Tak til Thomas Blachman fra DRs X-Factor.
Tak for at have genrejst princippet om, at amatører har opbrugt deres syngetid. Og at de bør afbrydes hurtigst muligt, hvis de forsøger sig.
Men mest af alt tak til Blachman for at bringe Bubber til fald. Sidstnævnte har i en årrække (fire sæsoner af “Scenen er din”) udgjort mine børns hidtidige guide til, hvad der udgør talent hos optrædende. Svaret har som bekendt været, at alle er fantastiske. Også dem, der ikke er det. Samtidig har jeg forgæves forsøgt at tatovere princippet om, at man ikke må lyve ind i mine børns karakter. Vanskeligt, når Bubber åbenbart gerne må.
Men det er slut nu.
Blachman er budbringeren. Bubberficeringen af samfundet er på retur. TV-glad-ånden om, at alt middelmådigt er godt, og alle er gode, og at de tilmed er det hele tiden, har efterhånden også nået det parodiske. Smilet er for længst gået i baglås. Man behøver blot se Bubbers nyeste TV-underholdning, “Varm på is”. Se eksempelvis Bubber og den kvindelige vært takke af og “glæde sig til næste fredag”:
“Jeg glæder mig til næste fredag, gør du ikke?”, “Jo, jeg glæder mig også”, “Og hva’ med publikum, glæder I jer også?” (klapsalver) “Ja, selvfølgelig gør I det, og I kan også godt glæde jer derude”, “Der blir’ bare så meget at glæde sig over”, “Ja, det gør der helt sikkert!. Så på glædeligt gensyn…”,…eller noget i den retning.
Jeg går ud fra, der bagefter bakses desperat i kulissen for at bringe Bubbers kæbe på plads.
Derfor bliver man også så glad, når der kommer en 19-årig, der er så bubberficeret, at hun opfatter sig selv som en syngende regnbue, og hun derpå afbrydes brutalt af en mand, der siger: “Du synger ad helvede til!”.
Bubber blev forleden af BT foreholdt at blive lammetævet på seertal af X-Factor. TV2-værten svarede, at konkurrenten er “ydmygelses-TV”. “Det er da ydmygende som deltager at blive skældt ud af dommerne og få besked på, at man skal søge hen i revisorbranchen eller noget i den stil. Det er da at rive drømmene væk fra folk,” sagde Bubber.
Hvilket ikke er rigtigt. Det er derimod at beskytte disse mennesker mod dem selv. Samt beskytte kulturlivet mod bubberficering.
Lad mig give ordet til Thomas Blachman selv fra et interview med Fyens Stiftstidende:
Enhver ved, at du foretrækker tilsyneladende 80-årige jodlere, blinde piger og tvillinger …
- Det er i det mindste originalt. De fleste synger midtimellem. Hverken godt eller dårligt. De står bare i deres bomuldskjoler og deres bomuldstrusser og synger gospel. De synger rent og har lige været i bad og har skyllet hele personligheden af sig. Det er de værste. Du skal høre 1000 sangerinder, der alle sammen tror, at de har the blues. Og endelig kommer der nogen, der virkelig har det helt særlige knæk på personligheden. Det, man lidt uopfindsomt kalder X-Factor. Det afslører sig i én vejrtrækning og én aflevering. Det er selvfølgelig pisseirriterende, men det er godt fjernsyn.
- Behøver du at sige, at folk synger abstrakt dårligt eller lyder som noget, der er hentet i Helvedes forgård?
- Vi tager hensyn i trafikken, og alligevel dør en dansker om dagen, og mange kommer til skade. Naturen er ved at dø, mens vi tager hensyn til den. Vi er ved at drukne i hensyn. Den sproglige aggression er dybt kultiveret. Noget af det mest kultiverede, man kan sige til et andet mennesker, er: Du synger ad helvede til, lyder det fra Blachman.
Faktisk er der hårdt brug for denne tilgang flere steder, vil jeg påpege.
De kunne eksempelvis godt have brugt en Thomas Blachman henne i Ny Alliance på et tidspunkt. Man ser ham stå overfor Jørgen Poulsen, Anders Samuelsen, Naser Khader (manden i midten), Gitte Seeberg og Malou Aamund, da partiet endnu var med i spillet og sige nøjagtig, hvad Blachman sagde til kvintetten Vocaloca:
“Jeg forstår ikke, hvorfor du hver gang stjæler opmærksomheden. Hvis det stod til mig, røg du ned i regnskabsafdelingen, dig i midten dér! I andre, I skriver noget musik ude på sidelinjen. I har to piger, der er gode, fantastisk udstråling. ABBA-modellen - så kører bussen!”.
Eller man kunne bruge en Thomas Blachman til at perspektivere overfor Helle Thorning-Schmidt og Pia Kjærsgaard, hvorfor deres tilnærmelser til hinanden ikke bliver taget alvorligt. Blachman gentager blot, hvad han sagde, da duoen Søren og Anne blev sendt ud af konkurrencen:
“Jeg er træt af den dér lille kærlighedshistorie om, hvorvidt I begynder at pette eller ej og om, hvornår I gør det. Selvfølgelig bliver man liderlig af berømmelse, men det er som om, det er et socialt eksperiment…I skal få lortet til at handle om noget. Lige nu og her er det kulturel pausefisk”.
Eller TV2 kunne bruge en Blachman til at komme igen. Til at revanchere sig i TV-fredagskrigen oven på det sønderlemmende nederlag til X-Factor. Jeg ser Thomas Blachman sidde inde ved siden af en nedslået Bubber i dennes garderobe. Han er hyret til at lære Danmarks mest eksponerede TV-vært at se sig selv i spejlet: “Indse det, Bubber, du er så standardiseret, at man nærmest kan fodre svin med det”. Og Bubber vil begynde at være mere varsom med sutte på glæden som et grådigt barn på en slikkepind. Hvormed den både smager bedre og varer længere.
Tak til Thomas Blachman.
Tak for at have genindført det sande ord i en verden af falske forestillinger.
13. februar 2008 kl. 23:01
Sublimt!
13. februar 2008 kl. 23:33
Hold kæft hvor er du god Mads Kastrup. Jeg læser dig altid, men nu er jeg nødt til at skrive det. :-)
14. februar 2008 kl. 01:17
Ja, jo, ja, jo.
Mr. Kastrup, denne gang er du så retlinet elitær, så du flyder præcis midt i strømmen af bedrevidende lommefilosoffer.
Sluk dog for lortet, makker.
Vi er en del, der er alt for højrøvede og/eller føler os dumme nok i forvejen og derfor ALDRIG ser fjernsyn fredag og lørdag aften.
Brug i stedet tiden på at gennemtænke et kødfuldt debatemne til i næste uge. Med din glimrende pen kan du næsten ikke være andet bekendt.
14. februar 2008 kl. 01:28
Kære Mads det er virkelig virkelig sandt. Oh, hvor det luner. Tak.
14. februar 2008 kl. 07:11
Eet ord er nok: SÅDAN
14. februar 2008 kl. 08:41
Kastrup er ikke elitær (ikke denne gang), han kalder bare en lort for en lort. En kvalitet som jeg sætte pris på, en god dansk sidedish, som ofte bliver misforstået som Jantelov. Jeg elsker at der stadig er danskere som tør sige hvad de mener, det burde være et fag i folkeskole -> 2.time ->45min. med “sige din mening, ligeud for helved.” Og børn skal på et eller andet tidspunkt lære at det er i orden bare at trække ud i toilettet når man har lavet noget middelmådighed, her skal ikke roses, end ikke af Bubs.
Janteloven er de talentløses tudekiks…
Tak for bloggen..
14. februar 2008 kl. 08:47
Fremragende.
Hvis underholdningen fredag og lørdag absolut skal være quizzer og konkurrencer af forskellig art, kan vi lige så godt få det bedste ud af det ved for en gangs skyld at have en i dommerpanelet der faktisk har noget på sinde og ved hvad han snakker om.
Tak til Thomas Blachman
14. februar 2008 kl. 09:20
Tak til Kastrup & Thomas Blachman. Klasse underholdning! Og tak til Berlingske for at man som udlandsdansker stadig kan foelge med i hvad der sker.
14. februar 2008 kl. 11:00
Den sidder lige i øjet - Har lige lige talt med nogle venner, der har været i Sydafrika. Den hule på savannen, hvor Bubber og BS skulle overnatte, var tom for natten, trods det at udsendelsen gav indtryk af, at de to naturstormere sov i hulen hele natten. Historien blev fortalt af de afrikanske guider, da de hørte at vennerne var fra DK. De grinede meget af de 2 tøser.
Send Bubber med BS til Afganistan - hygge.
14. februar 2008 kl. 11:03
PS Blackman er gud (er det forøvrigt blasfemisk at skrive det!)
14. februar 2008 kl. 11:32
Jeg er fuldstændig enig med Mads Kastrup. Rigtig mange har drømme om en stor karriere i musikbranchen, men de fleste har ikke og får aldrig talentet dertil. Det er ikke rigtigt at lade dem tro, at de har det! Jeg mener faktisk også, at det må være dybt fornærmende for de mange professionelle musikere rundt omkring, der måske har kæmpet i årevis for at få udgivet en plade, at en flok glade og for de flestes vedkommende ikke særlig talentfulde amatører får så meget opmærksomhed. Det er ikke nok at have sunget i 10 år hjemme i den lokale musikskole. Det er hårdt arbejde at være musiker/sanger - man skal være psykisk robust udover at være meget talentfuld. Branchen er benhård og uden sympati, hvis du ikke leverer varen. Vi har brug for mennesker, der som Thomas Blachmann tør sige sandheden. Man kan diskutere, om det er nødvendigt at gøre det så direkte og nogle gange unødvendigt brutalt, men her har vi i det mindste en mand, som tør gøre det. Hatten af for det.
14. februar 2008 kl. 13:26
Jeg synes nu at vi har meget at takke Bubber for. Han har i de senere år fået genrejst fredag og lørdags familiehygge - med god musik på CD’en, en spil kort eller en god bog - for det l… han laver kan man da ikke bruge 2 sekunder på!
14. februar 2008 kl. 13:53
Jeg er ikke vild med Bubber - men jeg ville elske at se Thomas Blachmann modtage samme svada af uforskammedheder for åben skærm, som han udsætter andre for.
Han er meget lidt køn at se på, ufattelig selvhøjtidelig og tror han har patent på den gode smag - kan spotte kvalitet osv. Hvor herre bevares, men han udfylder sin rolle godt. Det er jo meningen at vi skal blive rasende og forargede. Jeg vil nu hellere hygge mig med en god bog - og den musik jeg kan lide. Det er kvalitet - for mig vel at mærke.
