliver for stor
Der er jo ingen kreativ klasse tilbage. De mere traditionelle akedemikere er gĂĄet til venstre/konservative eller SF og sĂĄledes tilbage til deres grundholdninger efter de nøgternt har analyseret sig frem til, at de radikale var uden realitetssans. Kunstnere, journalister og andet godtfolk stemmer stadig radikalt da de har behov for, at manifestere deres overlegenhed sĂĄvel intellektuelt som moralsk overfor pøblen. Heldigvis er andelen af disse selvudrĂĄbte “moralens vogtere” ikke særlig stor, hvilket afspejles i de radikales undergang. Hvis de radikale havde fĂĄet en anden leder end Margrethe Vestager ville det politiske billede i Danmark have set helt og aldeles anderledes ud. Det er hende der med sine ekstremt aggressive, og overfor DF maniske, attituder og udmeldinger har skræmt den den nøgternt tænkende del af den kreative klasse væk.
“Enzo”, -pĂĄ ihveretfald et omrĂĄde er der enighed. Katastrofen Vestager (altsĂĄ for de Radikale) og hendes totalt bedrevidende og nedladendende hovskisnovski-facon kvaser med sikkerhed det der kunne være solidt, -men det var før snerpen Jelved.
Vestager burde tage sit efternavn højtideligt, og smutte til Holbækegnen og nedsætte sig som hus”mand”, men der vil de vel heller ikke kendes ved koryfæet.
den blev slĂĄet ned af den sĂĄkaldte “racistiske klasse” der forenede sig med borgerskabet.
Kære Mads
I følge Floridas definition af den kreative klasse omfatter den også dig selv som symbolproducent. Så du kan jo passende spørge dig selv, om du er forsvundet.
venlig hilsen
Jan Kj
Ja hvor er den kreative klasse blevet af? Den er da vel forhåbentlig gået på arbejde i stedet for at fejre sig selv på forhånd. Det er vel logisk i lyset af fremtidens internationale arbejdsdeling, at vi ikke vil kunne konkurrere på løn. Dermed vil produktionen gradvist forsvinde. Så hvordan opretholdes komparative fordele? Ved at ingeniører, softwareingeniører, programmører, systemudviklere, naturvidenskabsfolk konstant er i front med nye teknologiske løsninger og innovation. Kulturmedarbejdere, vidensmedarbejdere og symbolanalytikere mv. har ligeledes en rolle i forhold til den mere bløde side, da den kulturelle magt ligeledes skaber komparative, økonomiske fordele, så længe de forskellige upcoming verdensdele stræber efter såvidt muligt at efterligne vestlig levevis.
Problemet med (selv)fejringen i den kreative klasse var vel, at denne udvikling netop delvist ligger i fremtiden, selvom vi allerede ser spor af den nu. Men man glemte, at vi på mange måder stadig er et industrisamfund med næsten 20 procent ansat i industrien. Dermed opstod en vild diskrepans mellem fejringen af egen frelserrolle i en fremtidig videns/oplevelsesøkonomi, som ikke kan blive opfattet som andet end uforskammet arrogant af de mange, mange mennesker, som bare kunne stå på sidelinjen og undre sig over, hvor de mon passede ind i den fortælling.
At ideen sĂĄ samtidig blev omfavnet af det radikale venstre i en periode, hvor alle partier næres af at pisse i deres reting, har nok ogsĂĄ været noget af et dødskys for ideen om den kreative klasse. I det hele taget virker de radikales omfavning af den sĂĄkaldt kreative klasse noget patetisk, som om de pludselig havde fundet de nye husmænd og straks gik igang med at masseindkøbe Floridas bog, som nærmest blev udlagt som, at bare der var nok homoseksuelle i byerne der lavede gruppearbejde, sĂĄ ville man straks kunne se det pĂĄ bundlinjen. Men man baserer altsĂĄ ikke folkelige bevægelser pĂĄ en snæver økonomisk og kulturel elite. PĂĄ et oprør oppefra mod alle de besværlige fodslæbende, globaliseringsangste danskere. Her kunne de med fordel have balanceret læsningen af Florida med Christopher Lasch’s “Eliternes oprør og forræderiet mod demokratiet”.
Du beder mig uddybe, hvorfor jeg mener, at dem, den kreative klasse har stemt på, hverken har været dygtige eller modige nok.
