Grundlovsbrud – nu med smiley

De Konservative kan godt lide forbud og kontrol.

Må jeg forslå, at de udlægger deres integrationsordfører Naser Khaders politiske habitus som visitations-zone og jævnligt klapper ham på frontallapperne for at se, om der skulle falde skjulte forslag og idéer ud af hovedet på ham?

Helst inden han selv når at formulere dem offentligt.

Man bliver konservativ, når man har noget at konservere. Det vil blandt andet sige, når man har noget, man mener er så dyrebart, at det bør bevares. Ikke bare for en selv, men for eftertiden. Det betyder også, i værste fald,  at man bliver konservativ, når man bliver bagstræberisk på den udviklingsforskrækkede og fremskridtsfjendtlige måde.

Som anvendt praksis for denne teori har man i dag i Danmark Det Konservative Folkeparti.  Et parti så ivrig efter lov og orden de seneste år, at det har søgt at indføre regler for almindelig individuel livsførelse og opførsel. Enten med henvisning til generelle -  men også ind i mellem sært moralske og endog i flere tilfælde selvmodsigende – forestillinger om, hvad et demokrati kan rumme.

Integrationsordfører Naser Khaders burkaforbud er nu et telt, der har fået kappet bardunerne. Og partiet burde skynde sig at rulle resterne sammen og gemme det bort i de politiske fadæsers pulterkammer.

Efter konklusionen fra Justitsministeriet  om, at burkaforbud strider mod Grundloven, tænkte man, at her blev savet en fin kattelem til partiet i den dør, det ellers selv havde smækket og låst sig inde bag. Men først gik politisk ordfører Henriette Kjær ud og sagde, at De Konservative stadig går ind for forbuddet.

Derefter kom Naser Khader. Selve foreslagsstilleren. Han har været på diverse steder lige siden. Blandt andet også, som læsere af disse sider kan se, på sin blog her på Berlingske.

Det er efterhånden vanskeligt at beskæftige sig med Naser Khaders politiske habitus uden at begå overlagt karaktermord.

Jeg har skrevet om Khaders forunderlige demokratiopfattelse før. Han anklagede TDC for integrationssvig ved i en annonce afbilde en dansk/muslimsk familie i eget hjem, hvor de kvindelige medlemmer bar tørklæde. Jeg skrev blandt andet:

“Det plejer at være god konservativ politik at håndhæve privatlivets fred. Herunder retten til i nøgen og overrislet tilstand at spille stærekassebas og ryge sig halvt ihjel i cigarer  – eller for den sags skyld bare have klæder på efter egen smag og behag.

Men det er ikke den konservative Khaders politik.

Nu hedder Naser Khaders fjende familien Hardan. Som har familieabonnement på TDC.  De er en hån mod Khaders indsats, hedder det. Det er “skadeligt for demokratiet”.

Jeg må indrømme, at jeg ikke ser ikke en politiker, der her kæmper heltemodigt for demokratiet. Jeg ser en Naser Khader, der kæmper desperat for sit eget politiske liv.”

Jeg kan ikke se, at ovenstående har ændret sig. Tværtimod synes konklusionen blot forstærket af burkaaffæren.

Naser Khaders umiddelbare reaktion på Justitsministeriets meddelelse om, at han har foreslået et grundlovsbrud, var på egen Facebook-side at skrive: “Vi er forude for vores tid” – iført en smiley. Hans udvidede udgave heraf kan dertil læses på hans Berlingske blog (her er han dog kun “måske” forud for sin tid).

Personligt ser jeg ikke frem til den tid, der angiveligt bliver Naser Khaders og De Konservatives. Det bliver en mere grum tid i danmarkshistorien end den nuværende, hvor nationens Konservative Folkeparti har så travlt med lov og orden som værn mod al uvæsen, at de efterhånden  er i overhængende fare for at blive til det, de selv forsager: Det vil sige; principløse, drivende for vinden, sag til sag-råbende og undergravende for nogle af demokratiets bærende grundpiller. Eksempelvis frihed. Det være sig at besidde en hobbykniv i en plausibel sammenhæng eller friheden til at gå klædt, som man lyster.

Naser Khader skriver i sin blog: “Det er vigtigt at understrege, at burkaforbuddet ikke ‘er faldet til jorden’. Tværtimod er jeg glad for vi har fået rejst en vigtig debat, og der er nedsat et burkaudvalg. Så der vil ske ændringer. Vi har blot taget en vigtigt principiel debat op i rette tid og er dermed kommet et stykke af vejen – meget længere end hvis vi bare havde været berøringsangste og slet ikke ville diskutere det. Så måske er vi blot forud for vores tid?”

Han går ufortrødent ud af stien, der fører til at blive som dem, vi er imod. Det vil sige nationer, der regerer sine borgere med rigide og begrænsende regler samt totalitære udlægninger af, hvad frihed er i stedet for blot at levere friheden - kvit, frit og grundlovssikret - så folk selv kan afgøre det.

Som jeg også nævnte i den tidligere blog om Khader og demokrati, så har han det tatoveret på armen: “Demokrati”. Jeg foreslår, Det Konservative Folkeparti sender ham til tatovøren, så tatoveringen får selskab af en smiley.

Den skal minde ham om, at demokratiet udvikler sig ved det gode. Regler og love for almindelig omgang og livsudfoldelse i det offentlig rum slår almindeligheden og friheden ihjel. Hvis det personlige ansvar for god opførsel fordrives og erstattes af insitutionaliserede regler, må man i sagens natur institutionalisere hensyn mennesker i mellem.

De få burkaer, der findes i Danmark skal ikke forbydes ihjel, skal smiles ud af danmarksbilledet.

Det er muligt denne holdning gør mig til konservativ. Man gyser lidt ved tanken nu om dage. Men som sagt: Man bliver konservativ, når man har noget at konservere.

Sjældent har en hjemlig politiker været så marineret i velvilje og smagt både folket og de politiske kommentatorer så overmåde godt som Naser Khader, for siden på rekordtid at ligne, lugte og smage som noget, der har ligget og vugget for længe i opportunismens brakvand.

I iver efter at finde vind til sit sejl er han så geskæftig, at han sparker bunden ud på det skib, der er lastet med alle de grundlæggende værdier, han hævder at stå vagt om.