14. februar 2008 kl. 14:08
Åh tak Hr. Kastrup. Man glæder sig helt til den næste svada. Altså ikke for at bubberficere dig, men det gør jeg altså ;)
14. februar 2008 kl. 14:17
Jeg har det lidt ambivalent. Men generelt er jeg enig. Thomas Blachmann er jo hyret til at agere den han er. Det samme er Bubber - i den type programmer hab repræsenterer. Ikke dermed sagt, at jeg er vild med Bubber, men enhver ting til sin tid.
X-factor er jo koncept underholdning, og den måde Blachmann opfører sig på, skan jo svare til engelske Simon Cowell.
Men god underholdning er det da!
14. februar 2008 kl. 14:43
Du får et stort 5-tal af mig !!
Din kommentar sidder lige i skabet.
En af danskernes største fejl er desværre, at vi er langt mere trygge ved at afsende løgnagtig ros end ærlig kritik. Det i sig selv er jo bekymrende. Lad os lære de kommende generationer, at der ikke er nogen skam i at være middelmådig til noget…..så længe man ikke selv tror man er ypperlig. Og lad os turde fortælle de ypperlige, at de er fantastiske.
Man roser jo heller ikke sit barn for at regne forkert ! “Det var rigtig flot lille Carl…2+ 2 giver næsten 5″
Lad os Blachmanifisere-samfundet !
14. februar 2008 kl. 15:01
Jeg hader det. Jeg hader at indrømme jeg ser X-factor. For som Henry Jyde skriver er det mit automatiksvar, at sendefladen fredag aften bedst egner sig til en DVD film hvis man overhovedet skal se på skærmen. MEN.
Jeg blev hængende en vis fredag, og så til min forbløffelse og udelte begejstring, at her var der endelig en, der mandede sig op til at være anderledes end den bubberficerede stangvare. En der ville andet end blot slå på tromme. Mads Kastrup, tak for bloggen der med kirurgisk præcision skærer budskabet ud i pap.
14. februar 2008 kl. 15:36
Tja, vi har de seneste mange fredag set X-Factor på TRODS af, at vi ikke bryder os om, man benytter en mand, der vist tror han er gud, men som i grunden bare har solgt for få plader… Jovist har han da vist vundet en grammy engang, men sælger han plader? Eller er han bare så fuld af X-Factor, at det er uden betydning?
Jeg kan simpelt hen ikke forstå, at visse dele af Jante-Danmark kan fryde sig over ham. Jeg får myrekryb - især på mine børns (11 og 13 år) vegne, når jeg hører ham ytre sig hovent og nedladende. Jeg har prøvet at lære mine børn, at man sagtens kan tale konstruktivt om og til andre, som man er uenig med, uden at blive ubehagelig og sygeligt grov. Og det værste jeg ved - det er at se og høre nogen more sig på andres bekostning. Desværre er det blevet en meget anvendt facon i Danmark, og det taler vi så en del om herhjemme også.
Og efter sidste fredags 1. Liveshow har vi simpelt hen fået nok - jeg troede, det skulle være en fest og ikke en helt usaglig, ulogisk latterliggørelse af visse af de modige deltagere. For min skyld kan de næste mange fredage køre med X-Factor, men jeg har ikke til sinds at bruge penge på at stemme eller at mine børn gør det, ej heller ønsker jeg endnu engang at få det direkte ubehageligt af at høre på den selvhøjtidelige og selvbestaltede gud, som ikke har format eller evne til at udtrykke sig, så man kan have bare en knivspids respekt for ham, endsige for programmet. Synd DR1 har valgt så dårligt. I hørte vel også selv de mange buuhhhh-råb i baggrunden i sidste fredags program? Absurd. Og ikke mindst pinligt over for dansk ungdom…
14. februar 2008 kl. 16:48
Kære Mads
jeg læser alle de gode hos Berlingske ikke mindst dig selv, men også Poul Høi og Claes Castholm. Denne gang er du i førertrøjen. Det er godt set
mvh
Søren H
14. februar 2008 kl. 17:06
Bubberficeringen!
Det var sgu dét ord jeg manglede til at beskrive den indadsnoede dødsspiral mod middelmådighed.
Vi bilder os selv og hinanden ind, at alle kan være med hvorsomhelst, men glemmer at vi alle bliver målt med den samme læst i sidste ende.
Bubberficeringen! Fedt, fedt, fedt.
Hvor jeg dog ikke kan døje den ‘mand’.
Bubberficeringen!
- jeg skal råbe det højt i bilen hele vejen hjem!
14. februar 2008 kl. 17:07
Hhvad Blackman har sagt er jo ikke mere end utallige læserbrevskribenter har givet udtryk for, al den stund der stadig er folk som kan
skelne skidt fra kanel og tør være ærlige og
ikke vamle fedtenumser.
MEN–der er jo også folk som vil have junk food
over hele linien, som ikke har begreb om kvalitet, sådan er det jo og er tegn på dårlig skoleuddannelse og kulturløs opdragelse. De skal
også have deres behov dækket–lad dem se deres Bubber og alt det andet plat, der for en stor del er oplæg og ideer og rene kopier af hvad der
har været bragt i udenlandsk TV
Man kan også, som undertegnede, være af den opfattelse at Blackman er blevet instrueret om at være som han er, det er simpelhen et nummmer for at skabe reklame om udsendelsen !!!!
14. februar 2008 kl. 17:34
Tak Mads,
Så er den ged barberet. Når jeg hører mine egne børn og deres kammeraters vurdering i sofaen fredag aften, tør jeg også godt hævde, at de føler sig godt guidet af Blachmann, og også selv bliver mere opmærksomme på forskellen mellem “Bubberne” og dem der skiller sig ud med originalitet og x-factor.
14. februar 2008 kl. 17:36
Hvor smukt!
Blachmann er den eneste X-factor på TV p.t.
En musikkens Klaus Rifbjerg.
14. februar 2008 kl. 17:48
Hørt!
Og så gør han (Thomas Blachmann) så dejligt brug af yderzoner af danske sprog, og hæver ribben for sprogbrug i sendeflade.
Også dét var tiltrængt.
14. februar 2008 kl. 17:53
Efter at have set et X-factor program og have læst denne blog kommer jeg til at tænke de smukke og lokkende kødædende plante som med søde dufte og falske løfter om belønning lokker fluerne til for at de kan blive ædt med hud og hår af den kompetente hr. Blachman, som derved, mod god betaling forstås, tilfredsstiller almuens aldrig manglende blodtørstighed, alt i den platte underholdnings navn. Ved at medvirke legitimerer denne smagsdommer den almidelige smagløse tv-grøds yderligere ligegyldiggørelse.
14. februar 2008 kl. 18:46
Enig med Kastrup i at der er behov for ikke altid ukritisk at rose. Forstår dog ikke, at Blachmanns måde at levere denne ukritisk forbigås som den gør (er med på at den er med til at give programmet kant, men mener ikke at det er programmet i sig selv Kastrup referer til i klummen!?) Der er mange måder at knuse folks (håbløse) drømme eller forhåbninger på og jeg håber ikke at Blachmanns måde at gøre det på kommer til at danne skole.
Hvor står vi så når innovative mennesker har skøre idéer de ønsker at foreligge et “Blachmanniseret samfund”? -de holder igen af frygt for ydmygelsen.
At de idéer der ikke godkendes bliver et nederlag for dem, der præsenterer dem, er svært at undgå, men det behøver ikke at blive mere end det. Nederlag skal vi alle lære at håndtere - de er svære at komme gennem livet uden - men ydmygelser, som Blachmanns kommentarer på nationalt TV i mine øjne er, er at gå over stregen.
14. februar 2008 kl. 20:37
Blachman er Kunst.
14. februar 2008 kl. 20:57
Kort sagt: Super blog Mads. Tak for det.
14. februar 2008 kl. 21:25
Magen til vrøvl skal man lede længe efter!
At besynge en komplet amatør ud i sproglige formuleringer, siger alt om forfatterens simple forhold til menneskers kreative udfoldelse - i dette tilfælde sang.
Blot fordi Thomas Blackmann er ordblind og har klaret sig dårligt i skolen, behøver han ikke at hævne sig på mennesker, der har stor kærlighed til det at udtrykke sig i sang og musik. Hans mindreværd kommer tydeligt til udtryk i hans koleriske og dårligt formuleret feed-back.
Hans fuldstændig vanvittige ros af de tvillinger, er desværre for dem ikke var helt normale, siger blot alt om hans kreative vildfarelse.
Med Thomas Blachmann i en TV-udsendelse kan alle blot blive mere fattige. Han er simpel, primitiv og meget dårligt formulerende.
Hans argumentation er dårlig, usammenhængende og umoden, og han appellerer til menneskers simpelhed.
Så Hr. Kastrup, du har lige afsløret din egen simpelhed!
14. februar 2008 kl. 21:25
Thomas Blachmann fortæller sin mening, den kan man tage til sig eller lade være. Hans harske kommentarer er tilsyneladende det der skal til for at visse talentløse individer forstår, at deres energi bør benyttes på noget mere konstruktivt end at forfølge en sti de ikke evner at betræde. Vi kan ikke alle sammen være gode til alting - og tak til Blachmann for at pointere det!
14. februar 2008 kl. 22:07
Fint, jeg bryder mig hverken om Bubber eller sendefladen fredag aften. Fint, at Blachmann siger tingene lige ud, når nogen er talentløse. Men hold fast, hvor jeg hader sådanne programmer. De vil finde én med den der specielle x-factor, men alle ved jo, at det produkt, der i sidste ende kommer ud af det, bliver endnu en “kunstner” med et minimum af selvbestemmelse - kort sagt: En eller to udgivelser, der lyder som alt det andet skidt, der bliver lukket ud i æteren, men som giver et eller andet selskab nogen lettjente penge. Som en tur på MacDonalds.
14. februar 2008 kl. 22:42
Mads, du er lige på kornet.
Fantastisk.
Din artikel kunne ikke været skrevet bedre af Blachman selv.
Hans mission lykkes.
Missionen kan man se i Deadline http://youtube.com/watch?v=250Hs1xQx0Y
og/eller i DRupdate http://www.dr.dk/NETTV/Update/2008/02/01/195126.htm
14. februar 2008 kl. 23:21
Enig, Mads
Enig.
Amatørernes tid burde forlængst være forbi. Men, og men….. er det ikke netop amatørernes Paradis du netop på denne side (blog) sidder og er eksponent for?
Er “blogs” ikke netop stedet hvor amatører kommer til orde/udtryk?