Hvor var S og R under opbygningen af bolig- og aktieboblen? Det, der skete i de ĂĄr, var, at der – pĂĄ grund af politisk vilje til at indføre nye lĂĄnetyper, fastfryse ejendomsskatterne, tillade diverse nye finansielle produkter mv. – kom et enormt skel mellem rig og fattig. Et skel, som delvist byggede pĂĄ en boble, og derfor delvist modereres nu. Men som alligevel bestĂĄr. I samme periode: privatisering af sundhedssektoren/udsultning af de offentlige sygehuse osv. Som du siger – beskrevet nøje under værdikampen. Men efter min mening forsømte S og R at sætte fokus pĂĄ dette. De var bange for at tale om, at stigningen i boligpriserne var politisk skabt, og derfor ogsĂĄ mĂĄtte reguleres politisk, fordi de troede, vælgerne kun havde deres egne interesserer for øje. Men mange af boligejerne havde mĂĄske selv voksne børn, der ikke kunne komme ind pĂĄ boligmarkedet, fordi det var gĂĄet grassat. PĂĄ samme mĂĄde med fx de private sundhedsforsikringer. S og R turde dĂĄrligt tale imod dem, for de frygtede, at folk var blevet sĂĄ glade for deres firmabetalte forsikringer, at de ville stemme anderledes, hvis der var udsigt til at miste dem. Der var for meget strategi og spin, for fĂĄ meninger om ulighed og ansvar. For mange enkeltsager om pjat og puritanisme: Jeppe Kofod havde sex med en DSU’er. Der mĂĄtte ikke være nøgne damer i reklamerne. Og ham der Henrik Sass ville jo ikke kunne forklare S’s politik, om han sĂĄ fik en pistol for panden …
David Olsen : Mange gode betragtninger synes jeg. Kreativt indlæg…:) Jeg synes dog nok man skal huske, at det er de radikale der har omfavnet “den kreative klasse”, og ikke “den kreative klasse” der har omfavnet de radikale…
Og monstro ikke det er en del af forklaringen – at de radikale har omfavnet den kreative klasse??? Resultatet synes at være – hvis man skal tolke mange af de indlæg der har været herinde – at ordene “den kreative klasse” er blevet skældsord, som ingen vil forbinde sig med. Og mange her sætter jo faktisk lighedstegn imellem de radikale og “den kreative klasse”.
/rant
Der er ihvertfald ikke meget kreativitet at finde i de vante floskler der atter en gang forsøger at koge noget så alsidigt og komplekst som problemerne i ~6 millioner menneskers forskellige fællesskab ned til en simpel syndebuk.
Der er selvfølgelig muslimerne. Hofteskud nummer et for mange når man skal forklare hvorfor mælken bliver sur eller solen går ned. Leveret med fatalisme af samme religiøse art som vi advares imod, taler folk for deres monokultur som en åbenbaring vi andre bare ikke har set endnu. Enhver form for kritisk stillingstagen til om det er værd at udskifte en galning med en anden behandles som ulydige børnehavebørn.
Der er desværre nok nogle fra den kreative klasse der har suppleret dem med talepunkter og det eventyr at vi får en lykkelig slutning hvis vi har frihed til alt andet end islam.
En anden hyppig tese er at menneskers nytteværdi alene kan måles på deres andel af BNP. Her er hele det offentlige system, som bl.a. beskytter både de private værdier og tilbyder en sikring hvis livets investering ikke giver det forventede afkast grundet indre eller ydre problemer, reduceret til et overflødigt onde.
Fællesskab er noget man køber sig til, og har man ikke rĂĄd mĂĄ det skyldes egne forhold. Værdi betyder udelukkende det der er prissat sĂĄ bĂĄde smil, kærlighed og frisk luft er skĂĄret ud af ligningen om ‘det gode liv’.
Det offentlige system som vores forfædre netop opbyggede for at sikre os efterkommere en mere fredfyldt og holdbar tilværelse er nu en hindring for dem som vist ikke har oplevet nød, men tror de bliver glade hvis de blot kan anskaffe det de ikke vidste de mangler – og resten af verdens ulykker ikke bryder ind i designerstuen mens de højtideligt forarges over tv’s præsentation af samme.
Ofte kommer fortællingen “..i landet med verdens højeste skattetryk og verdens fhv. dyreste offentlige sektor!” uden nogen form for indsigt for hvad vi har købt ved denne dyre indsats. Det er jo ikke mange ĂĄr siden vi ansĂĄ os som verdensklasse angĂĄende uddannelse, sundhed og tolerance. Befriede for religiøse doktriner men endnu frie til at vælge dem efter behov uden at det indvirkede pĂĄ andre forhold i livet. De sidste rester hvor vi (endnu) roses for verdens mest frie presse hænger ved lidt endnu – men heller ikke den er økonomisk rentabel.
Jeg vil godt se hvilket virksomhedsvirvar der kan sikre det når fokus ligger på bundlinien og overflødige elementer (også) kun står til ansvar for sig selv når de skal skrabe en eksistens sammen? Specielt da vores tradition er så bundet op på statsdannelsen, og de organisationer der i andre lande varetager nødhjælp ikke har meget gehør i Danmark. Igen har der været nogle yderst kreative personer på spil til at forklare hvorfor samme magt er bedre på private hænder uden for demokratisk kontrol eller revision.
I det hele taget er den organiserede spindustri en god og sikker aftager af kreative talenter hvor det vigtigste krav er loyalitet til hĂĄnden der fodrer.
Men måske er der gået reality-tv også i den kreative klasse, så vi allesammen vil bevise at vi kan gøre det lige så godt som de højt profilerede celebrities. Det skorter ihvertfald ikke på konspirationsteorier og mystiske gruppebeskrivelser hvor ens valg af koffeindrik hemmeligt tilkendegiver holdninger til punkter jeg slet ikke vidste man skulle have en kuffertklar holdning omkring.
Og ganske som reality-tv kan der kun være en vinder, så hvis man ikke fuldt ud deler overbevisning er der ikke plads på sejrsskamlen.
Det gode ved midterpartier er netop at de forstår værdien i både det liberale (individets basale ret) og det sociale (at vi lever i fællesskab) og forsøger at balancere disse to inde i egne hoveder frem for at håbe at samfundets pendulfart ikke svinger ud af balance.
Vi overflødige humanister ved jo godt hvad der skal til for at sikre at også de mavesure får et smil på læben, og vi råber det ud som bedst vi kan. Men til et publikum med politisk tinitus og så mange livstilssygdomme i egen eksistens at de end ikke ænser at verden er andet og mere end vores generationers selvsving med legetøj til at fordrive tiden imellem arbejdstvangen. Jeg tilbyder vederlagsfrit en håndfuld hints:
Hint #1: Det er uvurderligt at være bekymringsfri. Tænk tilbage til din barndom før du havde tanke for kommunalvalg og fordelingspolitik og kunne finde glæde i lidt pylren fra din moder eller en hjælpeløs haletudse. Dengang det ikke betød meget om du var klædt moderigtigt og titler blot var bogstavkombinationer i din abc. (Undskylder på forhånd til dem hvis barndom var restriktiv og kummerlig).
Hint #2: Hvis vi vil bevare menneskers produktionsværdi som målestok skal vi ikke udskifte denne med billigere mekaniske alternativer. Vi har for længst passeret det punkt hvor vi kan udkonkurrere os selv ved tankeløs gentagelse af resultatet af ét tankefuldt samarbejde.
Hint #3: De latterligt små forskelle vi her udbasunerer blegner lidt i forhold til hvor meget vi har til fælles. Både et skæbnefællesskab bundet i vores nation og kultur, og de større fællestræk som både paven og narkomanen er underlagt. Hvor længe gider vi slås over peditesser?
Hint #4: Globalt indblik og digital tilstedeværelse er ikke modefænomener der går over så vi kan vende tilbage til oplyst uvidenhed og isolerede samfund, hvor vi kan opretholde enorm forskel på høj og lav fordi de ikke har kendskab til hverandres vilkår.
Hint #5: De vidtløftige konventioner de/vi fandt så vigtige umiddelbart efter 2. verdenskrig er en trosneutral videreudvikling af den moralske lære der måtte kultiveres og raffineres i to årtusinder før vi kunne udarbejde en almen forståelig moralfilosofi uden gud i det høje som endegyldig dommer. På blot 2 generationer har vi gjort dette valgfrit og lider gevaldigt under moralens afsavn. De ti buds advarsler stemmer uhyggeligt overens med Forbes top 10 over levedygtige forretninger.
Hvis det står så forfærdeligt til så vis den kreativitet der mangler og tænk bare en anelse ud over de indarbejdede fordomme. Hjælp os med at fortælle hvad du mangler som jeg kan producere og leve af? Hvor det er rimeligt at sætte grænsen for individets grådighed når så mange andre mangler basale fornødenheder, og hverken personligt eller kollektivt kan konkurrere på et innovationniveau der kræver så specialiserede færdigheder?
Hvorfor har vi ikke råd til at være medmennesker for hinanden, når omsorg og vidensdeling grundlæggende er gratis og kan udføres med ganske få hjælpemidler?
Hvorfor strides vi om at få ret i holdninger der forbliver teoretiske og ubeviselige og tænker binært i stedet for at udvælge det bedste fra hver og blot forhindre en monokultur hvis blinde vinkel er en akilleshæl for hele strukturen?
Vi mangler skam ikke kreativitet, men når alting filtreres igennem samme finmaskede si er det klart vi overser en masse potentiale og bedre forstår kreativ bogføring end kreativ opdragelse eller rekreative fornøjelser.
/rant off
(PS: Beklager det meget off-topic, men det er frit inspireret af indlæg her i tråden)
Det er sådan set rart nok for os i den kreative klasse at kunne få flere penge til os selv uden at have et medansvar for dette idiotvælde. Så må vi jo selv spare op til børn, børnebørn, fattige mennesker uden DK-pas og andre som VKO vil det ilde.
Der anes en vis skadefrohed i denne klumme og det er måske ikke bare ucharmerende men også uklogt. En hadsk stemning mod radikale der primært er baseret på vrede følelser mod bedrevidenhed og frelsthed kan hurtigt vende når folk får større ting at tænke på.