Mennesker uden viden, indsigt eller midler - kan skrive (sige!) hvad de vil?
Når man læser hvad der bliver skrevet - ikke bare på dine blogs - hvilket andet indtryk kan det efterlade?
Efterlader det indtryk af ret meget andet end en flok Bubbere med fingerkløe?
14. februar 2008 kl. 23:23
Tak for disse sande ord, Hr. Kastrup! Kunne ikke være mere enig! Og til skeptikerne: Blachmann er en enorm musikalsk kapacitet med en viden, indsigt og erfaring de fleste kun kan drømme om at få - og det gælder ikke altid kun om at sælge (pop)plader, som det antydes et sted! Og de af Torben H nodskabsfulde og letkøbte argumenter holer ikke 4 cm.! Blachmann ved hvor den musikalske sko trykker og hvor er det befriende, at der er bare een i den ellers så ensrettede Bubber-rygurinerende mainstream der siger tingene som de er! Det ER ikke fantastisk at synge Proud Mary i endnu en dødssyg karaoke-udgave. Og præsenterer man sig som regnbuen blandt ltter gråskyer (læs: kollegerne/konkurrenterne - pænt udsagn) så skal der godt nok være substans bag - og det var der ikke.
Kastrup, fremragende skrevet og Blachmann - fortsæt linien!
14. februar 2008 kl. 23:24
Blachmann kan være befriende at høre på, da han udtrykker personlige holdninger, som normalt ikke eksponeres i fuldt offentlighed i den bedste sendetid. Man kan syntes om det eller ej, men det er benzin til at sætte gang i debatten. Effektuering af personlig branding er ikke set mere effektivt i det danske medielandskab… siden Bubber’s Badekar blev søsat.
14. februar 2008 kl. 23:30
Men hvad gør sådanne programmer egentlig godt for? Om man er enig med Blachmann eller ej. Der er INGEN!!!, der kan komme at påstå, at det i sidste ende ikke handler om nogen hurtige lettjente penge, hvorefter kunstneren bare kan sejle sin egen sø. Det er jo stjerne for en aften - bare med en lidt mere streng dommer. Se bare den engelske udgave. Gammelt produkt, som forsøges solgt i en ny indpakning. Den forstår jeg simpelthen ikke, at folk hopper på. Det er til at blive helt trist til mode over.
14. februar 2008 kl. 23:34
Nej, hvor en flot tekst. Det er lige ved, at jeg begynder at holde Berlingske. Og jeg, som ellers ikke gider holde avis.
15. februar 2008 kl. 02:08
Blachmann skal jo - som mange anfører - passe det job, han er betalt til. Han er jo tvunget til at sige noget når musikken slutter, god eller dårlig. Og det er som andre anfører en befriende forandring fra Bubbers verden når han udpeger de elendige. Jeg ville da gerne være professionel fodboldspiller, men jeg er elendig til fodbold. Skulle verden så beskytte mig mod det faktum?
Skulle man ikke nærmere kritisere TV-stationer, der har foregøglet middelmådige folk at de kunne leve af deres talent?
15. februar 2008 kl. 06:46
Præcis!…og så snakker vi ikke mere om det! :-)
15. februar 2008 kl. 08:30
Så evigt rigtigt, Mads Kastrup!
Jeg har meget længe har være umådeligt træt Bubber og hans sleske “jeg-er-evigglad-wanna stay-hippie-happy”-holdning.
Han har alt for længe været overeksponeret på TV2, og man bliver træt af ham.. (og det samme med BS).
Men Blachmann tør derimod fortælle, de åbenbart mange mennesker med vrangforestillinger om at de er verdensstjerner, at de ikke kan synge. Og når man så naivt stiller op til x-factor uden at kunne noget, så må og skal det resultere i en syngende verbal lussing! Nogen skal jo fortælle dem sandheden. Det ville være mere synd at lade dem løbe rundt i samme ynkelige bubber-agtige forestilling, når de simpelthen intet talent har! Nogen må fortælle dem hvad der skal til i den virkelige verden og ikke i lyserøde “Disneyland”.
Så tak for et godt indlæg, Hr. Kastrup.
15. februar 2008 kl. 08:39
Enig m. Peer H.
Håber der er nogle af jer der tænker lige så dybt og længe over urolighederne i nat og HVORFOR vi sidder med en så stor gruppe unge i Danmark, som ikke føler sig integreret, tilpasset og tilset!
15. februar 2008 kl. 08:55
TAK!!
15. februar 2008 kl. 09:03
Det var dog en uendelig mængde …slikkeri for Kastrup og Blachmann, der alt sammen handler om, at I bare er ZÅ trætte af, at folk bare altid roser alting og sådan noget. I jeres ekstase over Blachmann er der ingen der har bare en smule kritisk distance til ham, herunder til de kunstnere, som Blachmann roser så højt, at den er lige ved at gå på ham, og som for fanden da heller ikke er noget særligt. Han kunne lige så godt skrige ad dem, at de er talentløse, og I ville være lige så glade. I ville ikke komme med indsigelser, overhovedet.
I er en flok betahanner (og nedefter) på betahan-arbejde. Og Bubbers største forbrydelse er, at han ikke er en alfahan.
15. februar 2008 kl. 09:07
Jeg vil gi’ dig 100% ret. Her i huset fravælger vi altid en BUBBERudsendelse. Vi kan simpelthen ikke snuppe hans overdrevne begejstring, og sødladne børnehavetilgang til ethvert emne.
15. februar 2008 kl. 09:55
Ingen ærlige mennesker har naturligvis nogensinde set programmer af nogen af de 2 omtalte.
Der er tale om folk fra landets kultur-mæssigt set mest inferiøre egn, nemlig København- og ingen kulturbærende i landets ser naturligvis dette - for ikke at fordumme sig.
For Københavnere er det tilsyneladende ikke et problem at skulle fodumme sig - det kan man jo tænke lidt over.
15. februar 2008 kl. 10:15
Tusind tak for dagens gode indlæg.
Hvor er det befriende læsning.
Som et åg der bliver taget fra ens skuldre.
1000 vis af danskere går rundt i deres lille
” Jeg er så glad og jeg elsker alle” verden.
Og det får jeg kryb af.
Lad os få noget mere spræl og ægte liv tilbage.
15. februar 2008 kl. 10:19
TAK!! Fantastisk beskrivelse af middelmådigheden vs. det ægte. Jeg kan simpelthen ikke lade være med at kommentere. I øjeblikket skriver jeg ansøgninger til jobs. Du rammer rebellen i mig og det giver giver mig mod til at vise hvem jeg er, stå ved det, også selvom det giver knubs….Det er sådan livet skal leves! Ikke i skyggen, hvor der tages hensyn til alt og alle, men tværtimod i solen hvor vi mærker lyset og bliver forbrændte. Ahhhhh….så lever jeg ægte igen.
15. februar 2008 kl. 10:28
Fed, spids kommentar, også selvom jeg ikke har set nogen af de nævnte programmer (men ungerne vælger Blachman)- og så holder jeg med en tidligere kommentar - fravælg dog alt det lort der sendes, såvel Bubber, X-faktor og lign. programmer….er det ikke bare totalt tomme kalorier? Eller se det som det skal ses: Fløjtende ligegyldig underholdning, som ikke fortjener en kommentar (og så gør jeg det alligevel). Det er jo legitimt nok at lade sig underholde.
15. februar 2008 kl. 10:30
Tak Blachman. Jeg har ikke fulgt med i X-factor, men synes at nu har amatørerne fået nok sendetid. Lad os se om der ikke er nogen professionelle der faktisk kan synge og har lidt på hjertet!!!!
15. februar 2008 kl. 10:33
Er det ikke på tide, at nogen fortæller Blachman, hvor middelsmådig han selv er?
15. februar 2008 kl. 10:37
Hvis I er trætte af middelmådighed, så køb nogle plader med musik af Bach, Charlie Parker, The Cure eller Led Zeppelin (eller Beethoven, Miles Davis, Steely Dan og Slayer) og lad være med at spilde jeres tid på danske talentkonkurrencer (og sluk for fjernsynet, læs en bog)
15. februar 2008 kl. 10:40
Det ville glæde ham har han selv sagt i et ungdomsprogram i lørdags.
Næ, han er bestemt ikke middelmådig.
Han er bundløs ærlig og nytænkende og det kunne mange af os lære meget af.
15. februar 2008 kl. 10:47
Hvad er det lige, der kvalificerer Blachman til at dømme andre på den måde? Ok, han var vist en gang en talentfuld trommeslager, men nu er han gået med i plat kopiprogram, indkøbt fra England, hvor han sidder og nedgør teenagepiger. Hvor lavt kan man synke? Blachman har givet afkald på al troværdighed og dermed diskvalificeret sig selv.
15. februar 2008 kl. 10:53
hmmm, mig bekendt tager Blachman ikke stilling til om der er tale om talenter, men derim od deres sang-smag kan forenes med hans egen.
Blachman er snæversynet og sådan er det bare, derfor skal han ikke have for meget snor…..og de sørger de andre kompatente dommere heldigvis for……….
15. februar 2008 kl. 10:57
Blackmann versus Bubber!
Jeg begiver mig normalt aldrig af med at svare på indlæg i avisen, men vil her gøre en udntagelse.
Din blog dags dato er efter min mening gjort af samme stof og grundlag, som det der ligger til grund for, at en ung dreng for ikke så længe siden blev stukket ihjel på strøget i København. Den negative energi, som din blog udsender er nøjagtig lige så farlig. som de farlige tendenser vi ser i vort samfund, hvor bare et forkert blik kan få en fatal agessiv handlig fremprovokeret.
” Du synger af helvede til” kan let oversættes til “Du ser ud af helvede til” og hvad der deraf følger, som vi desværre ofte se alt for meget.
Det kan godt være, at Bubbers facon ikke passer til et samfund hvor det drejer at jorde hinanden, at tage røven på hinanden. Men Bubber udsender en masse postiv energi og viderebringer et positivt livssyn, som er uvurderligt i vores barske samfund. Hvis vi alle kunne mødes i “Bubbers ånd” ville meget i vor moderne verden se helt anderledes ud.
Så kan det godt være, at vi ind imellem måtte høre på “amatører”, som gerne vil synge. Men er det ikke bedre, en “amatører” som slår folk til lirekassemænd eller sågar slår dem ihjel.
Du står for en holdning, som er med til at gøre denne verden til et barsk sted at være i. Du står for en holdning, som vil skabe endnu flere tabere, endnu flere forvirrede unge mennesker, der får at vide: “Du er ikke god nok”. Tror du det er befordrende for vores alle sammens liv. Bubbers holdning om at “alle kan noget” er guld værd for denne verden. Pas godt på det og træd varsomt Mads Kastrup.