Selv en borgerlig mĂĄ pĂĄ et tidspunkt stoppe op og reflektere over hvor værdipolitiken har bragt Danmark – i frit fald ned ad velfærdsstigen.
Lad os nu få et samfund der regeres næsten udelukkende af eksperter med få symbolske input fra de folkevalgte.
Thomas Larsen;
Som ingeniør, og oven i købet den civile af slagsen, vil jeg, og en massiv majoritet af mine arbejdskollegaer, gerne have os frabedt at blive tituleret ’den kreative klasse’.
Vi er ganske ligeglade med hvad din og Floridas teoretiske, og vanvittigt brede, definition på den kreative klasse er. I praksis – i praksis – er den kreative klasse lig den kunstneriske klasse plus minus et par procent, og en langt bedre betegnelse er simpelthen cafe latte segmentet, da alle ved lige nøjagtig hvad dette luddovne, og, ironisk nok, alt andet end Co2 neutrale sammenrend står for. Det handler om perception og ikke teoretiske definitioner.
PĂĄ forhĂĄnd tak.
Og til alle dem der leder efter den kreative klasse, peger jeg diskret i retningen af hoffet omkring Connie Heedegaard og resten af det vognlæs af klimafanatikere der helt ufortjent vil stjæle overskrifter til langt ind i december.
Den er der skam stadigvæk. Den Kreative Klasse. Parasitterne er bare ved at reorganisere sig og finde nye brækjern de kan hamre ind under de værdier der har gjort den vestlige civilisation til en succes, fuldstændig uden fortilfælde.
Den kreative klasse blev langsomt infiltrteret af politiserende opkomlinge fra indvandrerkredse, der havde luret, at Det radikale Venstre var det eneste parti der var villige til at holde porten ĂĄben for flere islazistiske trosfælller. En Morten Ăstergaard og hans stakĂĄndede landsforrædederiske fremtoning, var nok til at skubbe partiet ad Jelved til. Hen hvor partiet fortjener at befinde sig.
@Sara
Tak for svaret.
@Jan Krag Jacobsen
Jeg var bange for, at nogen ville påpege, at jeg også tilhører Den kreative klasse. Så ja, du har ret. Og nej, jeg er ikke væk.
Jeg har heller aldrig stemt pĂĄ De Radikale, hvilket ellers er almindeligt i mit fag, kan jeg oplyse.
Til gengæld synes jeg ikke, det lyder helt skævt – efter det blev udpeget som skjul for den omtalte klasse tidligt oppe i trĂĄden – at flytte til Svendborg.
Ikke pga af de andre i min sĂĄkaldte klasse. Men pga Svendborg.
Den kreative lever vel inde pĂĄ Facebook?
De har vel travlt med at klikke ja til flere venner i netværket.
Og så kan man endelig få gavn af den indkøbte Express maskine derhjemme i samtalekøkkenet og spare lidt penge og afdrage på overtrækkene på kassekreditten fra før finanskrisen.
Og ja vel også kæmpe for at finde kreative opgaver. Og det er jo interessant i en globalisering, der boomer derud af. Mange eksperter lovede at vi ville få så mange kreative opgaver, når bare industriproduktionen var flyttet til lavindkomstlandene!!
Men hvor er de – er der færre eller flere kreative opgaver for tiden?
SĂĄ den kreative har vel mindre at lave og dermed mindre at bruge af til at lufte troen pĂĄ at de er fremtidens vindere.
Men mĂĄske – hvis man lige sender den nye i Facebook netværket en besked og foreslĂĄr mig mig mig mig til at komme med i den næste opgave.
Men de opgaver kommer nok ikke foreløbig, da de andre ikke har overskud af kreative opgaver.
Den kreative klasse… er det ikke den klasse, som en gang debatterede vægtige spørgsmĂĄl som fx Hvor mange engle kan danse pĂĄ et knappenĂĄlshoved?, og nu debatterer sin egen klassifikation pĂĄ blogs som den nærværende? :-P
De kreative og dygtige mennesker flygter da ud af landet da de har indset at nu hvor marxisterne og kommunisterne fra Enhedslisten og SF sammen med S er ved at fĂĄ flertal, vil Danmarks deroute accelerere og skatterne og ledigheden vil stige voldsomt – i landet med verdens i forvejen højeste skattetryk og verdens fhv. dyreste offentlige sektor!
Den ‘kreative klasse’ har opdaget, at Jelved tog grusomt fejl, og at Glistrup har ret.
De vil bare ikke indrømme, at de tog fejl.
Dette viser blot, at de sĂĄkaldt kreative er lidt langsommere i (selv-)opfattelsen end de fleste andre danskere.
RIP sammen med de radikale oggenokker.
Thor Petersen udtalte, at Vi kunne købe hele verden…
Er det sĂĄ pĂĄ en tvangsauktion eller hvad…
Hvis man skar retorikken ud af dit blogindlæg (der er ikke meget tilbage så), står man med et problem, som fortjener væsentlig mere opmærksomhed, end du er i stand til at give det.
Den Kreative Klasse venter. Men det humanistiske projekt, som Den Kreative Klasse implementerer – du vĂ©d, det projekt, der ikke handler om skuespillere eller partipolitik, men
om at skabe værdi ved at netværke viden, kreativitet og vilje – blev lagt i graven af et andet projekt: Anders Fogh Rasmussens og Dansk Folkepartis provinsfascistiske opgør med værdierne i det projekt, de har døbt “værdikampen”. I dag er det simpelthen odiøst ikke at tage udgangspunkt i bundlinie-optimering og pĂĄ den præmis har et kreativt, humanistisk projekt jo mistet enhver relevans. Nu er det de handelsskoleuddannede og de lavere funktionærer (hhv Venstres og DF’s kernevælgere), der har bolden. Og de er skam ogsĂĄ kreative, men det er mere med bogføringen og markedsføring og sĂĄdan noget. Om de udgør dĂ©t, der skal skabe konkurrencekraften og skyde Danmark ind i det nye ĂĄrtusinde er tvivlsomt.
Din avis har hele vejen igennem være behjælpelig og støttet den fascistiske genopstandelse under Fogh Rasmussen, sĂĄ du burde da egentlig have god føling med “fjenden”…? NĂĄ, nu handler det om vækst. PĂĄ bundlinien, vel at mærke. Vi skal have “gang i hjulene” igen og have lagt den fjollede klimadebat og forbrugskrisen – undskyld, finanskrisen – bag os. En ny forbrugsfest! Det skulle du tage og skrive om – det er helt klart mere relevant at tage fat pĂĄ for en journalist pĂĄ friværdirytternes store menighedsblad.
Og bland sĂĄ i øvrigt Klaus Bondam udenom. Han er jo ikke sĂĄ meget skuespiller, at det gør noget, og tilhører i øvrigt ogsĂĄ en anden klasse: Den Opportunistiske Klasse – en eksklusiv metaklasse, der opererer, hvor gærdet er lavest pĂĄ tværs af alle klasser og hvis medlemmer er kendetegnet ved en kombination af ĂĄbenlys inkompetence, stor selvtillid og en veludviklet næse for nemme gevinster. Klassen tæller mange journalister, sjovt nok, og som eksempel pĂĄ medlemmer – ud over Klaus Bondam – kan nævnes folk som Jens Rohde, Lene Espersen og Brian Mikkelsen. MĂĄske kender du selv nogle journalister, der passer ind?
Læg mærke til, at jeg har undladt at anlægge den vinkel, at du føler dig forsmĂĄet. Du har jo i ĂĄrevis bejlet til en rolle i den kreative klasses projekt. Uden at fĂĄ den… jeg ved ikke hvorfor. MĂĄske er du bare ikke relevant? NĂĄ, men lønchecken fra Berlingske har trods alt altid været det vigtigste for dig. Og den har du stadig.
Held og lykke med skriveriet, Mads Kastrup. Det er da et sjovt billede af dig.
“Den Kreative Klasse venter.” Ja, de har mødt den lille istid – og titter sikkert frem igen pĂĄ et senere tidspunkt. Kun for at blive skudt ned igen. Den rene “indenlandsk” orienterede “kreative klasse” skaber jo intet af betydning, udover nogle “fads” – der er ikke styrke nok i den hjemlige “kreative klasse” til at de for alvor rykker noget, udover den egne selviscenesættelse.
Det er jo ‘hipt’ at stemme SF i dag, sĂĄ mon ikke det er der man skal finde den sĂĄkaldt ‘kreative klasse’ rent politisk.
Jeg er efterhĂĄnden træt af hvor umuligt det er at argumentere logisk for sin sag uden at fĂĄ smidt en spand lort i hovedet. Man kan jo knapt mene noget, der strider imod visse menneskers holdninger, uden at blive kaldt “kulturradikal, “radikal”, og “bedrevidende” – modargumenter fĂĄr man ingen af – det er en by i Rusland.
Jeg er sikker pĂĄ, at hvis jeg ville koge et blødkogt æg, og jeg insisterede pĂĄ, at ægget skulle koges i 4 minutter, sĂĄ skulle der nok være nogen der ville kalde mig “bedrevidende” og “radikal”, hvis jeg nægter at sige ja til, at det skal koges i 15 minutter.
Tjaa… den kreative klasse.
Hvem har mon fundet pĂĄ, at “de kreative” skulle være en klasse for sig; og hvem har egentligt pĂĄtaget sig, at definere hvem de er. Jeg kan forstĂĄ pĂĄ debatten, at man skal være radikal – eller kunstner – for at fĂĄ lov til at tilhøre denne.