Med venlig hilsne
Thyge Juhl
15. februar 2008 kl. 11:06
Helt klart, man må skelne mellem skidt og kanel. Men hvorfor skal vi se udvælgelsesprocessen, hvorfor skal vi se folk blive tværet? Hvorfor ikke bare lytte til velprøvede kunstnere?
15. februar 2008 kl. 11:09
WORD!!
15. februar 2008 kl. 11:18
@Pia
Lad mig gætte. Du mener vel, at det hele er samfundets skyld, gør du ikke Pia?
15. februar 2008 kl. 11:44
@Jens: Den var under lavmålet….
15. februar 2008 kl. 11:52
Befriende realistisk.
Ja, det er lige sådan der er.
- Hvor ville jeg ønske at jeg selv kunne formulere det så præcist.
15. februar 2008 kl. 12:06
Hæhæh, synes der mangler svar på Mariannes indlæg - nogle der tør? Opløftende, underholdende. Tak! :)
15. februar 2008 kl. 12:20
@Marianne: “betahanner” - fantastisk, jeg kunne ikke sige det bedre!! Bravo
15. februar 2008 kl. 12:53
Måske vi endelig kan få genindført lidt selvkritik og selvrespekt i det danske medielandskab. Jeg gider ikke betale licens for at se en flok lallende amatører blamere sig selv, når jeg ved, at vi rent faktisk har en kæmpestor, kvalificeret talentmasse her i landet - lad de, der har kvalitet optræde på TV og lad de andre synge karaoke på den lokale bodega i stedet.
15. februar 2008 kl. 13:11
TAK, Mads! Blachman er en ren befrielse at høre på! Hård, men ærlig. Og til dig, Crissie med dine børn på hhv 11 og 13 år: dine børn har allerede har lært fra ‘Bubberskolen’, hvor man kun siger søde og pæne ting til hinanden (selvom de er løgn), frem for at være ærlige. Og ja, udtryk og sprog er en vanskelig størrelse og kan nogle gange virke hårdt. Men, helt ærligt, de fleste danske børn ser nok også en eller anden amerikansk film, hvor sproget bestemt heller ikke er for smukt!
Hvis man ikke kan tåle andet end positive, søde, lallende intetsigende ord og kommunikation på skærm i familien Danmarks prime-time, for at behage børnene, så se hellere ‘Varm på is’. Her bliver dette behov dækket i rigt mål. Til os andre er Blachman og X-faktor en befrielse!!! SKØNT!Det kan mine børn også se, for vi har lært dem at ærlig tale er bedre end løgne, selvom den kan gøre ondt.
15. februar 2008 kl. 13:22
Befriende ord, Mads. God smag kan netop diskuteres, som Thomas Blachman sagde.
Hvis alt er lige godt, er alt jo også ligegyldigt. Derfor giver Bubber konceptet en dårlig smag i munden.
Noget lige-gyldigt kan vel ikke være god smag.
Ligegyldigheder er da spild af liv, tid og muligheder.
Derfor er det i orden, at Blachman ikke bruger hverken min, andres og deltagernes liv og tid med ligegyldigheder.
15. februar 2008 kl. 13:32
Kære Mads Kastrup
Kun ros til din Berlingske Tidende side 2 “bloggen” i dag. Men. Når Thomas Blachman medvirker i et “købe/koncept program” hvor han spiller en rolle …. så? Ja så falder det hele sammen, synes jeg. Din vinkel er væk og undskyld jeg siger det - bliver tåbelig. Men ellers var det godt .. hvis. Bedste hilsner Ole V.
15. februar 2008 kl. 14:10
@Søren: Det er vist ikke selvkritik, Blachman inspirerer til…
15. februar 2008 kl. 14:10
So true!
15. februar 2008 kl. 14:14
Kære Mads,
Du har ret - både amatørerne og Bubber har haft deres tid på tv.
15. februar 2008 kl. 14:32
@ Mads Kastrup
Jeg er absolut, fuldstændig, totalt enig med dig - godt skrevet!
Den skeptiske
PS: Håber Bubber og de andre lalleglade tv-værter på TV2 har læst lige præcis denne blog.
15. februar 2008 kl. 15:04
Kære Mads
helt enig, du mangler bare lige at tage Hans Pilgaard med. han er ikke et hak bedre.
15. februar 2008 kl. 15:21
you ROCK!!! sådan dér mand ;)
15. februar 2008 kl. 15:24
Underholdning er det, der holder os vågne, indtil vi skal i seng, så vi kan nå at fordøje lørdagskyllingen (under-holde > at støtte nogen, holde dem oprejst). Er det ikke på tide, at den voksne del af befolkningen begynder at tage sig selv alvorligt og bruge tiden på noget lødigt (kunst, litteratur, filosofi, socialt samværd, musik etc)?
15. februar 2008 kl. 15:45
Sjældent møder man en tekst, man har så meget lyst til at kramme.
Lad bare oprøret mod middelmådighed og dårligt TV starte hos Bubber. Hvor ellers?
15. februar 2008 kl. 16:45
Kære Mads K.,
Vi kan hurtigt blive enige om at dyrkelsen af amatørismen i Bubbers program og i mange tidligere af den slags programmer er dybt latterlig.
Problemet er, at Blachman ikke er meget bedre. Hvis manden var så dedikeret til at dyrke professionalismen, ville han jo netop kun stille op til programmer med professionelle og ikke i “X-faktor”, hvor 90% synger af h.t.! At tilsvine og gøre sig morsom på bekostning af nogle arme stakler, der burde være blevet hjemme, har INTET at gøre med at have høje kvalitetskrav!! Det er blot at være en tandhjul i den maskine, der serverer talentløshedens medister for hr & fru Danmark! Trist at Kastrup ikke kan gennemskue det…
PC
15. februar 2008 kl. 19:24
Du rammer i sandhed med befriende præsicion !
15. februar 2008 kl. 19:41
Jeg kan kun takke for den overvældende ros. Troede faktisk ikke, at der ville være så massiv tilslutning til denne blog.
Hvad angår kritikerne, takker jeg lige så hjerteligt.
Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige ud over det, jeg allerede har nedfældet. Vil egentlig helst afholde mig fra at dynge debatten yderligere til med min holdning, som i forvejen skulle stå ret klar.
Klokken er 19.42, fredag aften, jeg må hjem og se, om Blachman stadig personificerer programmets titel. Jeg kan ikke forestille mig andet.
15. februar 2008 kl. 19:49
Kastrup eller kaos.
“Bubberficering” er nomineret til det bedste ny-danske ord i hele verden.
15. februar 2008 kl. 19:53
Torben Bille, super musik journalist på Politiken, sagde engang at underholdning også består af ordet holdning.
Ja tak giv os holdning og ikke Bubberficering.
Hurra for Kastrup og Blackman.
15. februar 2008 kl. 20:38
…
15. februar 2008 kl. 20:56
Måske er det redaktørerne man skal hylde eller svine? -og ikke linseluderen Bubber. TV2 har verdens dårligste smagdommere/redaktører på dette punkt.
15. februar 2008 kl. 21:00
Jeg er vild med Thomas. Han siger, hvad der passer ham, og han har viden og fingerspidsfølelsen med i sine udtalelser.
Han har helt ret i, at amatørerne har fået overtaget i dagens musik. Hold kæft hvor er der meget maskinmusik og endnu mindre talent i radio og på tv.
Vi mangler originalerne. Vi vil meget gerne se og høre de professionelle, men spar os for de evige unge pigeskeletter og kastrale drengestemmer, der lyder ens. Hvem kan kende forskel på 90% af sangene og kunstnerne. Jeg kan ikke. Mere kvalitet nu. Tak til Thomas, og tak til dig Mads for et lille lys i en debat, der i høj grad mangler i dagens danmark.
15. februar 2008 kl. 23:12
Hej Kim Kastrup.
Her kommer en hilsen fra årgang 184-88. Send din mail-adresse til Tina Gustavsen, TGU@dr.dk, hvis du har lyst til at deltage i årgangens fest i juni måned. Dato er ikke fastlagt endnu. Jeg kunne desværre ikke finde din e mail på anden vis. Men jeg kunne godt li’ din seneste blog omkring løgn & latin for teenagere!
Vh Nina Holm
Andersen Helle Maj - mayday@maydaypress.com
Andersson Ralf Stenholt - rsa@dr.dk
Bech Jens Baj - jebb@tv2.dk
Bjerre Kjeld - - medie@post4.tele.dk
Blaschke Gunnar Johannes - atz@kabelnettet.dk
Boye Steffen Egholm - 21 78 23 12
Carlsen Dorthe - dorthecarlsen@gmail.com
Carlsen Jette Meier - jette.carlsen@jp.dk
Christensen Hans Nørgaard - HACH@tv2lorry.dk
Olav Christensen - olch@tv2.dk
Christiansen Thomas Kvist - thomas@volden.dk
Christophani Claus - ac@ Christophani.dk
Dall Villy - villy.dall@nordjyske.dk
Dalland Pernille Birgitte Mac - pernille.mac.dalland@pol.dk
Dohn Maria Bettina - mdo@msf.dk
Duvå Jeppe - duvaa@kristeligt-dagblad.dk
Dybkær Bo - bod@ncc.dk
Eigaard Henrik Allerø - heig@tipsbladet.dk
Felsby Ole - o.felsby@gmail.com
Frøslund-Jensen Birte - froggy@webspeed.dk
Gudmundsen-Holmgren Ursula - 25 89 20 86 eller 49 13 44 12
Hansen Brita Kvist - bkv@dr.dk
Hansen Mads Erik Thybo - math@fredericiadagblad.dk
Hoffmann Susan - suh@dr.dk
Holbech Ole Dybkjær - oleholbech©gmail.com
Holm Annette Bruun - ah@djh.dk
Holm Nina - mail.nina.holm@gmail.com
Husum Henny Larsen - hehu@tvsyd.dk
Ici Ole -
Jacobsen Søren Henrik - soren.jacobsen@post6.tele.dk
Jensen Kaj Ove - koj@nordvest.dk
Jensen Jørn - j.jensen@cw.dk
Jespersen Ulla Krag - ukj@djh.dk
Jessen Ole Scott -
Josias Anne Mette - jos@ritzau.dk
Juhl Jeppe Samuel Cholewa -
Jonsdottir Hildur -
Jørgensen Bo Illum - bojorgensen@webspeed.dk
Jørgensen Helle - hejoe@get2net.dk
Jørgensen Lars Normann - larsnormann@mail.dk
Jørgensen Niels Erik Stenkjær -
Kaas Tommy Birch - tommy.kaas@kaasogmulvad.dk
Kretz Steffen Johan - stt@dr.dk
Krog Hans Torben -
Lardell Sven Allan - lrd@dr.dk
Larsen Anette (nu Hyllested) - ahy@fyens.dk
Larsen Karin Vangsgård - karinprag@gmail.com
Larsen Charlotte Aagaard - caa@information.dk
Larsen Thomas Eyvind - Thomas Larsen: tla@berlingske.dk
Loft Anette Lilla Lauritzen - lilla.loft@mail.dk
Lundsgaard Michael - mlunds@mja.dk
Leth-Larsen Lone - leth@tv2.dk
Løkkegaard Morten - morten@loekkegaard.info
Madsen Niels Lauritz Møller - 44nmm@hk.dk
Madsen Aase Irene - aam@dj-freelance.dk
Meilstrup Per - per¬_meilstrup@mm.dk
Meldal Charlotte Maria - cm@newsline.dk
Melin Charlotte Haugaard - chmel06@student.sdu.dk
Mesterton Kim Brandstrup -
Mikkelsen Connie Trendhøj U. - connie.mikkelsen@mail.dk
Mundbjerg Henrik - henrik.mundbjerg@nordiskfilm.com
Mygdal-Meyer Torben -
Mårtensson Peter Gram - pgm@jv.dk
Nielsen Anna Maria Kjær -
Nielsen Bjarne Wildau -
Nielsen Hans Pilgaard - hans.pilgaard@nordiskfilm.com
Nielsen Jens Stengård -
Nybroe Jacob - jany@tv2.dk
Nørfelt Michael Fibiger -
Nørlem Jens - jn@puf.dk
Olsen Henry Thingvad - thingvad@mail.tele.dk
Pedersen Torsten Weper - wpr@information.dk
Povlsen Lisbeth Vestergaard -
Rahbek Bodil - bod@dr.dk
Rathmann Peter -
Rod Ivan Laursen - co.ivan.rod@gmail.com
Rønnex Claus - citizen@maninexile.com
Schumacher Gita -
Skammelsen Poul Erik - pesk@tv2.dk
Skov Søren -
Sten-Knudsen Henrik -
Stetting Hanne Duvå - hanne.duvaa@hh.hosp.dk
Stoltenberg Bodil Ankjær -
Strunk Svenn -
Søndergaard Britta - bso@dsr.dk
Sørensen Eskil Mann - es@journalist.dk
Sørensen Henrik Skovgaard -
Sørensen Kim Kastrup -
Sørensen Poul -
Ussing Bjarne - bus@dca.dk
Veileborg Christina Henning - christina.veileborg@gmail.com
Vester Birthe Eldrup -
Winding Kirsten - winding@newmail.dk
Winthereig Øssur - ossur@svf.fu
Østerlund Mona Johnsen - mona.oesterlund@stofanet.dk
Aaen Anna-Lise - ali@idenyt.dk
Lars Henrik Aagaard -
16. februar 2008 kl. 02:54
SÅDAN. Tak for at vi fik sat det på plads! Lad os håbe tendensen fortsætter.
16. februar 2008 kl. 16:15
[…] Kastrup har på sin blog skrevet et underholdende indlæg om den ”TV-glad-ånd”, der gør at alle er fantastiske og skal styrkes i deres tro på et […]
16. februar 2008 kl. 19:25
Ja, lad os skifte Bubberficeringen ud med Blackman. Lad os få fokus på de idioter som har den frækhed at de tror de kan synge. Men godt at de, for åben tæppe, kan blive belært om noget andet. Perfekt at familien Danmark kan få lov til at nyde tabernes velfortjente nederlag. Strålende at et tv-kamera lige kan fange og holde de øjeblikken hvor nogen græder. Det kan så passende kommer på div. avisforsider næste dag. Og naturligvis skal tv-værten lige træde en ekstra gang i nederlaget.
Hvilken fantastisk måde at lære folk hvordan de “kloge” taler.
Ville aldrig have brugt 5 min. af mit liv på det program. hvis ikke mine børn desværre gerne vil se det.
Med dén slags dommere, er man som forældre nød til at tage en dialog om hvordan man bør opføre sig i den virkelige verden.
16. februar 2008 kl. 20:51
Kære Susanne.
Der vist noget du helt har misforstået, men hvor er dog godt at dine børn kigger med, det kan være de vokser op til at blive helt anderledes end nutidens generation, der blot tror berømmelsen kommer uden hårdt arbejde. Tag og lyt til Agenda fra idag, du kan downloade udsendelsen her http://podcast.dr.dk/P1/AGENDA/2008/AG_080216.mp3
17. februar 2008 kl. 11:47
Fremragende. Tak !
17. februar 2008 kl. 14:26
YES!!
Blachman og Kastrup rammer dybt i min egen tiltagende middelmådighed og dét gør ondt på den fede måde. Det er ren befrielse og jeg får en brændende lyst til at storme ud og skrive “Stop bubberficeringen” på husmurene.
17. februar 2008 kl. 15:31
Jeg er meget enig med kastrup.
Denne udsendelse falder som et glas vand i en tv ørken, det var så tiltrængt som noget.
Jeg kunne ønske mig at dette mærkelige fænomen stopper gerne idag, tv både 2 og 1 tager sig gevaldigt sammen genskaber et ordentligt tv lavet af profesionelle mennesker der kan deres kram. TV2 må da for pokker have andre end bubber og bs på lønnings listen
18. februar 2008 kl. 01:25
I betragtning af Mads Kastrups budskab om, at vi må ”bubberficeringen” til livs, holde op med at ”please” alt og alle og i stedet turde udtrykke os kritisk, er det virkelig komisk at se den lange række kommentarer her på bloggen, der ikke består af andet end netop ukritisk logren for Kastrup og skamros af hans indlæg: ”Hold kæft hvor er du god, Mads Kastrup” (Michael). ”Sublimt!” (Bo S.). ”You ROCK!!!” (Tina W.) ”Sjældent møder man en tekst, man har så meget lyst til at kramme.” (Casper) Ha! Særligt den sidste kommentar kunne Bubber da ikke have skrevet bedre! Hvad med at udvise en smule kritisk sans? For hvis man nærlæser Kastrup indlæg, er det langt fra det litterære mesterværk, som man - at dømme efter kommentarerne - skulle forvente.
Thomas Blachman har udråbt sig selv til at være det sande ords forkynder, der angiveligt svinger svøben over de selvindbildske amatører - og Kastrup sluger det hele råt.
Lad os se lidt på, hvad der faktisk står i Kastrups indlæg. Han takker indledningsvis Thomas Blachman for ”at have genrejst princippet om, at amatørerne har opbrugt deres syngetid.” Er det virkelig det, vi ser i X-Factor? Nej, tværtimod. Først og fremmest er påstanden selvfølgelig forkert af den indlysende grund, at stort set alle deltagerne i X-Factor må karakteriseres som … ja, amatører! Og selv hvis ”amatør” blot skal opfattes som et udtryk for (lav) kvalitet, er påstanden forkert. I modsætning til mange andre talentshows, hvor man har foretaget en indledende udskilning og sorteret de mindst duelige (mest pinlige) deltagere fra før udsendelserne, har man i X-Factor sikret sig, at en tilpas stor mængde revl og krat kom med på skærmen i de indledende udsendelser – for det er afgørende for hele programmets koncept, at der er folk, man kan ydmyge/nedgøre – det er jo primært i kraft af netop nedgørelsen/ydmygelsen af deltagerne, at X-Factor adskiller sig fra lignende talentshows. Uden en Blachman ville programmet ikke være til at skelne fra de mange andre sangkonkurrencer for amatører. Det undrer mig egentlig, at Kastrup ikke har gennemskuet, at X-Factor ikke har til hensigt at fjerne amatørerne og de talentløse fra sendefladen, men tværtimod i hele sit koncept forudsætter og – helt bogstaveligt - slår mønt på, at de er der og kan vises frem, så vi kan se dem blive pillet ned.
Kastrup skriver videre, at Blachmans facon ”beskytte(r) kulturlivet mod bubberficering.” Efter min mening overser Kastrup her, at X-Factor ikke bidrager en døjt mere til højnelse af det kulturelle niveau end f.eks. Bubbers programmer. Det, der adskiller X-Factor fra f.eks. Bubbers Scenen er din, er ikke det kulturelle eller kunstneriske niveau. Sangerfinalisterne i Bubbers programmer sang hverken stort bedre eller værre end finalisterne i X-Factor. Alt tyder på, at X-Factor præcis som de andre programmer ender med at producere de sædvanlige døgnfluer, som den slags programmer sprøjter ud: Popkendisser, der oplever en kortvarig hype og slæbes rundt i manegen (i øvrigt, som bl.a. Dansk Musiker Forbund har påpeget, på groft udnyttende kontrakter) af pengebagmændene. De må så kæmpe en håbløs kamp for at forblive i rampelyset, men er glemt igen den dag, det næste talentshow spytter nye ”stjerner” ud.
Som sagt er det, der adskiller X-Factor fra andre programmer af denne type ikke det musikalske niveau eller det musikalske slutprodukt, men derimod stilen: tilsviningen af de medvirkende for åben skærm, følelsespornografien, de mange closeups af knuste deltagere og deres grædende familier/venner.
Der er nogle få af kommentatorerne på denne blog, der vover at stille det spørgsmål, om man ikke kunne gennemføre frasorteringen af deltagere på en måde, hvor man ikke behandler folk uanstændigt, men sender dem hjem efter saglig, men sober kritik. Selvfølgelig kunne man det, men når man ikke gør det i X-Factor, er det, fordi programmet så ville miste det element, som det henter en betragtelig del af sin store seerappel og megen medieomtale fra: den (perverse) fryd seerne kan opleve ved at se andre nedgjort, selv siddende trygt hjemme i dagligstuen. Og hvordan legitimerer Blachman og Kastrup, at der ikke skal vises hensyn til folk? Kastrup citerer Blachman:
”Vi tager hensyn i trafikken, og alligevel dør en dansker om dagen, og mange kommer til skade. Naturen er ved at dø, mens vi tager hensyn til den. Vi er ved at drukne i hensyn.”
Læs lige den begrundelse igen. Vi tager hensyn i trafikken – alligevel dør folk – Blachmans pointe må være, at der så ikke er nogen grund til at tage hensyn. Simpelthen absurd! Og videre: Naturen dør, mens vi tager hensyn til den. Jamen så skal vi åbenbart tage mindre hensyn til naturen! Det er fuldstændig rablende, og det undrer mig, at Kastrup ikke er stoppet op her og har tænkt sig om, da han valgte at bringe citatet. Man kan selv læse resten af Blachmans forvrøvlede Rasmus Modsat-begrundelse for, at vi skal tage mindre hensyn. Han slutter med at hævde, at det er kultiveret at sige til folk, at de synger ad helvede til!