Jeg havde egentligt det indtryk, at man som skabende (creative) medborger i Danmark bĂĄde kunne være “rød” eller “blĂĄ”, webdesigner under de fritlagte bjælker pĂĄ Vestrebro eller teaterinstruktør pĂĄ lokalteater pĂĄ Nørrebro.
Jeg synes sku, at det er en hæderstitel – at være kreativ – at være med til at skabe og udvikle det danske samfund, uanset om det er erhverslivet eller kulturlivet som fĂĄr nye vitaminer.
At det skulle være en klasse – som sĂĄ skulle gøre det særligt godt eller særligt dĂĄrligt mĂĄ være helt forsimplet. Det at skabe kan selvfølgeligt gøres med større eller mindre talent – og vel med ogsĂĄ med større eller mindre held. Den kreative stabertrang findes jo bĂĄde hos personer som Erik Clausen og Stein Bagger. Jeg er ikke sikker pĂĄ, at nogen af de herrer føler sig specielt beslægtet med hinanden – men hvem ved. Det kan være at jeg tager fejl. :o)
Sædvanlig omgang Kastrup-mukkeri – og begrebsmisforstĂĄelse. “Den kreative klasse” er den der skaber innovation i virksomhederne og skaber arbejdspladser. Den handler ikke om de socialt-liberale, der jo for tiden er klemt af folk, der har travlt med at hente identitet og mening i at være imod alt – muslimer, bøsser you name it. De nye NEJ-sigere med skyklapper pĂĄ ører og øjne men med brovtende kæft. Skulle det være fremtiden?
Jeg synes der er kommet mange gode indlæg. Især at den kreative klasse er betydeligt større end den der selv har udnævnt sig selv til DEN kreative klasse. De har det fuglekongen i eventyret om hvilken fugl der kan flyve højest. Den havde gemt sig pĂĄ ørnens ryg, og da ørnen ikke kunne komme højere op, sĂĄ fløj den lille fuglekonge en meter op i luften og pippede: “jeg er fuglekonge”. Og fuglekonger har vi mange af, herunder som nævnt den lille gruppe af selvudnævnte, som mĂĄske i virkeligheden ikke er de mest kreative, og ejheller de mest begavede. Til fals for billige talemĂĄder uden omtante. Vi sĂĄ dem for fuld udblæsning bĂĄde ved rydningen af ungdomshuset og sidst ved Brorsonskirken. Ikke en eneste kreativ tanke i retning af at de støttede det der i nyere tid kommer nærmest Hitlers SS i form af voldpsypaterne fra Jagtvej 69, og heller ikke en lille tanke om at ved Brorsonskirken argumenterede de mod retssamfundet. En fransk filosof, det er de jo næsten allesammen i det land, som jeg desværre ikke kan huske hvem var, men han sagde at hvis de venstresnoede intelektuelle havde haft magt som de havde agt, sĂĄ havde vi levet under et fascistisk diktatur. Og nu løber vores sĂĄkaldt kreative som lemminger over til Willy S og Ole Sohn, Honeckers gode ven. J, franskmanden var nok ikke helt galt afmarcheret.
[...]  Tivoli endnu mere. Politikerne tog det pænt. Frank Jensen var rørt over sit hold-kæft bolsche. Den kreative klasse gik med Villy til sambafest. Betyder det altsammen noget ? Vi ved det [...]
Tjah, spørg dig selv, hvor coaching blev af, den er sikkert samme sted som resterne af den boble, som Florida bĂĄde skabte og beskrev med ‘Den kreative Klasse’.
Det er og var jo et ideologisk stunt, der skal skjule, at globalisering betyder økonomisk udligning mellem Asien og Vesten. Det, vi ser i USA og England nu, og som er på vej til DK, er massearbejdsløshed, fordi vi ikke kan leve af at sælge hinanden varm luft eller kreative ideer.
De højtflyvende kreative levede af boligboblen, og da det ikke blev muligt at stifte mere gæld, faldt kreativboblen sammen som det oppumpede cirkustelt, den hele tiden havde været.
Som andre var inde på: de kreative kæmper med at få den næste kontrakt, det næste projekt, og der er kun det offentlige til at give dem et sådant de næste mange år.
Derfor ser vi i 2010 offentlige budgetter, der står for at fordele intet mindre end 56,5% af det samlede bruttonationalprodukt. Og kommuner og staten og ikke mindst regionerne, de er meget kreative, når det gælder om at brænde skatteyderpenge af på halvakademiske analyser af offerguppers behov.
Derudover løber alle jo efter et eksempel pĂĄ vidensøkonomi – nemlig myten om ‘klimaforandringer’ som noget vi kan dels skabe og dels fastfryse. Denne kreative myte (som dog kun er en variant af Dommedag med pĂĄstĂĄet rod i naturvidenskab) er driver i hele det akademiske miljø’, hvor næsten enhver videnskab fĂĄr behov for øgede bevillinger for at kunne inkorpere ‘klimaforandringers betydning’ for alt mellem himmel og jord.