Jeg er af den mening, at det tit er formålstjenligt at kalde tingene for det, de er, og muligvis bilder Blachman sig ind, at det er det, han gør - men man kan (og da særligt, når det bare drejer sig om en sangkonkurrence) sagtens kalde tingene ved rette navn uden som Blachman at latterliggøre folk.
Der tales i disse år meget om (manglen på) sammenhængskraft i samfundet, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at en tiltagende sproglig aggression er en af årsagerne til, at mange oplever, at sammenhængskraften er truet. Der er inden for de senere år sket et skred med hensyn til, hvad vi tillader os at sige til og om hinanden. Mens dette ikke udelukkede har været skidt, men i nogle tilfælde tværtimod har været befriende og udgjort en forudsætning for, at der kunne tages fat om problemets rod, har der i andre tilfælde bare været tale om en forråelse af tonen, en nedbrydning af vores ”kultivering” og en fjernelse af et bolværk, som til syvende og sidst skal modvirke, at uoverensstemmelse slår over i fysisk aggression.
X-Factor og Blachman lever højt på at sælge ud af ”kultiveringen”. På kort sigt kan det måske give folk et kick at se andre blive nedgjort og sociale normer blive overskredet, al den stund nedbrydningen af ”kultiveringens” barrierer også er en lystbetonet frisættelse af inddæmmede drifter. Efter seertallene at dømme er det i hvert fald glimrende underholdning fredag aften. Men i det overordnede billede er jeg ikke i tvivl om, at vi alle er bedre tjent med at bevare ”kultiveringen” og tale ordentligt til hinanden.
Jeg deler således på ingen måde begejstringen for Kastrups indlæg. Tværtimod finder jeg indlæggets budskab dybt foruroligende.
18. februar 2008 kl. 07:44
Det er nemlig det, Rasmus. Tak for den analyse.
18. februar 2008 kl. 12:38
Mads Kastrup, læs Rasmus’ ganske fine omend lange indlæg. Du tager ingen stilling til hele problematikken omkring udnyttelsen af “sangtalenterne” som drømmer om en gloværdig karriere. Blachman eller ej, det kan jeg ikke se nogen retfærdiggørelse af overhovedet. Sådanne konkurrencer producerer ikke andet end døgnfluer og lettjente penge. Er det det, du vil kalde en forbedring af kvalitet. Det hjælper ikke med til andet end NETOP at bevare middelmådigheden, som du jo ellers argumenterer imod. Se, hvem der er tilbage. Boybandet Raiden er stadig med…
18. februar 2008 kl. 12:45
Kære Rasmus
Thomas Blachman og jeg støtter, ifølge dit indlæg, “en tiltagende sproglig aggression”, som “er én af årsagerne til, at mange oplever, at sammenhængskraften er truet.” Som belæg slår du ned på Blachmancitatet om at “drukne i hensyn”.
“Jeg hører, hvad du siger, Rasmus”, som det hedder i dansk pædagogisk tradition, når man af hensyn til “sammenhængskraften” er repressivt tolerant over for folk, man dybest set bare er lodret uenige med.
Men andre ord: du har ikke ret.
Hvad Blachman præcist mener med “hensyns-snakken”, må han naturligvis selv redegøre for. Jeg tog det med, fordi jeg læser det - åbenbart - helt anderledes end dig. Jeg læser det, som et udtryk for, at der er nok af velbegrundende steder i livet at tage hensyn. Og endda ofte til liden nytte. Man skal ikke oven i dette tage hensyn til folk, der insisterer på at blive kunstnere, hvis evnerne ikke rækker. Man skal ikke nødvendigvis også tale girafsprog til folk, der påberåber sig at kunne synge, hvis de ikke kan. Lige præcis her må ulven gerne - om ikke bide - så blotte gebisset. Ergo: Det er muligt, der er brug for Bubber i trafikken. Men scenen skal ikke være hans.
Det er dette, jeg roser Blachman for at statuere. X-Factor som sådan, som TV-format, interesserer mig ikke voldsomt. Det gør opgøret mod “bubberficeringen” derimod.
Kære Rasmus, du indleder med - meget præcist - at referere, hvad budskabet i min blog er: “Vi må ”bubberficeringen” til livs, holde op med at ”please” alt og alle og i stedet turde udtrykke os kritisk”. Du afslutter med at finde “indlæggets budskab dybt foruroligende”.
Hvad der ligger i mellem de to, er for mig udtryk for en meget lang afhandling mod en meget kort pointe: Nemlig at vi skal “tale ordentligt til hinanden”.
Ja, vi skal tale ordentligt til hinanden. Og det gør vi også. Du forsøger at fremmane et billede af, at det mener hverken jeg eller Blachman, at man skal. Jeg kan kun sige, at det ikke er sandt i mit tilfælde. Jeg tror Blachman - uanset at han stadig må tale for sig selv - vil sige det samme. Vi er faktisk begge ret “kultiverede”, tror jeg.
18. februar 2008 kl. 16:31
Jeg giver Blachman ret i følgende udtalelser:
citat:
Den sproglige aggression er dybt kultiveret. Noget af det mest kultiverede, man kan sige til et andet mennesker, er: Du synger ad helvede til, lyder det fra Blachman.
citat slut:
Samtidigt siger han at der dør flere mennesker af hvad der kommer ind i munden end hvad der kommer ud af munden.
Kirkegaard har ikke levet forgæves……..
19. februar 2008 kl. 00:47
Kære Mads Kastrup
Tak for dit svar. Din karakteristik af mit indlæg som ”en meget lang afhandling med en meget kort pointe: at vi skal tale ordentligt til hinanden” er et lige lovlig flot retorisk greb. Min ”afhandling” handler faktisk om mere end det. Bl.a. anfægter jeg nogle helt konkrete påstande i dit indlæg om Blachmans saliggørende indflydelse, f.eks. din påstand om, at vi skal takke Thomas Blachman for ”at have genrejst princippet om, at amatørerne har opbrugt deres syngetid”, og påstanden om, at Blachman beskytter kulturlivet mod ”bubberficering”. Hvad angår denne del af ”afhandlingen”, er du mig stadig svar skyldig.
Vedrørende Blachman-citatet om hensyntagen: Det står dig selvfølgelig frit for at
(omfor)tolke det, som du gør, men jeg er personligt nødt til at slå nogle gevaldige knuder på semantikken for at få Blachmans udmelding (”Vi tager hensyn i trafikken, og alligevel dør en dansker om dagen og mange kommer til skade. Naturen er ved at dø, mens vi tager hensyn til den. Vi er ved at drukne i hensyn”) til at være et udsagn om, at trafikken og naturen er ”velbegrundede steder (…) at tage hensyn”. Din udlægning er da sympatisk, men det er altså - sorry - ikke det, der står!
Til sidst i dit svar erklærer du dig enig i, at man skal tale ordentligt til hinanden. Det glæder mig selvfølgelig at høre, men når du så videre skriver, at du også tror, Blachman vil være enig, kan jeg kun sige: Vi behøver ikke vente på, at Blachman selv giver sin mening til kende om dette. Det er et faktum, at han gang på gang er gået over grænsen for, hvad der forstås ved at tale ordentligt til andre. Hvordan du end vender og drejer det, kan ydmygelser af typen: ”Du synger abstrakt dårligt. Det er så dårligt, at jeg ikke kan forestille mig, at man kan synge meget værre end det” eller: ”Det her var ligesom at komme til Helvedes forgård” ikke kaldes at tale ordentligt til andre. Erkend dog, at hvis Blachman holdt sig til at tale ordentligt til folk og ikke gang på gang gik over grænsen, ville han aldrig have fået den opmærksomhed, der er blevet ham til del. Han var aldrig endt som emne for din blog, og måske havde ”Varm på is” ikke behøvet skifte sendetid.
19. februar 2008 kl. 11:52
Kære Rasmus,
jeg skylder ikke svar, jeg ikke allerede har givet. At du ikke vil godtage mine udlægninger, er naturligvis din ret. Lige som det er min at se Blachman som frontløber mod bubberficering og glædes der ved. Vore opfattelser af, hvad der er at “tale ordentligt til hinanden”, og hvad dette indebærer, er åbenbart heller ikke ens. Fint nok. Det giver imidlertid ingen mening, at vi gentager os selv. Enhver kan læse, hvad vi respektivt står for og tage stilling til det.
19. februar 2008 kl. 12:11
Tak til Rasmus for hvad der må betegnes som årets sobreste debatindlæg. Det kunne Blachman have godt af at læse. Og til Kastrup: Erkend dog at du er sat til vægs. Det er menneskeligt at fejle
19. februar 2008 kl. 16:12
@Jørgen - Hvad skulle Blachman dog have ud at læse Rasmus´s indlæg??
Man har da heldigvis lov til at have forskellige meninger og opfattelser af tingene her i livet.
Jeg synes det er godt at se at debatten mellem Rasmus og Mads tisyneladende er slut - vi lever heldigvis i et land med ytringsfrihed, derfor kan begge de herrer naturligvis mene og skrive hvad de synes er relevant. Man skulle næsten tro at Rasmus er fra TV2, derfor synspunkterne imod Mads´s af-bubberficering.
I et live show kan det da være meget svært på stående fod at formulere sig helt perfekt - Hvis man hørte efter hvad Blachman sagde da han gik på scenen i fredags - ville man måske opdage at han gjorde det for udelukkende at hjælpe dem. Se og lyt selv på dette klip jeg lige har sat op. http://www.youtube.com/watch?v=xORlZlcGbNQ
19. februar 2008 kl. 16:28
Lige et par gylp mere.
Det er da interessant at man nu bruger Thomas som et “sandheds-begreb”.
Dette her er fra Mediawatch.
http://mediawatch.dk/mediebureauer-annoncemarkedets-thomas-blachmann
Eller hvad med denne sognepræst der skriver om en kulturkamp?
http://skovsted.troetikeksistens.dk/x-factor-som-kulturkamp-post997
19. februar 2008 kl. 20:57
Til eRasmus,
Vil bare tilføje min ynglingssætning om debatindlæg og historiefortælling:
“Jeg havde ikke tid til at skrive et kort indlæg, så her er et langt”.
20. februar 2008 kl. 14:13
[…] så vælger udskifte ordet “middelmådigheden” med ordet “Bubberficering” i hans blog på avisen med klar henvisning til den altid på TV nærværende […]
22. februar 2008 kl. 16:55
Til Rasmus.