Den kreative klasse driver myten om klimaforandringer, og den vil en del af dem kunne leve godt af i mange ĂĄr.
Den kreative klasse blev splittet og siden udraderet, rent politisk, af Naser Khader – smart orkestreret af Anders Fogh. Da Khader broed med de Radikale, fulgte en kollosalt stor gruppe med. De kunne naermest lugte regeringsmagten og de saa smukke, levende billeder for oejnene af DF’s magt blive traadt under fode af en frisk politisk dagsorden og bred over-midten politik. Og det var taet paa. Den kreative klasse var ophidset, den var helt oppe at ringe. Og lige netop i dette eksalterede oejeblik spiddede Anders Fogh kynisk og intelligent projektet med sit krav om, at Ny Alliance udpegede en statsministerkandidat foer valget. Khader var forvirret og udstillet – han stod med to uspiselige alternativer: 1) At erkende, at Alliancen blot var et nyt de Radikale, som per automatik ville stemme S til magten – ergo ung og billig vin paa gamle toender – eller 2) Reelt at garantere DF fire mere aar med de facto regeringsmagt. Det var et saare simpelt og kynisk traek, som i eet nu fik korthuset til at ramle. Foghs valgbus koerte for fuld damp, og den kreative klasse froes i forlygternes kolde, kalkulerede lys og blev koert over. Midt i springet fra skoedesloes, nonchalant deltagelse i den politiske process til fuldt, helhjertet engagement i et politisk projekt. Den var blevet snydt. Vaerre endnu, den havde vaeret naiv. Og chokket, disillusionen der fulgte, var saa voldsom, at den kreative klasse trak sig som samlet politisk faktor. Kuppet var slaaet frygteligt fejl – kreativitet og fantasi var stadig kynisme og koelig pragmatisme langt underlegen paa Christiansborg.
Det er svaret paa dit spoergsmaal: Hvor er den kreative klasse? Den har, som enhed, meldt sig ud af politik. Dens medlemmer stemmer maaske paa Soevndal, fordi han er mest cool i oejeblikket, maaske paa Vestager af ren nostalgi eller maaske et tredje parti. Men de har ikke noget faelles projekt. Der er intet drive i gruppen. Intet den samlet set vil og samtidig tror paa kan gennemfoeres.
Hvorfor skal alle vi bøsser lige pludselig slĂĄs i hartkorn med den kreative klasse ? Indlægget bærer præg af at være en gang sofa-vrøvl fra en som ĂĄbenbart har set sig ond pĂĄ en klasse (hvis den eksisterer). Du kan selv hoppe i en “bĂĄs” og blive bedømt.
Eller for at sige det kort, Mads Kastrup:
Den kreative klasse laver to ting: dens medlemmer klapper hinanden pĂĄ ryggen med kilometervis af papir om globaliseringens lyksaligheder, og dens medlemmer bekræfter hinanden i, at ‘klimaforandringer’ er noget, som de og kun de kan forestille sig det fulde og forfærdende omfang af, hvorfor de skal have forskningsbevillinger til at beskrive alle mulige og en del umulige følger af den mye, som de selv har skabt.
@Morten Nielsen og Flemming E H
Flotte velskrevne indlæg med masser af pointer.
“Den Opportunistiske Klasse – en eksklusiv metaklasse, der opererer, hvor gærdet er lavest pĂĄ tværs af alle klasser og hvis medlemmer er kendetegnet ved en kombination af ĂĄbenlys inkompetence, stor selvtillid og en veludviklet næse for nemme gevinster.”
Genialt sammenfattet.
“Den kreative klasse blev splittet og siden udraderet, rent politisk, af Naser Khader – smart orkestreret af Anders Fogh.
Kuppet var slaaet frygteligt fejl – kreativitet og fantasi var stadig kynisme og koelig pragmatisme langt underlegen paa Christiansborg.”
Ja, men var årsagen ikke at nøglepersoner i Ny Alliance netop tilhører den metaklasse som Morten Nielsen ridser op.
Derfor er det set i bakspeklet nok meget godt, det gik galt for Ny Alliance?
Som medlem af den kreative klasse kan jeg kun give ret i desillusionen. Har tidligere stemt radikalt (Khader); men syntes den liberale alliance var en tand for liberal, så havde igår tænkt at stemme SF for jeg er mere social end liberal. Så skete der bare det at jeg på vej gennem Nørrebroparken på cykel blev stoppet og følte mig truet af 3 drenge af anden etnisk, som man siger. Blev skræmt og havde ærlig talt lyst til at køre hen og stemme DF. Dét ku jeg alligevel ikke få mig til, så måtte blive hjemme og lade jer andre bestemme.