Jeg syntes at Kastrup har så evig ret i vi trænger til noget andet tv end det vi ser med bubber, i virkeligheden er det jo mennesker der ikke kan det de vil vise os andre, og så får ros fordi de ikke kan det så godt, hvad meningen er med dete må stå lidt uvis for mange, ihvertefald for mig. X faktor forsøger da i det mindste at lave noget lidt andet så vi slipper for hele tiden at høre hvor gode de er.
Jeg mener at man skulle holde helt op med at lave den slags tv, istedet skulle man ansætte folk der kunne synge og spille lave tv med dem istedet. Lav tv med profesionelle mennesker så vi virkelig fik noget at juble over, og måske blev lidt mere kritiske i vores smag, det gjorde vist ikke noget.
23. februar 2008 kl. 02:25
Smag skal efter min mening diskuteres mindst muligt ! Et godt råd : Sluk eller skift kanal hvis det ikke tiltaler.
Alt har sin tid , også Bubber.
Desværre er der ikke så mange i Danmark der har overskud til at være positive ,glade og
konstruktive. Derfor trækkes der lidt rigeligt
på Bubbers kvaliteter i øjeblikket.
Man skulle tro at Blachmann var en autoritet på sit felt Musik , siden han er valgt til dommer.Det tror jeg såmænd også han er.
Ergo må der være et andet sted skoen trykker -
for en autoritet nedgør ikke andre mennesker offentligt ( eller privat ). Mit bud er at det er kommunikation Blachmann ikke er autoritet på ? - Og nogen har tilsyneladende haft fat i ham siden sidste udsendelse , for det var ikke så smart.
Remee har fundet en fin balance mellem venlig/konstruktiv kritik og oployftende ros.
Af ros bliver man bedre !!
26. februar 2008 kl. 23:17
nu har jeg læst de fleste indlæg på denne blog og jeg fatter ikke at så mange mennesker kan misforstå det at være dommer og tv vært. Man kan jo godt have sin egen mening om henholdsvis Bubber og Blachamnn, men at sammenligne dem, er da helt hen i vejret. Den ene er dommer (forøvrigt kendt fra tv3s idol)og den anden er studievært og på den måde formidler af et program. Så hvis man skal debattere noget som helst skal man da finde en ligemand, som i dette tilfælde ville være Bubber mod værten på programmet X-factor eller Blachmann mod en anden dommer fx Etta Cameron.
og ja Bubber er positiv, men er det da meningen at vi nu skal til at dyrke taberne og det negative, det syntes jeg er ydmygende og tarveligt fjersyn, minder mig om “happy slapping på fjernsyn” og det hører da bestemt ikke til på en licens støttet kanal.
29. februar 2008 kl. 00:21
[…] Hvis man bliver stødt over Blachman, er det højst sandsynligt fordi man identificerer sig med det middelmådige. Selvbevidste mennesker kan godt virke skræmmende på folk med lavt selvværd. Ikke at forveksle med dem der har lært at optræde selvbevidst, for det har ingen berettigelse og har intet med selvbevidsthed at gøre. Ærlighed i den rette kontekst, er selvbevidsthed, og sandheden er ofte ilde hørt, igen pga. de mange middelmådige ører der hører uden at høre. Lille selvbevidsthed er middelmådighedens moder. Læs i øvrigt dette indlæg om Bubber versus Blachman […]
29. februar 2008 kl. 11:52
så du mener altså at blachmann har et højt selvværd….? mandender ikke engang kan kigge ind i kameraet når han lægger op til sine deltagere! iøvrigt deler jeg din mening om at sandheden ofte er ilde hørt, men ærlig talt hvorfor skal disse mennesker udstilles på tv omkring dette. Jge ved godt de gør det frivilligt, og det er bestemt ikke selvbevidste mennesker man ser. Og Blachmann er godt nok underholdende, men det er da en mand med et meget lille selvværd som jeg ser, så vi holder os åbenbart til middelmådigheden og ikke sandheden!
29. februar 2008 kl. 17:06
@Karen Jensen
Slap lige lidt af Karen -
Thomas har så sandeligt et højt selvværd.
1) Hvis man har et budskab man vil have ud, så er det da helt genialt at bruge en udsendelse som x-factor til at få det ud til hele Danmark. Han har gjort TV mediet til aktivt TV istedet for passivt TV.
1,8 millioner danskere sidder hver fredag, på kanten af stolen, de krummer tæer, de springer op og skriger, de diskuterer med familie og venner samt på arbejdspladsen - de fiser ind til deres computer, for at skrive et debatoplæg.
2) Blachman har fået kilometervis af spalteplads, han er i samtlige TV-medier - han får sit budskab ud - det er genialt i sig selv. Hans navn er i medierne blevet et synonym. Mediawatch bruger overskrift som “Mediebureauer - annoncemarkedets Thomas Blachman” - bil kritikere skriver “om den bil ville Thomas Blachman sige - den mangler xfactor”. En udsendt fra et PC-magasin besøgte Microsoft i USA, magasinet skriver så:
Vent til næste uge med at få at vide hvad vores udsendte oplevede der gjorde, at han tudede som Thomas Blachman.
3) Thomas siger sin ærlige mening på TV - f.eks “du synger af helvede til”
4)Hvis han ikke havde et højt selvværd ville han aldrig kunne genemføre det har er igang med. Der er noget rivende galt i Danmark.
LAD OS NU KOMME VIDERE.
29. februar 2008 kl. 17:40
undskyld hvis jeg har virket aggressiv, det var ikke min mening. Det der har været mit issue er at blachmann har lavet præcis det samme på tv3 op til flere gange i Idols, så for mig er der ikke noget som helst nyskabende. DR er en public service kanal og burde ikke bruge sine kræfter på den slags underholdning, det hører til på de kommercielle stationer. Og så det at han hele tiden bliver sammenlignet med en TV vært som jo skal være positiv, man ser da heller ikke værten på x-factor ytre sig….
Så måske skulle du selv slappe lidt af og iøvrigt staves gennemføre med 2 n’er.
GOD WEEKEND
5. marts 2008 kl. 15:40
Helt ærligt - Bubber og Blachmann har to for-
skellige funktioner - Bubber er vært - Blach-
mann er dommer.
Og Bubber skal også tackle børn - det skal Blachman ikke - men et er at sige tingene
lige ud - noget andet er måske at moderere
en smule direkte overfor en deltager i lands-
dækkende TV og overfor et levende publikum.
Selv om det er befriende - og Blachman også
er blød som smør. Så alligevel - ellers vir-
kere det sadistisk i stedet for, hvad jeg
ikke tror, at det er ment som fra Blachman’s
side.
7. marts 2008 kl. 09:18
tak Birgit, endelig en der fatter hvad det handler om, igen idag i Berlingske Tidende bliver Bubber sammenlignet med Blachamnn, det er da underligt at ingen kan se at Bubbers funktion er, at være vært ligesom hende Lise Rønne på X Factor, det er da deres job at sørge for alle har det godt, Lise Rønne giver da osse deltagerene et knus og et par opløftende ord med på vejen..Iøvrigt er Basim såret og vred over at han bliver kritiseret så meget efter at han er blevet deltager i X Factor, det tror jeg hænger sammen med at Blachmann lovliggør at alle må sige deres uforbeholdne mening, lad os håbe den lille fyr kan holde til det.
8. marts 2008 kl. 12:59
@Karen Jensen -
Du har ret. Hvis man er selvbevidst, så behø-
ver man ikke at bruge sin autoritet med at
nedgøre andre. Man kan godt sige sin ufor-
beholdne mening alligevel.
Jeg så X-Factor i går aftes - og det var de-
cideret nedgøren af Vocaloca nu at gentage
‘Villa Lokum’ i forbindelse med at to fra
gruppen er blevet kærester.
Det har intet med det at være dommer at gøre -
kun et 3-års-barn kan ikke holde igen på sit
‘lort’. Undskyld udtrykket - men en spade er
nu engang en spade.
Og det er synd for Blachman selv - uanset at
han har hvirvlet - og ikke helt uberettiget -
godt op i andendammen. Han har specielt sans
for det særligt kunstneriske udtryk - ingen
tvivl om det.
Men der er også blandt dommerne et spil gåen-
de, hvorfor deltagerne kan ses at betale en
pris, som måske ikke er helt rimelig indi-
mellem.
Basim er vidunderlig ligesom Frederik var det.
Frederik var for stor en konkurrent til Blach-
mans Heidi, måske etc.
Men rigtigt set af Blachman i går aftes om-
kring Basim - en lille intertainer allerede -
han kan virkelig blive ’stor’ en dag. Og han
er simpelthen en dejlig ung mand.
Nu kan jeg godt lide Thomas Blachman - men
han og Kronprins Frederik skulle tage et tale-
kursus sammen. Nylig havde jeg glædet mig til
at se/høre Thomas Blachman i 2. Sektion af
Deadline.
Det blev en katastrofe - og jeg forstod slet
ikke, at værten på programmet nåede at fatte
Blachmans udsagn (nu har de selvfølgelig talt
sammen før udsendelsen) - og dermed kunne for-
må at stille ham spørgsmål.
Jeg tænkte, at jeg kunne se udsendelsen på min
PC’er efterfølgende, da jeg ikke finder, at
Blachman eller hvad han siger er helt lige-
gyldigt. Det har jeg desværre ikke fået gjort
endnu - og igår aftes slog altså mig rent bog-
staveligt hårdt for brystet - Vocaloca er jo
enormt begavede og man kunne i går aftes vir-
kelig se deres udvikling og potentiale’
De skal nok komme videre - og det bør Thomas
Blachman også! Da vi faktisk gerne vil, at folk
stadig gider høre/se ham - hvor han til tider
sluger eller ikke fuldender sætningerne.
Så Thomas Blachman kan stadig bevare sit sær-
kende - uden at den bliver til ærligt ‘lort’.
Det kan han sige sammen med venner i et an-
det forum - og alligevel sige noget interes-
sant og rammende. Ellers holder interessen op,
vil jeg tro. Begejstringen vil på et tids-
punkt gå den modsatte vej.
8. marts 2008 kl. 13:06
Og jeg ved ikke, om andre, er evt. har set
Deadline 2. Sektion den søndag, da Blach-
man var på - men jeg kan ikke huske et ene-
ste udsagn fra Blachman eller et eneste spørgs-
mål fra intervieweren.
Blachman tager hele fornøjelsen selv - og det
minder mig om, at når jeg skal fortælle en
vittighed, så tager jeg hele fornøjelsen af
grin selv, da jeg jo har forstået vittighe-
den, da jeg kendte den - men alligevel har
glemt slutningen på den.
Så det er jeg holdt op med - atls at prøve
at fortælle vittigheder.Så Thomas Blachman- det var totalt ‘black-out’ at forsøge at hø-
re/forstå, hvad du sagde da på Deadline-2.
sektion. Ogf jeg mere end anstrengte mig.
23. marts 2008 kl. 22:34
[…] Så er det heldigvis snart slut med X-faktor, der som alle nok ved har hærget de danske hjem de sidste par måneder. På trods af, at jeg ikke selv har valgt at sidde og se på mere eller mindre talentfulde danskere synge ligegyldige sange, så er der dog kommet noget gdt ud af X-faktor: Thomas Blachman. Jeg faldt forleden og Mads Kastrup, journalist på Berlingske Tidende, blog, hvor han takker Blachman for at havde gjort op med bubberficeringen af Danmark. Jeg kan ikke være mere enig! Læs selv indlægget her […]
28. marts 2008 kl. 05:50
@Mads Kastrup.
Det var en sand fornøjelse at opleve Christine Feldthaus, Knud Romer og dig i DR2 debatten igår (kan findes her: http://kortlink.dk/4zxp )
Uden Sørine Gotfredsen og Søren Balslev`s udgydelser i samme program var der naturligvis ikke blevet nogen debat. Jeg fatter blot ikke hvorfor en præst overhovedet skal udtale sig om et underholdningsprogram - jeg ved godt at begge er journalister - men alligevel. Begge udviste et sortsyn der ikke burde høre til i 2008. Det morsomme var at begge “modstandere” fulgte godt med i x-factor, Sørine håbede på at Laura ville vinde - ret morsomt.
28. marts 2008 kl. 13:51
@ Mads Kastrup
Det var hyggeligt at se dig ‘live’ på TV i
går aftes under Debatten.
Jeg mener stadig, at Bubbers og Blachmans
roller ikke er direkte sammenlignelige. Og
iøvrigt er jeg ikke sikker på, at det er
særlig sundt for små piger straks efter at
blive alt for voksen-gjort for at tage sig
ud - også på plade-covers.
Men takt til Christine Feldthaus, som heldig-
vis ikke lider af, det jeg kalder, ‘åndsfor-
snobbelse’ - som Sørine Gottfredsen åbenbart
stadig lider af overfor amatør-underholdning,
so også under Vild med Dans-programmet.
Jeg respekterer naturligvis hendes ’smag’ -
men at påstå, at Christine Feldthaus og der-
med andre ligesindede lader sig ‘nemt forføre’
hr ikke noget med forførelse at gøre, fordi
man kan leve sig ind i sange og musik.
Undskyld mig - men Gud ved, hvad Sørine Gott-
fredsen egentlig er forført af ?
X-Factors deltagere er dygtige amatører, der
udvikler sig for hver gang - og de to l5-årige,
Martin og Basim har da højst fået en af deres
livs forhåbentlige store oplevelser (som jeg
læser de to i hvert fald.
Alt kan også blive så intellektuelt - at der
ikke er råderum for at se grinet i det platte,
eller at Dansk-Toppen/Top-Charlie el. lign.
kan have berettigelse.
Kan man ikke lade sig rive med og også se, at
de fleste alligevel er med deltagerne og ikke
sidder med små sadistisk-fnidrende hænder og
venter på, at de fejler el. lign.
Selv Blachman indrømmede i går på TV i Aften-
show’et - at der var ting ‘over kanten’ - men
også medelte, at alt ikke var kommet med på
TV til visning, så ..
Og - ang. Thomas Blachman, så forstår jeg det
således, at han egentlig forventer, at man så
evt. ’spoler tilbage’ for at høre ham en gang
til. Det var i programmet på DR1’s ‘Ærlig Talt’,
som jeg havde glædet mig til, da jeg gerne vil
høre, hvad Thomas Blachman har at sige.
Jeg har ikke set Deadline (hvor han blev in-
terview’et af Jes Stein) igen - og efter i
går aftes, så er der altså 2 programmer med
Thomas Blachman - jeg skal finde tid og lej-
lighed til via Nettet.
Altså - Thomas Blachman - det har vi ikke tid
til. Og i går aftes fik jeg altså så ondt i
hovedet - at jeg skal tage mig mere end sam-
men (jeg gider jo ikke at have ondt i hove-
det - igen), hvis jeg skal ‘høre’ udsendel-
serne og dermed dig på Nettet.
Og helt ærligt - så svor jeg faktisk ikke at
gøre det for ikke at udsætte mig selv for den-
ne efter-plage.
Men - tænk lige, hvis alle ‘forlangte’ at så
kunne vi bare lige spole tilbage, hvis vi var
interesserede! Spoler din kone og børn også
tilbage - eller dropper de at få at vide, hvad
du egentlig sagde - eller er det blot i ‘kam-
pens hede’ vi skal undgælde ?
28. marts 2008 kl. 13:59
Og iøvrigt - så er DR1 også forpligtet i for-
hold til også underholdning (det var en til
Sørine Gottfredsen) - men jeg må sige, at det
for mig var en berigelse, at se alle deltager-
ne, der troppede op i håbet om at blive ud-
valgt.
Kan man lide mennesker, så var det berigende at
se, hvad folk satser på - omend de ikke selv
kunne se, at de måske kunne have sparet sig,
da de ikke og åbenbart for de fleste havde
det talent, der skulle til - nemlig at kun-
ne synge.
Det var modigt af alle - omend trættende for
dommerne - og vi så et glimt af disse menne-
sker, som vi måske ellers aldrig ville have
mødt eller fået ‘et indblik’ i - nemlig de-
res interesse, drømme og forhåbnnger.
Det var modigt - og sikke nogle dejlige ty-
per også. Så tak for det.
28. marts 2008 kl. 16:19
@Birgit…….
Med hensyn til at spole tilbage………
Thomas sagde at der var en Charlie Parker solo han ikke forstod, men ved at spole tilbage og lytte, så faldt tiøren - nu forstod han.
Hvis du har så store problemer med at forstå Blachman, så glem det. Det er ikke alt her i livet vi alle skal forstå. Jeg tror ikke Sørine mener vi skal forstå hendes prædikener i kirken, når hun taler om genopstandelse, jomfrufødsel, med mere. Jeg vil aldrig kunne forstå det, om jeg så spoler 100 gange frem og tilbage. Jeg har det helt fint med det.
29. marts 2008 kl. 12:17
@Nina Albech
Det er nu blot ærgerligt - når jeg nu gerne
ville høre (jeg er sikker på, at jeg kan for-
stå), hvad Blachman har at sige, da han selv
mener, at han ikke siger noget uvæsentligt -
hvad jeg også har en fornemmelse af.
Og så var det nok alvorligt ment - men også
et forsøg på at være morsom - men ærgerligt,
når jeg hurtigt glemmer det sagte, som er
hørt i bare anstrengelse for at ‘få det hele
med’. Og han er den eneste - jeg har ‘haft
det sådan med’.
Ang. Sørine Gottfredsen, som ellers er en
god skribent - så er hun ‘for snøret ind i’
kristendommens ‘kutymer’ - venligt kaldt her.
Og ang. Blachman, så mener jeg, at han er en
speciel kapacitet - og det kan være værd at
lytte til i f det kunstneriske.
29. marts 2008 kl. 12:29
Og tak naturligvis Nina Albech.
Iøvrigt suverænt af Martin med sangen ‘The One’, så nu hører jeg også til de rigtigt
‘forførte’ ifølge Sørine Gotfredsen - så der
er håb forude for Christine Feldthaus, jeg
selv og mange, mange flere.
Vi var godt underholdt - og Laura - tak for
sangene. Du synger ganske dejligt.
Sl mulig held og lykke til hele holdet - og
jeg er stadig fascineret af de 3 dommere. En
ny Factor kan være svær st slå.
23. april 2008 kl. 09:07
Hej Mads, kiggede lige forbi af opfordring fra en kending :-)
9. september 2008 kl. 14:36
S-Å-D-A-N,
14. november 2008 kl. 10:28
Jeg ku´se det med det samme, Blackman er ikke Gud, men han er snydt ud af Guds næse.
Visionær og vanvittig. Lige noget for mig og lige hvad lille DK trænger til! For filen hvor DK som samfund trænger til T.B…giv ham ordet eller lad være, det ulmer under ham og det bliver forhåbentlig svært at stoppe den vulkan.
Det er mit håb for os der er ved at kvæles i fortielsens triste trummerum.
Det er vel stadig “lorten der sætter brødet på bordet”…så kom igen og igen Th. Blackman.
Og så iøvrigt: Giver du mig ikke et exemplar af din nye bog? Venligst en fattigrøv…med diamantånd.
15. november 2008 kl. 17:08
Jeg skal love for, at jeg i denne læsning er havnet i underhundenes loge!
Det er da fantastisk, at så mange er så middelmådige i deres selvopfattelse, at T. Blachman kan blive deres orakel.
Den mand er bindegal! Aldrig har jeg hørt en person (jeg vil ikke engang kalde ham en mand) sige så meget fordrukkent sludder. Det er jo det rene vrøvl, der kommer ud af munden på ham. Han er ringere end Lotte Heise - og så er det rigtig galt!
Han afslører et narcisistisk ego, bygget på en illusorisk selvværd.
Den mand er til stor skade for al positiv udvikling i et modrene samfund. En møgforkælet dreng, der med en guldske i munden er blevet båret gennem tilværelsen.
Hvis han er det moderne Danmarks nye Orakel, så er udviklingen desværre vendt!
Få stoppet denne Jantelovens og middelmådighedens fortaler.
8. januar 2009 kl. 18:01
“Find på noget andet at lave, som du er god til!”. Sådan hører vi gang på gang dommerne udtale til de forkastede deltagere i X-factor. Som professionel kordirigent har jeg arbejdet med korsangere på alle niveauer de seneste 25 år. Især fryder jeg mig over at langt de fleste af de såkaldte håbløse brummere i dag hører blandt vore bedste korsangere, nogle af dem er sågar blevet internationalt anerkendte sangsolister. Jeg siger ikke at alle de afviste sangere i X-factor er potentielle stjerner. Men jeg mener det er hensynsløst og en inkompetent dommerpræstation at fortælle en 16-20 årig at han eller hun har valgt den forkerte sti. Med få instruktioner kan den ‘uduelige sangers’ indre øre og stemmen finde sammen, og så sker der ting og sager! Det burde ikke være så svært at afvise de mindre talentfulde eller endnu ikke modnede med et positivt vink i stedet for som nu at kvæle håbet og lysten.