Tak til mange af jer for en times intelligent og tankevækkende læsning. Nogle af kommentarerne er direkte forbløffende velskrevne.
Tak til Mads Kastrup fordi han gjorde det muligt.
Ja du aabnede Pandoras box.
Saa hvem er den kreative klasse. Dem der foerer det vidt er for det meste engagerede arbejdsnarkomaner. Derud over er der en skare af folk som tror de er noget men ikke saerligt talentfulde men er nyttige idioter.
I foelge OECD 2001 report er 46% af den danske befolkning ikke saerligt boglige i det de karakteriseres som svage laesere og ca hver femte er analfabeter. 20% af befolkningen er ordblinde. Disse folk som ikke er saerligt boglige finder udfoldelse inden for sport og kunst og omraader som ikke kraever megen laesefaerdighed. Alt sammen udmaerket problemet er at hvad angaar politik er de afhaengige af andres udlaegning fordi de ikke selv har laesefaerdighed til at tilegne sig viden og indsigt i politiske forhold. Saa de lader sig afhaenge af ammestuesnak og lader sig besnaere af toneangivende undermaalere som goer sig i den “kreative klasse”. Saa hvad der er modaerne og politisk korrekt det holder man sig til i al sin uvidenhed. Da de for det meste er afhaengig af den herskende klasse kopierer de dens meninger og holdninger.
Saa eftersom socialismen for selv de mest tungnemme er ved at vaere totalt yt, saa vil disse kamelioner flakke rundt for at finde en ny tryg havn hvor de kan finde deres udkomme.
Simsa-la-bim.
Bjorn, Bjorn, Bjorn…din gamle tossebamse. Din teori om at den kreative klasse er gennemsyret af analfabetiske medloebere kan da kun vaere et bi-produkt af eget galloperende mindrevaerd. Eller en spejlblank misforstaaelse. Ja, undskyld jeg siger det, men engang imellem mener jeg, man boer markere en nedre graense for, hvor perfide dum-/usandheder man kan acceptere i det offentlige rum. Du balrede lige ind i min graense.
@Flemming E H
“man bør markere en nedre grænse for, hvor perfide dum-/usandheder man kan acceptere i det offentlige rum.”
Nu har jeg i over 25 år været opmærksom på ordblindhed og analfabetisme. Jeg er ikke ekspert på området men har en viden om problematikken. Det er efterhånden mange kunstnere, skuespillere, sportsfolk og forretningsfolk som er kommet ud af skabet og har fortalt om deres ordblindhed. Beklager mine udtalelser er ikke fri fantasi men derimod resultatet af årtiers observationer og nysgerrighed om emnet. Jeg har i årevis udspurgt undervisere om problematikken og reelt har jeg kun mødt een som havde mere indsigt end mig. De fleste var lykkeligt uvidende om problematikken.
Blinde udvikler andre sanser for at klare sig i tilværelsen, det samme med ordblinde.
Richard Branson en af Englands rigeste selfmade millionærer er ordblind, trods det har han været succesrig på områder hvor andre har opgivet. Det er nu engang sådan at ambitiøse folk finder et område hvor de kan brilliere, så hvis man ikke er boglig er der andre områder hvor man kan gøre sig.
Der er en skov af kunstnere men kun et fĂĄtal er betydende og har international anerkendelse.
Beklager men det er sjællent man hører den kreative klasse udtale sig begavet om politik.
“Jørn Utzons søn tvivler pĂĄ 9/11
Kompetent konspirationsteori? Eller en snedig måde at sælge dvd’er og The Ultimate 9/11 Truth T-shirt til 18 dollars stykket?
Jan Utzon vil i hvert fald sprede budskabet:
- Jeg ville elske at diskutere det med mine kolleger. Hvis man ikke vil snakke om, hvad der er sandt og falskt, kan man ligesĂĄ godt gĂĄ ind i skabet og glemme det.”
Det står at læse i dagens avis.
Er det niveauet for den kreative klasses intellektuelle formĂĄen.
Konspirationsteorier kræver en livlig fantasi og en manglende realitetssans hvilket ikke er ukendt i kreative kredse.
Mange medløber-sælgere af sĂĄkaldt “varm luft” er nu blevet presset ud af markedet som følge af den økonomiske krise, da det viste sig at efterspørgslen efter deres “kompetencer” ikke var stabil. En del af dem er endda skiftet over i Taxa-branchen som hyrevogn-chauffører, bare for at kunne holde snuden ovenvande (det har jeg fra pĂĄlidelige kilder i branchen). Ikke meget at prale med nĂĄr man mingler rundt blandt venner ved næste cocktail-party.
Kastrup
–Ja vist er Leonard Cohens nummer–First we take–etc. da en flot sag. Men de der tager pt er da vist lederne af den nye religion–KLIMA-
DILLEN—
Skriv en kommentar